Morgenmad

[Darcy Cockburn]

Tilegnet: @bruce

   Loftet i storsalen var knaldblå og uden skyggen af skyer overhovedet - det lovede godt for dagen, og derfor var stemningen også munter i storsalen denne morgen. De var stadig ved den første uge af skoleåret, og eleverne var endnu ikke nået at blive skole- og lektietrætte - de sludrede lystigt.
   Selvom Darcy ikke var specielt morgenmenneske, så prøvede hun på at gøre det til en vane at spise morgenmad i storsalen, og det på samme tid som de fleste andre. Indtil videre var det lykkes hende at komme nogenlunde i god tid, og det gjaldt også denne morgen, hvor hun allerede var på plads på sin stol ved langbordet. Den gule kappe, der så fint afslørede hendes tilhørsforhold til Hufflepuff, havde hun skødesløst hængt over ryglænet på sin stol, og hun havde klemt en morgenudgave af Profettidende fast imellem en kande græskarjuice og en brødkurv. Darcy læste koncentreret en af artiklerne i avisen, mens hun fraværende førte pegefingeren rundt i cirkler, synkront med at en théske rørte rundt i hendes thé.
   Duften af lakridsthé bølgede op af koppen og kildede hendes nærebor, så hun blev fristet til at føre koppen til læberne og tage en mundfuld. Engang imellem kastede hun et sideblik til højre, hvor der stadig stod en tom stol. Darcy havde forsøgt at huske, hvem pokker det var, der havde plads der. Men hun havde med skam i livet måttet give op - hun kunne simpelthen ikke huske det. Alle disse nye mennesker. Det havde vidst været en mand. Så meget huskede hun da - men lige præcis hvilken mand, den erindring var helt forsvundet.
   Darcy skjulte et gab med bagsiden af den ene hånd, før hun strøg det mørke hår om bag øret og fordybede sig i avisen igen.

[Deleted]

Bruce var bestemt et morgenmenneske, ja det havde han faktisk været lige siden at han var teenager, hvorfor anede han ikke, men når klokken var halv seks - så kunne han umuligt sove længere, ligegyldigt om han skulle arbejde eller ej. Bruce var meget glad for sit job, også selvom han efterhånden havde haft det i 3 år, han elskede at hilse på nye elever og han elskede at smile og vinke farvel til de elever der var blevet voksne og måtte forlade skolen. Han var også blevet bedre til at huske navne med årene, for det havde uden tvivl været en af de sværeste ting for ham.

Bruce gik hen i mod professernes bord i storsalen og så den lille flok der sad samlet. "Mrs. Cockburn" sagde han roligt og med et skævt smil i mundvigen inden han roligt satte sig overfor hende med en omelet og en græskarjuice i hånden som han nu satte på bordet med et lille bump: "Jeg tænker De bliver mit offer denne morgen" sagde han med et skævt træk på smilebåndet, det var så hyggeligt at tale med folk.

[Darcy Cockburn]

   Darcy havde netop taget en slurk lakridsthé mere, da der var en, som talte til hende, og hun så op. Hendes blik faldt på Bruce, som hun sagtens kunne genkende. Men hans navn kom ikke til hende lige med det samme.
   "Godmorgen," hilste hun ham derfor bare, og lyste op i et smil. Hun følte sig dog tvunget til at rette ham. "Det er Miss Cockburn." Darcys blik dvælede et kort øjeblik ved hendes ene hånd, hvor det falmede mærke fra vielsesringen efterhånden var ved at forsvinde. Miss, ikke Mrs. Det var vigtigt at understrege. Hun havde udslettet al kontakt med sin eksmand, og hun havde ikke haft det så godt i mange år - jobbet på Hogwarts glædede hende, som intet havde glædet hende i lange tider. Selvom de kun havde været i gang i ganske kort tid - så vidste hun bare, at det var her, hun hørte til.
   "De lyder så alvorlig. Bør jeg være bange?" forhørte hun sig spøgende og hævede det ene bryn en smule. Så lukkede hun avisen sammen og foldede den midtpå, før hun kunne putte den ned i sin taske - fordi hun både forventede og formodede, at Bruce havde tænkt sig at føre en samtale med hende. Imens hun gjorde det, tænkte hun stadig på, hvad hans navn nu var. Det slog ned i hende, idet hendes blik faldt et øjeblik på Hufflepuffs kollegielangbord. For det var da noget med, at han havde en datter på hendes kollegium, ikke? Von Nobel, eller noget lignende?

[Deleted]

Bruce smilede roligt i mod hende, ingen tvivl om hun var en meget smuk kvinde, det var en af de gode ting ved Hogwarts, med årene var der kommet mange unge kræfter til og det gav mænd som Lawrence lidt kønt at se på, ikke at han var typen der nogensinde gjorde alvor af det, men det var jo ligesom de smukke malerier på væggende: "Oh undskyld, min fejl... Miss Cockburn" sagde han roligt, han vidste ikke hvorfor han antog at alle var gifte, men det blev folk jo tidligt nu til dages, og Bruce havde da også selv været gift, han var jo bare blevet skilt igen.

"Ikke rigtigt, men jeg har brug for at snakke med nogen for at vågne helt op" sagde han i et skævt smil og tog så en tår af sin græskar juice, han kunne godt lide selskab og især når det var fra en kærkommen kollega: "Hvordan går det med dine Puffere?" spurgte Bruce i håb om at starte en samtale.

[Darcy Cockburn]

   Darcy viftede afværgende med hånden, da han undskyldte sig overfor hende. Det var bare en bagatel, ikke noget at hænge sig i. Enhver kunne begå den fejl. "Det skal De ikke tage Dem af." forsikrede hun ham smilende. Desuden havde hun jo været Mrs. for ikke så længe siden - så det kunne lige så godt have været rigtigt. Darcy var dog ikke sikker på, hun nogensinde ville gå indtil et ægteskab igen. Det havde ikke været videre vellykket, måtte hun erkende for sig selv.
   "Var De kommet for en halv time siden, havde jeg bestemt ikke været i humør til at snakke." betroede hun ham, som hun samlede hænderne omkring koppen med thé og tog en slurk af den dampende drik. For at nyde smagen, lod hun théen hvile på tungen et øjeblik, før hun sank det. Darcy satte pris på enkle glæder.
   "Det går utroligt godt. De har allesammen taget fint imod mig." svarede hun prompte på hans spørgsmål. Hun var jo kun lige blevet ansat op til sommerferien, så det var først nu, hun rigtig havde fået mulighed for at møde sine elever. Ganske nervøs havde hun da været, måtte hun indrømme, men det var gået udover alle forventninger. "De har en datter på mit kollegium, hvis jeg ikke husker meget fejl?" fortsatte hun et øjeblik efter og rettede de blå øjne spørgende imod Bruce.

[Deleted]

Bruce kunne ikke lade være med at komme med et lille grin: "Åh, Du er måske ikke morgenmenneske... Er det okay jeg siger du?" spurgte Bruce med et skævt smil på læben og tog så en bid mere af sin morgenmad, nu var de jo trods alt begge ansat på skolen. Bruce kendte hende skam også ganske udemærket, dog ikke så godt. Det havde aldrig været de dybe samtaler de havde haft, men de havde da sagt hej og goddag som de fleste andre kollegaer på skolen, men Bruce var glad for at få lov til at snakke en smule mere med hende.

Bruce smilede let som hun sagde at alt gik fint og han nikkede som spørgsmålet faldt: "Rosie Von Nobel 2. årgang" sagde han roligt: "Hun er meget glad for kollegiet, selvom hendes gamle far nu hellere havde set hende på Gryffindor" sagde han med et lille tørt grin, han var jo selv gammel Gryffindor, men skulle han vælge et kollegie til hende der ikke var det, jamen så havde det da helt uden tvivl været Hufflepuff.

[Darcy Cockburn]

   "Nej, det kan jeg ikke ligefrem påstå, jeg er. Hvis ikke, jeg får min morgenthé inden for riiimelig tid, så er Fanden løs. Så er De advaret." Darcy blinkede til ham, og tog da en slurk mere af sin thé, som for at understrege sine ord. Hun var sjældent ubehagelig at være i selskab med, men hun kunne være ganske kort for hovedet, var hun lige stået op - lige indtil hun havde tid til at sætte sig ned og nyde en kop thé til morgenmaden.
   "Åh, ja, endelig!" accepterede hun glad at slække på formerne. Det havde været vanskeligt nok at skulle omvende sig fra mugglerverdenen til magikerverdenen igen - Darcy oplevede, at mugglere ganske enkelt ikke var nær så høflige som magikere. Men måske havde hun bare mingeleret med de forkerte gennem de seneste år.
   "Rosie, ja. Sød pige. Hun klarer sig godt på Hufflepuff." Darcy havde gjort en stor indsats for at lære elevernes navne. Meget større, end den indsats hun havde gjort for at lære professorernes navne - idet hun anså det for vigtigere. "Du er selv gammel løve, kan jeg næsten forstå på det hele?" forhørte hun sig muntert, mens hun i tankerne prøvede at huske ham fra skoletiden. Der kunne ikke være mange år imellem dem.

[Deleted]

Bruce kunne ikke lade være med at grine over hendes morgenfortælling med the: "Det lyder ellers også som en god måde at starte dagen på, et surt overhoved vil eleverne nok ikke sætte pris på" sagde han i et venligt smil. Bruce var typen der kunne lide alle mennesker, og de fleste mennesker kunne vel også lide ham. Han var smilende, uadvent og så altid positivt på tingene, om ikke andet forsøgte han at se positivt på tingene.

Bruce smilede da hun talte pænt om hans datter, heldigvis så vidste Bruce godt at Rosie var meget pligtopfyldende og fantastisk, han var meget glad for sin datter, han havde været heldig med hende uden tvivl: "Ja det er jeg, men altså... Hufflepuff kan jeg leve med, er glad for hun ikke endte som slange" sagde han blot, han ville faktisk være direkte skuffet hvis hun var kommet på Slytherin, han var en evig støttende far, men det ville ikke ændre på at han nok ikke ville være helt tilfreds - sådan rigtigt ihvertfald.

[Darcy Cockburn]

   Bruces grin over Darcys ord, fik hende ligeså til at le lavt. Hun pustede ned i koppen, da théen stadig var meget varm. Selvom hun holdt meget af den varme drik, så var hun lidt en tøs, når det kom til stykket - det skulle helst være halvlunkent, før hun kunne drikke det uden at brænde sin mund.
   "Det tror jeg bestemt ikke, de vil, nej. Så jeg sørger for at få min morgenthé." fastslog hun ganske enkelt, og tog da en slurk fra koppen.
   Darcy så overrasket på ham. Det var en vældig uforsonlig udmelding at komme med - og ikke en, hun havde forventet fra en professor på skolen. Naturligvis var hun ej heller selv begejstret for Slytherin-kollegiet, men hun holdt for det meste sin mund med det, fordi hun ikke syntes, det var passende at være partisk. Det var selvfølgelig forventet, at Darcy holdt med sit eget kollegium, alt andet ville da også være dybt tåbeligt.
   "Du siger tingene ligeud?" bemærkede hun, halvvejs konstaterende, halvvejs som et spørgsmål, mens hun så spørgende på ham. Selvom smilet ikke var på hendes læber hele tiden, så kunne man se det i hendes øjne.

[Deleted]

Bruce smilede venligt til hende: "Fornuftigt, det sætter jeg pris på. Vil helst ikke spises til morgenmad af en grævling" sagde han i et kærligt smil, Bruce havde absolut intet i mod de andre kollegier, ikke engang Slytherin. Med årene havde han jo også mødt folk fra dét kollegie som var flink nok, men hans hjerte ville nu altid tilhører Gryffindor, når man først var blevet placeret på et kollegie, så var det jo som ens andet hjem og derfor støttede han bestemt også sin datter i sin glæde til Hufflepuff, fordi han selv vidste hvor meget det betød.

"For det meste" sagde han med et roligt smil: "Men altså... Slangerne er da flinke nok, men min uskyldige pige kunne jeg slet ikke forestille mig ville passe ind dette sted, måske min søn. Hvem ved" sagde han roligt, nu var der jo heldigvis en del når til hans søn skulle på Hogwarts: "Har du børn?" spurgte Bruce interesseret, han vidste jo faktisk ikke særligt meget om hende.

[Darcy Cockburn]

   "Du kan være ganske rolig. Jeg skulle mene, at en løve til enhver tid kan hamle op med en grævling!" forsikrede Darcy ham om med et beroligende smil. "Selvom jeg kan være ganske frygtindgydende, hvis jeg selv skal sige det." Så tog hun en slurk thé. Det var tydeligvis sagt i sjov - selvom visse folk garanteret ville erklære sig enig i hendes udtalelse.
   "Jeg forstår, hvad du mener. De er meget..." Darcy ledte efter det rette ord. "... Målrettede. Jeg vidste ikke, du også havde en søn? Forventer du, at han bliver optaget på Hogwarts?" forhørte hun sig interesseret, mens hun drejede kruset imellem sine hænder. At Bruces datter var en heks, var jo ikke ensbetydende med, at hans søn var en troldmand.
   Smilet blegnede en smule på Darcys læber, ved Bruces spørgsmål. "Nej, jeg... Det har jeg ikke." Hun slog blikket lidt ned og rømmede sig let. "Jeg kan ikke." forklarede hun ham ærligt, selvom det tydeligvis var noget, der berørte hende. Det var blandt andet en af grundene til, hun havde valgt at tage jobbet som overhoved. Når ikke, hun kunne få sine egne børn, så kunne hun i det mindste omgive sig med andres.

[Deleted]

Bruce smilede roligt, han havde ikke noget i mod hverken græslinge, ravne eller løver. Han havde som sådan heller ikke noget i mod slanger, han havde nok bare så mange dårlige minder fra hans skoletid med slanger, nok mest fordi at Salomon og Fantasia ikke havde haft den bedste indflydelse på Bruce og de havde haft ret så mange kampe både verbalt og fysisk, men det var jo nu mange år siden, og alligevel så lå det bare dybt i ham.

"Ja det håber jeg da" sagde Bruce roligt: "Men han er kun 5 år, så der er jo en del år til det bliver relevant" sagde han roligt, han glædede sig dog til at Max skulle på Hogwarts og han var sikker på at han ville klare sig mindst lige så godt som sin søster: "Oh det er jeg ked af at høre, undskyld mit spørgsmål" sagde han blot og smilede roligt, altid akavet at bevæge sig ind på sådanne emner især når man nu ikke kendte folk sådan rigtigt: "Men altså du kan altid låne mine, især når de surmuler" grinede han let, især Rosie var begyndt at blive pre-teenager og var af og til ret utilfreds med at have sin far rendende på skolen.

[Darcy Cockburn]

   "Oh, ja, der er jo lidt tid til. Men han har udvist evner for det samme?" spurgte Darcy høfligt interesseret og rettede sit blik imod Bruce. Det var helt rart at snakke med en kollega om lidt mere dagligdags ting, end bare arbejde. Selvom deres opgaver jo adskilte sig en del fra hinanden, som professor og overhoved, så var det tit eleverne på skolen, der var genstand på samtalerne.

   Darcy rystede afværgende på hovedet og viftede bagatelliserende med hånden. "Det skal du ikke tænke på." slog hun det hen med et forsikrende smil. Hun var ikke typen, der belemrede andre med sine problemer. Det måtte være en privatsag. Ved Bruces bemærkning, lo hun ligeså med ham. "Det sætter jeg pris på, Bruce!" udbrød hun, stadig med latteren glimtende i øjnene, og tømte endelig sin kop helt. "Deres mor er måske... Ikke inde i billedet?" forhørte hun sig forsigtigt, da hun jo heller ikke ønskede at rive op i noget ubehageligt, men blot nærede et ønske om at lære ham at kende.

[Deleted]

Bruce nikkede: "Ja han skal nok blive noget godt" sagde han med et smil, om hans søn var Hufflepuff potientale, Gryffindor potientale eller noget helt andet kunne han ikke rigtigt sige endnu, men han var ihvertfald sikker på at hans søn nok skulle blive dygtig, for han var allerede alverdens steder med sin magi, selvom han naturligvis ikke anede hvad han lavede.

Bruce smilede let i mod hende for at dække sin forlegenhed over det upassende spørgsmål: "Jo jo" sagde han roligt da hun snakkede om børnenes mor: "Altså vi er ikke sammen mere, men de ser deres mor hver anden uge" sagde han roligt, en ægte skilsmisse familie, men egentligt så fungerede det jo ganske udemærket, og Bruce havde stadig en god takt til deres mor, det skulle jo ikke gå udover dem at de ikke kunne få det til at fungere.