Illusions

[Deleted]

Bianca Maddie Lavoie

Avalynn stod og betragtede det utroligt velgennemtænkte og fascinerende urværk. Det så bare så... ja, hvad var det rigtige ord? Fuldkomment. Hvis man fjernede den ene del, ville den anden ikke kunne fungere. Hele sammensætningen af uret, alle delene det var fremstillet af, var afhængige af hinanden. Det alt sammen var så komplet. Fuldstændigt.
Men så snart man fjernede bare én prik i dette yndefulde puslespil, ville idéen falde fra hinanden.
Det ville være ufuldendt.
Før i tiden brugte man solens position til at se, hvad klokken var. Dengang var det så enkelt - men det afhang også af, at man kunne se solen. Hvis det nu var overskyet var det tæt på umuligt at regne ud.
Men for lang, lang, lang tid siden havde man bare brugt naturens elementer til at finde ud af det, og dermed havde man opfundet alt muligt.
Vanduret. Soluret. Sanduret (timeglasset).
Det var egentlig ret vildt at tænke på.
Men tid var faktisk en illusion, så vidt som Avalynn vidste. Det var en menneskeskabt illusion, som man brugte til at måle. Tid burde nærmere være en måleenhed end noget andet. Man fejrede årets slutning - og et år bestod af tid. En dag bestod af tid, og det samme gjorde uger og måneder.
År, måneder, uger, dage... det kunne alt sammen være ligegyldigt. Ordene var kun blevet skabt grundet tid.
Det var dem, der havde kreeret stress. De havde kreeret deres egen fjende.
Med ét afværgede Avalynn dette tankespind. Hvis hun blev ved med at tænke sådan, drev hun sig selv til vanvid. Det var hun ikke et øjeblik i tvivl om.

[Bianca Maddie Lavoie]

Bianca havde besværget sig fra krypten af og til den store gårdsplads udenfor. Det var ikke fordi Bianca var den mest filosoferende type her i verden selvom hun var en Lavoie. Hun mindede alt for meget om Darcels tidligere kone og derfor var hun langt mere vild med sladder end det at filosofere. Hun havde da også en kæmpe drøm om at komme ind på 'Alt for heksene' når hun blev større eller måske lave sin egen sladder avis en dag. Hun så sig om og fik øje på en pige der så ud til at stå helt alene. Bianca var fornyelig blevet ansat som vejleder og hun havde bestemt tænkt sig at gøre sit bedste arbejde selvom nogen ville mene at det var fordi hun var sammen med Lucas. En ting hun ikke ville have at alle vidste. Hun kunne da ikke gøre for hun var vild med manden og han ikke stoppede sig selv. Desuden var det en hemmelighed for hun ville ikke være grunden til han blev fyret. Bianca havde sin skoleuniform på og hendes lange blonde hår hæng løst. "Hey" sagde hun med et smil over sine læber til pigen der stod i sine egne tanker.

//OOG: Nej jeg kan ikke huske deres plot :/ Men selv hvis de var veninder så ser hun ryggen og dermed ikke hvem det er.

[Deleted]

Som Avalynn var for optaget af sine mange tanker, lagde hun ikke mærke til de lette fodtrin, som altid var ensbetydende med en ny tilstedeværelse. Også derfor fik hun et hurtigt chok over at høre en hilsende pigestemme til sin ene side, men det lykkedes hende ikke at gispe eller spjætte akavet over sin egen forbløffelse.
Et hurtigt blik var nok til at fortælle hende, hvem denne pige var: Bianca Lavoie, den nyudråbte vejleder for Slytherin-kollegiet. Det var noget, hun vidste, eftersom hun selv gik på dette kollegium, og hun havde også set pigen op til flere gange til lektionerne, eftersom de gik på samme årgang.
"God eftermiddag," svarede Avalynn tilbage med et lille træk i hver mundvig. "Hvad bringer dig hertil?"
Det blev udstillet med et venligt og nysgerrigt tonefald, men hvis man gravede dybere, ville man også opdage, at der også var en meget godt skjult skepsis indenunder det stillede spørgsmål. Denne mistænksomhed var ikke pigens skyld, bare mange års opdragelse blandt folk som hendes forældre - eller rettere hendes far og hendes forhadte samt empatiløse stedmor, som Avalynn ikke fandt velkommen hjemme hos sig.