Bare en normal dag

[Deleted]

Jack trak på skulderen. "Nårh ja, altså, men ingen ved det hvis vi bruger den. Altså jeg mener, medmindre de har sådan en sporings ting på De Utilgivelige Forbandelser, inde fra Ministeriet. Du ved, ligesom de har med folk der er umyndige og bruger magi udenfor skolen," sagde han og tænkte sig en smule om. Det kunne faktisk meget vel passe, at de havde det. Han anede det dog ikke, for han havde selvfølgelig aldrig gjort brug af en Utilgivelig Forbandelse. Han kunne aldrig finde på det. Han grinede højlydt og forsøgte ikke engang at undvige den pude der kom susende et godt stykke forbi hans ansigt. Derefter rystede han på hovedet af hende. "Sigter skidt og rammer skidt, kan man overhovedet sige det?" spurgte han drillende. Han spekulerede en smule over det med hendes hermelin patronus. Egentlig anede han ikke hvordan en hermelin så ud, og han undrede sig en smule over hvorfor mon hendes patronus var sådan én. De fleste mennesker var jo tæt knyttede til deres patronus, men han havde ingen idé om, hvorfor hendes var en hermelin. Dog ville han hellere lade emnet ligge for nu, han kunne spørge hende på et tidspunkt hvor de havde en af deres dybere samtaler. Hvilket oftest foregik på hendes hems, i en kæmpe bunke af puder i mørket, der var oplyst af et par stearinlys og over en flaske vin eller nogle øl. Temmelig cheesy, men han elskede de øjeblikke. Det var sjovt. "Kvindeting," mumlede han bare og skar en grimasse. Han skrev sig bag øret at han nok skulle holde hende en smule i snor, hvad angik den slags ting. Hun skulle vist primært fokusere på mad. "Det kan vi da sagtens. Skal vi så købe noget med hjem vi kan lave, eller bestiller vi noget hjemme ved mig?" spurgte han, da de gik ned ad trapperne. 

[Deleted]

   ”Det ved jeg faktisk ikke, om de har.” svarede hun og lagde eftertænksomt hoved lidt på skrå. ”Skide smart, hvis de har det!” tilføjede hun et ganske kort øjeblik efter. Med tanke på alle de mørke troldmand, der havde deres gang i verden for tiden. Det ville da være et ganske effektivt sporingsmiddel til at finde og få ram på dem, sikkert! Hun kunne ikke lade være med at le med, over det forfærdelige kast. ”Hey! Pas du bare på! Det kan faktisk være, jeg rammer en dag.” advarede hun ham, dog uden megen tro på, at det skulle ske.
   ”Åh, det er fristende…” sukkede hun, da han spurgte, om de skulle købe noget og lave det, eller bestille hjemme fra ham. Det var jo så nemt bare at bestille noget og få det leveret til døren. Hun standsede brat op med den ene fod hængende halvvejs ude over trinnet, da hun kom i tanke om, at hun havde glemt kameraet. ”Jeg glemte kameraet!” udbrød hun forfærdet og tog fat i hans arm, som om det var det værste, der kunne ske i verden. ”Jeg henter det lige!” Hun vendte rundt og stæsede op ad trappen igen - heldigvis boede hun kun på 3. etage. Kameraet var sådan cirka det eneste, som hun altid vidste, hvor var henne, så der gik ikke mange øjeblikke, før hun kom ned igen, nu med kameraet dinglende om halsen. ”Jeg stemmer for, at vi laver det selv.” foreslog hun lettere forpustet. Det var det med formen igen.

[Deleted]

"Det har du faktisk ret i," medgav Jack, en smule tænksomt. Et eller andet sagde ham, at de rent faktisk ikke var så smarte, for ellers ville der helt sikkert sidde langt flere Dødsgardister i Azkaban, end der gjorde lige for tiden. Og hvis de var smarte nok til at sætte en sporing på De Utilgivelige Forbandelser, ville de nok også være smarte nok til at forstærke Azkaban, så det gjorde det sværere at bryde ud. Han havde godt nok set lidt for mange artikler, om onde mennesker, der brød ud fra Azkaban. Han rystede en smule på hovedet for at få de dystre tanker væk igen, for det havde han i hvert fald ikke lyst til at tænke på nu. Rigtig dårligt tidspunkt. Han så på mens hun for op ad trapperne for at hente sit kamera. "Det er sjovt, jeg tror du er den eneste nogensinde der tager sit kamera med ud til noget så kedeligt som en indkøbstur," sagde han, da hun kom tilbage, og grinede lidt. Han synes nu det var meget sødt, at hun gik så meget op i fotografering, at hun ikke kunne efterlade sit kamera, når hun forlod sit hjem. Det var rart med folk der gik så meget op i det de elskede at lave. Det gjorde han jo egentlig også selv. "Aha, og jeg går ud fra, at det så bliver mig der skal lave det?" sagde han og hævede et øjenbryn, mens han forsøgte ikke at smile; det gik dog ikke særlig godt, så et lille smil tittede frem på hans læber.

[Deleted]

   ”Men så smarte er de nok slet ikke.” Altså, Clares tiltro til Ministeriet var ganske minimal, men det gav hun sin far skylden for. ”Man ved aldrig, hvor man ser noget, der skal fotograferes.” hævdede hun højtideligt og ventede fornuftigt nok til, at de var nede af trapperne, før hun holdt kameraet op foran sig. Hun var faldet på den trappe før, fordi hun havde for vane at lave alt muligt andet, mens hun gik på den. Hun trykkede hurtigt på et par knapper for at starte kameraet op - Clare fotograferede lige så meget iblandt mugglere som iblandt magikere, derfor havde hun altid foretrukket et almindeligt mugglerkamera. Så holdt hun det op og tog et billede af Jack. Ingen advarsel eller noget, bare et billede. ”Det er cirka nummer 400 billede af dig.” bemærkede hun øjeblikket efter og kiggede kritisk på den lille skærm, der viste billedet efter hun havde taget det.
   ”Du ved udmærket godt, at det er med livet som indsats, hvis du lader mig lave mad. Men jeg vil gerne hjælpe dig!” tilbød hun generøst og med et lille grin. Hun var da ganske ferm til ’Diffindo’, så hun kunne godt skære salat eller sådan noget, uden at komme alt for meget til skade. Hun tvivlede på, at Jack overhovedet turde lade hende alene tilbage i hans køkken, efter dengang hvor hun havde været ved at sætte ild til hele.

[Deleted]

Jack nikkede, for at erklære sig enige i, hvad hun sagde. Han kendte til samtlige af Ministeriets bommerter og hemmeligheder, han havde endda selv skrevet artikler om dem flere gange, på grund af sit job, og derfor vidste han godt, at han ikke skulle sætte al sin lid til dem derinde. Politik var til gengæld noget der var alt for kompliceret til ham, og han nægtede at blande sig for meget i det. Selv når han skrev artikler om ting der skete indenfor Ministeriet, holdt han dem altid så neutrale som muligt, og uden alt muligt politisk agenda i. Den almindelige magiske borger skulle jo også kunne forstå hvad der stod. Midt i toget af tanker, hørte han en klikkelyd og stirrede så på Clare. "Seriøst, nogle gange overvejer jeg om vores venskab er alle de billeder værd," sagde han, men smilede, for at lade hende vide, at det var for sjov - selvom hun helt sikkert godt vidste det alligevel. Han burde efterhånden have vænnet sig til, at hun altid tog billeder, både af ham og alt omkring dem. Men han synes stadig det var lidt mærkeligt. Han var jo ikke ligefrem model, så hvorfor hun blev ved med at tage billeder af ham, når der var andre og langt mere interessante ting, forstod han ikke. "Mmmhm, selvfølgelig vil du gerne hjælpe. Om du får lov til det, er en helt anden sag. Det er et vidunder at du stadig er i live, efter alle de gange du burde være omkommet i et køkkken," sagde han og grinede. Han havde i hvert fald været vidne til en del gange, hvor tingene var gået galt for hende, mens hun forsøgte at lave mad.

[Deleted]

   Clare gik heller ikke ligefrem op i politik. Hun syntes faktisk, at det var utrolig kedeligt, altså selvfølgelig var der nogle ting, som hun fulgte med i. Men hun opsøgte det ikke selv mere end højst nødvendigt.
   ”Vær sød!” kommanderede hun med en lille latter og skubbede drillende til ham, da de gik ud på gaden. Selvfølgelig vidste hun, at det var for sjov, han sagde det. Og det var også bare lige Jack at sige sådan noget - han lavede altid sjov. Hun havde forsøgt at forklare ham, at selvom han ikke mente, han var fotogen, så var det overhovedet ikke det, det handlede om. Det var ikke unormalt, at hun skød 300-400 billeder på en dag - altså ikke kun af Jack - og ud af dem var der måske 100 billeder, der kunne gå an og 10 billeder, der var rigtig gode. Sådan var det bare. ”Jeg skal nok lave et fotoalbum til dig engang.” lovede hun ham storsmilende og så lige en gang op og ned ad gaden, før hun begyndte at gå imod supermarkedet. ”Nu er du ond. Jeg skal jo øve mig, ikke?” udbrød hun og prøvede et øjeblik at se tvær ud, men det lykkedes bare overhovedet ikke. ”Seriøst, jeg ved ikke, hvordan jeg overlevede før du kom ind i mit liv igen.” fortsatte hun og slyngede sin ene arm omkring ham. Det havde vidst været sådan noget med færdiglavede retter hver aften.

[Deleted]

Jack lavede en grimasse, da hun sagde hun ville lave et fotoalbum til ham. "Så du vil forærer mig et fotoalbum til mig, med billeder af mig?" sagde han og hævede et øjenbryn. "Wow for en isbryder for mine fremtidige gæster derhjemme. 'Ja se her, nu skal I se det album jeg har med billeder kun af mig selv. Jeg er nemlig monster egoistisk!'," sagde han og lavede sin stemme om, så den lød frisk og frejdig på en falsk måde. Derefter grinede han. Han vidste godt at det slet ikke var det hun mente. "Hvis du lover at du kun vælger nogle flotte billeder, så vil jeg meget gerne have et fotoalbum," sagde han så, lidt efter. Han havde set nogle af hendes billeder, og de var virkelig fantastiske. Normalt var han ikke typen der så på et billede i længere tid, end hvad det nu lige tog at opfange størstedelen af indholdet, men han var utroligt imponeret over Clare's billeder. Der var et eller andet over dem, noget specielt han ikke kunne sætte fingeren på. "Altså, ikke billeder af mig, men du ved.. Andre ting," sagde han og grinede så igen, mens han rystede på hovedet. Da hun lagde en arm om ham, lagde han også en om hende og sukkede dramatisk. "Jeg ved godt du savnede mig!" sagde han med et kækt smil.

[Deleted]

   ”Der er da ikke noget galt i at have et fotoalbum kun med billeder af sig selv!” påstod hun og gjorde et mislykket forsøg på at holde latteren inde over hans ord. ”Men fint så. Så sætter jeg nogle i af Sam og Emily også.” fortsatte hun muntert, da hun alligevel havde en del billeder af dém også og ganske udmærket var klar over, hvor glad Jack var for de bæster. Ja, hun var da egentlig også selv ret glad for dem efterhånden! Hun udbrød en ’prft’-lyd, da han sagde, at hun kun skulle sætte flotte billeder i og rullede lidt med øjnene. ”Jeg tager kun flotte billeder, Jack.” påstod hun hårdnakket og kunne ikke lade være med at grine med ham, fordi han havde sådan en fantastisk smittende latter. Hun stak ham lidt i siden med sin albue, da han sukkede så dramatisk, men ombestemte sig lidt og gav ham i stedet et smækkys på kinden. ”Selvfølgelig savnede jeg dig.” medgav hun smilende. Det var jo sandt nok! Det var bare først gået op for hende der, da de stødte ind i hinanden inde på redaktionen.

[Deleted]

Jack rystede på hovedet og grinede af, hvad hun sagde. "Jamen, så glad er jeg altså heller ikke for mig selv," sagde han og trak på skulderen. "Jeg mener, selvtillid er en god ting, men man skal også liiige passe på, at det ikke er i overkanten, du ved," sagde han, mens de gik ned mod supermarkedet. Han elskede at gå og lave sjov med hende, han nød det ret meget. De havde det altid så hyggeligt sammen, og han var så glad for, at de var rendt ind i hinanden på redaktionen, dengang for et pænt stykke tid siden, efterhånden. Deres venskab havde egentlig ikke forandret sig meget, ud over at de var blevet ældre, selvfølgelig. Jack så stadig Clare som den lillesøster han aldrig fik, og han var utroligt glad for hende. "Du må gerne sætte massere af billeder af dem ind!" sagde han glad og smilede stort. Han var måske lidt for glad for sine hunde, den tanke havde passeret ham et par gange. Men egentlig var han ligeglad. Han elskede dem så højt. Han tørrede sig på kinden efter hun havde kysset ham. "Aaad!" sagde han og lavede en grimasse, før han grinede igen. Han tog fat i hendes arm og placerede hurtigt et kys på hendes kind, for at gøre gengæld. "Du tager RIGTIGT flotte billeder," sagde han.