Work and Pleasure

[Deleted]

Tag: @pamela

Efter otte år i ministeriet, havde Alastair aldrig troet at han ville have et mere hektisk job. Men han var snart ved at diskuttere med sig selv, hvorvidt jobbet som Gryffindors Overhoved mon var mere hektisk.. Det bød i hvert fald på en del utraditionelle udfordringer og forhindringer, oftest i form af uvorne unge magikere og de utallige andre mystiske ting Hogwarts kunne byde på. Denne dag havde blandt andet budt på elever der havde forladt skolens område, og vandret ind i den forbudte skov. Men nu var dette job jo heller ikke lytter eventyr, og der var selvfølgelig ting af en mere 'kedelig' natur som skulle ordnes.
Alastair havde fundet det passende at tage til Hogsmeade efter den planlagte arbejdstid og skema, i håb om at kunne koble blot en smule fra. Dette var første gang siden han selv var elev, at han var kommet forbi De 3 Koste, og det lignede jo sig selv. Præcist som han huskede det. Men helt at koble fra, havde han nu ikke intentioner om. Han fik hilst på et par ældre elever, og havde ellers fået bestilt sig en ingefærøl, inden han så havde sat sig ned ved et bord foran en rød hjørnesofa. Alastair smagte hurtigt på væsken, og stillede den fra sig på bordet inden han fik sig sat til rette.
Alastair havde altid haft en mindre forkærlighed for jakkesæt der nærmede sig muggler-stilen, så han bar en mørk en af slagsen, med et rødt slips og selvfølgelig de blankpolerede sko. Gryffindor-kappen blev taget af skuldrene og hængt på en krog ved siden af hvor han sad. Han lagde det ene ben over det andet, og fandt et dokumentmappe frem, med rapporter om de individuelle Gryffindor-elever. Tja, han havde ofte lidt svært ved at lægge arbejdet fra sig, måtte han vel erkende.

[Deleted]

Det der med at arbejde, det var noget som Pamela virkeligt elskede. Hele hendes liv havde hun ville være læge, sygeplejeske eller noget helt andet hvor hun kunne hjælpe mennesker med deres fysiske skader, og i mere end 10 år havde hun nu levet på Hogwarts som skolesygeplejeske. Pamela havde ingen børn, og der var heller ikke ligefrem udsigt til at hun fik nogen, derfor nød hun inderligt at hun hver eneste dag havde kontakt med så mange fantastiske børn og unge, for der var ingen tvivl om at alle børnene på Hogwarts var noget særligt, selv dem som til tider kunne være en smule flabede. Heldigvis var Pamela venner med de fleste af dem.

Pamela trådte ind på De 3 Koste, og gik direkte op til baren hvor hun bestilte en ild whiskey, hun havde brug for at slappe lidt af, måske få en lille fjer på og bare slappe af efter en 10 timers arbejds dag med to brækkede arme: "Jamen dog, er det ikke professer Barclay" sagde hun i et skævt smil og satte sig overfor ham uden at spørge yderligere.

[Deleted]

Når der nu ellers var plads til det, vendte Alastair flygtigt sit blik op fra papirerne i sit skød, og lod det glide lidt rundt imod omgivelserne. Ikke at det som sådan var hans pligt i Hogsmeade, men han sørgede nu stadig for at holde lidt øje med eleverne som færdes på De 3 Koste. De var trods alt hans ansvar, men han nød nu også lidt at se dem hygge sig og have det sjovt. Mindede ham atter om da han selv gik på Hogwarts, og en episode hvor ham og nogle klassekammerater fik vinflaskerne bag baren til at eksplodere. Heldigvis var der ikke den samme ejer eller de samme bartendere, så han kunne vel hvile i sikkerhed om at han ikke ville blive smidt ud? Et hint af et svagt smil formede sig over hans læber idet han skulle til at kigge ned mod papirerne igen, men i øjenkrogen fangede han i stedet den kvindelige figur der trådte ind på kroen. Miss Lavendway var ikke just en person man sådan kunne overse eller helt glemme, da hun var en dominerende figur i Hogwarts. En Skolesygeplejerske der vidst havde spenderet mange år på Hogwarts. Han rettede sig da hun kom nærmere. "Miss Lavendway, god eftermiddag." Sagde han roligt og klappede mappen sammen for derefter at ligge den fra sig. Det ville jo ikke just være høfligt at sidde og læse foran hende, nu hvor hun satte sig ved samme bord. Han ville lige sikre sig at det stadig var eftermiddag, så han hev det gyldne lommeur frem fra inderlommen, for hurtigt at tjekke tiden og derefter lægge uret på sin plads igen. 17:53.. teknisk set var det jo stadig eftermiddag.. og der var heldigvis rigeligt med tid. Han tog en lille slurk af sin ingefærøl, og stillede den atter fra sig. Smagte egentlig lidt kedeligt, men han havde bestilt den mere for nostalgiens skyld. "En lang dag? Jeg hører at der var nogle brækkede knogler i dag.."

[Deleted]

Pamela smilede roligt i mod denne mand, hun var altid glad for at støde ind i en kollega, for efterhånden som årene gik på skolen så forlod mange stedet og mange andre nye kom til. Hun havde desværre ikke altid tid til at snakke med de mange professere, overhoveder og hvad der ellers rendte rundt på skolen og hun mente uden tvivl at lige præcist denne mand var en hun ikke havde brugt tid nok på at tale med: "Ja undskyld, jeg håber ikke jeg forstyrre?" sagde hun og satte sig ned overfor ham og satte ild whiskyen på bordet, hun kunne godt se at han var igang med at arbejde, det var jo ikke alle der var lige så heldige som hende at have fri så snart man forlod skolen.

"Åh ja.. Quiddich er en farlig sport" sagde hun i et skævt smil og tog en tår af whiskyen som fik hende til at rynke let på panden, det var stærke sager, selv for en gammel ørn som hende: "Jeg syntes ikke vi har hilst ordenligt på hinanden, så jeg tænkte jeg ville benytte lejligheden" sagde hun roligt og lod en hånd putte hendes hår om bag hendes ene øre, hun var altid glad for en god for fornuftig samtale, og helst med afslappede mennesker nu hvor hun jo havde fri.

[Deleted]

"Nej, nej. Bestemt ikke. Sæt Dem endelig ned." Insisterede han og skænkede atter papirerne et blik inden han så fik dem lagt på den røde sofa hvorpå han sad, og skubbet lidt væk. Der var altid tid til at læse dem igennem senere, og han var desuden også altid godt foran sit arbejde, så han netop havde tid til uforudsete møder og tilfældigheder. Det var nu heller ikke en dårlig ting, og hendes lille visit til hans bord var skam mere end velkommen. Alastair vidste godt han ikke havde været den mest snakkesalige nye kollega de eksisterende undervisere og sygeplejere og lignende havde ønsket sig, men sådan var det nu en gang. Han var typen der vidste hvad han ville have, spurgte om det, fandt det, og så var han væk igen. Så hans møder med kollegaer var oftest meget korte og flygtige. Noget han måske skulle lave lidt om på..
"Jovist. Jeg har skam også min egen samling af ar og brækkede knogler fra Quidditch." Kommenterede han og det svage hint af et smil ved hans mundvig, blev lidt mere tydeligt. Det var ingen sport hvor man benyttede fløjlshandsker. "Den sport må holde Deres hænder fulde.." Tilføjede han lidt mere muntert, men stadig reserveret og høfligt. Han kunne kun forestille sig at der var rigeligt med skader efter en god omgang Quidditch. Han mindedes i hvert fald at have besøgt sygeplejersken hyppigt. Han sænkede sit ene ben fra det andet, og satte sig lidt mere rank med fronten mod bordet. "Ja, det må De undskylde. Jeg havde tænkt mig at introducere mig selv ordenligt da jeg kom til Hogwarts, men arbejdet fangede hurtigt min opmærksomhed." Undskyldte han med et lille høfligt nik i hendes retning. Nej, det var ikke alle der havde fået en ordentlig introduktion fra hans side endnu. Men heldigvis havde han jo chancen for at lære hende at kende denne aften.

[Deleted]

Pamela grinede let: "Jeg tror jeg fik et par blå mærker dengang, men intet alvorligt" sagde hun, hun havde selv været basker for Ravenclaw to år i hendes skoletid, men det var efterhånden mange år siden og hun følte så småt at tiden var begyndt at løbe fra hende, som om at år kun var dage, og dage var minutter. Tiden fløj afsted når man kom op i alderen og det var overraskende at tiden gik så hurtigt, hun ville på mange punkter og af mange grunde ønske at hun bare kunne stoppe den så alt stod stille for en stund.

"Det gør den bestemt også, det samme gør Flyvning når første års eleverne gå i land" sagde hun med et smil, der var altid nogen der faldt af kosten på deres førsteår, så de yngste elever så hun ofte en del til: "Det er også fornuftigt, jobbet passer jo ikke sig selv" sagde hun i et lille smil og tog en tår af sin whiskey imens hun roligt betragtede ham: "Er du glad for jobbet, så?" spurgte hun, hun kunne næsten ikke forestille sig andet, mange der arbejdede på Hogwarts havde jo altid drømt om at arbejde der, det var uden tvivl et helt fantastisk sted.

[Deleted]

"Men ikke en eneste Gryffindor spiller blev ramt af en smasher i løbet af de sidste tre semestre af min tid på holdet."Måtte han da lige tilføje, en smule stolt havde man jo lov til at være. Og det blev da også sagt lidt løst og fulgt at et glimt i øjet. Dog stadig i en rolig tone. Han var i sin tid blevet kendt som Alastair "Slyngeren" Barclay, også i hans tid hos Montrose Magpipes... han havde haft en tendens til at kaste og slynge sig selv i vejen for en smasher han ikke ville kunne nå at slå til. Hvilket jo selvfølgelig havde ledt til en del af, skrammer og selvfølgelig brækkede knogler. En skam at Pamela ikke havde været sygeplejerske i den tid. Men den tid var ovre, og heldigvis for det.. for hvis tiden stod stille, ville ingen jo bevæge sig fremad. Så ville der ingen udvikling være af personligheder og handlinger og steder.
"Det gør det heldigvis ikke, nej. Hvad ville der ellers være for mig at lave så?" Bemærkede han og pressede sine læber imod hinanden i et tilfreds smil, og skænkede flygtigt mappen et blik, inden opmærksomheden så selvfølgelig blev vendt tilbage mod Miss Lavendway. Han benyttede også den korte stilhed til at tage en lille slurk af sin ingefærøl. Jo før han blev færdig med den, jo før kunne han bevæge sig imod hvad han virkelig kunne lide... vin. "Ja, Jeg er ganske tilfreds." Svarede han og stillede glasset fra sig på bordet. "Det er tidskrævende, og mere besværligt end jeg først havde regnet med. Men er langsomt ved at falde ind i rytmen.." Forklarede han yderligere og begyndte at sætte sig lidt mere til rette i den bløde hjørnesofa. Den ene ankel lod han hvile mod det modsatte knæ, stadig med blikket mod Miss Lavendway. "Jeg kan forestille mig at De er ganske tilfreds med deres job, også? Hvor lang tid har De arbejdet her på Hogwarts?"

[Deleted]

Pamela kunne ikke lade være med at grine let: "Imponerende... Jeg tror jeg nåede at få et par blå mærker i min tid" sagde hun i et roligt smil, nu var det jo ikke fordi der var super mange år imellem dem, men alligevel så følte Pamela sig gammel og ofte gjorde det hende en smule trist til mode. Hun havde forventet at hun som 35 årig ville have børn, hus og mand. Men i stedet så var hun bare sig selv og gik stadig med et lille bitte håb om en dag at få alle de ting, men hun følte efterhånden at tiden var løbet fra hende: "Ja præcist... Opfører dine elever sig så pænt dette år?" spurgte hun interesseret, det var jo uden tvivl et hårdt arbejde at være overhoved og der var jo mange elever at holde styr på.

"Uha... Jeg har arbejdet på skolen i 12 år nu" sagde hun i et smil: "Det er jo nærmest en menneskealder, men ja jeg kunne ikke forestille mig noget bedre job" sagde hun roligt, hun var meget tilfreds med det og havde aldrig så meget som overvejet at sige jobbet op: "Jeg har før arbejdet på et mindre hospital, men det var slet ikke spændende nok. Jeg kan godt lide at have kontakt til eleverne" sagde hun i et smil, børn var jo noget hun elskede meget højt, især dem i teenage alderen som havde hovedet fuld af tanker, homoner og små problemer.

[Deleted]

Nu hvor Alastair tænkte over det, kunne han desværre ikke huske Pamela fra sin tid på Hogwarts. Men det var nok ikke særligt overraskende. Han havde været en ung og skødesløs enspænder, der var mere koncentreret om at få en karriere stablet på benene. Hele tiden opstemt på at blive en mægtig troldmand. Om folk nu så Alastair som en mægtig troldmand, vidste han ikke helt. Han havde vundet meget respekt hist og her, og også en del dårlig omtale. Men det øgede jo alt sammen til mystikken.. Selv havde han aldrig rigtig skænket det en tanke, at stifte en familie. Han følte sig stadig ung, men vidste samtidig også at det var en beslutning der nok skulle tages en gang.
"Der er selvfølgelig de som lige skal mindes om reglerne og retningslinjerne, men ellers finder jeg dem overraskende velbegavede og med gode manerer..." Han kunne jo ikke være overalt hele tiden, og kunne derfor ikke altid være til stede når Gryffindor elever valgte at være en smule uvorne og spille med musklerne. Men han var nu alligevel meget afslappet, blot så længe det hele forblev på et nogenlunde lavt niveau.
Alastair nikkede og lyttede til hvad hun sagde. "De må være ganske god til Deres arbejde, så.." Kommenterede han medet diskret smil på læberne. Med så mange år, både på Hogwarts og andetsteds, så havde han ingen tvivl om at hun var god. Han havde nu heller ikke hørt et eneste ondt eller dårligt ord om hende siden han kom hertil. "Selv kom jeg hertil fra ministeriet, hvor jeg arbejdede i otte år. Det var på tide at prøve kræfter med noget nyt." Sagde han og smilte blot en lille smule. PÅ en måde, havde han altid følt at det var på Hogwarts han hørte til..

[Deleted]

Pamela smilede roligt i mod ham, han var en mand med stil og det kunne hun super godt lide. En mand skulle helst være veltalende og elegant, ellers så var det ikke noget værd. Pamela smilede derfor roligt i mod ham og lagde så hovedet let på skrå imens hun betragtede ham: "Hvor dejligt, men jeg kunne også godt forestille mig at Gryffindor ikke er det værste kollegie at holde styr på" sagde hun med et roligt smil, hun var selv en tidligere Ravenclaw og hun havde været meget glad for hendes venner fra den tid, også var hun bare glad for at hun ikke skulle holde styr på Slytherin eleverne, det måtte være noget af en opgave at være overhoved for dem, især dem der mente de ejede hele Hogwarts.

"Jeg holder ihvertfald meget af mit arbejde" sagde hun som en kort bemærkning: "Det er rart at have kontakt til så mange unge børn når man ikke selv har nogen" sagde hun roligt, hun elskede børn, elever, teenagere. Hun holde af dem alle: "Ministeriet? Spændende... Det må også være et krævende job" sagde hun og tog en tår af den ild whiskey hun sad ved, den var snart tom, men hun havde jo egentligt heller ikke haft planer om at gå ud og være fuld, hun havde bare brug for en smule afslapning efter en lang dag.

[Deleted]

"Man skal endelig ikke tage fejl af det noble emblem.. Hvis blot nogle få af dem er så uvorne som jeg selv var, får jeg travlt de næste år." Svarede han hende med et lille glimt i øjet, og smilet blev endda så stort, at det afslørede en hjørnetand. Elever var jo elever, uanset kollegium. Man kunne sagtens finde unge magikere hos Gryffindor som var mere uvorne end eleverne på Slytherin. Men ja, han delte nok hendes tanker omkring Slytherin, det var dog bedst han ikke sagde det.
Alastair rynkede sine bryn blot en smule, betragtede hendes kønne smil og lyttede til hendes ord. HUn havde ikke børn? "De kunne måske tænke Dem at få børn?" Det ville ikke undre ham, og det var skam også blot et lille undrende og let uskyldigt spørgsmål.
Havde det været arrogant af Alstair at påtage at hun allerede vidste hvem han var og hvad han havde lavet? Måske.. Han havde været vandt til at folk kendte til ham og genkendte ham fra Montrose Magpipes, eller som ham troldmanden der var blevet fejlagtigt mistænkt for at være Dødgardist. "Ganske spændende, ja." Sagde han først med et diskret smil og havde stadig sit blik fæstnet lidt imod hende, og betragtede hende imens hun tog en tår af whiskyen. Selv benyttede han også øjeblikket til at tage en slurk af ingefærøllen, og stille det tomme glas fra sig på bordet. "Jeg arbejdede som Administrator af Quidditch hos Ministeriet for Magiske Spil og Sportsgrene."

[Deleted]

Pamela smilede let og nikkede så: "Bevares... Jeg kunne godt forestille mig og Gryffindor's nysgerrighed og gå-på-mod kunne være en spændende udfordring" sagde hun let, mange af eleverne fra Gryffindor havde hun ihvertfald erfaret sådan, det var altid dem der var nysgerrige når de sad oppe på hospitals fløjen og blev syet sammen og det var også altid dem der forsøgte ikke at pive.

"Ja meget gerne, men du ved... Alderen er ved at være i mod mig" sagde hun med et skævt smil, det var sjældent en samtale hun bare rendte rundt og havde med folk, men på den anden side så var Pamela et meget åbent menneske og hun var ikke bange for at sige sin mening eller sine følelser højt: "Har De børn?" spurgte hun og betragtede ham roligt, han havde jo fint alderen til både kone og børn. "Spændende... Jeg spillede Quiddich i mine unge år" sagde hun roligt: "Skønt spil" bekræftede hun med et nik og tømte så det sidste i sit glas.

[Deleted]

Alastair gengældte det lille nik og tillod sig så at køre en hånd igennem sit hår. Ikke ligefrem en charmerende ting, og hånden faldt dog også hurtigt på plads ved hans skød igen derefter. "Jovist, der er igennem historien fundet usædvanlige mængder af mod og magisk talent i Gryffindor-elever..." De kendte vidst begge to til et meget specielt eksempel. Han satte sig lidt til rette, så lænden var mod sofaryggen, stadig imens han sad rank. "Men blot fordi Gryffindor Kollegiet er bygget på noble dyder som mod, betyder det ikke at sådanne talenter ikke kan findes i andre... En Ravenclaw kunne uden tvivl også være iblandt de mest modige, imens en Gryffindor samtidig kan være iblandt de mest kujonagtige.." Han smilte og holdte sit blik på hende.
Hendes kommentar vedrørende hendes alder, fik ham til at rynke brynene lidt i en undrende mine. EN mine der dog hurtigt vendte tilbage til et venligt udtryk og et smalt smil. "Jeg tror De er for hård ved Dem selv, Miss Lavendway. Hvis De har problemer, er alderdom ikke en af dem." Lød det høfligt og implicit fra Alastair. En måske lidt kryptisk og alt for høflig måde at sige, at hun skam holdte sig usandsynligt godt, trods hendes alder. Hun var da smuk! Uden tvivl.
Han betragtede hendes tomme glas, og smilte lidt for sig selv. "Kunne jeg byde Dem på et glas vin, måske? Eller skulle jeg måske i stedet følge Dem tilbage til skolen?" Der var jo de to muligheder, i hans hoved i hvert fald. Han havde lyst til vin, og det så da også ud til at han var ved at gøre sig klar til at rejse sig. Eller, han kunne følge hende tilbage til skolen. Det ville jo ikke være særligt høfligt af ham at lade hende gå den lange vej tilbage, i kulden og uden selvskab.

[Deleted]

Pamela kunne ikke lade være med at smile let over hans tale omkring de forskellige kollegier, det var jo ganske sandt at man aldrig helt vidste hvad der gemte sig i folk og alligevel så syntes Pamela at hun kunne fornemme en samhørighed i henholdvist det ene og det andet. F.eks havde hun aldrig mødt en super flabet Hufflepuff elev, men hun var efterhånden mødt nogen stykker fra Slytherin. Dog havde hun aldrig fordomme når en elev trådte ind af døren, alle havde samme potientale til at være fantastiske: "Jeg har ikke andre problemer end mangel på en mand" sagde hun i et lille smil, hun havde ingen kærester, ingen mand, ingen forlovede. Det var nok fordi hendes job tog meget af tiden eller fordi at alle dem hun mødte bare ikke var rigtige.

"Et glas vin ville være fint" sagde hun med et lille smil: "Jeg er faktisk færdig med dagen, så når jeg går herfra er det fordi sengen kalder" sagde hun venligt, hun var meget glad for sit liv og lige nu lige så glad for at professeren havde valgt at være aftenens selskab.

[Deleted]

Tja, Alastair var nu også rimelig sikker på at han ikke ville have passet ind på f.eks. Slytherin. Han var en Gryffindor, helt inde fra sin kerne. Og der var jo trods alt en grund til at eleverne fik deres egenskaber og karakteristikker vurderet af fordelingshatten. Men der var jo altid undtagelser til enhver regel eller sædvanlighed, og han havde skam også mødt sin del af kujoner iblandt tidligere Gryffindors, eller mødt nogle individer med betydelige mængder af mod iblandt andre huse. Men det var dog tanker han smed af sig, og han vendte i stedet sine tanker og opmærksomhed imod Pamela. "Ak ja, men vi mænd kan nu også være en byrde, fra tid til anden, selvfølgelig. Og afhængigt af manden." Kommenterede han en smule muntert og smilte blot en smule over sin egen kommentar. Hvad skulle han da ellers have sagt? Dette var ikke just en samtale han var vandt til. Dog, kunne han ikke forestille sig hun havde problemer på en sådan front.
Alastair rejse sig fra sofaen, og rettede lidt på tøjet inden han så nikkede høfligt mod hende. Af ren refleks fandt han også sit lommeur frem fra inderlommen og tjekkede hurtigt tiden. Men det var jo næsten uhøfligt af ham at tjekke tiden, ikke? Så han fjernede den hurtigt igen. "Jamen så lad os håbe, at sengen ikke kalder lige foreløbigt." Lød det fra ham og han smilte venligt mod hende med sammenpressede læber. Han skulel da selv i seng på et nogenlunde fornuftigt tidspunkt. Men søvn var nu alligevel ikke noget han fik så meget af i forvejen, så travlt havde han ikke. I det samme begyndte han elegant at gå fra bordet og mod skranken ved baren, med den ene hånd i bukselommen, og den anden hængende ned langs siden. Han vendte sit blik med hævet hage mod den unge mand bag skranken. "En flaske alfe-vin, tak. Og to glas." Lød det høfligt fra ham til bartenderen, som i det samme begyndte at finde tingene frem. Alastair selv lagde to guldmønter på bordet og bad bartenderen om at beholde resten. Alastair tog flasken i den ene hånd og glassene i den anden og gik tilbage mod bordet hvorved Pamela stadig sad. Han blev stående oprejst ved bordet, placerede et glas foran hende, og et glas der hvor han havde siddet. Derefter hældte han en mundfuld af den røde vin op i hendes glas, smilte høfligt til hende, og satte sig så selv ned. Han hævede sit eget glas i et lille skål, og sippede en smule til vinen. Det smagte forrygende, og smagen var meget tilfredsstillende.. Alfe-skabt vin var det bedste, hvis man spurgte ham. Efter et øjebliks stilhed vendte han nysgerrigt blikket mod Pamela.