Post af Deleted den Aug 16, 2014 14:57:17 GMT 1
Jack trak på skulderen. "Nårh ja, altså, men ingen ved det hvis vi bruger den. Altså jeg mener, medmindre de har sådan en sporings ting på De Utilgivelige Forbandelser, inde fra Ministeriet. Du ved, ligesom de har med folk der er umyndige og bruger magi udenfor skolen," sagde han og tænkte sig en smule om. Det kunne faktisk meget vel passe, at de havde det. Han anede det dog ikke, for han havde selvfølgelig aldrig gjort brug af en Utilgivelig Forbandelse. Han kunne aldrig finde på det. Han grinede højlydt og forsøgte ikke engang at undvige den pude der kom susende et godt stykke forbi hans ansigt. Derefter rystede han på hovedet af hende. "Sigter skidt og rammer skidt, kan man overhovedet sige det?" spurgte han drillende. Han spekulerede en smule over det med hendes hermelin patronus. Egentlig anede han ikke hvordan en hermelin så ud, og han undrede sig en smule over hvorfor mon hendes patronus var sådan én. De fleste mennesker var jo tæt knyttede til deres patronus, men han havde ingen idé om, hvorfor hendes var en hermelin. Dog ville han hellere lade emnet ligge for nu, han kunne spørge hende på et tidspunkt hvor de havde en af deres dybere samtaler. Hvilket oftest foregik på hendes hems, i en kæmpe bunke af puder i mørket, der var oplyst af et par stearinlys og over en flaske vin eller nogle øl. Temmelig cheesy, men han elskede de øjeblikke. Det var sjovt. "Kvindeting," mumlede han bare og skar en grimasse. Han skrev sig bag øret at han nok skulle holde hende en smule i snor, hvad angik den slags ting. Hun skulle vist primært fokusere på mad. "Det kan vi da sagtens. Skal vi så købe noget med hjem vi kan lave, eller bestiller vi noget hjemme ved mig?" spurgte han, da de gik ned ad trapperne.