Post af Luana Lethbridge den Jan 6, 2015 23:35:33 GMT 1
Lu er en reserveret 6årselev fra Hufflepuff. Hun bryder sig ikke om at snakke med mennesker, hvis hun ikke kender dem, så man skal gøre en indsats, hvis man ønsker at opnå hendes fortrolighed. I det hele taget er hun meget fåmælt og undgår helst at spilde sine ord, med andre ord skal der være noget relevant at sige, før hun gør det. I lektionerne er hun en stille mus, hun er selvdestruktiv og hader at indrømme, at der er noget, hun er god til. I virkeligheden er hun et stort naturtalent til Forsvar mod Mørkets Kræfter og er lidt af en sølvtunge. Hvad, der hedder fritid, bliver mest brugt på Hogwarts' Bibliotek, fordi noget af det, som Lu finder størst glæde ved, det er at skrive. Side op og side ned. Allerede nu ved hun, at det, hun drømmer allermest om, det er at blive forfatter.
Det er meget få personer, der kan få Lu til at smile oprigtigt, endog grine. Det er ikke fordi, hun går rundt og er i kronisk dårligt humør, men det har altid været svært for hende at få følelserne til at komme til udtryk, og det er kun sværere i disse vanskelige teenageår.
Hun har meget tålmodighed, og man skal kæmpe en indædt kamp, hvis man ønsker at gøre hende vred. Normalt holder hun det for sig selv og går højst så vidt som til at komme med en intellektuel bemærkning, møntet på at pille genstanden for hendes vrede ned.
Af udseende er Lu meget naturlig at se på. Skoleuniformen er typisk det, hun bruger til daglig, og til sin påklædning derudover stiller hun ikke høje krav udover, at det skal være rent og pænt. Hun kan lide rene linjer. Makeup er ikke noget, Lu er faldet for, og man vil ofte se de lyse lokker hænge løst. Hun er en høj pige, som stadig er rimelig ranglet at se på.Tidslinje
0 år: Bliver født i Brighton
4 år: Bliver overdraget til sin mormor
5 år: Første tegn på magi
11 år: Starter på Hogwarts
11 år: Bliver fordelt til Hufflepuff
14 år: Finder ud af, at @leviathan er hendes far
14 år: Møder Evan Riley
14 år: Mister sin mormor
Relationer
Send endelig en PM!
- Far | @leviathan
- Nyt bekendtskab | Evan Riley