Post af Deleted den Aug 9, 2015 11:36:30 GMT 1
Det var emner som disse, der for alvor fik Levi til at nyde det at være lærer. Allerede i skolen var det Forsvar Mod Mørkets Kræfter, der for alvor havde fanget hans interesse. Også selvom han sådan set havde fået glimrende karakterer i alle andre fag, men det var mere fordi, han havde arbejdet for det. Dette fag havde altid været hans store passion på et eller andet område. Det kunne man også høre, når man første stillede ham de rigtige spørgsmål. Normalt beherskede han gerne sin talestrøm, men var det rigtige emne først bragt frem, så kunne han snakke om det i uendeligheder. Han var derfor også umådeligt glad for at have skiftet fra Besværgelser til dette fag, dengang det blev ledigt efter hans egentlige ansættelse.
Men han havde jo trods alt også stor erfaring med det. Eftersom han var vokset op i en blodfanatisk fuldblodsfamilie, så forøgede det jo allerede på forhånd hans viden om mørkets kræfter. Desuden hjalp hans ni års erfaring som professionel duellist også på cv'et. Alt i alt, så var der ikke meget mere at sige, end at han elskede sit job. Kort og godt. At få friheden til at stå og tale til en mere eller mindre interesseret gruppe unge mennesker om ting, som han ifølge visse meninger vidste alt for meget om. Og så endda at blive betalt for det!
"I skal komme ind på alt, hvad I overhovedet kan komme i tanke om. Der er ingen overflødig viden at komme med. Alt trækker længere op, så længe det er brugbar viden som disse væsner." Levi stod oppe ved tavlen og kiggede strengt ud over eleverne, selvom han ikke var vred på dem eller noget. Det var bare den sædvanlige minde, som han kun ganske sjældent lagde fra sig, og det havde de efterhånden også vænnet sig til.
"Eftersom det er en stil, I skal skrive, så må i meget gerne bruge denne time på biblioteket, hvis I vil. Og i er naturligvig også mere end velkommende til at spørge mig m hjælp, hvis det skulle behage Jer. I må gerne gå i gang." det var ikke overraskende, at stort set hele flokken nu rejste sig, og begyndte at bevæge sig ud af lokalet for at sætte sig op på biblioteket og skrive stilen. Han havde dog tænkt sig at gå op og tjekket til dem senere for at sikre sig, at de alle sammen var, hvor de skulle være og ikke bare pjattede rundt.
"Stilen skal afleveres i næste time."