Post af Deleted den Aug 6, 2015 11:19:55 GMT 1
For øjeblikket var Levi ikke iført sig sin sædvanlige mundering i form af et lidt for gammeldags jakkesæt og håret pænt sat. Men det var heller ikke noget, han var uvant at være i. Klokken var 18:03:52, og han var netop blevet færdig i stalden for i dag. Det næste punkt på listen var derfor at gøre sig sengeklar, selvom han dog ikke planlagde at smutte i seng lige foreløbig. Men efter et bad og have skiftet til noget mere komfortabelt, der sådan set bare var en form for nattøj, som han tydeligvis havde brugt at for mange penge på, var klokken blevet 18:32:12, så der var rigeligt tid endnu. Tid som han besluttede sig for at bruge på at drikke te og læse Profettidende. Ikke fordi han var specielt stor fan af den såkaldte avis. Det havde engang været værd at følge med i, men nu var det bare en stor omgang sladder.
Levi sippede lidt af sin te og stillede koppen fra sig. Han sad i sofaen inde i stuen, og dette alene vidnede om, at han ikke havde mere at lave for i dag. Altså, ikke ud over at sidde og kritisere den engang samfundsorienteret avis, der nu var blevet forvandlet til et sladderblad inde i hovedet. Den lavede jo ikke andet end at komme med falske anklager om folk og læsse op med rygter og sladder om folk, som ingen alligevel vidste, hvem var. Én ting var at komme med sladder om kendte mennesker, som folk i det mindste vidste, hvem var. Men de der komplet ukendt folk, der bare ville have deres kvarters berømmelse... Og mugglere? Hvad lavede de i en magisk avis, hvis der ikke var sket noget andet, end at de var kommet i et forhold!?