Placing bids

[Alfred Brueys]

Til Florencia Darren

Det var blevet tid til sommerauktion i Ministeriet. De utallige ransagninger, som afdelingerne for henholdsvis misbrug af muggler- og magikergenstande stod for, førte altid til at man beslaglagde hobevis af ting. Alt fra koste til bidske kattefigurer til fortryllet julepynt. De ting som ikke skulle destrueres, uskadeliggøres eller permanent beslaglægges i forbindelse med retssager blev solgt på en auktion for ansatte i afdelingen om lørdagen. Og når øverste etage havde fået deres bid af kagen, gik overskuddet fra auktionen til at finansiere bedre udstyr og videreuddannelse af de ansatte på 3. etage. Freddie var som altid mødt op. Han trådte ud af elevatoren og hen til skranken for at blive krydset af på gæstelisten. Den rødblonde gut var godt nok ikke ansat nogetsteds i Ministeriet, men hans far var leder af kontoret for magikergenstande. Hvis bare man havde en fjern slægtning ansat i bygningen, var det nemt at få en invitation, vidste han. Den lillahårede sekretær rakte en fjerpen frem over gæstebogen, og Freddie tog smilende imod den. Han nedfældede hurtigt sit navn og rakte pennen tilbage med endnu et smil. 

Den unge mand bevægede sig fra forhallen og ind i et stort mødelokale. Selv det mindste Knut Freddie brugte i dag indgik indirekte på hans fars lønningsseddel. Så der var al mulig grund til at bruge penge. I dagens anledning var det grønne rum møbleret med matchende stole og med programmer, så man kunne se hvad der blev afsat fra podiet. Dagen forinden havde samme rum været brugt til eftersyn af de ting man måtte være interesseret i. Der var en del spændende ting. Men han gik efter en gammel Sølvpil fra minister Fudges tid, en kost som var blevet forsøgt solgt til mugglere under påskud af at være et samlerobjekt fra middelalderen. Den var tjekket for forbandelser og andre løjerligheder, og selvom den langtfra var en racerkost, kunne den være en fin gave til Alayne. Netop fordi at den ikke var ligeså hurtig som hans egen Nimbus 3000 ville hun kunne hyggeflyve på den med god samvittighed. Og så passede den sølvfarvede kost da også lige til hende! Som han gik forbi de bagerste rækker af stole, lagde han mærke til at der lå navne på sæderne. Et velkendt navn fik ham til at stoppe op. Florencia Darren. Freddie byttede rundt på skiltene og tog den kvindelige Darren-tvillings skilt med op til hans eget en række længere fremme i salen.

[Florencia Darren]

Endnu engang var dagens program for den unge kvinde, fast lagt så tidligt som dagen før. Hun skulle til den årlige sommerauktion i Ministeriet. Hun havde tidligere været til disse auktioner, og vidste derfor præcis hvad der skulle gøres. Hvad hun ville ha´ blev hendes, og det stod ikke til at lave om på. Sådan var hun blevet opdaget som barn, så det var som printet ind i hende. Det var det samme med stort set alt. Hun sluttede ikke en disktution før hun havde vundet den. Og det havde helt ærligt hjulpet hende gennem mange ting, selvom det kunne være svært at tro. Hun var vant til at få hvad hun ville have, så man kunne vist roligt kalde hende for familiens lille prinsesse.
Hendes hår var løst med en smule unaturlige krøller i dagens anledning. Udover det havde hun hendes sædvanlige røde læbeskrift på, som man næsten ikke så hende uden. Sidst men ikke mindst havde hun taget et par høje sorte laksko, med den kendte røde bund. Tøj og sko skulle der ikke spares på! Plus det at hun ikke blot var, men også lignede en der havde massere penge på lommen til auktioner, gjorde at det var nemmere for hende, at skræmme folk væk fra de ting hun ville have. Nogle som kendte hende godt, havde været så heldige at få hende til at købe bestemte ting for dem. Det var en sællenhed, men man kunne roligt sige at hun kendte spillet.

Hvordan i al verden hun havde fået adgang til denne auktion, havde hun ingen anelse om, det var sikkert en eller anden der kendte faren, en onkel eller noget. Men som medlem af Darren familien havde man snart adgang til al verden. Straks fik hun øje på en kvinde, som tydeligvis stod for gæstelisten. Hvis ikke hun netop gjorde det, ville Flo bestemt have slynget en flabet kommentar ud omkring hendes lillahår. "Florencia Darren" Sagde hun blot og gik videre, som hun blev krydset af. Gennem en forhal og ind i et mødelokale gik hun, og stille indtog hun lokalet . Der gik ikke lang tid før hun fik øje på pladserne med en form for navne skilte på. Men der midt i lokalet stod en høj lyshåret ung mand, egentlig et ret så nydeligt syn for sådan en som Florencia.