Post af Caelan Lancashire den Jul 10, 2014 3:03:51 GMT 1
Tilegnet Darcy Cockburn
Han løftede det halvt fyldte glas op til munden og tog en ordentlig slurk ingefærøl. De tre koste var fyldt til renden denne fredag aften. Fra baren kunne man se alle gæsterne hygge sig. Caelan kunne tydeligt mærke, at det var weekend, for der var flere end til hverdag. Cae havde allerede været der det meste af fredagen. Han havde ikke længere tal på, hvor mange glas han havde tømt idag. For nogle uger siden, havde Caelan fået forbud mod at komme på De Tre Koste, efter han havde drukket næsten al deres øl. Hvordan han havde boret sig ad, anede han ikke. Først idag havde han igen fået lov til at komme ind igen. Og han var næsten så lykkelig som man kunne blive. Caelan havde utrolig svært ved at være ædru. Alt han så kunne tænke på, var Caleb, og alle de dårlige bøger han havde skrevet i årenes løb. Hvad havde han dog også tænkt på? Hvis han nu bare var blevet Aurora, så havde Caleb måske ikke været død lige nu, men siddet ved hans side og nydt en øl. Han førte igen glasset op, og drak af det. Rummet kørte lidt rundt, men det var ikke lige så slemt som det kunne være. Hvordan havde han egentlig råd til al den øl? Betalte han nogensinde? Caelan tænkte tilbage. "For pokker da også. Betaler jeg overhovedet?" Fik han mumlet. Han kunne vitterligt ikke huske sidste gang han havde betalt for sin øl. Igen tog glasset en tur forbi den ældre forfatters mund. Han blev ved med at løfte det. Men der skete ikke noget. Tørsten blev ikke slukket, og ingen øl kom ind i hans mund. Caelan så forvirret ned i glasset. Bunden. Han kunne se bunden. Hvorfor nu? Hvorfor kunne sådan et glas ikke være bundløs?! Så kunne han bare blive ved med at drikke til han dejsede oom. Ikke fordi det var det han normalt gjorde. Han vågnede faktisk, til sin egen overraskelse, tit op i gyder eller lignende. "Oi! Bartænder! En til tak, med mindre i smider mig ud igen.." Han fik kun et grynt tilbage og et vredt blik. Skøn han ikke kunne tænke kart, var det ikke blevet svært for ham, at bestille noget at drikke. Men nu havde han jo også haft års øvelse.
Han løftede det halvt fyldte glas op til munden og tog en ordentlig slurk ingefærøl. De tre koste var fyldt til renden denne fredag aften. Fra baren kunne man se alle gæsterne hygge sig. Caelan kunne tydeligt mærke, at det var weekend, for der var flere end til hverdag. Cae havde allerede været der det meste af fredagen. Han havde ikke længere tal på, hvor mange glas han havde tømt idag. For nogle uger siden, havde Caelan fået forbud mod at komme på De Tre Koste, efter han havde drukket næsten al deres øl. Hvordan han havde boret sig ad, anede han ikke. Først idag havde han igen fået lov til at komme ind igen. Og han var næsten så lykkelig som man kunne blive. Caelan havde utrolig svært ved at være ædru. Alt han så kunne tænke på, var Caleb, og alle de dårlige bøger han havde skrevet i årenes løb. Hvad havde han dog også tænkt på? Hvis han nu bare var blevet Aurora, så havde Caleb måske ikke været død lige nu, men siddet ved hans side og nydt en øl. Han førte igen glasset op, og drak af det. Rummet kørte lidt rundt, men det var ikke lige så slemt som det kunne være. Hvordan havde han egentlig råd til al den øl? Betalte han nogensinde? Caelan tænkte tilbage. "For pokker da også. Betaler jeg overhovedet?" Fik han mumlet. Han kunne vitterligt ikke huske sidste gang han havde betalt for sin øl. Igen tog glasset en tur forbi den ældre forfatters mund. Han blev ved med at løfte det. Men der skete ikke noget. Tørsten blev ikke slukket, og ingen øl kom ind i hans mund. Caelan så forvirret ned i glasset. Bunden. Han kunne se bunden. Hvorfor nu? Hvorfor kunne sådan et glas ikke være bundløs?! Så kunne han bare blive ved med at drikke til han dejsede oom. Ikke fordi det var det han normalt gjorde. Han vågnede faktisk, til sin egen overraskelse, tit op i gyder eller lignende. "Oi! Bartænder! En til tak, med mindre i smider mig ud igen.." Han fik kun et grynt tilbage og et vredt blik. Skøn han ikke kunne tænke kart, var det ikke blevet svært for ham, at bestille noget at drikke. Men nu havde han jo også haft års øvelse.