Take me away

[Alyxia Iearen McBeth]

Mørket var allerede faldet på ingen selvom den ikke var meget senere end spisetid. Det var blevet meget koldt bare inden for de sidste par dage, og i aften var den første snebye faldet. Alyxia havde tændt op i absolut alle husets pejse hvilket havde ophedet hytten til sådan en grad at der nærmest var helt trykket, men det lagde hun ikke rigtigt selv mærke til. Alt lys der kunne tændes, var tændt.. det var aldrig rigtig gået op for hende hvor stort og uhyggeligt stedet var når hun var alene for nu. Det var et par timer siden Matthew var taget afsted, og igen var hendes verden blevet vendt fuldstændig på hovedet. Hun strøg håndryggen over sin lidt svedige pande idet hun ryttede den lille hylde over kaminen for et par billeder af hende og Maththeus samt et par skulpturer. Som det så ud lige nu så havde hun ikke andre steder at være, men hun orkede ikke at se på alle de ting, det var for mange minder. Hun trådte ned af stolen og smed ligegyldigt tingene ned i kasse, frem for det sidste billede der var fra deres skoletid.. det kunne hun ikke lade være med at dvæle ved for et øjeblik selvom en underlig tomhed sneg sig ind på hende. Hun lagde den ned og så sig lidt omkring i stuen der allerede nu var ret tom hvilket fik en skælven til at løbe igennem hende. Hvor ville hun dog give alt for at Trescott havde været der lige nu, hun brød sig ikke om det kolde vejr eller om de mange skygger der havde kastet sig over sofaen og dermed forhindrede hende i at sætte sig der. Lidt i vildredde satte hun sig til sidst bare på gulvet foran kaminen og skjulte ansigtet i sine hænder før hun igen begyndte at græde lidt for sig selv.

[Trescott Roden]

Scott havde forladt auror kontoret lidt tidligere på eftermiddagen, der havde været nogle småopgaver, men ikke noget af videre betydning. Han var nok nærmere blevet der for at gennemtænke alt det her med Aly, frem for at rent faktiks arbejde. Det der var sket aftenen i forvejen havde nok skræmt ham lidt, de havde ikke haft mugliheden for at snakke det igennem og faktisk tvivlede han på om hun overhovedet kunne huske det. Men de havde da kysset om morgenen. En lille del af ham var begyndt at få dårlig samvittighed overfor Mattheus. Han ønkede ikke at have det, Matt havde ligesom været Aly utro, så den smerte som han havde påført hende i den forbindelse kunne ikke vægtes op med det Scott og Aly lavede nu. Det der gik ham mere på var om hun kun gjorde det fordi hun var ked af det over Matt? Scott kunne ikke helt gennemskue det. I hvert fald havde han besluttet at det nok ville være godt for Aly at komme lidt væk fra det hele. Det var også derfor han var taget til lufthavnen og havde bestildt to flybilletter til en skiferie i Østrig. Selv anede han intet om at stå på ski, men det skulle da nok blive sjovt. De skulle først flyve om nogle dage, men han håbede alligevel at det ville løfte hendes humør. Da han dukkede op foran hendes hoveddør, tøvede han lidt inden han bankede på. Han gjorde ikke dette for at bruge det som et billigt scoretrick, han gjorde det udelukkende for at hun skulle få tankerne lidt væk fra alt det her kaos. Han slog knoerne mod døren et par gange og ventede så tålmodigt.

[Alyxia Iearen McBeth]

"Tag dig sammen," mumlede hun lidt vred på sig selv. Det ændrede jo ingenting at sætte sig ned og hyle, hun skulle nok komme igennem det.. med tiden. Hun fjernede hænderne og tørrede tårerne væk med en dyb indånding i håb om at ikke flere ville følge. Det havde været nemmere i går da hun havde været fuld og sammen med Mattheus, det havde ikke været så tomt. Hun ville gerne ligge i hans arme igen, uanset hvor meget hun hadede sig selv for at gøre sig den tanke, det var uretfærdigt overfor Chrissandra. De hårde bank på døren fik hende til at se op. Hvem kom på denne her tid af aftenen? Hvad var klokken overhovedet? Hun kastede et blik op på uret og forstod pludselig godt hvorfor hendes mave var begyndt at rumle, til trods for at hun ikke var direkte sulten. Det var nok hendes far som kom.. Matthew havde vel fortalt ham at hun nu kendte til sandheden, og han var nok den sidste person som Aly orkede at se. Hun kørte træt hånden over ansigtet og fik kæmpet sig på benene mens hun overvejede hvor vidt hun skulle åbne eller ej. Hun orkede virkelig ikke at snakke med nogen lige nu ud over Scott, og hvor stor var sandsynligheden for at han ville komme igen allerede? Hun besluttede sig for at lade være og påbegyndte igen nedpakningen af stuen.

[Trescott Roden]

Scott trak sin kappe tættere omkring sig idet en kold vind blæse mod ham. Han gøs. Hvorfor lukkede hun ikke op? I et kort øjeblik tænkte han om hun måske var taget med Matthew, eller om hun var taget hjem til sin far, men så kunne han høre hende...eller i hvert fald en eller anden rumsterer rundt derinde. "Aly?" Kaldte han. "Havde jeg vidst du ikke ville lukke mig ind, havde jeg taget mere tøj på." Sneen havde allerede lagt sig på hans skuldre og i håret. Det var også begyndt at blæse op. Scott kiggede mod skoven bag huset. Der var kulsort mellem træerne. Ikke at Scott var bange. Han var bare ikke så vandt til at være på så øde vieder. Han overvejede kortvarrigt om han skulle gå rundt om huset og evtuelt banke på et vindue. Let hovedrystende gav han dog døren endnu et forsøg. Han havde ikke den store lyst til at få våde tær ved at gå runt om huset.

[Alyxia Iearen McBeth]

Lyden af Scotts stemme, lettede hende overvældende. Hun åndede op og skyndte sig at tørre sine øjne, så han ikke skulle se at hun havde grædt en gang til. Hvad end han lavede der, så havde hun nok aldrig været så glad for at høre hans stemme. Hun lagde en lille irsk krystal ned i kassen og hastede ud mod døren i halv slalom for at undgå skyggerne. Da hun endelig nåede døren, tøvede hun ikke et øjeblik med at åbne, det var koldt uden for, og hun ville ikke byde ham kulden. "Undskyld, jeg troede at du var min far," undskyldte hun og forsøgte at sende ham et smil. Det lykkedes hende delvist. "Jeg troede ikke du ville komme allerede. Skynd ddig at komme ind, det er koldt," konstaterede hun og gemte sig lidt bagved døren i et forsøg på at undgå at føle kulden, men helt muligt var det ikke. Det var så mørkt derude, og efter alt der var sket med Stefan, så stolede hun ikke på at de var fredsommeligt, og det var næsten værre at sidde alene tilbage i det hus hvor hun havde boet med sin tidligere forlovet og oven i købet havde slået en mand ihjel.

[Trescott Roden]

Scott lagde armene over kors for at gnubbe lidt varme i sig selv. Det var fakrisk blevet overraskende koldt. I det samme hørte han skridt indenfra og han åndede lettet op da døren gik op. Han sendte Aly et sigende blik, "din far? Ih tak, ser jeg så gammel ud?" Han smilede skævt ig gik ind på hendes beordring. Han så rundt og bemærkede godt at lyset var tændt i størstedelen af huset, han kiggede mod kassen. "Er du ved at pakke sammen?" Spurgte han skønt det var lidt åbenlyst. Han tog kappen af skuldrene og hængte den påo knagen bag døren. "Det er godt nok blevet koldt de her dage." Konstaterede han let smilende. "Det lader da i hvert fald til at vi får hvid jul i år." Smilet voksede en del. Han havde altid elsket julen skønt han ikke rigtigt var begyndt at fejre den før Sam kom ind i billedet...og Chriss...Han skubbede tanken fra sig. Dette år havde han helt specielle planer for julen, Sam havde opmuntret ham til det, men Scott havde nu lidt samvittighedskvaler over det da han ikke ønskede at Sam skulle sidde alene juleaften.

[Alyxia Iearen McBeth]

Hun så lidt undskyldende på ham og håbede lidt på at han var overbærende, hendes far havde gjort alt for at komme til hende, men han var den sidste hun ville se, særligt efter med mødet med Matthew tidligere. "Ja jeg aner et par rynker hist og her," svarede hun drillende, selvom det ikke var med den helt samme iver som hun plejede. Hun lukkede døren efter ham og skævede mod kasserne der stod langs gangen - dem der allerede var pakket vel og mærke. "Tjaeh.. jeg føler mig ikke særlig tilpas, der er så mange minder, så jeg er begyndt at pakke lidt ned," forklarede hun med et dæmpet suk. Hun havde intet sted at flytte hen, huset her var dyrt, for dyrt til at hun kunne side i det selv, men hun havde trods alt heller ikke råd til det helt store. Hun slog tanken ud af hovedet og gjorde tegn til at han skulle følge med ind i stuen hvor der var varmere, nærmest så meget at man ikke kunne trække vejret i det. "Ja det er næsten ikke til at holde ud," svarede hun uden at kommentere noget om julen, som det så ud lige nu skulle hun være hos sin far og Sophie... med Mattheus og det virkede nærmest uoverskueligt, mest fordi de skulle have været gift juleaftensdag og det blev der ikke noget af nu.

[Trescott Roden]

Han smilede kækt til hende og gav hende et mildt dask over nakken. "Nu skal du ikke komme for godt igang frøken!" Påpegede han morende. Han nikkede forstående mod kasserne og fulgte hende ind i stuen. Han gispede lidt da varmemuren ramte ham. "Hold da op, der er som at gå fra den ene yderlighed til den anden." kommenterede han og åbnede de øverste knapper i sin skjorte. "Apropos julen," sagde han så en smule henledt, skønt hun fint havde ignoreret det før. "Jeg tænkte nu hvor dine planer ligesom er blevet ændret..." Han skar en mild grimasse, "så tænkte jeg om du måske havde lyst til at fejre jul sammen med mig?" Stemmen var forsigtig, næsten uhørbar som et lidt forhåbningsfuldt udtryk gled op i de grønne øjne som han betragtede hende. Minderne fra morgendagen blev ved med at ligge og rumsterer rundt bagerst i hans hoved og han havde mest af alt lyst til at trække hende ind til sig og kysse ende, men samtidig var han også lidt nervøs for at blive afvist nu hvor det sidste alkohol var ude af hendes system.

[Alyxia Iearen McBeth]

Aly sendte ham et lidt overbærende smil og dukkede sig lidt forgæves for hans slag. Trods omstændighederne så fik han hende til at føle sig godt tilpas, det var ikke nær så uhyggeligt når han var der. De mange kasser stod mere eller mindre og fyldte det hele, til gengæld var stort ser alt andet tomt. Hun vendte sig mod ham. "altså med den ku.." hun tav øjeblikkeligt da han åbnede de første knapper og lid tankerne falde uvilligt på i går og på i morges, hvor godt det havse været med hans arme omkring sig. Hun rystede på hovedet og kastede et blik på sofaen der stadig badede i skygger og blev endnu stående. Hans forsigtige spørgsmål frøs hende fast til stedet. Hun åbnede munden uden at sige noget først. Faktisk havde hun ikke lyst til at fejre jul, slet ikke med sin far eller Mattheus. Hun så forsigtigt hen p ham og følte et lille stik mved at se de håbefulde øjne . "E..er du sikker? Jeg mener, jeg vil meget gerne fejre jul med dig og Sam men... er du sikker?" spugte hun en smule cokere. Faktisk var der intet hun hellere ville end at være sammen med ham.

[Trescott Roden]

Han så op på hende som hun gik i stå midt i sin sætning og kunne ikke helt afgøre om det var på grund af ham. Tænkte hun mon på aftenen før som han gjorde? Han skubbede tanken fra sig. Han måtte simpelthen se at komme sig over dette crush. De ville jo aldrig kunne få noget seriøst...ville de? De var venner, hvad nu hvis det gik galt. Tankerne blæste bort og han glemte stort set alt om dem da hun sagde at hun gerne ville fejre jul med ham. "Selvfølgelig er jeg sikker," sagde han og gjorde en gestus med hånden. "Sam er dog ikke hjemme, han skal vidst fejre jul med kæresten tror jeg. Men det gør nu ikke noget." Han holdt en kunstnerisk pause som han fandt noget frem fra bukselommen. Han stillede sig overfor hende og rakte hende de to flybilletter. Der ville være lige så koldt i østrig nu som der var her i Irland og alle andre steder i europa, og han vidste godt at hun ikke var helt vild med kulde, men måske dette ville være godt for hende. Desuden havde han altid haft en eller anden barndomsdrøm om at prøve at stå på ski. Tanken om at de skulle flyve derhen havde ikke rigtigt bekymret ham, han sad jo inde i en maskine så han kunne vel bare lade være med at kigge ud af vinduet? Eller det var hvad han havde sagt til sig selv da han købte billetterne. Nu begyndte han dog at tvivle en smule.

[Alyxia Iearen McBeth]

Selvom Aly ikke længere skulle have dårlig samvittighed over de følelser som var blomsret for Scott, så forsøgte hun lidt at abstrahere fra det, de ville aldrig kunne blive noget... vel? Hun bed sig i læben og forsøgte at forholde sig til hvad han lige havde bedt hende om. Hun havde ikke lyst til at holde jul med Mattheus lige nu for at være ærlig. "Så bare dig og mig...?" spurgte hun lidt overrasket. Faktisk så lød det fristende, de havde det jo godt sammen lige nu, og det kunne være ret hytggeligt. Hun skulle næppe til at sige noget da han rakte hende billetterne. Hun tav og tog imod dem med et lidt forvirret blik. Østrig? "Hvad er det her?" spurgte hun og sank en klump. Hun havde aldrig været ude af Storbritannien så det kom ret meget bag på hende.

[Trescott Roden]

Scott sendte hende et af sine strålende, charmerende smil. "Jeps, kun os to, hvis altså du tror du kan holde mig ud så længe?" Han blinkede. "Det her er nemlig flybilletter, for hvis jeg skal flyve så bliver det i en mugglerflyver! Hvor jeg er indenfor og ikke kan se jorden." Han så lidt frem for sig og gøs en smule ved tanken. "Anyway," han fangede atter hendes blik. "Vi skal være væk en uge og vi rejser om fire dage." Forklarede han, "så jeg er faktisk ret glad for du sagde ja." Endnu et smil gled over hans læber. "Det bliver smadder hyggeligt! Vi skal bo i en lille hytte og vi skal lærer at stå på ski!" Han tøvede lidt, "det er en mugglerting.." forklarede han lidt overfladisk som at han bar over med hende hvis hun ikke anede hvad det var. Han prøvede at forholde sig rolig, men indeni jublede han. Det ville blive så underholdende, han anede intet om at stå på ski, men han håbede da at han kunne finde ud af det og ikke ville gøre sig selv total til grin foran hende.

[Alyxia Iearen McBeth]

Aly stod længe bare og stirrede på billetterne mens han blev ved med at tale. "Jeg holdt dig ud i 6 år på Hogwarts, jeg tror jeg klare mig," svarede hun lettere stakåndet. Hun fugtede læberne med tungespidsen. De skulle flyve? Hendes blik rettede sig mod ham, ret skeptisk. "Du... flyve? Er du sikker på det? spurgte hun lidt forsigtigt. Det var en kæmpe gestus, men det var langt væk, godt nok med ham, men hun var ikke sikker på at det var en god idé. Hun tog sig til panden. "Scott det lyder alt sammen... virkelig fantastisk, men det er langt væk og jeg har så meget at gøre hee, men ingen penge," forsøgte hun lidt nedslaet.

[Trescott Roden]

Han smilede stort, "Sandt, så du er i træning. Jeg kan godt høre jeg ikke behøver at bekymre mig." Han rettede sig op med et kækt glimt i øjet. Hendes skeptiske mine, fik hans smil til at falme en smule. "Jaah...eller det tror jeg...jeg går ikke ud fra det er slemt når jeg ikke kan se noget?" Han så på hende som om han håbede på at hun ville komme med nogle beroligende ord. "Ellers må du jo holde mig i hånden på turen?" Et lidt mere forsigtigt smil bevægede sig op på læberne. Han trådte frem og tog hendes hænder i sine, han stille sig foran hende og kiggede alvorligt på hende som han prøvede at fange hendes blik. "Ja det er langt væk, men jeg er sikker på at det vil være godt for dig." Sagde han overbevisende. "Når vi kommer hjem skal jeg nok hjælpe dig med at får ordnet de ting der skal ordnes. Men lige nu, tror jeg du vil have godt af at komme lidt væk fra det hele." Han lod en hånd glide ned over hendes kind. "Og det med pengene skal du ikke tænke på," endnu et smil formede sig på hans læber. "Jeg gir'."

[Alyxia Iearen McBeth]

"Det holder godt nok også hårdt engang i mellem," svarede hun lidt kækt. Hun var ikke sikker på at han havde den mest fjerne idé om hvad han gik ind til med hensyn til at flyve men han havde vel tænkt på det? "Det ved du nok bedre end mig, men jeg holder dig gerne i hånden," forsikrede hun med et stille smil. Hendes hjerte sprang et slag over da han trådte tæt på hende og tog hendes hænder. Det var uhyggeligt at mærke roen fra hans berøring. "Det er pænt af dig Scott men jeg kan ikke tage imod en hel ferie. Du er så god ved mig, jeg ville ønske at jeg kunne give et eller andet igen," hviskede hun og strakte sig for at kusse hendes kind selvom hun havde langt mere lyst til at kysse hans læber.