Nej, nej, det var slet ikke mig

[Deleted]

Med et ternet tørklæde om halsen, et par snabelsko, et lommeur omkring halsen og en bowlerhat på hovedet svansede Rigel nu rundt i sin kro, Det Glade Vildsvin, der faktisk var helt tom i dag. Dette kunne måske have noget at gøre med, at det var formiddag og at det var frysende koldt udenfor. Normalt kom folk først rigtigt omkring eftermiddagstid, og det var heller ikke alle, der var lige vilde med at bevæge sig ud i denne kulde. Støvet og snavset var der som altid, men selvom Rigel daskede rundt og svingede med et hviskestykke, så var det godt nok ikke rengøringen, han havde kastet sig over. For det var der jo ingen,d er havde tid til. Tværtimod så sprang han rundt og sang, mens han slog hviskestykket mod et bord eller et vindue af og til, for det var jo sådan man gjorde rent.
"Klager eller smigrer hvad de så end siger, stiger prisen til et pænt beløb!" Det var så forfærdeligt kedeligt, når der ingen kunder var. Specielt elskede han det, når eleverne fra Hgwarts kom der. Han elskede at lytte til deres endeløse, små problemer. Han virkede ganske hjælpsom med dette, men skulle han være hudløst ærlig, så morede det ham faktisk bare at høre på. De havde alle den idé om, at han bare var en eller anden tosse, der tilfældigvis havde købt Hogsmeades mest sløsede kro, og på et eller andet punkt var det vel også rigtigt. Men hvad de ikke vidste var, at der skam lå noget mere inder hans endeløse tosserier. Det var jo ikke helt tilfældigt, at han i første omgang havde haft råd til at købe kroen. Og at beholde den for den sags skyld, når han jo havde så få kunder. Han havde skam sine metoder, og hvor rene de så lige var, kunne man så sætte sig til at diskutere.
"Drik en skål for kroens vært, han er herre i sit hus!" Sluttede han sin sang, hvorefter han tog en stor slurk af et krus ingefærøl, men spyttede set hurtigt ud igen, da han så, at det var et af de meget urene krus, han havde brugt. Han satte kruset tilbage på disken, hvorefter han hurtigt tørrede op ved hjælp af sin tryllestav, for at ingen skulle fatte mistanke, hvis der nu skulle komme en eller anden. Lidt stolt havde man vel lov til at være.

[Deleted]

Harper havde kun været ude af sin lejlighed i en måned og hun følte så småt hun var begyndt at vende sig til livet ude i den rigtige verden endnu engang, det kunne hurtigt blive en smule mærkelgit at arbejder de et sted som de 3 koste, især når man nu ikke elskede mugglere, halvblods eller ngoet af alt det andet kravl som kom sådanne steder. Harper havde dog brug for pengene og hun vidste derfor at hun ikke bare kunne smide dem ud. I dag var det dog en helt anden ting Harper havde bevæget sig ud på, hun var på vej over på Det Glade Vildsvin, hendes chef havde sendt hende afsted for at tjekke ejeren ud. Han skulle være en skidt karl og Harper forestillede sig allerede en stor, tyk og svedende mand som kunne slå hende i gulvet med et enkelt slag.

Hun havde en sort kappe på og mørke bukser da hun slog døren op ind til Det Glade Vildsvin og startede med at orientere sig. Der var gang i den måtte man sige, og godt humør. Hun gik over til en ung mand med mørkt hår, han så ikke meget ældre ud end hende og hun lagde hovedet på skrå som han afsluttede en meget mystisk sang: "Jeg søger ejeren" sagde hun med en kold og lettere bestemt stemme, han var sgu' egentligt meget køn, forhåbenligt fuldblod.

[Deleted]

Med en hurtig bevægelse tog Rigel kruset af disken og gemte det væk nedenunder. Han lagde nu nemlig mærke til, at han ikke havde været så alene, som han havde troet. Hun ville uden tvivl have hørt ham udefra, men hvor længe hun havde været derinde, kunne han ikke sige. Forhåbentlig ikke alt for længe... Eller det kunne faktisk være ligemeget, for han var ikke typen, der sådan blev pinligt berørt. Hvilket nok også forklarede hans påklædning ganske godt.
"Bonjour, mademoiselle." Hilste han, som han vendte sin opmærksomhed mod hende. Hun så da ganske nydelig ud. Gad vide hvor længe, hun havde tænkt sig at blive. "Hvad kan jeg gøre for Dem på en kold vinterdag som denne?" Den franske accent var ikke til at tage fejl af, men hans store smil falmede dog ikke, da hun spurgte efter ejeren. Normalt var det nemlig ikke et godt tegn, men det værste man så kunne gøre, var at flække facaden, for så var man afsløret på stedet.
Rigel smed hviskestykke fra sig og lænede sig ind over disken. "Oui, det er mig. Hvad kan jeg hjælpe den nydelige, unge mademoiselle med?" Spurgte han. Hun så ikke så gammel ud i hvert fald. Måske omkring hans egen alder? Hvis hun så også var fuldblod, så skulle han da i hvert fald ikke klage. For selvom der var så mange andre ting ved familien, som han ikke havde til fælles med dem, så var han alligevel opdraget til at være fuldblodsfanatiker.

[Deleted]

Okay han var faktisk ganske charmerende, men nu havde Harper heller ikke ret meget andet end penge og fyre i hovedet. Sådan var det nok når man var i hendes alder, og når man så endda var medlem af en magtfuld gruppe af mennesker, ja så var der bare ikke så mange bekymringer i livet, ikke mere ihvertfald. Hun skulle bare holde sig fra de psykopat auror mennesker, især Mattheus og Trescott, de to var de værste: "Whiskey... Dobbelt" sagde hun blot og kiggede i mod ham, franskmand? Den havde hun allgievel ikke set komme, men man kunne jo blive overrasket til tider.

"Jeg er blevet sendt herhen fordi jeg forstår du har lavet... Ballade på De 3 Koste" sagde hun alvorligt og satte sig på en barstol som hun lænede sig ind over baren og kiggede i den retning han var: "Det er ikke klogt at stjæle fra min chef, tro mig" sagde hun og løftede op i sin ternede skjorte der sad løst, så han kunne se hendes underarm hvor hendes tatovering sad som et bevis på at hun tilhørte gruppen af dødsgardister.

[Deleted]

"Som De ønsker." Sagde Rigel, hvorefter han strøg lidt rundt i baren for så at efterkomme hendes bestilling. Han lænede sig ind over disken med hovedet hvilende på sine hænder, som hun forklarede, hvorfor hun var kommet der. Han gispede dramatisk og tog sig til brystet, mens han bakkede ind i væggen. "Moi? Lave ballade? Det kunne jeg da aldrig drømme om!" Sagde han uskyldigt med et ansigtsudtryk, der ikke helt passede til tonen, men det var bevidst. Han lænede sig ind over disken igen og så godt på hende med et skævt smil. "Tro De nu hellere mig, mademoiselle, Jeg tror jeg har været i problemer med større magter end Deres chef." Sagde han uden at fjerne det smørrede smil.
Han kunne ikke lade være med at bemærke tegnet, der var placeret på hendes arm. Og da der ikke var andre herinde, mente han ikke, det ville være en skam at sige: "Nå, så De bryder Dem heller ikke om mudderblod?" Han nikkede mod mærket, så hun vidste, hvad, han hentydede til. "Det gør jeg heller ikke selv. Lang familie tradition og alt det der." Han greb et glas inde under disken, som han begyndte at pudse med et meget fedtet hviskestykke, der vist kun gjorde det endnu mere beskidt, end det i forvejen var... Hvis det da overhovedet var muligt.

[Deleted]

Harper var ikke typen der bare troede på folk så snart hun kiggede på dem, og hun var langt fra typen der blot stolede blindt på folk, det var da også derfor at hans ord fik hende til at grine en smule: "Ja dig... Spil ikke så uskyldig!" sagde hun med et flabet smil og kiggede skævt i mod ham, det var ikke ligefrem fordi at hun købte alt folk sagde, og da slet ikke efter de mange ting hun havde været igennem med aurorkorpset: "Højere magter... Se det vil jeg gerne høre om" sagde hun i et skævt grin da han snakkede om disse større magter, Harper var altid nysgerrig især hvis det var folk der havde geniale planer eller informationer som hun kunne bruge til noget.

"Nej..." sagde hun alvorligt: "Affald på gaden" sagde hun blot, det var hendes kælenavn for dem, mudderblod lød for gammeltdags: "Helt sikkert" sagde hun og rullede med sine øjne: "Du er sgu' for køn til at være så uskyldig" sagde hun i en alvorlig mine, han skjulte helt sikkert noget og hun skulle nok finde ud af hvad det var.

[Deleted]

"Højere magter." Gentog Rigel og gøs indvendigt ved tanken om hvad, han havde gennemgået som læringsprocess hos Richard, når han havde haft ferie på Hogwarts. Udenpå lod han sig dog ikke mærke det mindste, da han begyndte at tale med et henkastet tonefald, som om hun blot havde spurgt ind til vejret, der ganske vist ikke kunne tydes gennem de beskidte ruder. "Nåh, jamen bare en sindsyg galning til familiens overhoved, der har lavet et tortuekammer i sit soveværelse og en fangekælder nede i katakomberne under sit slot, der nærmest skriger død." Det lød ikke så hyggeligt, som Rigel havde håbet på, det ville, men hvad pokker? Det døde hun vel ikke af at høre. Medmindre Richard bad ham om at dræbe hende... Nåh ja, men sådan var det vel.
Rigel overspillede et genertudtryk, da hun sagde, at han var køn. "Nu rødmer jeg." Sagde han og blinkede med øjnene på en meget piget facon, hvorefter han lænede sig ind over disken igen for at se hende i øjnene. "Ma chère." Sagde han og hævede sit ene øjenbryn, mens han fandt det smørrede smil frem igen. "Jeg kunne sige det samme om Dem." Han sendte hende hurtigt et charmerende udtryk, hvorefter han fandt tilbage i de arrogante folder, som han hele tiden havde haft. Meget kunne man sige om Rigel: gal, tosset, men han var bestemt ikke nem at få lokketonformationer ud af, det var sikkert og vist.

[Deleted]

Harper kunne ikke lade være med at grine, et ondsindet grin som så ofte fandt hendes læber, i mod sætning til et smilende og oprigtigt glad et: "Wow, det lyder jo nærmest sjovt" sagde hun blot og lod perlerækken af hvide tænder vise sig, som hun overvejede mulighederne hvis man dog ejede sådan et sted. Det var jo ligefør det var sådan et sted Theodor havde, hans var bare mere... Ren død og ikke bare skriget efter det.

"Yeah, kom så med det" sagde hun og hentydede til det han havde stjålet, helt kold og ignorerede hans lille skuespil, godt nok var han køn at se på, men hans attitude irriterede hende noget så frygteligt og hun lagde derfor armene over kors og ventede på hvad han havde tænkt sig, hun ville bare have hvad hun var kommet efter, så hun kunne komme hjem igen: "Du vil vel virkeligt ikke at vi skal gøre dette på den hårde måde?" spurgte hun og rullede med øjnene.

[Deleted]

Sjovt? Ja, det kunne man vist sagtens sige, hvis ikke man havde været der og skulle undervises i Okklumensi. Richard havde den idé om, at han selv ville lære familiemedlemmerne det. Og det havde været ganske effektivt, de havde alle lært det, men det er noget af en oplevelse at blive spærret nede i en stinkende kloak med en sindsyg, der bliver ved med at trænge ind i sindet på en og bruger tortur som straf... I hvert fald når man kun var 14 år gammel, kunne det være en smule barskt. "De skulle bare vide, hvor sjovt det er." Svarede han hende muntert, som om den anden tanke, aldrig nogensinde havde ramt ham.
"På den hårde måde?" Gentog Rigel, mens han hævede øjenbrynene og det smørrede smil bredte sig endnu mere. "Det kommer jo selvfølgelig an på, mademoiselle, om De selv foretrækker den hårde måde, for jeg holder længere end De aner." Han lænede sig helt ind over disken og sendte hende et charmerende smil. Han vidste udemærket, at dette sikkert ville provokere hende, men han fandt det nu meget morsomt. Dog gjorde han det ikke uforberedt, for han havde endnu sin tryllestav i sit ærme, hvis nu hun skulle blive for ophidset.

[Deleted]

Harper rullede med øjnene, hun blev ikke charmeret af unge mænd som ham, heller ikke selvom han havde et ungt ansigt: "Så du vil ikke give dig?" spurgte hun let. Hun var trods alt dødsgardist og det var hun bestemt ikke bange for at vise eller bruge. Som han lænede sig frem over disken tog hun hurtigt sin stav frem og holde den op i mod ham som var hun nervøs for at han ville gøre noget: "Lammer!" råbte hun i mod ham.

Hun var ikke bange af sig, og det var af og til ikke helt så klogt af hende. Hun burde tage sig sammen til tider og se en situation an, men det var svært for hende, det var nemmere bare at bruge vold, især når hun nu ikke havde et super klogt hoved skruet på. Hun havde aldrig været ret god til sådanne ting, ikke engang på Hogwarts - og det ville hun nu egentligt ønske at hun var, men på den anden side - ja så var hun jo god til besværgelser.

[Deleted]

Men Rigel, der jo havde holdt si forberedt hele tiden, lod med lynets hast sin tryllestav glide ud af ærmet og ud af den venstre hånd, mens han i samme øjeblik, som hun havde rørt på sin egen stav, var bakket væk, og hurtigt afværgede han hendes lammer med en non-verbal skjoldbesværgelse. Det var dette, han var blevet trænet til. Det gjaldt om at være hurtigt, agtpågiven og opmærksom. Et enkelt øjeblik hvor man måske have lidt for meget tillid til modparten, kunne koste en livet, og selvom Rigel måske var lidt sær, så var han bestemt ikke dum. Og han var også ganske habil med en tryllestav.
"Hvad så, smukke, er De ude på at komme i problemer?" Spurgte han med et grumt smil, som han selv rettede sin tryllestav mod hende. Han var jo som sagt trænet til dette, og hvis det nu endelig kom til stykket, så var medlidenhed egentlig heller ikke noget, der lå til ham. Hvis det blev nødvendigt, så ville han med glæde skade hende. Men lige nu lod han i stedet en non-verbal afvæbnebesværgelse skyde imod hende for at se, om det ville gøre udslaget, men man vidste jo aldrig, og han var også klar på det værste.

[Deleted]

Harper kunne ikke lade være med at komme med et lille grin: "Tak for komplimentet, men jeg dater ikke små snuskede kro ejere" sagde hun blot skarpt, hun datede Dødsgardister og lækre Slytherin fyre, hun datede ikke små drenge på kroer der ikke engang kunne indrømme når de havde fucket up, det var simpelthen for langt ude: "Mig? Problemer.. Jeg tror du drømmer!" sagde han i et lille grin, nok stank hun til botanik og eliksir, men Besværgelser og Forvandling, det var hun mester til.

Harper afværede hurtigt hans besværgelse ved at svinge staven i en cirkel og afværge uden et ord. Hun var skarp, efter de mange kampe med de to auror'e der havde været efter hende, så var hun blevet skarp og ganske godt trænet: "Du kunne også bare aflevere" sagde hun i et skævt smil og havde stadig staven rettede i mod ham. Hun var kold.

[Deleted]

Rigel kunne ikke dy sig fra at glo lidt underligt på hende, da hun sagde "små". Han var jo trods alt over 1.90, så lille ville han nu alligevel ikke påstå, at han var. Men nuvel, folk fablede jo, når de ikke vidste, hvad de ellers skulle gøre af dem selv.
Han kunne også bare aflevere? Det var ikke til at tro. Troede hun virkelig, at han frygtede hende? Rigel lo højt, men uden at fjerne opmærksomheden fra hende og var klar med staven, hvis det skulle være. "Ja, jeg kunne ganske rigtigt aflevere hvad en der er, De vil have, men jeg kunne ligeså vel lade være, ikke?" Han smilede skævt. "Så hvad er det egentlig, De er ude efter? Penge? Der skal De vist søge en anden fra familien, og jeg tvivler stærkt på, at det er noget af min ingefærøl, for det vil De næsten fortryde, hvis De drikker noget af." Åh ja, nok blev Rigel anset som en lurvet og mærkelig krovært, men det forhinderede ham dog ikke i også at være en Mortem. Han gav sig ikke bare sådan, og da specielt ikke over for en Dødsgardist, som det faktisk var ham, der i øjeblikket havde noget på, men han fandt denne leg ganske underholdende, så han drev det lidt endnu.

[Deleted]

Harper kom med et lille grin: "Penge vil være fint" sagde hun: "Min chef ønsker blot hvad du har taget, er det virkeligt så svært at forstå?" sagde hun snærrende og kiggede i mod ham. Han var pisse ligeglad og det var hun faktisk også - et eller andet sted burde de vel kunne udvikle et godt venskab men lige nu tænkte Harper kun på det faktum at hun ville have det med tilbage som han skyldte hende: "Jeg tror det er bedst for dig at betale... Jeg har kontakter du ikke har lyst til at lege med" sagde hun roligt og advarende. Hun havde ikke lyst til at sende en flok Dødsgardister efter ham, men kunne godt mærke det ville ende med alternativet. Men Jared var nok ikke en mand som han ville have lyst til at møde.

"Se du kunne være fed at have med på teamet, men jeg kan simpelthen ikke arbejde med uærlige mennekser" sagde hun ganske alvorligt og rystede så på hovedet imens hun afventede ham, han måtte jo beslutte sig for hvad han ville før eller siden.

[Deleted]

"Jeg vil faktisk også meget gerne vide, hvad det er, jeg har taget. Så kunne det måske være, at jeg havde en chance for at aflevere det tilbage." Sagde Rigel, men det smørrede smil forsvandt dog ikke fra hans ansigt imens. Han kunne dog ikke lade være med at klukke lidt, da hun nævnet noget om nogle kontakter, som han åbenbart ikke ville i nærheden af. Dødsgardister var hans første tanke, men han havde prøvet værre end den flok legebørn, så han følte sig nu egentlig meget godt tilpas med, at det åbenbart var hendes værste trussel. Han havde trods alt tre hele slægter at sende efter hende, hvis hun skulle være så dum at røre ham, så hvis han endelig skulle risikere at blive slået ihjel, så vidste han da med sikkerhed, at det ville blive hævnet på barbarisk maner. Og hvem vidste? Måske ville hun ikke engang få lov til at dø fra, hvad Richard kunne finde på.
"Jeg har ingen hensigter om at slutte mig til Dødsgarden." Informerede han hende om. "Jeg har nok i min egen familie, der i øvrigt er ældre end Garden, så jeg klarer mig fint med det." Hvilket jo pudsigt nok mindede ham på, at han faktisk havde fået tildelt en opgave i London, som han skulle have ordnet om ikke alt for længe. Han noterede det for sig selv i sit hoved, men holdt llers fokus på den kønne, unge frøken, der nu kunne forsøge sig med endnu et angreb, og se om det ville virke.