Julebal!

[Isiah Jared Marsters]

//OOG Dette emne er i forbindelse med et lille juleplot som består af et julebal! I har nok alle modtaget Marguerites PM. Jeg håber at se så mange deltagere som muligt, så vi kan lære hinaden bedre at kende allesammen!



Isiah kastede et blik rundt i den smukt oppyntede storsal. Istapper i alle størrelser hang ned fra det fortryllede loft, store isskulpturer stod rundt omkring langs væggene, sneen dryssede let ned fra loftet dog uden at nå helt ned til gulvet. Juletræerne der ligeledes stod langs væggen var smukt pyntet fra top til fod og for enden af salen, foran lærerbordet, var dansegulvet gjort klar. De fire langborde var fyldt med alt hvad hjertet kunne begære af både mad, slik og drikke. Alt i alt lignede storsalten et smuk vinterlandskab, husalferne kunne godt være stolte. Skønt der var is og sne i krogene var ikke den mindste smule koldt derinde, det var udelukkende for stemningens skyld. Dørene gik op og folk begyndte at komme ind. Isiah smilede og trådte op i den smukke talestol. "Velkommen," begyndte han, "som alle nok ved har skolen ikke haft nogle lette år." Han holdt en kunstnerisk pause, "mange professorer har sagt op og mange elever er blevet trukket ud af skolen fordi nogen ikke mener at Hogwarts er sikker." Han så rundt. "Dette vil vi naturligvis gøre alt for at modbevise. Mange professorer er nye for eleverne såvel som hinanden, men det betyder ikke at vi ikke kan holde sammen og passe på hinanden." Han så smilende rundt. "Det er en farlig verden derude for tiden, men det betyder ikke at der ikke kan være tid til tjant og fjas. Jeg synes at vi alle skal have lov til at nyde livet og glæde os over at vi er her! Jeg synes ikke at vi skal leve i frygt, men derimod se de nye udfordringer i øjnene og sige til os selv at vi sagtens kan klare det her sammen." Taler havde aldrig været hans stærke side, men han håbede nu at den var okay, Theodore havde lagt et mørke over den magiske verden og det var svært at undgå at blive påvirket af det på den ene eller den anden måde "det er derfor vi alle er her i dag, for at møde nye venner, samt minde dem vi allerede har om at der er en ny dag i morgen." Han smilede igen, "så lad os alle have en fantastisk aften, uden bekymringer om hvad der forgår uden for disse mure." Det var på tide at løfte stemningen, og glemme alt det farlige for en stund. "Jeg vil lige afslutte denne tale med at takke Frk. King for det store arbejde hun har lagt i dette arrangement. Og tak til De Tre Koste for at sponsorerer Ingefærøl!" Han nikkede en enkelt gang. "Igen velkommen, og nyd jeres aften!" Med disse ord trådte han ned, så festlighederne kunne begynde. 

[Akihito Ryo Aoki]

Akihito som var vice-rektor på skolen var naturligvis også mødt op til skolens julebal idet han var ny-ansat og han gerne ville vise at han støttede op om skolens og dens nye personale. Desuden var han ganske stolt over han havde fået stillingen som vice-rektor da det var en del bedre end hans gamle stilling på Dumstrang som professor og han derfor godt kendte til gangen på en troldmands skole. Han håbede desuden som Isiah at skolen ville komme til at lyse op ved den slags bal og det ville gå eleverne mere knyttet sammen og det samme med de ansatte på skolen da de virkelig godt kunne bruge det i disse tider. Aki havde da også inviteret en af sine veninder fra Ministeriet for Magi trods for at det nok ville skabe opmærksomhed hvorfor en derfra overhovedet var på skolen, men da de havde et bånd og hun støttede op kunne det næppe skade på en eller anden måde at vise der var bare nogle af de ansatte i ministeriet der stadig støttede op omkring skolen. Han kunne dog ikke spotte hende lige nu, men han var sikker på hun ville møde op før eller senere.
Aki sad ved langbordet sammen med de andre professor og nikkede blot lyttende til Isiahs ord inden festlighederne kunne komme igang. Da deres rektor var færdig med at tale var Aki heller ikke sen til at rejse sig op og klappe af hans tale og håbede nogle af de andre ville følge med ham. Det kunne være det kunne skræmme det mørke som Theodor havde lagt over dem bare en smule væk. Om ikke andet i deres sind.

[Deleted]

Summer kom gående ind ad døren til Storsalen og så sig omkring. Et smil bredte sig på hendes læber, da hun så alle dekorationerne, for de var umådeligt flotte. Det mindede hende en smule om hendes egen skole, dengang hun selv gik der. Alle de sne- og isdekorationer var flot lavet og ligeledes var juletræerne der stod rundt omkring. Hun kunne slet ikke lade være med at komme endnu mere i julestemning end hun var i forvejen, hvis det overhovedet var muligt.

Hun gik op til lærerbordet og satte sig for at kigge ud over eleverne. Efter at have fået øjenkontakt med et par af dem og vinket muntert til dem, vendte hun sig mod lærerbordet igen. Der var overdådigt mad over hele lærerbordet, og hun skyndte sig at tage for sig. Hun begyndte at spise maden, mens hun kiggede på eleverne der gjorde det samme og så ud til at more sig festligt.

[Deleted]

Ethan sad ved lærerbordet og lyttede til Isiahs tale. Han nikkede da han var færdig. Det havde været hårdt for Hogwarts havde han hørt. Han var jo selv lige blevet ansat den sommer og og han havde været rigtig taknemmelig, da der var rygter om ham fra den skole han arbejdede på før. han håbede dette blev bedre. Han kiggede rundt i salen. Han havde en svaghed for jul, så han kunne slet ikke lade vær med at smile. Der blev ikke gjort så meget ud af det på den skole han arbejdede på før, så dette var helt fantastisk. 
Han smilede endnu større, da Summer kom ind og satte sig. 
"Godaften Summer." Sagde han og sendte hende et venligt smil. De havde fået et rigtigt godt forhold. Hun var den første der havde taget imod ham da han blev ansat.

[Deleted]

Summer sad egentlig lidt i sin egen verden, mens hun så ud over Storsalen og spiste sin mad. Jul mindede hende altid om hendes forældre og hendes tid i Rusland, som hun af og til savnede. Selvom hun var glad for at være i England, og især på Hogwarts, var Rusland hendes hjem. Julen dér var også noget helt specielt, selvom hun glædede sig til at se, hvordan det blev fejret i England, for det var hendes første jul her.

Da nogen sagde hendes navn så hun op og smilede stort, da hun opdagede hvem det var. "Godaften, Ethan og glædelig jul," sagde hun og grinede lidt. Hun løftede sit glas med ingefærøl og nikkede til ham, før hun tog en slurk. "Hvad synes du om alt det her?" spurgte hun og slog ud med hånden mod alle dekorationerne.

[Deleted]

Ashlyn var blevet inviteret af Akihito, da de havde arbejdet sammen i ministeriet. Hun ønskede ikke at ministeriet skule fremstå som fjenden og som om de ville blande sig i al der foregik, men mødes som venner. I hvert fald for en gangs skyld. Desuden sad hun ikke på nogle magtposter, så hvad the big dogs gav sig til, havde hun ikke nogen indflydelse på. Hun gik ind til det store bal og så sig omkring. Hun kunne ikke andet end ren faktisk at blive overvældet over hvor smukt og ekstravagant det hele så ud. Hun kiggede op på Isiah, da hun hørte hans stemme. Hun hørte efter hvad hun sagde og nikkede nogle gange genkendende til det hele. Manden havde ret i det han sagde, og det var egentlig også en god tale. Hun kiggede rundt på nogle af eleverne og smilede lidt for sig selv. Hun kunne godt huske sin tid her, så det hele blev til nostalgi. Hun rystede på hovedet af sig selv da det var Akihito hun skulle have fat i. Hun havde ikke noget problem med at skulle være hans ledsager i aften trods for den rimelig store aldersforskel. 

[Deleted]

Julen havde altid været en af Shades yndlingsårstider, og derfor ønskede han så sandelig også at nyde denne. I aftenens anledning havde han selv valgt at smide de tunge og store mørke skolegevandter til fordel for en mørk skjorte og et par mørke bukser. Ja i aften havde han faktisk gjort en del ud af sig selv. Juleferien nærmede sig med hastige skridt, og selv havde han sin egen husalf på hans kontor som også glædede sig til at komme hjem og fejre jul, hvor han også kunne få lov til at være med.
Selvom Shade i øjeblikket holdt sig en anelse for sig selv, så var det mest for oversigtens skyld. Han kunne godt lide at bevare overblikket, og det var også det som han kunne mærke i netop denne stund. Hans hænder forblev let foldet over ryggen og med den intense og faste mine, som gled til hver en kollega og hver en elev som faktisk passerede ham på vejen. Han var bestemt ikke den type som man måske kunne forestille sig, at elske stunder som denne og nu hvor han i yderst sjældne tilfælde faktisk deltog i begivenheder som denne, så var det kun fordi at det var noget som han kunne lide. Isiahs tale fik kun et svagt træk til at finde sig vejen til hans mundvig. Mange elever var kaldt hjem, for folk var ikke trygge ved at lade dem være her.. Og han kunne jo godt forstå dem. De tilbageværende måtte stå sammen.. Det måtte de alle. Han lagde endte selv med at tage om en ingefærøl. Hvor var det dog lang tid siden han havde stået med sådan en i sine hænder! For nu forløb det hele ganske roligt. Hvilket var noget som passede selv Shade perfekt.

[Deleted]

Ethan smilede til Summer. han var allerede faldet godt til på denne skole og hun var en af grundene til det. Han havde også bestemt sig for at bruge hende i en af sine lektioner.
"Tak og i lige måde, Summer." Sagde han og løftede sit glas med øl mod hendes. Han tog en slurk og satte den igen fra sig. Han kiggede ud over storsalen og på alle dekorationerne, som Summer pegede på.
"Jeg må ærligt indrømme...At jeg elsker jul og jeg elsker alt hvad der har med jul at gøre, så jeg er i rigtigt godt humør lige nu." Sagde han og hans øjne strålede af glæde. 
"Hvad med dig selv? Er det meget anderledes fra jeres jul i Rusland?" Spurgte han smilende.

[Deleted]

En lang rejse på dage som disse, var ikke helt normale for Andrew. Rejsen havde foregået, ved at han havde gjort brug af det gamle tog, Hogwarts ekspressen, fordi han ville gøre det gammeldags, og han ville tage toget en gang mere. Sidste gang Andrew havde taget toget, havde været dengang han havde gået på skolen, for lidt over fyrre år siden, men den tid var ovre. Andrew var ikke alene om at tage toget, han havde taget Lionell Pacin, den nye redaktør for Ordkløveren med. Andrew havde på denne dg, valgt at tage et rødt jakkesæt på, og et hvidt slips og hvide knapper i jakkesættet, så det holdte den julede stemning til denne tid af året og Lionell så ud til at have klædt sig som enten en nisse eller dværg. Hvordan Andrew skulle tage det, vidste han ikke, men det måtte Lionell også selv vælge. 

Hogwarts store døre, var om end ikke savnet ligeså meget som toget havde været. Transporten havde været fantastisk og de var allerede kommet af sted tidligt på dagen, så alt havde været klart til når det var de skulle komme med deres overraskelse. Andrew og nogle andre medarbejdere, havde lagt penge sammen og taget hvor der var sparet, for at kunne give både børn og voksne denne overraskelse, som det var Lionell bar på. "Jeg regner med de er med. Lionell." Sagde Andrew, som han med et let sving fra staven, lod dørene blive åbnet så de kunne komme ind. Uden at kigge sig tilbage, trådte han ind. Ballet skulle holdes i Storsalen, så det ville være der hvor Andrew ville være.

Dørene til Storsalen stod åben, som Andrew trådte ind, fortsat uden at kigge tilbage, lod han den røde kappe flagre efter sig, mens han gik op mod hvor lærerene skulle sidde, for han regnede med det var der, de ville have ham. Da han nåede derop, kiggede han kort på Rektoren og lærerene. "Jeg fik en invitation." Sagde Andrew, og smilede.

[Deleted]

Lionell havde den dag valgt at trække i et hvidt og rødt kostume med en lille rød nissehue oven på sit pjuskede, brune hår. Det var jul og skulle fejres, men denne aften lidt anderledes. Han havde takket ja til, at tage med Ministeren til Hogwarts for at give gaver til både lærer og elever. Lærerstaben var hans tidligere kollegaer og han kunne ikke helt forestille sig deres reaktioner når de så ham komme vandrende der i et nissekostume. Det vil give Ordkløveren et godt ryg, hvis Chefredaktøren mødte op i nissetøj, det var han sikker på, men lidt informationer til artikler vil han også gerne have med på sin vej.

Toget futtede der ud af og han kunne mærke, hvordan nogen sommerfugle dukkede op i hans mave. Sidst han havde været på slottet var da han havde opsat sin stilling, som Prof. i Flyvning fromfor at blive Chefredaktør for Ordkløveren. Han håbede at ham og Andrew kunne skabe en rigtig god jule stemning i storsalen, med deres gaver og kostumer.
De nåede frem til Hogwarts og han nikkede. "Jeg er med!". Han fulgte efter Andrew ind i den velkendte indgangshall og videre ind i den pyntede storsal. Aldrig havde han set noget lignende. Så flot dekoreret! Et automatisk smil dukkede op på hans læber og, imens de satte kursen mod lærerbordet smilte han til eleverne og klappede på den store sæk han bar for at vise, det var gode ting!

De nåede op til lærerbordet. "Halløj med jer." Sagde han og sendte dem et lille, kækt smil imens han tog sin nissehue af og på igen. Han så mange velkendte ansigter ved bordet, Ethan, Summer, Shade. Alle gamle og gode kollegaer, som han nu savnede en gang imellem, men så var det heldigt han var på en god redaktion med en masse flinke mennesker.

[Akihito Ryo Aoki]

Aki var ikke sen til at rejse sig op da han fik øje på sin 15 årig yngre veninde og tog sig faktisk ikke af om han burde blive siddende lige nu. Nok betød hans job en helt del og det lagde han på inden måe skjul på, men hun skulle heller ikke komme til at føle sig svigtet. Så kunne han altid gå tilbage til pligten senere. Desuden var professorene optaget af samtaler med hinanden og han var sikker på mange øjne ville falde på ingen ringere end Andrew Scott bedre kendt som Ministeren for Magi da han trådte ind i rummet at han sagtens ville kunne bruge denne anledning til at forsvinde hen for at hilse på Ashlyn trods for hendes koreanske rødder stadig ikke huede fuldblods japanere i ham trods for han var opvokset i Europa og han havde haft viet hele sit liv til Dumstrang inden Hogwarts havde trukket mere i ham. Det tog ham heller ikke hvad han selv synes føltes som mange sekunder før han stod foran sin veninde og rakte hende hånden for at give hende et kys på hendes håndryg som den gentleman han var.
"Godaften miss Park" sagde han med et varmt smil over sine læber inden han slap hendes hånd. Aki lod sit blik glide rundt i rummet. "Der er lige en jeg gerne vil hilse på. Du må gerne komme med" sagde han med sit varme og hjertelige smil inden han begyndte at gå over mod prof. Shade Milarnvi Diamaqima der lod til at stå helt alene. Aki mente nemlig det var vigtigt at han som vice-rektor fik om ikke andet hilst alle de ansatte god jul.
"Godaften professor Diamaqima. Hygger De Dem?" spurgte han ganske roligt og ventede på hans svar mens han sikrede sig at Ashlyn var med ham,

[Deleted]

Selveste Ministeren for Magi var dukket op, sammen med hvad selv Shade måtte antage som en journalist.. Ikke at det var en tanke som han bifaldt det mindste, men det var nu bare sådan at det var. Han vendte blikket væk. Efter hans eget ophold i Azkaban, havde han måske ikke just haft det bedste øje til Ministeriet, men endnu en gang var han jo tilbage i arbejdet, og han var jo uden tvivl også glad for det, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt igen. Han tog en tår af sin ingefærøl. Selv var det virkelig lang tid siden han havde fået sådan en!
At skolens viserektor kom ham i møde, fik ham hurtigt til at vende blikket mod ham istedet for. Julen var uden tvivl en af hans yndlingstider om året, og derfor valgte han faktisk at deltage i denne sociale begivenhed, også selvom han ikke var særlig socialt anlagt selv. Specielt ikke på et sted som dette, hvor han også vidste at folk stadig kunne snakke om hans anholdelse i krogene når han passerede dem. "Hr. Aoki," hilste Shade med en rolig stemme, inden han roligt satte ingefærøllen fra sig på bordet. Han trak let på smilebåndet og nikkede så anerkendende mod ham. "Julen har altid været en favorittid for mig.. Jeg nyder det.. Og det virker ikke til at jeg er den eneste som gør det." Han sendte ham et let og stille smil. Selv var han glad i aften og han havde så sandelig tænkt sig at nyde det, nu hvor han langt om længe havde muligheden for et og bare glemme lidt af de typiske problemer, som han måtte slås med i løbet af en dag. "Jeg formoder at selv De har fundet glæden ved aftenens særlige begivenhed?" spurgte han videre.

[Deleted]

Sneen der lå på skolens grund udenfor var ikke så høj som man kunne forvente, i forhold til det var juleaften. Michael var på vej fra Hogsmeade, hvor han havde havde transferet sig hen, efter at have haft en tur til London. Michael havde tidligt om morgenen ladet sig forsvinde midt under morgenmaden, for at gøre dette klar til hvad der skulle ske. Han havde ikke deltaget i noget, for han havde haft sin egen lille mission. Michael holdte en lille pige i hånden på henholdsvis seks år. Michael havde i et stykke tid for sig selv, siddet og kigget efter et barn han kunne adoptere, og havde nu fundet et. 

Michael holdte blidt fast i Avelines hånd der var noget mindre end hans store hænder, han kiggede på hende og sendte hende et smil. "Er du klar? Det er jo juleaften, og det skal holdes stort." Michael kiggede på hende og smilede, hun kunne bruge tiden her på skolen, sammen med ham mens han havde timer og være med hjemme hos ham, hvor han skulle have lavet et værelse til hende, så hun havde et sted at sove. Michael løftede Aveline op, så hun kunne sidde på hans arm, mens han med raske skridt gik op mod bygningen til Hogwarts. Han åbnede døren og trådte ind før han satte Aveline ned og tog hendes hånd igen. Michael førte hende med hen til storsalen, hvor han stadig holdte hende i hånden, mens de gik op mod lærerbordet, hvor de skulle sidde.

[Deleted]

Med et flakkende blik så Aveline sig omkring. Det hele var nyt for hende, og nye ting var efter Avelines mening, en smule farlige. Hun så op på manden, som få timer tidligere havde adopteret hende - de samme tanker dukkede hele tiden op i hendes skrøbelige hoved. Hvorfor havde han valgt netop Aveline? Der var en masse andre børn, som Aveline syntes var tusinder af gange sødere og pænere end hende. Hun burde jo være lykkelig over, at der endelig var en rar og kærlig mand der havde adopteret hende. Og det var hun skam også - hun var ellevild, og glæden boblede indeni hende. Fuldstændig ligesom hvis man havde drukket en eliksir, og man kunne mærke virkningen, der så langsomt bredte sig helt ud til fingerspidserne.
Sneen knirkede under dem, mens de gik hen til det enorme slot. Det så fantastisk flot ud, og Aveline kunne ikke lade være med at se overrasket ud. Dette var vidst nok slottet Hogwarts, som hun havde hørt en del om. Der skulle være ligeså flot inde på slottet, som der var herude - men det kunne Aveline næsten ikke tro på.

Endelig var de kommet til indgangen på slottet, og da Michael spurgte hende om hun var klar, smilede hun så stort. "Ja!" nærmest råbte hun. Og så gik de indenfor, hvor de blev mødt af en kæmpe indgangshal. Når Aveline så op, kunne hun se hundredevis af trapper, der gik meget højt op, og somme tider bevægede de sig endda. Hun kunne simpelthen ikke skjule sin begejstring, og et tydeligt smilende ansigt bredte sig. Her var jo.. fantastisk. Intet andet end fantastisk. Nu var de kommet til en stor sal, og da Michael åbnede døren, udstødte hun et let gisp. Loftet var ligesom vejret udenfor - en stjerneklar aften, hvor sneen let og elegant gled ned fra himlen. Der var fire langborde, men Michael førte dem op til et bord, der var kæmpe stort. Bordet var hinsides fra de andre, og det var meget ophøjet. Det måtte nok være lærernes bord.
De tog plads ved bordet, og Aveline sørgede for at sidde lige vedsiden af Michael. Hun blev straks genert, og hendes blik flakkede omkring på de forskellige mennesker der sad der sammen med hende.

[Isiah Jared Marsters]

For Isiah havde julen aldrig rigtig været noget han som sådan havde fejret. Han kunne slet ikke huske hvornår han sidst havde stået så tæt på et juletræ som han gjorde nu. Som professor på Durmstrang havde han mere eller mindre gemt sig væk på sit kontor til det var overstået hvilket han næsten og mest havde lyst til at gøre lige nu. Nej, julen var afgjort ikke en af hans farvorit højtider. Ingengang som barn havde det sagt ham noget, for hans familie havde aldrig holdt den slags. Dog kunne han da godt se at det skabte god stemning og det var noget de alle kunne bruge i disse tider. Han smilede venligt til de forskellige professorer og fandt så en lidt afsides krog hvor han kunne stå og holde lidt øje med festlighederne. Det så ud til at professorerne i det mindste kom godt ud af det med hinanden. I det samme spottede Isiah Ministeren for Magi. "Hr Minister." Hilste han med et venligt nik. "Godt De kunne komme." Dette var en glimrende mulighed for at vise Minsteren at skolen, trods den hårde tid var ved at komme tilbage på benene igen om man så kunne sige.