Post af Deleted den Jun 28, 2014 18:52:17 GMT 1
Det var efterhånden ved at blive hen på aftenen, og der var ikke mere end en halv times tid til, at eleverne skulle gå tilbage til deres sovesale. Loke havde netop tjekket sit armbåndsur og var kommet til den konklusion. Han havde siddet og læst på sine lektier i Spådom og var ikke blevet klogere på det, end han var i forvejen. Han hadede det fag. På Durmstrang var de gået mere op i de fag, hvor man skulle bruge sin stav, men det lod til, at de her på Hogwarts gik lige meget op i det hele. Det var vel også godt på et eller andet punkt, men Spådom, Astronomi og den slags var ikke lige hans ting, selvom han så til, gengæld lå i toppen af klassen i alle andre fag. Han kunne heller ikke umiddelbart komme på nogen i familien, der faktisk var gode til det der med at spå ud i fremtiden og den slags, så det var nok endnu en af de mange ting, hvor han bare kunne konkludere, at det lå til familien. Lupa, der også gik på skolen her, brokkede sig også konstant over det. Hun brokkede sig faktisk over rigtig meget, men det gjorde han vist også selv, så det var vel også et eller andet, der lå til familien. Det med at være god i de andre fag, det var vel også en slægtsting. Ikke noget de modbydelige mudderblods elever ville forstå. De gik rundt og lod som om, det kunne noget, men sandheden var, at de bare huggede det hele fra de ærlige fuldblodsfolk, der kunne deres ting.
Loke sukkede irriteret ved den tanke, mens han ledte efter hylden, hvorpå bogen skulle stå. Han havde jo været så genial at sætte sig henne i den anden ende, så den skulle lige opspores igen. Heldigvis havde han en glimrende hukommelse, så det tog ham ikke længe at finde den rette hylde. Han stoppede op lige ved enden af reolen og satte den på plads.