Til julebal på Hogwarts

[Darcy Cockburn]

Darcy smilede lidt skjult over hans hurtige bemærkning. Jo, hun glædede sig. Men hun vidste også, at hun ville nå at blive hamrende nervøs inden. ”Lørdag er perfekt!” tilkendegav hun med et stort smil. Hun havde aldrig hélt kunnet se meningen i at holde en mand hen det første stykke tid, selvom der var mange af hendes bekendte, der praktiserede det. ”Det gør de vidst stadig.” smilede hun muntert til, at de kissemissede i krogene. Det var ikke en sjældenhed i hvert fald, men de kom jo også til en alder, hvor det skulle prøves. ”Men de er blevet mere snu, de kære elever.” Det gjaldt om at have øjne og ører åbne, når man gennemgik gangene om natten. De kunne gemme sig mange steder. ”Du skrev for Fjerpennen?” Darcy prøvede kort at huske tilbage, men kunne ikke erindre ham. Sandt at sige havde hun heller ikke været en særlig flittig læser af skolebladdet. Det havde været rimelig sjældent, at hendes omgangskreds blev nævnt.
”Hogwarts ændrer sig ikke så meget.” Det havde hun i hvert fald en klar fornemmelse af, at det ikke havde gjort de sidste mange mange år. Desuden ville de for længst have skiftet alle de gamle rustninger ud, hvis det var det - men det var jo en skole af traditioner. ”Jeg ville satse flere, hvis jeg var dig.” bemærkede hun med et lille grin og fulgte hans blik rundt i rummet. Hun tvivlede ikke det mindste på, at de ville komme ned igen, som hun så, at de nølede sig op af trappen. Det måtte også være virkelig trælst at være forvist til sovesalen, når størstedelen af skolen var samlet til fest i storsalen.
”Nej.” svarede hun med en hovedrysten, og rettede derefter sig selv med et afslappet smil. ”Eller jo, jeg har et kontor, men det er oppe på anden sal.” Det var egentlig ret mystisk, at de ikke havde tænkt på at lægge overhoved-kontorerne i nærheden af opholdsstuerne. Alastair, Gryffindors overhoved, havde kontor i astronomitårnet, vidste hun, hvilket heller ikke ligefrem var i nærheden af deres opholdsstue. ”Vi går forbi, hvis vi skal op til Trofærummet eller Spådomstårnet..” fortsatte hun lidt eftertænksomt, fordi det ikke skulle lyde som om, hun inviterede ham ind på sit kontor. Og Hogwarts bestod jo faktisk mest af lange gange og tomme klasselokaler, foruden nogle få ting som Trofærummet og Biblioteket, og lignende. Darcy havde brugt meget tid oppe på spådomstårnets tag i sin tid, fordi hun altid havde haft en forkærlighed for at være ude om natten.

[Elijah Jake McCloud]

Lørdag aften havde han en date. Det var næsten for godt til at være sadt. Han modstod trangen til at lave en lille jubeldans. En ting var at han rent faktiks havde fået hende med på den, en anden ting var at hun jo ikke bare var en helt almindelig gennemsnittelig kvinde, hun så faktisk virkelig godt ud især de livlige øjne. Det var ikke fordi han havde nogen skumle bagtanker eller noget i den dur, han var bare oprigtigt glad for at hun havde sagt ja. "Ja der er ikke den krog eller mørke skygge de ikke kan bruge til deres fordel." sagde han med et skævt grin. Samtaleemnet skiftede og han nikkede til hendes ord. "Ja det gjorde jeg," han så på hende med et lidt forhåbningsfuldt blik, "læste du det? Altså sådan generalt?" Eleverne så godt nok skuffede ud da de omsider lukkede døren til sovesalen og efterlod de to voksne mennesker alene tilbage. "Det kunne være, måske jeg kunne blive rig på den måde," det var nu en lidt morende tanke. "Ah på den måde," han startede med at nikke lidt, men rynkede så brynene, "det var da et sjovt sted at ligge det." Påpegede han med en tænksom mine. Han var ikke helt sikker på om hun hentyede til at ville invitere ham ind for at se kontoret, eller om hun bare havde slynget det ud, uanset hvad ville han elske at se spådomstårnet igen. "Da jeg var yngre var jeg helt vil med spådomstårent, jeg elskede følelsen af at kunne se ud over det hele," det gav et helt fantastisk overblik. Derudover havde han da nok lidt drømt om at kunne sidde deroppe med en pige da han var elev. Det var jo det alle de ældre elever gjorde, inviterede pigerne derop for at holde i hånd kysse og se på stjerner. De ville nok ikke ligefrem blive tilfældet til aften, selvom han nu bestemt ikke ville have noget imod det hvis det kom dertil.

[Darcy Cockburn]

   ”Ikke så meget, desværre.” indrømmede hun med et lidt undskyldende smil, og forklarede sig lidt: ”Det var ret sjældent, at det faktisk var nogen, jeg kendte godt, som kom i.” Og så gik det sjove jo lidt af det, syntes hun. Det var fint nok at læse en sjov historie eller to, men det blev også trættende at læse om - for tredje gang - at det og det par havde fundet sammen eller var gået fra hinanden - igen. ”Så må du vidst hellere satse stort.” bemærkede hun med et skævt smil - hun snakkede selvfølgelig stadig om galleoner. Mon ikke, der skulle en hel del til, før det kunne lade sig gøre?
   ”Ja, det virker ikke så strategisk, men i det mindste skal de ikke helt op på syvende sal for at finde mig. Det er dog stadig ret upersonligt.” fortsatte hun med en lille grimasse, og talte om kontoret igen. Der manglede i dén grad vægpynt, eksempelvis. Det var lidt i det ustrategiske, problemet lå, mente hun, for hvis der var problemer af den ene eller den anden slags i løbet af en weekenddag eller nat, så var det unægtelig overhovedet, eleverne varskoede først. Det regnede hun da med - og håbede på - at de ville vælge i hvert fald. Hun syntes, hun havde gjort sit bedste for at skabe en relation til sine elever. ”Åh, virkelig?” Det overraskede hende faktisk lidt. De fleste gik ikke derop for at nyde udsigten, huskede hun og tog sig selv i at se overvejende på Elijah. Hvis det ikke var for sin egen selvopholdelsesdrift, var hun rødmet dybt. ”Så lad os gå derop. Selvom.. det er ret mørkt udenfor, så jeg ved ikke, hvor meget vi kan se.” Der lå selvfølgelig sne udenfor, og det var vidst egentlig rimelig klart, så det var nok ikke uigennemtrængeligt mørkt. ”Jeg har altid elsket det, fordi man kan se stjernerne deroppe.” fortalte hun med et forventningsfuldt smil. Der var naturligvis også astronomitårnet, men derudover skulle man ret langt væk fra skolen, før man kunne se stjernerne for bare lys.

[Elijah Jake McCloud]

Han påførte sig et lidt såret udtryk. ”Nu sårede du næsten mine følelser,” sukkede han, skønt det var ret tydeligt at han bed sig selv i kinden for ikke at smile. Han kunne nu godt forstå at det ikke var det mest interssante at læse om folk man ikke kendte, så han lod den falde til jorden. ”Det har du nok ret i,” svarede han lidt eftertænksomt. Han håbede lidt at han fik lov til at se hendes kontor, han var ret nysgerrig efter at se hvordan hun havde indrettet sig. Man kunne lære meget om folk på måden de boede. Det var da i hvert fald hans overbevisning. ”Jeg er sikker på at du har fået sat et fint præg på det,” sagde han med et lidt sødt smil. Tanken om derudover at gense tårnet fik en mindre begejstring til at spire indeni. Han ville ikke have haft noget imod at have en at studere stjerner med, men havde aldrig helt haft muligheden. Når han tænkte lidt over det var han nok lidt en håbløs romantiker, det var dog ikke noget han reklamerede for siden det oftest var en pigeting. ”Ja det er et hyggeligt sted,” han så lidt frem for sig, ”sommetider sad jeg deroppe i timevis bare for at lave lektier eller bare ganske enkelt at kople fra.” Det sted havde en helt særlig ro over sig. Han trak en smule på skuldrene, ”nå ja, men så kan det være vi kan få øje på et par stjerner,” han blinkede lidt kækt til hende. Det var ikke for at det skulle virke flirtende, eller jo måske lidt. Ganske uskyldigt, men stadigvæk.

[Darcy Cockburn]

   ”Jeg kan trøste dig med, at jeg er en flittig læser af Profettidende.” forsikrede hun ham med en lys latter og lagde kort sin hånd på hans arm i en slags trøstende gestus. Så var det lige meget, at hun først var blevet det efter hun havde mødt ham. Men det var dog helt rart at følge lidt med i, hvad der skete rundt omkring i den magiske verden. Altså - hun var flintrende ligeglad med, hvad der skete imellem Alyxia McBeth og Trescott Roden, men det var ganske godt at få en update på tilstanden i Azkaban og den nye minister, for eksempel. Efter 4 år i eksil var hun kommet håbløst bagefter på visse fronter.
   ”Jeg var faktisk ude for at købe noget til det.” Hun trak håbløst på skuldrene. ”Men der var en vis herre, som opholdt mig i Gringotts.” fortsatte hun med et både sigende og lidt anklagende blik på Elijah, da det jo var ham selv, som hun var stødt ind i. Hun mente naturligvis ikke noget med det, og det var hun også ret sikker på, at Elijah udmærket vidste. ”Man skulle næsten tro, at vi var stødt på hinanden engang.” smilede hun, da det lød til, at det var et sted, som de begge var meget glade for. Men selvfølgelig, så var Darcy forduftet derfra næsten så snart, der var kommet andre derud. Det var et sted, hun søgte til for at få ro - for at koble af, præcis som Elijah havde sagt. Hun havde faktisk aldrig rigtig været der sammen med nogen. ”Mon ikke, vi kan få øje på mere end et par?” funderede hun og hævede med uskyldig mine brynene en anelse op i panden. Dernæst tog hun et par skridt imod udgangen igen, og rakte sin hånd halvt frem mod ham, så han kunne tage den, hvis han ville. ”Hvis du da er færdig med opholdsstuen?” skulle hun lige forhøre sig. Hun kunne godt have vist ham sovesalene også, men der lå jo sovende elever på nuværende tidspunkt, så det var ikke det smarteste.

[Elijah Jake McCloud]

Elijah smilede stort, ”jamen i så fald er du tilgivet! Mine skrivekunstskaber er alligevel også kun blevet bedre med tiden.” Det var nu sandt nok. Så sent som sidste uge havde han fundet nogle gamle artikler fra Den Glade Fjerpen han selv havde skrevet. På lige det punkt havde han i en periode været lidt af en samler. Nu hvor det var hans job havde det dog ændret sig. Han ville simpelthen ikke have plads til alle sine artikler i den lille lejlighed. De vigtigste var dog blevet gemt, såsom den første han havde skrevet, samt den han var blevet nævnt i daværende rektors tale for, og nogle enkelte han selv mente skilte sig lidt ud fra mængden. Han rettede et forarget blik mod hende, ”nej da! Hvilken baryl! Altså det skal du da ikke finde dig i.” Han lo lidt, og tænkte så videre over muligheden med om de måske var stødt ind i hinanden på taget bare uden egentlig at tænke over det. ”Vi har da næsten ikke kunne undgå at have set hinanden på den ene eller den anden måde, om ikke andet så i opholdsstuen.” Det var sjovt at man kunne løbe op og ned af folk uden at bemærke dem, og så pludselig en dag kom det som et lyn fra en skyklar himmel. ”Det kan nu godt tænkes nu du siger det,” sagde han let grinende. Blikket faldt på hendes fremstrakte hånd, han mærkede hjertet slå en lille smule hurtigere som han gik frem og tog den. ”Jeg er så færdig med opholdsstuen.” Sagde han med et lille skævt smil, som var det en pige han have dumpet. ”Lad os fluks forsætte vores færd!”

[Darcy Cockburn]

   ”Det sætter jeg pris på!” smilede hun. ”Det kunne være sjovt at læse den dag i dag, dog.” fortsatte hun lidt eftertænksomt og tænkte både på, at det jo altid var lidt sjovt at gense de ’gamle dage’, men at det også kunne være sjovt at se Elijahs udvikling. Der måtte alligevel være sket en del - og historierne ændrede sig jo også. Det var ikke ligefrem de vigtigste og mest epokegørende ting, der stod i Den Glade Fjerpen i hvert fald.
   ”Det var uhørt. Jeg er simpelthen for god af mig.” påstod hun med en lille latter over hans reaktion og endnu et håbløst skuldertræk, for hvad kunne man da gøre ved det? Hun var god af sig, men hun havde efterhånden øvet sig lang tid i at sige fra - så det var ikke længere et problem overhovedet. ”Det er rigtigt. Men der var jo også mange på kollegiet.” Det var alligevel ret svært at forstå, at man gå op og ned ad hinanden uden at lægge mærke til det. Men der var selvfølgelig også en tendens til, at man kun kendte dem fra sin egen årgang, og så nogle enkelte fra de andre. Og dengang havde der jo faktisk været flere elever - der var desværre stadig en del forældre, der ikke havde indvilliget i at sende deres børn tilbage til skolen endnu. Synd og skam for eleverne, der jo ikke fik deres uddannelse på den måde. De endte med at komme en hel årgang bagud, særligt hvis forældrene ikke havde midlerne eller viden nok til at lade dem få undervisning derhjemme.
   Hun blev glad, da han valgte at tage hendes hånd, og smålo lidt over hans tonefald. ”Det er en lang tur.” advarede hun med et smil, som turen gik ud af portræthullet, tilbage ad gangen og op mod indgangshallen igen. Der var langt fra den ene ende at slottet til den anden.

[Elijah Jake McCloud]

De blå øjne fik et begejstret skær som hun nævnte de gamle udgaver af fjerpennen. "Jamen jeg har faktisk et par enkelte artikler fra dengang," Fortalte han i en tone som havde han lige reddet hele dagen. Det var måske lidt fjollet at gemme den slags, men igen i situationer som denne var det som om at han havde fundet meningen med at have gjort det. ”Hvis du har lyst til at læse dem kan vi for min skyld sagtens finde en dag hvor jeg kan tage dem med.” Han tilføjede så med et lille grin, ”helst ikke på date aftenen, jeg vil jo nødigt skræmme dig væk når nu endelig jeg har fået dig til at gå med.” Det skæve smil understregede som altid joken. Det var utroligt så godt tilpas han egenltig havde det i hendes selvskab og han kunne ikke lade være med at ønske at han måske havde delt sin opmærksomhed i skolen ud på lidt andet end lektier og artikler. ”Det er du ganske afgjort,” sagde han med et nik. Han elskede virkelig at de lod til at forstå hinandens humor på denne måde, det var ikke alle der opfattede sarkasme eller fandt det morsomt. ”Sandt nok, alligevel burde man mene at jeg ville have bemærket dig ikke sandt,” han blinkede og kunne ikke lade være med at give sig selv et mentalt dask over nakken for de håbløse flirterier. Det stoppede dog ikke der, hendes lille kommentar fik ham til at give hendes hånd et mindre klem, ”så er det jo godt at jeg har godt selvskab,” svarede han og havde på nuværende tidspunkt mest lyst til at løbe hovedet mod en mur. Hvorfor var det at hver gang han åbnede munden kom der bare gejl ud. Eller altså han mente det da, men han ville heller ikke have at hun skulle finde ham for påtrængende.

[Darcy Cockburn]

   Darcy lyste op i et stort smil, da han afslørede, at han faktisk havde nogle enkelte artikler tilbage fra dengang. Det undrede hun sig ikke over - sikkert noget, hun også ville have gjort selv. Hun havde bare aldrig gjort sig særlig bemærket i skolen, så hun havde ikke rigtigt noget at gemme på på den måde. ”Meget gerne!” smilede hun til hans ord om, at de sagtens kunne finde en dag, og bed mærke i hans ordvalg efterfølgende. ”Endelig?” Hun standsede lidt op og vendte sig imod ham. ”Jeg havde sagt ja, havde du spurgt mig allerede på De Tre Koste.” betroede hun ham med et lille, sky smil og begyndte straks at gå igen. Det var ikke helt galt, faktisk. ”Men jeg er heller ikke så let at skræmme.” tilføjede hun smilende - i hvert fald ikke på dén måde. Det var selvfølgelig altid noget andet med tordenvejr og edderkopper og den slags! Hun kunne ikke fordrage tordenvejr. Det var ikke løgn, at hun var ret bange for det, særligt hvis hun var selv.
   ”Oh, der var slet ikke så meget at bemærke, tro mig.” Hun havde ikke haft noget med skolebladet at gøre, og havde ej heller spillet quidditch - hun var jo nærmest farlig på en kost. Det største, hun kunne prale af, var at have været Vejleder på sin 5. årgang, men det var selvfølgelig også det, der lidt havde startet hendes ønske om at blive Overhoved. Det havde bare syntes så uopnåeligt. Hendes blik hvilede overvejende på ham et øjeblik. ”Hvilken årgang er du?” forhørte hun sig med et lidt skævt og listigt smil, og tænkte på det år, han graduerede fra Hogwarts. Det var jo blot en lidt pænere måde at spørge ind til hans alder på - hvis det nu viste sig, at der i virkeligheden var syv år imellem dem, så var det jo sandt at sige ikke så mærkeligt, at de ikke huskede hinanden. Men det troede hun nu ikke. Selvom hun var elendig til alder.
   ”Jeg skal vidst lige have en kappe med.” bemærkede hun og drejede væk fra trappegangen i stedet for at fortsætte direkte til 3. sal. Hun svarede ikke på hans bemærkning til det gode selskab, men returnerede den i stedet bare ved at gengælde det lille klem. Han var også meget behageligt selskab.

[Elijah Jake McCloud]

Han nikkede som afgjorde det sagen, hvorefter han smilede lidt nervøst, "jaah det endelig var nok mere møntet på mig end på dig," indrømmede han, "jeg er ikke rigtigt den der datingtype. Eller altså jeg vil gerne, men jeg får altid kolde fødder inden jeg når at spørge." Rettede han sig selv og prøvede ihærdigt at kæmpe imod den let rødlige farve der var blusser op i kinderne. "Havde du det?" Han så helt forbavset på hende, den havde han godt nok ikke set komme, men det gav ham alligevel lidt mere blod på tanden. Han lod hovedet glide en anelse på skrå, "hvorfor har jeg en smule svært ved at tro det?" Svarede han ind til den del med hun sagde hun ikke havde været værd at bemærke. Det var han nu ret sikke på at hun havde været. Han havde bare været for optaget af sin lille bobble til at se hende. Eller også havde der været for stort et spring mellem dem. "Hmm jeg må været startet på Hogwarts i årgang 74 eller noget i den stil," sagde han lidt tænksomt. Han havde altid været bedre til at skrive end til at regne, men det passede nok meget godt. "Hvad med dig?" Nu hvor hun havde spurgt så diskret, så kunne han vel også tillade sig det? Snakken om kappen fik ham til at nikke. Det kolde vintervejr var bestemt ikke til at spøge med. "Det er nok en god ide, du skulle nødig blive syg." Hab lod sig føre efter hende, og smilede over det lille klem i hånden. "Så lader det til at kontoret er næste stop," bemærkede han og smilede. Det glædede ham egentlig lidt, han var jo trods alt stadigvæk lidt nysgerrig.

[Darcy Cockburn]

   ”Så er jeg smigret.” afgjorde hun med et lille smil, og klemte hans hånd igen, da hun bemærkede hans kvaler. ”Ja.” svarede hun enkelt og fortsatte: ”Nogen gange har man bare en fornemmelse.” Hun havde ønsket at lære ham bedre at kende i det øjeblik, hun havde erfaret, at han var gammel Hufflepuffelev, om end interessen blot gik dybere jo mere, hun talte med ham. Hun rystede igen benægtende på hovedet. ”Mit hår var gulerodsfarvet.” fortalte hun med en lille grimasse. ”Jeg var cirka så høj,” Hun holdt en hånd ud for at vise, hvor lav hun havde været. ”Og jeg havde absolut ingen sans for stil, overhovedet.” Selvom Darcy altid havde været rimelig socialt anlagt, så havde hun aldrig været iblandt toppen, og hun var ikke i nærheden af at være den dygtigste på årgangen. Kun i få fag som Talmagi og Eliksir havde hun brilleret. En ganske almindelig og ordinær elev. Intet, der var værd at bemærke. ”Pyh, nu sætter du mig på arbejde… Det var i 79. Ne-ej, 78 må det være.” ræsonnerede hun sig frem til med en koncentreret mine. Derefter var det nemmere for hende at regne ud, hvor lang tid, der var imellem dem. Fire år? Det var jo ikke så galt. Selvom det i teenageårene sikkert havde føltes som rigtig mange år.
   ”Jeg har ganske enkelt ikke tid til at være syg.” fastslog hun med et lille snøft, selvom det - hvis man så praktisk på det - ikke ville gøre så meget at blive syg lige op til juleferien. Men det ville være dobbelt så ærgerligt. ”Og jeg er slet ikke kynisk nok til at fratage dig din jakke.” tilføjede hun med en lille latter, da det jo var et ret typisk scenarie. ”For en kort bemærkning. Medmindre du da er til vin og sådan noget.” smilede hun fortsat muntert og halvt i sjov, da de nåede kontoret. Så kunne det godt gå hen at blive for en længere bemærkning. Hun holdt altid døren ulåst af hensyn til eleverne. Selve kontoret var ikke så vanvittigt spændende igen - da det jo rent faktisk fungerede som kontor, men det bagvedliggende lokale udgjorde næsten en hel lejlighed - det skulle jo også fungere som et hjem en stor del af tiden. Lige dele soveværelse og stue, med seng og dertilhørende i den ene ende, og sofagruppe i den anden. Darcy var intet rodehoved, men hendes impulsivitet trådte frem her og der i form af en opslået bog, et halvskrevet brev og lignende.
”Du kan bare, øh, se dig omkring.” bemærkede hun og viftede lidt formålsløst med den ene hånd, idet hun selv lukkede klædeskabet op med et kritisk blik.

[Elijah Jake McCloud]

Han smilede lidt kækt, "ja det forstår jeg godt." Æren lå nu i hans øjne langt mere på hans side end på hendes. Ifølge ham selv var han ikke noget videre interessant eksemplar af en mand. Han anede ikke engang rigtigt hvad det ville sige at have et forhold. Det var underligt, Elijah har ellers aldrig troet på den slags, med kærlighed ved første blik, den eneste ene halløj, men han kunne ikke benægte at der var en helt anderledes kemi med denne kvinde end der havde været med nogen som helst andre han havde mødt, og han havde mødt mange mennesker også gennem arbejdet. Men hun virkede anderledes på en eller anden måde han ikke helt kendte til. "Tja, det siges at man skal følge sin mavefornemmmelse." Sagde han smilende og fulgte efter hende ind på kontoret og så til som hun forklarede om sig selv dengang. Han smilede lidt ved tanken om mini Darcy. Den lille uskyldige pige. "Gulerodsfarvet hår? Hvordan kunne jeg ikke bemærke det," lo han stilfærdigt og rystede en smule på hovedet. Som hun gennemgik han en lynhurtigt hovedregning og kom da også hurtigt frem til at der måtte være 4 år mellem dem. Det var da bestemt ikke skidt. Altså ikke i deres alder. Sjovt det også var en af de ting der ændrede sig når man blev ældre. "Hvor betænksomt, jeg kunne nu ellers godt have fundet på at tilbyde sig den," sagde han med et stort smil. Hendes kommentar med vinen fik ham blot til at smile igen. "Jeg kan skam godt lide vin," det var dog en løgn, han kunne drikke der, men der var lang vej fra at drikke det og til faktisk at bryde sig om det. Der lå bare det i det at vin var en voksendrik, det man altid drak på en hyggelig aften, og han var nok en smule flov over at det slet ikke smagte ham eftersom alle voksne han havde mødt drak det. Elijah fulgte hende ind til det bagerste lokale og var faktisk ret overrasket over hvor stort det egentlig var. "Hold da op," udbrød han imponeret, "og jeg som troede at I blot havde en seng man trak ud af væggen." Han lod blikket falde på sofagruppen i det der udgjorde stuen. "Her ser da hyggeligt ud."

[Darcy Cockburn]

   Darcy overvejede sine ord lidt og tøvede en smule, men kunne alligevel ikke lade være med at spørge, selvom det var dristigt. ”Hvad siger din mavefornemmelse dig?” Den lå altså bare lige til højrebenet, og hun havde heller aldrig været god til at gå rundt om ilden.
   ”Ja, det er faktisk lidt af et mysterium. Jeg lyste virkelig op.” Hun havde været ovenud lykkelig, da det begyndte at ændre sig til det bedre, omkring 16årsalderen. Nu var hun faktisk endt op med den farve, hun altid havde ønsket sig at have, så hun var fast besluttet på ikke at ændre noget ved det, selvom det jo kunne gøres i et snuptag. ”Det var jo det, jeg tænkte. Og du skulle også nødig blive syg. Vi har jo en aftale næste weekend!” huskede hun ham smilende på. ”Jeg kan sikkert også grave en gammel whisky frem fra skabet, men det er jo lidt farligere at give sig i kast med!” bemærkede hun med et lille grin og rystede lidt på hovedet. Whiskyen var jo langt langt stærkere end enhver vin - men man havde vel ikke skotske rødder for ingenting?
   ”Oh, nej-nej. Det her er ganske småt. Du skulle se nogen af de andre! Der er virkelig nogen, der har meget plads.” fortalte hun, som hun stod med hovedet inde i skabet. Hun vidste, at der havde fulgt en kappe med, som måtte være der et sted. Nej, de forskellige gemakker var virkelig meget forskellige - det var kun nogle få, som Darcy faktisk havde set indefra, men det forlød da, at Alastair havde flottet sig rimelig meget - med flere etager endda! Men hun var nu glad nok for sit, for det passede lige til hendes behov. Møblerne var magelige og med bløde puder, og der stod familiebilleder på en del af overfladerne - ingen af dem bevægede sig, selvfølgelig, for de var alle sammen fremkaldt i en muggler-fotobutik. Det var fint nok. Hun skulle også huske den del af sig selv. ”Aha!” udbrød hun lavt og lidt triumferende, som hun fandt den rigtige kappe og kunne lukke skabet. Hun havde nok lidt en svaghed for kapper, måtte hun indrømme over for sig selv, som hun bevægede sig tilbage til Elijah. Hun havde i hvert fald en del.

[Elijah Jake McCloud]

Hjerterytmen speedede lidt op over hendes direkte spørgsmål. "At jeg ville være et fjols hvis ikke jeg tog den chance," sagde han lidt forsigtigt hvorefter han tilføjede en latter over kommentaren til det orange hår. Han havde dengang været ret stolt over at have øjne på alle, eller det var da i hvert fald hvad han havde troet han havde haft, men nu kunne han godt se at det ikke helt havde været tilfældet. "Sandt, og ikke ti vilde Hipogriffer kan holde mig væk." Svarede han heltemodigt som han skød brystet en smule frem. Se whisky var en drik Elijah altid havde været lidt stor fan af. Det var den drik han brugte til at fejre en god artikel eller når livet havde været lidt hårdt ved ham, hvor sidstnævnte dog heldigvis ikke skete så ofte. "Pjat med dig," sagde han let drillende og blinkede, hvorefter han bevægede sig hen for at nærstudere nogle at billederne på hylderne. Han tog et af dem i hånden og kiggede lidt afventende på det, som om at det blot havde glemt at det skulle bevæge sig og lige om lidt ville give sig til at vinke til ham. "Det er mugglerbilleder," konkluderede han halvvejs henvendt til sig selv og rettede så atter opmærksomheden mod hende. "Altså, jeg tror ikke min lejlighed er meget større end dette." Det var sandt, han havde nu stadigvæk en mindre håb om snart at kunne flytte i noget større. Han rettede atter opmærksomheden mod hende over hendes triumferende udbrud. "Så lykkedes det?" Spurgte han med et grin.

[Darcy Cockburn]

   ”Jeg har det lidt som om, jeg er 17 år igen.” indrømmede hun med et lille smil og rystede lidt håbløst på hovedet af sig selv, fordi hun blev så glad over hans svar. ”Jeg håber sandelig ikke for dig, at du møder 10 vilde hippogriffer!” smilede hun med en lille latter - det var nok heller ikke ret sandsynligt - men det var da rart at vide, at han ikke ville lade det standse sig.
   ”Det er mine søskende og jeg.” oplyste hun ham kort om og betragtede ham eftertænksomt, da han tog det op. De var seks søskende, men en fasttømret lille flok. På billedet stod Darcy med armene om sin lillesøster, der tydeligvis var lidt af en efternøler, og de var flankeret af de fire ældre brødre. Det var nogle år gammelt, fra før hun blev gift. ”De vil ikke kunne kapere at se dem selv på bevægelige billeder.” fortsatte hun til hans bemærkning om, at det var mugglerbilleder og så stadig lidt eftertænksomt på ham, da han satte billedet tilbage. ”Er din familie slet ikke, du ved, kritiske overfor mugglere?” spurgte hun med en lille panderynken og hovedet lidt på skrå. Det gik hende lidt på. I disse tider var det næsten en forbrydelse at være mugglerfødt.
   ”Det er heller ikke nødvendigt med mere plads, når man kun har sig selv.” Det kunne være dejligt engang imellem, ja, men det var strengt taget ikke nødvendigt. ”Jeg har nok lidt mange.” indrømmede hun med en lille latter, da han spurgte, om det var lykkedes. Nu kunne kulden bare komme an.