Post af Lionell N. Pacin den Jul 16, 2015 22:47:30 GMT 1
Tavis Lan Cooper
Lionell kørte af ren vane sin hånd gennem det blonde hår, der prydede hans ansigt, hvor man altid kunne ane en nuance af morskab. Den 16-årige dreng brugte nemlig det meste af sin fritid på at have det skide skægt. Rende rundt på nattevandring, pranke lærere osv. Det havde han gjort lige siden, han var begyndt på Hogwarts. For det meste var det sammen med hans bedste ven, Skylynn. De havde virkelig været til utallige eftersidninger sammen, men med hende kunne han altid få lidt sjov ud af situationen. Det var utroligt. Han troede ikke på, man kunne finde sig en bedre ven end Skylynn, det troede han virkelig ikke på!
Han drejede rundt om et hjørne. Han havde kurs mod Gryffindors opholdsstue, da han lige havde fået fri efter en herre lang Eliksir eksamen, så han havde brug for at slappe lidt af. Bare slænge sig, så lang han var – eller kort, whatever – i en af de røde, bløde sofaer, der stod langs vinduet. Derfra kunne man ligge og dase som en anden konge. Kigge udover udendørsarealet, der strakte sig for Hogwarts fod. Ja, det var lige hvad han trængte til! Så ville han måske også støde ind i Skylynn, der ikke havde været til den samme eksamen som han selv. Det havde været pænt nedern.
Han begyndte at fløjte en melodi, han engang havde hørt, men ikke kunne navnet på, da han kikset kom til at gå ind i en gargoil, han simpelthen ikke havde set. "Hvad fanden." Mumlede han, og kiggede undrende på gargoilen, der tårnede sig op foran ham. "Dig havde jeg sgu ikke lige set." Grinede han, og klappede statuen, som var den levende. Han var til tider mærkelig. Han var til tider skide sur. Han var til tider alt muligt. Sådan var det vel med mennesker?
Lionell kørte af ren vane sin hånd gennem det blonde hår, der prydede hans ansigt, hvor man altid kunne ane en nuance af morskab. Den 16-årige dreng brugte nemlig det meste af sin fritid på at have det skide skægt. Rende rundt på nattevandring, pranke lærere osv. Det havde han gjort lige siden, han var begyndt på Hogwarts. For det meste var det sammen med hans bedste ven, Skylynn. De havde virkelig været til utallige eftersidninger sammen, men med hende kunne han altid få lidt sjov ud af situationen. Det var utroligt. Han troede ikke på, man kunne finde sig en bedre ven end Skylynn, det troede han virkelig ikke på!
Han drejede rundt om et hjørne. Han havde kurs mod Gryffindors opholdsstue, da han lige havde fået fri efter en herre lang Eliksir eksamen, så han havde brug for at slappe lidt af. Bare slænge sig, så lang han var – eller kort, whatever – i en af de røde, bløde sofaer, der stod langs vinduet. Derfra kunne man ligge og dase som en anden konge. Kigge udover udendørsarealet, der strakte sig for Hogwarts fod. Ja, det var lige hvad han trængte til! Så ville han måske også støde ind i Skylynn, der ikke havde været til den samme eksamen som han selv. Det havde været pænt nedern.
Han begyndte at fløjte en melodi, han engang havde hørt, men ikke kunne navnet på, da han kikset kom til at gå ind i en gargoil, han simpelthen ikke havde set. "Hvad fanden." Mumlede han, og kiggede undrende på gargoilen, der tårnede sig op foran ham. "Dig havde jeg sgu ikke lige set." Grinede han, og klappede statuen, som var den levende. Han var til tider mærkelig. Han var til tider skide sur. Han var til tider alt muligt. Sådan var det vel med mennesker?