What We Do

[Deleted]

Tag: Akihito Ryo Aoki

Selvom skolens elever var på vej i seng, var det endnu ikke alle der havde den luksus at kunne ligge sig trygt i sengen. Det var ved at være mørkt, og på denne tid af året, var solen allerede gået ned over horisonten. Men trods det faktum at astronomi-tårnet var tomt, forblev den ikke således meget længere. Langsomt lød der en længere susende lyd, som blev efterfulgt af et hurtigt knald, som når man bankede i et bord. Og pludselig, stod Alastair i tårnet, med blikket mod det gyldne lommerur i hans hånd. Rejsen fra ministeriet til Hogwarts blev gjort betydeligt kortere når man benyttede sig af Apparation. Det var forbudt for eleverne, men heldigvis var Alastair ingen elev. Han rynkede sine bryn, lukkede lommeuret sammen igen, og puttede den ind i inderlommen af hans fine jakkesæt.
At være Gryffindors overhoved, var ikke hans eneste beskæftigelse... han havde andre ting at tage sig af, noget han havde gjort i adskillige år, og med så stor succes, at han oftest var den første ministeriet kontaktede. At jagte og ødelægge Horcrux's var ikke en let beskæftigelse, og det var noget der havde givet ham mange søvnløse nætter.. Han så sig omkring og løsnede sit slips inden han så kiggede ud af tårnet, mod skoven og horisonten. Han burde vænne tilbage til sine gemakker, men måtte indrømme at han endnu ikke havde lyst eller trang til at sove. Begge hænder blev brugt til at skubbe lidt til blazerens ender, og derefter puttet ned i lommerne på de fine bukser, inden han så stillede sig rank og høj, og lod sin knebne blik betragte mørket der var faldet over Hogwarts.

[Akihito Ryo Aoki]

Akihito vidste professor Lavoie tit og ofte var i hans elsket astronomitårn om aften da han et par gange havde stødt ind i ham om aften når han nogle gange selv vandrede rundt selv både for at se om han kunne fange elever, men ligeså meget blot fordi det var nemmere at tænke når eleverne var gået i seng og de lange gange der var på Hogwarts var velegnet til en sen aften-gå-tur i ro og mag. Aki selv havde da også en fin habitjakke på og et par mørke bukser der passede til da han yndede at have pænt tøj på så meget som han nu kunne det udover skolens gavalter for folk der var ansat på skolen. Aki havde derfor bevægede sig mod astronomitårnet da han havde et papir til prof. Lavoie og låste derfor døren op unden problemer og skubbede den op. Han kom dog med et let forskrækket gisp da han ikke lige havde ventet at møde Alastair på dette sted. Især ikke fordi 90% af tiden arbejdede prof. Lavoie længe i sit tårn. Aki lod sit chok blive til et smil og nikkede ganske let for sig selv. Han havde trods alt været skyld i at Alastair var ansat på skolen. "Jeg vidste ikke du var heroppe på denne tid" sagde han med et smil over sine læber og lod sit blik fange Alastairs ansigt. "Jeg troede jeg ville fange prof. Lavoie. Du gav mig et chok gamle ven" sagde han ganske roligt da Aki trods alt var en venlig sjæl grundet sin japanske opdragelse. Han holdte derfor stadig papiret til Darcel og måtte give ham det på et andet tidspunkt.

[Deleted]

Det ville nok ikke være forkert at påstå, at Alastair var faldet en smule hen i sine egne let melankolske tanker. Alastair var rettere kendt for at være en privat personlighed, en mand der både kunne være af meget få ord og dybe tanker, eller af inspirerende ord og spontan handlekraftighed. På den måde kunne han være svær for nogle af regne ud, og de fleste frygtede jo ofte hvad de ikke kendte til og ikke kunne gennemskue. Han ikke direkte ønskede at være frygtet, men frygt var ofte en nyttig følelse at inspirere i andre, i hvert fald i de der skulle frygte ham. Men frygt og respekt gik jo ofte hånd i hånd, og hvis man var frygtet, var man også respekteret, underligt nok. Folk tog én seriøst og lyttede til sine ord... ikke just en dårlig ting.
Så idet Vicerektoren banede sin vej ind i lokalet, stod Alastair stadig med hænderen i lommerne og blikekt vendt ud imod mørket og landskabet. Han reagerede ikke synderligt meget, men vendte blot først blikket over sin skulder imod Aki, idet han gav udtryk for sin milde forskrækkelse. Det endte dog med at Alastair smilte blot en smule og diskret, og derefter vendte sig helt imod Aki. "Jeg beklager, det var ikke min hensigt at forskrække dig, Aki." En smule vovet måske, efter hans egne standarter i hvert fald, at kalde sin Vicerektor ved fornavn. Men nu kendte de to jo trods alt hinanden på forhånd. Alastair rynkede sine bryn blot en smule inden han så tog et par elegante skridt imod Aki, stadig med hænderne i sine bukselommer. "Oh, det kan være du ikke har bemærket det endnu.. men mit nye kontor er her i tårnet.. Det er mere... privat, ser du." Han smilte lidt overbærende og implicit. Aki burde vide hvorfor Alastair havde brug for i hvert fald blot en smule privatliv, og han kunne jo ikke have at alle og enhver tilfældigvis ville snuble over hans kontor og private gemakker. Så, de som ville komme til hans kontor, havde jo oftest en grund til at være der. Men Aki var jo en travl mand, så det ville ikke undre ham at han ville have misset den simple note.

[Akihito Ryo Aoki]

Aki havde intet mod at blive kaldt ved fornavn, men det hvilede udelukkede på at de kendte hinanden i forvejen. Ellers havde han heller aldrig selv kaldt Gryffindors nye overhoved ved fornavn og så havde han bestemt også brugt De indtil han var sikker på det var i orden at sige du da Aki trods alt var af japansk opdragelse og dermed høflig og holdte på formerne. Og det var endda trods for at Aki på den anden side også mente det var vigtigt at unge havde det sjovt når de skulle lære bedre.

”Det er skam helt ok. Jeg forventede blot prof. Lavoie her. Han er næsten altid på arbejde heroppe nemlig” sagde han ganske roligt og nikkede ganske let for sig selv. Akihito og Darcel var også en form for venner. Mest af alt igennem familien Lavoie, men ikke desto mindre snakkede de godt sammen og havde et godt samarbejde. Desuden havde de nogenlunde samme værdier når det kom til skolen så derfor var det et logisk samarbejde mellem Lavoie og Aoki. ”Privat siger du? Larmer prof. Lavoies natteundervisninger aldrig?” spurgte han ganske roligt og løftede sit ene øjenbryn da han havde svært ved at forestille sig det hvis han skulle være ærlig. Aki var godt nok en travl mand, men det lignede ham nu stadig langt fra at misse et notat fra rektor. Det var som oftest den sidste del han gjorde. Aki kunne godt lide at have en finger på pulsen og være helt sikker på han fik det hele med.
Desuden var Aki asiat så på magiskvis fik de nærmest altid 36 timer i et døgn og det var endda uden at benytte sig af ting som tidsvendere.

[Deleted]

Alastair havde endnu ikke haft fornøjelsen af at hilse videre på Prof. Lavoie. Det var intet personligt, det var blot Alastair der havde en kraftig tendens til at begrave sig i sit arbejde, lige fra starten. Han var trods alt ikke her på ferie. Der var et kollegium som skulle overvåges, og elever der skulle guides og beskyttes. Noget han tog dybt alvorligt, om så han var sød eller ej. Men dette var jo heller ikke hans eneste arbejde, hvilket Aoki også udmærket vidste. Men hvad han lavede ved siden af, var ikke just et emne til en hyggelig samtale. Alastair gengældte det hævede øjenbryn, men uden at virke arrogant eller på nogen måde bedrevidende. At de to kendte hinanden på forhånd, var en ting, men de var stadig kollegaer, og Aoki var stadig vicerektoren. "Tårnet er forbudt at færdes i udenfor lektionerne... Og jeg vil nu hellere foretrække larmen fra astronomi-lektioner, end larmen fra den evige skolegang og passerende elever.. Så ja, her er ganske privat til mine behov." Svarede han blot roligt med et diskret smil og med et lille nik. Han fortsatte også ved at træde hen til en astronomisk figur og let betragte den. "Og.. denne smalle dosis af privatliv, tillader mig også at se til mine andre forpligtigelser.." Tilføjede han lidt lavmælt og vendte så blikket mod Aoki. Til og fra tårnet kunne han apparere uden at det ville vække for megen opsigt, og de eneste elever der ville komme herop udenfor undervisningen var enten nattevandrere, eller elever han selv havde kaldt herop.

[Akihito Ryo Aoki]

Som Aki kendte både Alastair og Darcel så havde de begge høj arbejdsmorale og var gode til at fordybe sig i det som de skulle i stedet for alt for mange svinggerninger. Det var også derfor Aki havde sagt til Alastair at der var en ledig stilling og han burde ansøge den. Nok var det ikke Aki der stod for selve ansættelserne, men med en anbefaling derfra kunne det være at det hjælp på rektor. "Forstår jeg så udmærket du gør. Der er helt sikkert stadig mere ro her trods for at Darcel har både natte undervisning og bruger mindst ligeså meget tid på sit arbejde fra sit kontor som du selv bruger generelt på dit arbejde" sagde med en rolig stemme. Han kunne skam helt igennem godt se det og desuden var det altid en glæde at vide at de ansatte arbejde hårdt. Især når han selv havde lagt et godt ord ind for Alastair.
Aki nikkede ganske let roligt til hans ord. Aki betragtede ham blot pille en anelse ved figuren uden at bevæge sig synderligt ud af flækken selv. "Prof. Lavoie har ikke for mange elever til eftersidning så? Det ville ikke undre mig" sagde han ganske roligt og nikkede let for sig selv. Han vidste trods alt hvor rolig Darcel normalt var. Det eneste der sikkert nogle gange yderligere ville skabe lidt larm var hvis han lillebror rendte ham på døre, men det skete sikkert mindre end Darcel holdte eftersidning. "Nuvel. Skal vi forlade tårnet for en bedre snak i stedet? Vi kan ikke risikere elever på natterand høre om ting der ikke vedkommer deres øre" sagde han ganske roligt da det lød som om at Alastair skulle til at snakke om minister sager.