Idiots to the rescue!

[Deleted]

@mattheus, @ryan, @kayla

Det var ved at være sen aften. Theodore havde flytte Kayla fra det oprindelige skjulested og til et andet sted, udelukkende fordi at det andet ikke skulle afsløres. Han nægtede en tilværelse på flugt og andet, hvis han da ellers kunne blive fri for det.
Den kære Kayla havde nok knapt været i stand til at røre sig. Hun var nok banket temmelig gul og blå.. havde ikke fået meget drikke og da ikke noget næring, andet end hvad hun skulle bruge, bare for at holde sig ved lige. Mærker om hænder og håndled, samt manglende søvn. Om ikke andet, så tvivlede han på at at hendes arm havde det særlig godt. Den havde knækket meget efter hans hårdhændede behandling af hende. Åh hvor havde han dog nydt det! Til nu havde han ikke taget nogen dele af hende.. også selvom han virkelig havde været fristet til det, og særligt i denne tid hvor der ikke havde været andet at lave end at.. vente.

Ofte havde Theodore været ude, og rygtet gik jo bredt fra Englang og hertil.. Mattheus havde reageret på at Kayla var forsvundet, hvilket var noget som passede Theodore ganske udmærket, for så fik han jo alligevel tingene præcist som han ville have dem. Selve huset han holdt Kayla i, var mindst lige så faldefærdigt, hvis ikke mere faldefærdigt end det andet han havde holdt hende i. Der var et enkelt lys i loftet, så det var i forvejen frygtelig, frygtelig dunkelt. 
Roligt stillede han sig ved siden af Kayla. Hun havde stort set ikke været oppe af stolen siden han havde grebet hende på hendes arbejdsplads. Han førte hånden til hendes kæbe og tvang hendes blik op mod sig. "Jeg håber snart at din prins på den hvide hest kommer.. Jeg begynder at blive træt af at vente.." endte han med en ganske kortfattet stemme. Han stod med staven i hånden. Han vidste at Mattheus nærmede sig.. Han havde øjne og ører over det hele. 

[Deleted]

Kayla kunne knapt tænke mere, faktisk så var hun ret så sikker på at døden ville indtræffe inden særligt lang tid, og hun kunne fornemme hvordan at alt håb om nogensinde at blive vundet var forsvundet. Hun kunne nærmest ikke mærke hendes krop mere, smerten fra de mange forskellige punkter var så voldsomt at hun næsten følte hun var blevet lam. Hun var ikke itvivl om at hendes arm var brækket eller ihvertfald havde et voldsomt brud, ligesom at hun ikke var itvivl om at hun havde flere alvorlige skader på kroppen. Hvorfor kunne han ikke bare slå hende ihjel? Det ville være en god afslutning for hende lige nu, for hun orkede knapt at trække vejret, bare på grund af smerten i hendes lunger når hun gjorde det.

Kayla hang på stolen, med nakken slap og kiggede ned i jorden, hendes øjne var lukkede og hun følte ej at hendes krop kunne bevæge en eneste muskel mere. Som han hævede hendes hoved, kiggede han i mod hende med det øje der ikke var blåt og hævet og som hun hørte hans ord ville hun svarer, men ingen ord havde overskud til at forlade hendes læber. Kayla håbede at Mattheus aldrig kom, men hun håbede at hvem som helst anden ville komme efter hende, bare hvem som helst... Hun ville bare væk.

[Deleted]

Mattheus havde stort set rejst Storbritannien rundt efterhånden for at finde ud af hvor pokker Kayla kunne være. Alle de steder som han vidste at Dødsgardister var blevet set og spottet, havde han gennemsøgt. Ryan havde han sågar mødt på vejen hvor han også havde givet knægten den største endefuld, for det var slet ikke meningen at han skulle blande sig ind i dette på noget tidspunkt! Han dukkede op i Wales.. Her i nærheden hvor han vidste at Theodore var blevet spottet tidligere, og det var jo bare til at håbe, at han også måtte være her i nærheden. 
Hans hjerte hamrede mod hans bryst. Det kunne godt være at ham og Kayla ikke var noget fast, men tanken om at hun skulle komme galt afsted, var slet ikke en som han kunne bære. Han måtte bare finde hende, og så var han egentlig ganske ligeglad med konsekvenserne for hans vedkommende. Hun skulle bare ikke fanges midt i det, fordi at han var hvad han var.

Hvor Ryan var i øjeblikket, vidste Mattheus dog ikke, og et sted så kunne han ikke være mere ligeglad. Så lang tid at knægten holdt afstand istedet for det andet. Han ville ikke have at han skulle komme galt afsted. Overhovedet ikke. 
Det forladte hus som lå for enden og langt ude i ingenting, virkede et sted ideelt for et skjulested.. Og det var noget som Mattheus havde i sinde at undersøge. Han så sig om, også selvom han ikke kunne se Ryan nogen steder. Hvilket faktisk passede ham ganske udmærket. Han trak vejret dybt. Det var dybt godnat at gøre dette selv, men han følte at han var nødt til det. Han søgte op til dørene, hvor han tvang den meget knirkende dør op. Her var mørkt.. "Lumos.." hviskede han, inden han hævede staven og så sig om. 

[Deleted]

I forhold til det normale, ville Theodore have været langt mere hård ved Kayla.. men det var jo ikke meningen at hun skulle dø før Mattheus i det mindste var kommet her. Han var ikke den mest tålmodige men når han vidste at han fiskede efter de større fisk, så kunne han skam godt.. Derfor var hun da stadig en som han kunne have det sjovt med, og det måtte han da erkende at han havde haft.
Kayla havde det måske ikke særlig godt lige nu.. men i live, det var hun da. Han sendte hende et koldt og kynisk smil.. Også selvom det var lyden af en meget knirkende dør, som gik op, var det næste som fangede hans interesse. Han trak let på smilebåndet.. Han vidste jo hvad det betød.. Det kunne ikke rigtigt være andre end Mattheus som kom. Hvem skulle da ellers komme hertil nu? Han rettede sig op, inden han roligt trak sig væk fra Kayla ved at slippe hende. "Jeg tror minsandten at vi har fået gæster.." endte han med en tydeligt morende stemme. 

Staven hævede Theodore igen og vendte sig mod Kayla. Han viste hende et tydeligt tegn til at hun skulle være i ro, inden han svang staven, hvor han med et let sving, fik lyset til at gå ud.. Mattheus skulle nok undersøge hytten, inden han ville finde dem. Selv trak han sig hen til væggen, hvor han denne gang bare valgte at blive stående fuldkommen roligt.. Han stod afventende.. Nu var det for alvor hans tur til at få det sjovt.. og hvor han dog glædede sig!

[Deleted]

Kayla hørte svagt døren der gik, men havde ikke i tankerne at det var en dør før at Theodore sagde noget. Kayla kunne pludseligt mærke sit halvdøde hjerte begynde at slå en hurtigere puls, åh nej. Hvad nu hvis det var Mattheus der var kommet? Det måtte det simpelthen ikke være! Lige nu bad hun en bøn til at det var Matthew eller en eller anden sej auror de havde sendt afsted, og ikke Mattheus som jo var ham hele planen var lavet for. Hvordan kunne Theodore dog.. Gøre det? Den sidste uges tid havde hun dog lært ham udemærket at kende, ikke personligt - men hun havde godt fanget at han var en mand som man ikke skulle lege rundt med og som var bygget af ren ondskab, og intet andet.

Kayla var stille som Theodore kiggede i mod hende, men hun kunne bare ikke. Hun var i panik og den eneste tanke hun havde var at hun ville ud derfra. Hun trak derfor vejret dybt ind, selvom det gjorde ondt i hendes lunger: "Hjææ.. HJÆLP!" fik hun råbt en smule hostende og højere end hun troede hun kunne, men knækkede dog også sammen og hostede imens en smule blod fløj ud imellem hendes læber, okay høj tale var dumt - men på den anden side, hvis den kunne redde hendes liv? Så gjorde det vel efterhånden ikke den store forskel hvor skadet hun var.

[Deleted]

Mattheus havde kun en ting i hovedet, og det var at finde Kayla. Koste hvad det koste ville, så var det virkelig det eneste som han havde i hovedet lige nu! Hans hånd skælvede ganske let.. Han håbede virkelig, at det var her hun måtte være.. Og det var det som var ham det vigtigste lige nu. Han søgte hele underetagen også selvom han ikke så nogen spor efter nogen.. hverken Theodore eller Kayla, og det gjorde ham uden tvivl nervøs. Han kunne snart ikke finde andre steder hun skulle være gemt af vejen, og han kunne virkelig ikke lide det!

De råb som pludselig kom oppe ovenpå, var noget som fik det til at løbe Mattheus iskoldt ned af ryggen. Han satte farten op og stormede op af trappen, hvor han havde hørt hende. "Kayla!" kaldte han med en fast tone, inden han søgte rummene igennem. Staven holdt han foran sig, inden han nåede det rum, som hun blev holdt i. Hans hjerte hamrede virkelig mod hans bryst.. Hans lys fra staven faldt på hendes skikkelse.. Han gik hurtigt hen til hende. Han havde virkelig fundet hende! "Åh gud, jeg fandt dig.. Vi skal hjem nu, Kayla.." endte han, hvor han begyndte at fumle med knuden i de reb som holdt hende fast i stolen. Theodore havde han slet ikke set.

[Deleted]

Alene synet af Mattheus, var nok til at vække en direkte vrede i Theodore, også selvom han for nu valgte at forholde sig stille. Selv blev han stående i skyggen af den Lumos som hvilede over dem, for det var tydeligt, at det var Kayla manden var her for.. han havde reageret.. præcist som han havde regnet med at han ville gøre det.
Han fulgte manden i hans vandring hen til Kayla.. Han smilede et iskoldt og kynisk smil. Hvad han dog ikke havde af planer for den mand efterhånden. Han skulle dø... Det var det mål Theodore nu havde sat sig, og nu hvor det ikke så ud som om at han havde sin partner med eller andre fra Ministeriet, så passede det ham egentlig ganske udmærket.. End ikke Ryan? Han havde hørt fra Jared at Mattheus var mentor for en af de kommende.. Fornuftigt.. yderst fornuftigt. Visse ting i Ministeriet ændrede sig bare aldrig - ej heller fra den tid hvor han selv havde været en del af det.

Mattheus fumlede med knuderne.. Det var der Theodore hævede staven. "DOLOR!" endte han med en kraftig hvæsen direkte mod Mattheus. Om han ramte, ville manden blive ramt i ryggen og med største sandsynlighed gå direkte i gulvet. Man kunne bestemt ikke sige, at han var mild.. tvært imod! Han ønskede at skade.. ønskede at påføre den smerte.. ønskede at dræbe. Nu ville han have lov til at have sin sjov først. Og han glædede sig til det!

[Deleted]

Kayla var næsten i panik, og alligevel da hun hørte en stemme der råbte hendes navn var det en blanding af frygt og lettelse der kom igennem hendes krop. Den vågnede hurtigt og blodet der var tilbage i den svage krop pumpede mere end det havde gjort de sidste dage: "Matt!" udbrød hun som hun så ham i døren og i et sekund havde hun glemt alt om at Theodore stod i rummet: "Matt... Theodore!" advarede hun som han begyndte at forsøge at binde hende op, hvilket han kun fik gjort så godt at hendes arme kom fri, den ene arm var dog ikke til meget nytte alligevel, hendes ben og mave var dog stadig bundet fast til stolen.

Som Kayla's end arm greb fat omkring stoffet i hans tøj: "Mattheus, få mig ud!" sagde hun desperat som hun hørte Theodore's besværgelse i baggrunden lukkede hun i panik øjnene, hun turde slet ikke se, hun turde slet ikke tænke på hvad Theodore havde i sinde at gøre ved Mattheus og lige nu kom hun i tanke om hvorfor det var hun havde ønsket at han af alle ikke ville komme efter hende. Var manden kommet alene? Han var jo fuldstændig sindsyg!

[Deleted]

Mattheus vidste at det var komplet dumt at komme alene, men det var virkelig ikke noget som han tænkte over lige nu. Han havde bare handlet.. Theodore var efter ham, og derfor ville han heller ikke vente på at Ministeriet fandt ud af hvordan de ville handle og reagere til det var for sent. Hans hånd strøg over hendes kind. Hvor var han dog glad for at han havde fundet hende i live! "Du skal nok komme hjem, Kayla.. Det lover jeg." Hans stemme var præget af alvor. Det var det eneste som han havde i hovedet lige nu.
Øjnene trak sig gevaldigt sammen, da forbandelsen ramte Mattheus direkte i ryggen og han kollapsede i det samme øjeblik. Smerten tvang ham direkte ned i knæ, og nu hvor Kayla havde fat i ham, så var det hende som han nærmest røg henover. Hans krop gik i voldsomme kramper, som også satte sig i halsen, hvor det næsten var umuligt for ham overhovedet at få luft. Staven røg ud af hans hånd, hvor det igen blev helt mørkt.. og skriget brød hans læber. Selv vidste han jo at Theodore havde været der, men det var ikke lige det som han havde regnet med at møde. Skriget var højt.. skingert og skar frygtelig dybt. Det føles virkelig som aldrig nogensinde før. Han havde virkelig, virkelig ondt! 

[Deleted]

Godt nok havde Mattheus bedt Ryan om at vente udenfor, men seriøst? Hvad havde han regnet med. Ryan var gået indenfor: "Mattheus?" hviskede han i frygt for at nogen der ikke var Mattheus ville høre ham, Ryan gik hen i mod trappen og kiggede op af den, han kunne høre nogen der snakkede og han gik derfor roligt op af trappen.

Det varede dog ikke længe før at ordene var blevet skiftet ud med et skrig og Ryan satte i løb ovenpå da han genkendte stemmen som Matteus'. Ryan havde sin stav klar i hånden og netop som han nåede døren ind til rummet satte han farten ned inden han trådte ind. Det første han bemærkede var strålen der lige nu gik tværs igennem rummet og pegede direkte over i mod Mattheus og kvinden som Ryan hurtigt gættede sig til var Kayla: "Bombardio!" råbte Ryan i mod Theodore, det var den første besværgelse der kom til hans bevidsthed og lige nu skulle han vel bare gøre et forsøg på at stoppe den tortur som manden havde sat for dagen. Ryan stod helt blev uden at vide hvad han skulle gøre.

[Deleted]

Theodores forbandelse ramte perfekt og lige i Mattheus som kollapsede i gulvet over Kayla. Selv den kvinde havde og vægtede han absolut ikke nogen betydning af nogen slags, så hvorfor skulle han ellers reagere anderledes? Manden snuste.. og havde været for tæt på sandheden hvad angik dødsgarden, og han nægtede at lade den blive afsløret allerede! At Ryan også var til stede, gik først op for ham da endnu en skikkelse viste sig i hans øjenkrog. Den besværgelse som han dog derimod måtte kaste, slog ham let omkuld. Døren sprang af hængslerne og splinter stod udover det hele.. Doloren blev derfor også afbrudt.

Theodore vendte sig istedet for i retningen af Ryan da han var ankommet. Elendige elev.. Han burde have set komme, at Mattheus alligevel ikke ville komme helt alene. Han hævede kraftigt staven. "Confringo!" udbrød han fast. Han svang staven fast mod Ryan. Ramte han ville det nærmest.. eksplodere. Lidt som Bombardio og mere fokuseret på små ting istedet for at springe det hele i luften. Nu hvor han vidste at Mattheus tildels måtte være sat ud af spil. Den elev skulle sættes ud af spil og det kunne ikke gå hurtigt nok! "Avada Kedavra!" udbrød han fast efterfølgende. Kunne han ville han bare sætte Ryan ud af spil så hurtigt som muligt!

[Deleted]

Mattheus' ord gjorde hende på en eller anden mystisk måde en smule rolig, men på den anden side så vidste hun også at der var lange udsigter til at komme ud herfra med Theodore i nærheden. Kayla nåede knapt at registerer var der skete før at Matt faldt indover hende og hun skreg, som ham fordi at han landede over hendes brækkede arm. Kayla holde stadig fat i ham: "MATT!" råbte hun ind i hovedet på ham, som forventede hun at hun kunne vække ham fra kramperne ved at råbe hans navn, men intet skete. Kayla mærkede hurtigt tårene løbe nedover hendes kinder endnu engang, hun havde ikke grædt i mange dage, men det her kunne hun ikke bære. Der var ikke flere der skulle komme til skade.

Kayla registerede ikke at en ung mand kom ind igennem døren, men registerede at Matt ikke længere var i smerte som der pludseligt blev stille fra skriget. Kayla nåede dog at høre brag bag Mattheus da Confringo blev slynget ud i rummet, men hvad der blev ramt havde hun ingen idé om eftersom Mattheus lige nu var foran hende. Hun klyngede sig fast i hans trøje som var hun sikker på at hvis han bare var i nærheden så skete der ingenting, men hun vidste godt at det ikke var en realitet. Hun slap ham kun for at lade sin arm glide ned i mod gulvet så hun lige præcist kunne nå hans stav: "Diffindo" fik hun sagt med en svag stemme i mod Theodore og løftede staven op over skulderen på Mattheus inden hendes arm gled ned foran hans bryst i håb om at han var klar nok til selv at kæmpe, Kayla havde jo trods alt kun en arm.

[Deleted]

Mattheus' skrig skar dybt igennem krop og sind, ved kontakt af den dolor som var blevet kastet direkte i ryggen på ham og han var kollapset over Kayla hvor de nu begge lå på gulvet. At få vejret var i det hele taget forbandet svært og staven var også blevet mistet direkte i gulvet, uden at han egentlig kunne gøre noget som helst ved det.. Aldrig havde han været udsat for noget lignende, og det gjorde uden tvivl ondt!
Som forbandelsen slap ham, kollapsede han nærmere over Kayla.. han forsøgte at genvinde fokus, også selvom det virkelig var svært.. for det som var omkring ham, kunne han slet ikke fokusere på! Han klemte øjnene let sammen, inden han forsøgte at komme af Kayla, selvom det heller ikke rigtigt var noget som ville som han gerne ville det.. Hans krop føles tung.. Han havde heller ikke sovet i flere dage, og nu hvor han havde fundet hende, så genstod opgaven med at få hende ud herfra, og gerne så hurtigt som muligt! 
"G-giv mig min stav.." Han rakte ud efter den. Stemmerne som lød omkring ham.. Det kunne jo kun være Ryan som var ankommet, også selvom han havde bedt den knægt om at blive udenfor, til han var kommet såvidt, for han ville ikke have at den knægt skulle komme til skade på grund af ham! Han tog fat om staven endnu en gang, inden han kæmpede sig op på benene igen. Det skulle ikke gå udover Ryan.. Overhovedet ikke. Hans ben skælvede voldsomt, inden han vendte sig i retningen af Theodore igen. De skulle fange ham.. De havde jo også chancen! "Incarcerus!" endte han med en fast tone.

[Deleted]

Ryan havde bestemt ikke forventet at det ville gå så vildt for sig, og egentligt så havde han også lovet Adriela at blive ude af den værste ballade, men det havde han glemt alt om lige nu, han kunne jo ikke bare gå? Ryan blev næsten en smule lettet da han så at besværgelsen i mod Mattheus stoppede omgående, og i et split sekund kiggede Ryan over i mod Matt for at tjekke om han stadig levede, men det ene sekund Ryan var uopmærksom var også det ene sekund hvor at Theodore kastede sin besværgelse. Ryan blev kastet tilbage i væggen i et kæmpe brag og mærkede hvordan alt luft blev slået ud af ham og et skrig eller nærmere et råb kom over hans læber.

Ryan lå et øjeblik og kiggede i mod Theodore i et forsøg på at få hovedet klart igen. Ryan så Theodor hæve sin stav igen og kastede sig ud af hullet i væggen bag ham og landede på siden hen af gulvet som han så den grønne stråle flyve forbi ham, centimeter fra hans hoved. Oh shit, det her var alvor. Ryan så hen i mod Mattheus som var kommet på benene og som havde kastet en besværgelse efter Theodore: "Expelliarmus!" råbte Ryan i mod Theodore, okay den besværgelse var måske et long shot, men han kunne da lige så godt gøre forsøget.

[Deleted]

Nu hvor Mattheus rodede rundt på gulvet, så var det Ryan som han kunne vende fokus mod. Knægten sprang igennem hullet i døren, hvilket fangede hans opmærksomhed. Mattheus havde uanset heller ikke det bedste ry for magi og magisk kunnen, så det var heller ikke fordi at han som sådan var en trussel for hans vedkommende, men ikke desto mindre, så var det nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Let kneb han øjnene sammen. "Elendige lille..!" Endnu en bombardio kastede han i retningen af Ryan igen og mod hullet, for at føre det større.
Hans opmærksomhed blev hurtigt ledt i retningen af Mattheus. Hans læber strammede sig fast. Han var en gammel auror, og han havde allerede dengang været blandt de bedre.  "Protego.!" endte han med en fast tone, hvor han afveg deres besværgelser. Han vendte sig direkte i retningen af Mattheus. Den som uden tvivl var den største trussel af de to. Han havde taget en med.. eller vedkomende havde valgt at tage med uden Mattheus' samtykke.. Skulle han være helt ærlig, så gættede han på sidste alternativ. "Lammer..!" endte han med en fast tone. Han snød dog.. han vendte den direkte i retningen af Ryan istedet for, inden han hastigt vendte sig mod Mattheus igen. "Imperius!" endte han med en fast tone. Han ville have den mand ned med nakken, og det var uanset hvad det skulle koste ham! Han sendte forbandelsen direkte mod Mattheus. Kunne han få Mattheus til at slå Ryan ihjel og efterfølgende sig selv... ville han være storslået tilfreds!