Just Leave Me Alone (Advarsel)

[Deleted]

Williams familie, hans forældre og også den fjerne del af familien, var alle fine og flotte. Med høje standarter for leve og beklædninger. En fuldblodsfamilie fra det sydlige England der også havde høje, men ofte tabu, standarter til det magiske blod. Så kunne man jo kun gisne om spændingen imellem William og hans familie, da det var begyndt at blive klart at han ikke besad nogle magiske evner... den evige ydmygelse og skam der hvilede over William fra da han ikke fik brevet fra Hogwarts, og hver gang Samuel kom hjem i sommeren og havde lært nye tricks. William ville ikke være som dem, så høje standarter var ikke ligefrem en del af hans motto, heller ikke når det gjaldt leve. Hans lejlighed i den billige ende af Kings Cross, lå tæt ved de billige markedspladser i London og lige midt i hvad der vel kunne beskrives som slum. Denne lejlighed var næsten finere end hans egen i London. Han var endda selv forsøgt røvet i London, men heldigvis havde William altid været bedre til at svinge med næverne, selv bedre end hans storebror.. noget skulle man jo kunne finde ud af når man ikke kunne fiske en stav frem fra lommen.. ikke?
Der var ingen døre i den lille lejlighed, lige bortset fra soveværelset/stuen og til det lille badeværelse. Ellers var der en buet åbning fra soveværelset og til det lille køkken man med det samme kom ind i. William blev selv stående lidt og smilte over hendes kommentar, og betragtede hende egentlig bare smide sig i sengen. Han fik lyst til at smide sig i sengen med hende, eller måske ovenpå hende. Men han nøjedes dog med at trække sin t-shirt op fra kanten af sine shorts, og smide den på gulvet ved siden af sengen. Som han stod for enden af sengen og kort betragtede Harper ligge der, ja... og nærmest gøre sig til. "Og hvad så hvis jeg ikke kan vente?" Spurgte han så lidt kækt og klappede sig selv på hans slanke mave. Han gik rundt om sengen og skænkede hende et sidste blik inden han så gik ud på badeværelset, lod døren stå åben og kiggede sig selv i spejlet. Kort kørte han sine fingre over skægstubbene. Han smed lidt koldt vand i hovedet og tørrede ansigtet i et håndtørklæde, inden han så kiggede tilbage mod sengen og Harper. "Den her krop har jo brug for næring!" Lød det i en morsom klagesang imens han hoppede over dørtærsklen fra badeværelset til soveværelset. Hurtigt lænede han sig over sengen, og placerede sine læber og tænder mod hendes mave med knurrende lyde, som om han tog en bid af hende. "Hvis du føler dig klam, kan du jo vaske dig lidt imens jeg laver maden?" Spurgte han med et skævt smil og kiggede ned på hende efter at have stillet sig oprejst ved siden af sengen igen med et lille grin.

[Deleted]

Harper kom med et lille grin: "Jamen så må du jo lave mad... Vi skulle nødigt blive alt for tynde" sagde hun drillende og aede let sin egen flade mave, hun var faktisk ikke særlig sulten lige nu, det var nok den is der havde gjort det - men hvis han ville lave mad så sagde hun da på ingen måde nej. Der var mange itng Harper ikke fortalte folk. F.eks det faktum at hun var sammen med Jared i en alder var 17 år hvor han var omkring de 30, eller det faktum at hun blev seksuelt misbrugt og manipuleret af sin 73 år gamle onkel og havde haft det sådan siden hun var 14 år gammel. Harper gemte på mange dybe hemmeligheder og dette var bare nogen få.

Harper kom med et skrigende grin da han kyssede hendes mave og hun skubbede drillende til ham, hun var noget så kilden og lige nu var det et ømt punkt han berørte: "Nå du vil ikke vaske mig?" sagde hun flabet og blinkede let til ham som hun kiggede op i mod ham, men endte så med at nikke roligt: "Men fair..." sagde hun og rejste sig op en smule dovent: "Jeg er tilbage om ti minutter" sagde hun og kyssede hans kind, inden hun så satte retning i mod soveværelset.

[Deleted]

En pludselig lyst til bare at kaste sig over hende som hun lå der i sengen, fyldte hans hoved et kort øjeblik. Han troede nu heller ikke hun ville have noget imod det. Hvorfor han ikke gjorde det, stod ikke helt klart for ham. Det var ikke usikkerhed, ej heller en frygt for afvisning. Måske var det blot den svagt voksende følelse af spænding han godt kunne lide. Som om han vidste at det ville ske på et tidspunkt, men blot trak det en smule ud, så det til sidst vil være så tiltrængt at hendes læber ville smage bedre end noget andet. Det var nu også lidt sjovt, underholdende på en måde, at se hende gøre sig sådan til, og forestille sig hvor meget hun mon havde lyst til at gøre det samme. Håbede han i hvert fald. "Ja, det ville du kunne lide, hva?" Svarede han kækt igen og afslørede nogle tænder i et næsten udfordrende udtryk. Endnu en ting han pludselig fik lyst til. Hold da op, han måtte hellere passe på..
William blev stående med et smil spændt over læberne imens han betragtede hende rejse sig op. Og roligt nikkede han efter hun havde kysset hans kind, og kiggede sig over skulderen efter hende et par lange sekunder. Da han endelig fik løsrevet sit blik fra hende, smilte han en smule for sig selv, og begyndte gå ud i det lille køkken. Det var ikke den store ret eller middag han skulle lave, bare lidt at sidde og gnaske på. Så han kunne forhåbentligt nå at komme godt i gang inden hun var færdig med at vaske sig. Et øjeblik stod William ude i køkkenet, og klappede så sine hænder sammen, og gned dem mod hinanden. Ovnen var en simpel en af slagsen, med gasblus og hele fejemøget. Der var endda køleskab som det eneste helt elektroniske. Måske ikke det mest vandte syn for en magiker. Han tændte ovnen på fuld skrue og fandt så en brødkniv frem. På en skæreplade lå der allerede en stor italiensk flute, som han roligt begyndte at skære i skiver. Bruschetta var hvad han ville lave... ristede brød smurt en smule i olie og hvidløg, med en fancy blanding af tomat, ost og oregano ovenpå. Simpel, men lækker... hvis han da selv skulle sige det. Og nu hvor han var i Italien, kunne han da lige så godt være lidt lokal i sin madlavning? Brødskiverne blev smidt i ovnen, og han begyndte allerede at lave den fancy lille blanding af tomat og ost... alt imens han stod og nynnede en hyggelig lille melodi.

[Deleted]

Harper kunne godt lide ham netop fordi han ikke var som de andre fyrer, som de fyrer der bare sprang på hende og drak hende fulde så snart de havde mulighed for det, men selvom de to havde været fulde sammen og endda havde sovet i samme seng, godt nok fuldt påklædte og i en rus af alt for meget alkohol, så var det alligevel bare noget andet med ham - og han prøvede ikke på noget, det var hun meget glad for og det gav en frihed. At hun så bare havde lyst til at se ham med endnu mindre tøj på - var vel så bare en detalje.

Harper gik ud på badeværelset og fik smidt det sidste af sit tøj inden hun tog et bad, det var virkeligt forfriskende og hun nød at mærke det lunkne vand løbe over hendes krop. Snart var hun færdig og håret blev kort tørret inden hun tog sin BH, trusser og kortbukser på igen, denne gang tog hun dog også sin sorte top udenover, det var en smule kølig når man først havde været ude i badet. Hendes våde hår havde hun flettet så det halv nedover venstre skulder inden hun gik ud i mod ham: "Her dufter godt" konstaterede hun og gik hen i mod ham og lagde armene omkring ham bagfra: "Er du kok eller sådan noget?" spurgte hun ham inden hun kort slap ham igen, hun nød at stå tæt på og mærke hans mavemuskler.

[Deleted]

Den lyst han havde til hende, havde ikke været der fra starten af. Han kastede sig ikke over piger blot fordi de var lækre og tiltrækkende. Men efterhånden som de to havde spenderet noget tid sammen, snakket sammen, moret sig i hinandens selvskab, var disse lyster langsomt boblet fra i ham. Det syntes næsten det mest naturlige og passende skridt at tage, næsten.. bare at smække et kys på hendes læber og få deres venskab bragt det skridt videre. Det var jo heller ikke ligefrem fordi han havde hygget sig med en italiensk tøs imens han havde været her, så måske var der også lidt kemi over disse lyster. Og så alligevel...
William stod og nynnede stadig lidt imens han hakkede ost og tomater i små stykker, da han hørte Harpers første kommentar. "Mhmm." Lød det bare fra ham med læberne presset mod hinanden, eftersom han lige havde proppet et lille stykke tomat i munden. Han fortsatte bare uden at kigge mod hende, og kunne pludseligt mærke hendes arme omkring sin krop og hendes hænder mod hans mave. Han næsten sukkede en smule over denne behagelige overraskelse, og vendte hovedet mod sin ene skulder med et skævt smil. "Næh... men man kan da lidt tricks." Svarede han hende en smule kækt og vippede med begge øjenbryn i et muntert udtryk. Han havde faktisk en god samling af små talenter og egenskaber. Inkompetent var han i hvert fald ikke. Men det var nok musikken han var bedst til. Nok også hvad han i sidste ende ville leve af.
Trods distraktionen fra Harpers nærvær, fortsatte William dog med at lave maden, og lænede sig ned til siden, åbnede lågen til ovnen og kiggede hurtigt ind. De ville snart være færdige. Så han rettede sig igen op og fik smidt blandingen af ost, tomat og oregano i en lille skål, og hældte lidt olie deri. Hurtigt derefter snurrede han dog lidt rundt om sig selv, så han stod med fronten mod Harper med et lille smil. Han lænede sig ind mod hende, og snusede lidt til hendes hals og hår, som han havde gjort det tidligere. "Mhm.. Det var straks bedre. Lidt krydderi, og så er du klar til grillen!" Det første blev sagt næsten nydende, hvorefter det sidste gled fra hans læber i en kæk og drilsk bemærkning. Og han sluttede dog også af med et lille grin inden han igen vendte sig mod maden.

[Deleted]

Harper grinede kort: "Du kan, jeg kan ikke" sagde hun blot, hun kunne dælme ikke tricks og da slet ikke i et køkken. Faktisk var hun total håbløs til at lave mad og hun endte altid med bare at bikse et eller andet tilfældigt sammen og håbe på hun ikke døde af at spise det. Naturligvis havde Harper lyst til ham, og lige nu var hun også alt for dum og naiv. Hun har dødsgardist og hun var en bitch som gik ud og stjal penge fra mænd - slog folk ihjel, alle de ting var hun. Hun havde aldrig nogensinde været som hun var sammen med ham. Måske fordi at han havde god indflydelse på hende og måske fordi at hun bare var langt væk fra alt og vidste at der ikke var nogen af hendes bekendskaber der vidste hvor hun gemte sig...

"Din lort!" sagde hun og slog ham over skulderen som han sagde at hun var klar til grillen,han fik hende i godt humør og oftest var det eneste tidspunkt Harper grinede når hun slog muggler ihjel sammen med Jared, det var hvad der altid havde været en sjov ungdomsleg i hendes liv, men lige nu - var hans selskab bare sjovt, hyggeligt og befriende: "Jeg er ved at dø af sult" sagde hun med et lille smil og kiggede kort i mod ham inden hun en smule flabet blinkede til ham, og selv brød ud i et kort grin: "Skal jeg dække bord?" spurgte hun afventende, et eller andet kunne hun vel lave og dække bord kunne man vel nødigt være en idiot til?

[Deleted]

"Vi har alle vores små tricks." Bemærkede han kort med et lille grin, og han var da også sikker på at der var noget hun var god til. At det så var at dræbe mugglere med en latter på tungen, vidste han heldigvis ikke. Den slags havde han aldrig været indblandet i, men han havde da set sin del af almen vold. Og så var der selvfølgelig de gange hvor Samuel ikke kunne tie stille omkring en eller anden ny og tilpas makaber sag hos Aurorkontoret. Ak og ve, nogle gange var han faktisk uhyggeligt glad for ikke at være magiker. Alt det ballade og drama og pjat. Det var kun pjat som noget af det imellem ham og Harper, han var interesseret i. Pjat, såsom da hun hamrede ham på skulderen. Hvilket ikke gjorde andet end at bringe en latter frem fra hans læber. "Nå nå! Så man er lidt sart?"[/color] Lød det bare fra ham muntert inden han havde vendt sig tilbage mod maden. Det var da altid sjovt at drille og provokere lidt, det havde jo aldrig rigtig skadet nogen.
William var ved at tage skiverne af brød ud af ovnen og smed dem på bordet. De var selvfølgelig varme, så hans bevægelser var hurtige og næsten desperate efter at skille sig af med de varme skiver efter han havde fået dem imellem fingrene. "Fortvivl ej, min pige! Maden er straks på vej." Lød det fra ham kækt og muntert, og han skævede skam også mod hende, inden han begyndte at færdiggøre de varme brød med olie og hvidløg. Han så sig hurtigt over skuldren mod hende og kiggede derfor ud af vinduet foran sig, på bordet der stod lige udenfor. "God idé." Lød det afslappet for ham inden han så kiggede tilbage mod hende og blinkede en enkelt gang.

[Deleted]

Harper grinede let til ham, alle de undertone han lagde i sit sprog fik det næsten til at vende sig i maven på hende, han var sjov og han var godt selskab. Harper tog fat omkring et par tallerkner og vendte så roligt ind i mod soveværelset hvor der stod et bord, det var jo en smule svært at dække op når der ikke var noget at dække op på som sådan, hun kunne godt bruge et stort spisebord, men i sådan en lille lejlighed måtte man jo tage til takke med hvad man havde.

"Godt... Der skulle nødigt ligge en pige død af sult i din lejlighed" sagde hun med et lille grin, det ville være en køn overskrift at tage med hjem til London: "Jeg tænker at smutte til London om en uges tid, jeg har nogen ting jeg burde tjekke ud" sagde hun med et smil, hun havde jo både Jared og Byron og de skulle helst ikke begynde at bekymre sig om hvor hun blev af, hun var alligevel ret så forvirret ove rmange ting for tiden og der var ting i hendes liv som hun nok burde at få styr på.

[Deleted]

Kort kiggede William lidt ud af vinduet. Udenfor var eftermiddagssolen ved at titte over hustagene og ramme de høje vægge omkring den lille baggård. Det var et usædvanligt hyggeligt sted, og blot det bragte et lille tilfreds smil frem på hans læber. Præcis som han kunne lide det... alt det her. Bare ham, i selvskab af en excentrisk og sød pige, langt væk fra alt muligt der end måtte vente dem. Her kunne han bare drikke sig fuld og le med Harper. Men han savnede da lidt rodet af London, hans beskidte lejelighed, storebror. Men det var overhoved ikke hjemve, ikke så længe Harper var her til at holde ham ved selvskab. William lo ved hendes kommentar, og var ved at gøre maden helt færdig. Fik fundet en tallerken frem som han smed brødskiverne på, og begyndte at fulde blandingen af tomat og ost på skiverne.
Inden der var gået nogle øjeblikke dukkede han op i soveværelset ved bordet. "Nå.. men jeg har i hvert fald ikke tænkt mig at lade dig smutte med en tom mave." Sagde han og vippede lidt med øjenbrynene med et smil, inden han så stillede tallerkenen med maden på bordet. Det var ikke meget, men nok til at holde sulten for porten resten af dagen. Han betragtede hende lidt inden han så trak lidt op i sine shorts, som sad lidt løst, og derefter satte sig ned på en stol ved bordet. "Uanset hvad, har jeg dig en uge endnu." Sagde han og skævede imod hende inden han rakte ud efter et af skiverne, og tog en god bid deraf.

[Deleted]

Harper smilede kort: "Jeg har bare mang ting for hjemme" prøvede hun at forklare, for stod det til hende ville hun gerne blive en måneds tid endnu, men hun kunne bare ikke. Der var ting hun var nødt til at få afsluttet og der var relationer som hun havde brug for at få kontakt til. Hun ønskede heller ikke at Byron skulle blive mere sur end højest nødvendigt, for Harper vidste jo godt at det i sidste ende ville gå udover hende selv: "Godt... Så sult dør jeg ikke af" sagde hun med et kærligt smil og satte sig på sengen som hun kiggede i mod den mad han kom med, der var ingen tvivl om at han var et talent i et køkken, lige hvad hun havde brug for når hun nu selv var så håbløs!

"Jep!" sagde hun blot og rakte så ud efter maden og begyndte langsomt at spise, hun var ikke forfærdeligt sulten, men når nu maden var der - så kunne man jo lige så godt spise af den: "Hvad er dine planer når du kommer hjem? Ud og spille?" spurgte hun som hun tog en bid af brødet, han var skønt selskab og hun havde faktisk ikke oplevet hyggeligere i lang tid. Det skulle da lige være Jared, men det var jo på helt ... Helt andre måder.

[Deleted]

William havde ikke brug for en undskyldning, eller dybere forklaring på hvorfor hun skulle hjem igen. Han skulle da også hjem igen på et tidspunkt, den her ferie kunne ikke vare evigt. Urealistisk og naiv var han heller ikke, han blot gjorde hvad han kunne for at nyde sin tid med hende, og den tid de havde sammen endnu i Italien. Og så kunne han jo kun håbe han fik hende at se tilbage i London. Så hans attitude overfor nævnelsen af hendes retur tog han meget afslappet, og sagde som sådan ikke rigtig noget til det. I stedet satte han sig blot godt til rette i stolen ved siden af bordet, og vendte sig mod Harper som hun sad i sengen. Han lænede sig godt tilbage, strakte benene godt ud imens han betragtede hende og gumlede lidt på maden. Et lille nik gav han hende og fik tygget færdig. "Ja, det var lidt planen. Bare tilbage til det gode gamle London. Rode lidt rundt i alkohol og sådan noget pjat." Lød det muntert fra ham og han smilte da også bredt i hendes retning. "Og sådan som de her smager, kunne det da være man skulle finde et job i et køkken" Tilføjede han med et lille blink i hendes retning inden han tog en sidste bid af skiven og børstede sine hænder og skød rent for krummer.

[Deleted]

"Ja det overrasker mig ikke at du til daglig lever af at være festabe" sagde hun med et lille grin, Harper kunne da også godt ldie at drikke sig i hegnet til tider, og det havde hun da også gjort i hans selskab - men det var jo ikke fordi det var det eneste hun lavede, når man nu engang var i sådan et selskab som hun var, så var det faktisk oftest den mest fornuftige beslutning at være ædru, hun havde brug for at være ædru så hun kunne forsvare sig: "Det burde du! Det er fantastisk!" sagde hun næsten overrasket som hun spiste videre af maden han havde skænket hende, han var uden tvivl meget talentfuld i et køkken: "Du måtte gerne blive min personlige kok" sagde hun i en drillende kommentar og sluttede så det stykke brød hun sad med.

Det var længe siden at Harper havde nydt et venskab sÃ¥ meget, og det var længe siden at hun havde følt sig sÃ¥ fri og uden bekymringer, det var jo nærmest en helt ny følelse og hun var slet ikke sikker pÃ¥ at hun faktisk nogensinde havde haft sÃ¥dan et venskab før: "Jeg glæder mig ogsÃ¥ til mere guitar spil" sagde hun en smule spændt nu hvor han havde lovet at spille for hende: "En mand med en guitar er lækker!" sagde hun og smilede sÃ¥ stort til ham sÃ¥ hendes hvide tænder kom til syne.

[Deleted]

"Hey hey, så meget drikker jeg heller ikke!" Udbrød han muntert og hævede hurtigt en pegefinger imens han stadig spiste lidt. Det var ikke sådan.. Jo, med det job han havde kunne han mere eller mindre drikke når han havde lyst, og nogle gange havde han skam også overvejet om han mon var en alkoholiker. Men han nød da andre ting, bare at sidde for sig selv med en skriveblok foran sig og sin guitar i sit skød, enten i sin lejlighed eller ude i det fri. Bare ligge og pille i sengen med en sød pige. Sejle ned af Themsen i en af de dersens turistbåde og høre på den aristokratiske stemme i højtalerne imens han skrev sangtekster. "Jeg er da din personlige kok!... i hvert fald indtil videre." Svarede han i en mindst lige så drillende tone som hendes.
William lagde hovedet på skrå da hun nævnte guitarspillet endnu engang, og da også fik samleje ind i endnu en sætning. Han smilte lidt kækt og kiggede på maden og derefter tilbage mod hende. Et diskret elevatorblik blev skænket hende, inden han så klappede sig på lårene. "Okay then!" Udbrød han og rejste sig hurtigt op fra sin stol. Guitaren stod i hjørnet af lokalet. Imens han gik derover vendte han også kort blikket over skulderen mod hende. "Tja, jeg er jo trods alt samleje på to ben.. og måske en idiot." Lød det kækt fra ham og igen vippede han med hofterne og bagdelen på vej derhen. Han greb fat om guitarens hals, løftede den op, inden han så satte sig op i sengen. "Men en idiot med sine tricks!" Bemærkede han lige med øjenbrynene hævet i hendes retning. Hævede øjenbryn der så begyndte at vippe lidt imens han satte sig til rette med guitaren. Han sikrede sig at guitaren stemte ordenligt, og klemte en capo om gribebrættet. Han sad i en skrædderstilling i den modsatte ende af sengen, ved hovedpuderne og med ryggen mod væggen, og fronten mod hende, og vendte kort blikket mod hende idet der var langsomt begyndte at falde lidt mere ro over ham. Han hostede en enkelt gang for at få rømmet stemmen, og spillede lige nogle akkorder an, inden han så, uden videre advarsel eller ord, begyndte at spille og synge for hende.

Sang

[Deleted]

Harper grinede kort: "Gør du ikke? Det gør jeg!" sagde hun i en kæk kommentar, dog var det vel egentligt ganske sandt, for Harper kunne godt lide at drikke og hun drak ofte en del. Harper var meget glad for at drikke og hun huskede stadig da hun som 13 årig for første gang drak sig fuld med sin daværende kæreste i en sommerferie det havde været sjovt og lige siden havde hun været glad for det lort, især når hun havde brug for at komme væk fra sine tanker der af og til jagtede hende en smule for meget: "Yeah... Kan jeg sætte dig i snor og tage dig med til London?" spurgte hun drillende og blinkede let til ham, det ville da ikke gøre hende noget at have sin egen lille private slave.

"Du er nødt til at forstÃ¥ at samleje og lækker er to heeeelt forskellige ord" pÃ¥pegede hun og prikkede ham en smule diskret pÃ¥ næsten, det var det ihvertfald i hendes bog, ogsÃ¥ selvom hun jo godt vidste at mange mænd var af en anden mening. Harper lagde sig tilbage i sengen, pÃ¥ ryggen med en pude under sit hoved imens hun kiggede ned i mod ham som han begyndte at spille og hun lukkede sÃ¥ øjnene som han begyndte at spille. Der var aldrig nogensinde nogen der havde gjort sÃ¥dan noget for hende og hun følte at hun var i den syvende himmel, var det mon sÃ¥dan her romantik det føltes? Hun havde ingen idé, men i hendes hoved mÃ¥tte det være tæt pÃ¥.

[Deleted]

"Kun hvis jeg får en blød kurv at sove i!" Besvarede han hende drilsk og blinkede let til hende. Naah.. hvis hun ville have noget af hans lækre mad, måtte hun stikke næsen forbi. Men underligt nok virkede det dog ikke som en helt dårlig ide, eller... i hvert fald hvis snoren om halsen blev droppet, så kunne han da sagtens lave lidt mad til hende. Eller endda spille lidt musik for hende. Så behøvede hun ikke snige sig ind på muggler-barer og spillesteder for at høre og se ham spille. Nej, hun kunne da få hendes helt egen lille session, ligesom den hun fik i disse øjeblikke.
Musik var noget helt andet, noget helt specielt. Det var som at trække vejret for ham, at synge var som at tale, at slå strengene an var som at lette en sten fra hjertet. Han vidste ikke hvad han ville gøre uden sin musik og sine musiske talenter ikke mindst. William var en musiker, en sjæl af musik og kreativ udfoldelse, og derfor, levede han sig ganske meget ind i musikken. Han sad ikke direkte og rokkede rundt med hovedet som en eller anden solbrun Ray Charles. Han fandt dog et punkt at fokusere sit blik mod imens han sang og så sig omkring imens, sengen der let gav små vibrationer hver gang han slog strengene an. Han betragtede skam også hende, som hun lå på ryggen med øjnene lukkede. Et ganske tilfredsstillende syn, og hun behøvede ikke sige noget før han forstod at hun nød musikken. Som hans musiske indslag langsomt nåede dets ende, havde han for længst vendt blikket mod hende, med et lidt hemmelighedsfuldt smil der spillede over læberne. Da han så endelig var færdig, lagde han hurtigt guitaren fra sig. Normalt ville han sidde og være ydmyg og tage imod komplimenter med høflige og ydmyge smil og nik. Men denne gang var noget helt andet. Før den forsvarsløse Harper kunne nå at bevæge sig særligt meget, havde William humpet og hoppet hen til hende, og 'lagt' sig mere eller mindre tværs over hende med en knurrende og måske lidt barnlig lyd. Eller, han lå ikke over hende, han rørte hende knapt nok. Hans hænder var solidt plantet mod sengens bløde madras, og armene holdte ham oppe over hende. Hans egne øjne søgte lidt hendes med et bredt smil. "Vil frøkenen høre endnu en sang?" Spurgte han så lidt drilsk. Han kunne da sagtens spilel endnu en sang for hende.. men.. eller.. "Eller..." sagde han lidt lavmælt og imens han smil blev lidt mindsket. Lidt efter lidt gled hans øjne mere og mere imellem hendes og hendes læber. "Måske.." Sagde han som han langsomt lod sit ansigt glide tættere ned imod hendes, og hans læber tættere mod hendes. Et kort øjeblik stoppede han op da hans egne læber var blot en centimeter fra hendes. Men i det samme derefter placerede han et blidt kys mod hendes læber. Ikke noget med at presse sig for hårdt på, eller indblande tungen. Men heller ikke et møs man ville give sin bedstemor... blot... blidt og en smule nænsomt. Det varede dog ikke længe, for derefter trak han sit ansigt hurtigt fra hendes med et udfordrende og let underholdt blik i sine øjne. Han var både klar på endnu et kys, og klar på en lussing. Uanset hvad, smagte hun da slet ikke dårligt..