midnight trip

[Deleted]

Nixon var på vej ud af slottet, han ville en tur uden for, han havde lokket en lille første års elev til at mødes med ham ved kanten af den forbudte skov, en lille mudderblod, han ville vise ham hvad man gjorde ved mudderblodspjok, dog havde han ikke i sine at dræbe ham, for det kunne han ikke, i hverfald ikke på magiker maner, han turde ikke engang prøve, og mugglermaner svinede for meget, nej han havde tænkt sig at skræmme livet ud af ham på en rigtig grusom måde. 

Da Nixon kom ned til skoven så han den lille dreng så der og vente bange og nervøs, hahaha truslen havde virket, det havde fået drengen til at komme, hvem ville ture andet når Nixon truede dem. nok de store elever, de kunne jo også meget mere magi end Nixon og var langt større og sikkert også stærkere end Nixon. 

Nixon så koldt på drengen og sagde " godt du kom mudderblod" sagde iskoldt og hårdt og puffede hårdt drengen ind i skoven, og ville føre ham så langt ind at han ikke kunne finde ud igen, og måske også give ham et par tæv på vejen, men det viste han ikke endnu.

Hvad Nixon ikke viste var at denne dreng havde informerede en professore om truslen. Drengen så Bange rundt omkring sig, og ville helst ikke ind i skoven, men da drengen var langt mindre end Nixon og ikke lige så stærk måtte han bare følge med " lad være med at skubbe " sagde han og så bange på Nixon. " du skal slet ikke sige noget mudderblod du forurenere luften" sagde Nixon koldt. " du skal ikke kalde mig mudderblod " sagde drengen tydeligt bange. " bla bla bla bla, det er det eneste jeg kan høre" sagde han vredt og iskoldt. 

[Darcy Cockburn]

   Darcy krydsede indgangshallen med hurtige skridt og bevægede ned ad den store trappe ude foran. Hun var stødt på en af professorerne på sin nattevandring, som havde taget et par elever i at være ude af deres senge, og han havde bedt Darcy om at gå ud til Den Forbudte Skov - han havde nemlig hørt en lille elev synge om, at han skulle mødes derude med ud.
   Hun skråede stedkendt over græsplænen med den sorte kappe bølgende efter sig og nåede skovkanten i løbet af ganske kort tid. Kun lyset fra månen oplyste området for hende, så hun fandt hurtigt sin stav frem fra inderlommen.
   "Lumos." mumlede hun lavt, så tryllestavens spids lyste op og spredte sit gyldne lys i en cirkel omkring Darcy. Hendes øjne afsøgte skovbrynet, men der var ingen at se. Hun rynkede panden. Havde de alligevel fortrudt? Men i næste nu nåede lyden af stemmer hendes ører, og hun vendte sig opmærksomt imod den tætte skov. De var allerede gået derind? Der var vel ikke andet at gøre, end at følge efter dem - Darcy var ikke just glad for Den Forbudte Skov, slet ikke, når det var mørkt. Men hun trøstede sig med, at hun var ganske udmærket i stand til at forsvare både sig selv og eventuelle elever.
   Hun bevægede sig hurtigt ind i skoven, med staven løftet højt over hovedet, for at lyse så meget op som muligt. Hendes skridt var lange, og hun regnede med, at hun hurtigt ville indhente eleverne. Og ganske rigtigt.
   "Hr. Ukkola, De bør ikke befinde Dem herude." oplyste hun ham lavmælt og lagde en hånd på hans skulder, for at få ham til at stoppe. Hun talte til ham, fordi hun var sikker på, at han måtte stå bag dette her. Darcy havde hørt hans rygte.

[Deleted]

Nixon havde på ingen måde hørt at der var ankommet en til, og derfor ikke vendt sig rundt, Han skubbede den mindre dreng ned i jorden, så han slog sin hånd ret hårdt. ” sådan en lille beskidt mudderblods pjok, høre ikke til her ” sagde han koldt og prikkede til ham med foden. Drengen havde kryptet sig sammen i fosterstilling og græd fordi hans hånd gjorde ondt. Da mærkede Nixon en hånd på hans skulder, det gav et sæt i ham et lille skrig kom fra ham ” damn” sagde han chokeret og vendte sig rundt. ” pis ” sagde han da han fik øje på det var en professore. Han så på hende og trådte baglæns, han knyttede hånd godt og grundigt om sin stav og sagde ” hvad laver du her, du forstyrre os faktisk , vi lige gang i noget vigtigt ” sagde han og smilede iskoldt og hårdt. Lige som sin far altid gjorde, han havde lært det af sin far. " vil du ikke nok lade mig være " sagde den lille dreng liggende på jorden bedende og grædende, han turde ikke rejse sig. 

[Darcy Cockburn]

   Darcy blev helt harm indeni, da hun hørte den unge Slytherins ord til den anden dreng. "Vi har ingen mudderblods her, Ukkola." oplyste hun ham tørt om, mens hun forsøgte at forholde sin stemme rolig og lod hånden falde igen. Mudderblods var et følsomt emne hos Darcy, da hun jo selv var en af dem. Hun havde stadig sin tryllestav hævet, så den kastede lys over dem, og hun skævede kort til hans stav, som han knugede hårdt i sin hånd, da han trådte tilbage, og hævede spottende sit ene øjenbryn en tøddel. Hvis han havde tænkt sig at bruge den, var han dummere end hun først havde antaget.
   "Løb op på hospitalsfløjen og få tjekket den hånd." sagde hun til den lille elev - førsteårs, hvis ikke hun tog meget fejl - med lidt mere blidhed i sin stemme end før. "Sig, at jeg har sendt dig." Så vendte Darcy opmærksomheden mod Nixon igen. Hun ignorerede fuldstændig hans udtalelse om, at de faktisk lige havde gang i noget.
   "Der vil blive fratrukket Slytherin 10 point, fordi du er ude af din seng, Ukkola. Og yderligere 10 point for grov mobning." oplyste hun ham koldt om, og viftede med sin stav som tegn til, at han godt kunne pakke sin egen væk. Han fik alligevel ikke brug for den. Det var en helt anden Darcy, end man kunne opleve til daglig - som Overhoved for Hufflepuff var hun normalt smilende og glad, og havde en ekstrem lang lunte. Men nogle ting kunne hun bare ikke se med milde øjne på. "Jeg vil eskortere dig tilbage til kollegiet." sluttede hun og trådte da til side, så Nixon kunne komme forbi. Hun ville have ham inden for sit synsfelt hele vejen.

[Deleted]

Nixon så på hende, ” gu’ er der så mudderblod ” sagde han koldt og så iskoldt indtrængende på hende. ” du kan lige så godt spare den, vores verden er fuld af mudderblod ” sagde han, dette havde han fået afvide af sin far, og alt hvad han far sagde var rigtigt, og Nixon mente også selv at denne verden var fuld af mudderblod, de var over det hele og de hørte bare ikke til her. Nixon så på drengen der nu havde rejst sig og så på professoren og sagde ” ja professor” sagde han og begyndte at løbe ud af skoven og op mod skolen. Nixon bandede det hele langt væk inden i sig selv, han hadede at blive opdaget. Og han skulle nok få hævn over dette, drengen måtte have sagt noget til nogen om deres møde, hvordan skulle de ellers vide at han var her ude med en anden.

Nixon så på hende med åben mund og sagde ” a’hva, jeg har ikke gjort noget, vi snakkede bare og så væltede han, han faldt over en gren ” sagde han surt og så på hende. ”hun er sikkert mudderblod ” sagde han meget lavt mest af alt til sig selv. Han pakkede sin stav ned i lommen på sin kappe og så iskoldt og indtrængende på hende. han valgte at gå ud mod udgangen af skoven og sagde ” jeg kan sagents selv gå. Jeg behøver ikke en mudderblods elsker til at følge mig ” sagde han iskoldt og så flabet på hende.

[Darcy Cockburn]

   "Du skal vare din mund, Ukkola." tilkendegav Darcy ildevarslende og begav sig efter ham, da han begyndte at gå. Hun havde hele tiden et øje på ham, mens hun også med jævne mellemrum spejdede ud igennem den tætte skov. Det var ikke kun ufarlige dyr, det fandtes i Den Forbudte Skov, og det var en af de helt store grunde til, at skoven var forbudt område for alle elever - også vejledere.
   "Spar dig. Jeg så udmærket, hvad der skete." snappede hun ad ham, da han prøvede at bortforklare hele hændelsen. Under andre omstændigheder var hun mere tilbøjelig til at tro på elevernes ord - men hun havde set hans behandling mod den yngre dreng, og hun havde hørt om Nixen fra sine kolleger, og fra sine elever. Typisk var det nemlig Hufflepuff'er, der var offer for den negative opmærksomhed.
   Hun klemte læberne sammen, så det blev til en tynd streg. Et uhørligt suk forlod hendes læber. Hun hadede at være streng.
   "Det er fuldstændig rigtigt, Ukkola. Og derfor tolererer jeg ikke din tone." begyndte hun langsomt og tydeligt, og smilede til hans ryg, da hun forudsagde hans reaktion. "Jeg er sikker på, en aften på mit kontor vil hjælpe dig til at få bedre manerer. Kom så." fortsatte hun tålmodigt og skyndede - lidt mere utålmodigt - på ham, for at få ham tilbage på skolen.

[Deleted]

” uhhh så det skal jeg, hvad sker der hvis jeg ikke gør ” sagde han koldt og så på hende mens han begyndte at gå op mod skolen, han var ikke spor bange for hende, hvis der blev problemer fik han bare sin far til at ordne hende, det skulle han nok, bare vent! Eller han håbede han ville, det ville nok være svært når hun nu var på skolen det meste af året. Men mon ikke det kunne lade sig gøre? ? ? ? han viste det ikke. han slog hurtigt tanken væk, ” du så intet, du var her slet ikke ” sagde han nervøst , han havde i hverfald ikke hørt hende eller set hende. Han så på hende og vendte dig mod hende stillede sig foran hende og sagde ” er det nu jeg skal være bange, en mudderblod skal ikke bestemme over mig selv, bare vent til min far får afvide hvad for nogen mudderblod der er ansat her ” sagde han koldt og så på hende.

[Darcy Cockburn]

   Darcy lod den lille drengs små, hånende ord passere ligegyldigt igennem sine tanker. Hvis hun lod som om, han ikke var der, kunne hun næsten nyde denne aftentur udenfor. Da han standsede op og vendte sig imod hende, var hun dog tvunget til at rette sin opmærksomhed mod ham.
   "Jeg vil foreslå, at du gør, som jeg beder dig om, unge mand, medmindre du vil koste dit kollegium flere strafpoint." sagde hun udtryksløst og sænkede sin stav en lille smule, så hun lyste ham ind i ansigtet i stedet for at lyse deres omgivelser op. "Det bryder din far sig sikkert ikke om at høre." tilføjede hun let. Hun vidste det selvfølgelig ikke, men det var jo dem fra Slytherin, der var kendt for at være ambitiøse. Darcy havde ikke den store tiltro til Slytherin-forældres opdragelse, men de var typisk rimelig strikse med, at deres børn skulle gøre det godt. Typisk. Det var selvfølgelig også undtagelser.
   "Gå så." snappede hun til sidst og vippede let med staven. Hvis de anstrengte øjnene, kunne de næsten se skolen igennem trækronerne, der ellers blokerede for en stor del af udsynet.

[Deleted]

Nixon så på hende og sagde ” fint fint ” til hende med at han skulle gøre som hun bad om, han begyndte at gå igen og så ned i jorden, det var faktisk ikke særlig sjovt det her. ” undskyld professor, jeg...” han tav og så på hende med et trist blik, det var efter hånden gået op for ham at han havde problemer, Han så på hende og forsatte dog med at gå kort efter. ” jeg vil bare gerne.....” han tav igen og trak på skulderne ” ja jeg ved ikke hvad jeg vil ” Sagde ha nstille for sig selv og så på hende igen. ” jeg vil ikke være sådan her, men jeg nødtil det ” sagde han stille og så på hende.

[Darcy Cockburn]

   Darcys udtryk blev tydeligt formildet, da Nixon undskyldte og prøvede at forklare sig. Mest fordi hun fornemmede, at det fordi han var oprigtigt ked af det, og ikke bare prøvede at snige sig udenom at få sin straf. De kunne være snu, de kære små, hvis de fik lov til det.
   "Hvad mener du med, at du er nødt til det?" spurgte hun med sin rolige stemme, for at få det uddybet lidt. Naturligvis havde hun sine bange anelser, men hun var den type, der helst ikke ville drage konklusioner, før hun var sikker i sin sag. Og så var det jo heller ikke for ingenting, at det var Hufflepuff-kollegiet, som Darcy var overhoved for - hun fik straks medlidenhed med knægten, for hun vidste jo godt, at det i de fleste tilfælde var forældrene, man skulle klandre, når børnene lavede noget, de ikke burde.

[Deleted]

Nixon så på hende og rømmede sig og så kort efter ned i jorden igen " min far er en ond mand, han er ikke spor rar, han slår mig og straffer mig bare jeg gør det mindste forkert, han siger hvis jeg ikke er lige som han er, så jeg ikke en del af familie mere " sagde han bange og så på hende " De forstår nok ikke, men hvis jeg fortæller dig hvorfor han er sådan ,ville de forstå, men jeg vil ikke fortælle dig det hvis du ikke lover ikke at fortælle det til noget " sagde han stille og begyndte at gå ved siden af hende.