Just Dinner?

[Isobel Ebony Conelly]

@loke

_____________________________________________

Det var bare endnu en aften i rædslernes tegn. Mungos var blevet angrebet, dødsgardister hærgede vice-versa. Det var alt sammen det samme. Langt væk fra disse rædsler, havde Isobel planlagt en helt anden aften i sin brors lejlighed. Nu var det ude i offentligheden at han var dødsgardist, og hun havde aldrig været så vred og skuffet over nogen som hun var over ham, hvilket også var grunden til hun havde taget sig den fulde frihed at ommøblere hele hans lejlighed, så alle tegn på at han engang havde været der nu var fjernet, og i stedet var lejligheden præget af at der boede en kvinde. 
I vindueskarmene stof flere forskellige farverige planter, stilen var simpel men alting passede meget nøje sammen, i sort og sølv nuancer. 
Det havde været helt rart at have noget at tænke på, andet end dødsgarden og Lawrence, faktisk havde hun ikke skænket sin eksmand en tanke siden hun havde set The Rocky Horror Show, hvilket hun stadig kunne gå at morer sig lidt over når hun kom i tanke om det. 
Efter flere timer var maden endelig klar. Der duftede herligt i hele lejligheden. Som den feminine sjæl hun var, havde hun gjort det lidt hyggeligt men samtidig forsøgt ikke at gøre det lille opdækkede bord, direkte romantisk. Der var tændt et par levende lys hist og her, desuden var der gang i pejsen. Lidt stresset fik hun anrettet det sidste på tallerkenerne og satte dem på bordet. Endelig. Man kunne nærmest se hvordan hendes skuldre faldt ned nu hvor hun var færdig inden Loke var kommet. Måske det var den 1½ time det i sig selv havde taget hende at finde ud af hvad hun skulle have på, uden at det blev for overdrevet, for desperat eller andet, der gjorde at hun var blevet forsinket. I hvert fald var det endt med en ret afslappet knælang kjole i sort. Hendes hår hang frit i de store, velplejede krøller, og mere var der ikke rigtigt gjort ved den dag, det skulle bare være en hyggelig aften, men for pokker hvor havde hun glædet sig til det. 

[Deleted]

Om det havde været en direkte hård dag på teatret, vidste han nu ikke, om man kunne kalde det, men den havde været udmattende på en eller anden måde. Ikke sådan psykisk, men mere fysisk. Næste show skulle jo være Grease, og denne morgen var blevet brugt på at øve koreografi til Greased Lightning, hvorefter resten af dagen var blevet brugt på Hand Jive, så han var godt træt hvad det angik. Men mentalt var han helt på toppen, så det passede jo perfekt med, at han skulle hjem til Isobel denne aften. Det passede jo godt med, at han ville kunne sidde stille og stadig opretholde en samtale. Han var altid lidt for fyldt op med energi efter korprøver, hvor han sad stille alt for længe ad gangen. Det var aldrig den første opfattelse, man fik af ham, men han havde underligt meget energi, som han ikke altid lige kunne holde tilbage. Dette regnede de selvfølgelig med skyldtes, at både hans far og farfar var varulve. Og eftersom hans storebror oveni købet var blevet født som varulv, så måtte det jo betyde, at de gener rendt ganske stærkt i blodet, så det var ikke helt usandsynligt.
Til dagens anledning havde Loke iført sig halvpænt tøj, da han heller ikke ville gøre det for formelt. Det var egentlig et helt jakkesæt bare uden jakken og så var vesten mørkerød i stedet for sort, så der også var lidt varierede farver... Eller noget... I al fald så var det pænt uden at være for pænt, og sådan skulle det være. Han havde desuden pakket sig ind i en lang, læderfrakke og et halstørklæde, da det endnu var en kold måned, og han nødig ville se Raouls reaktion, hvor han blev forkølet inden korprøverne om et par dage.
Da han ankom til den korrekte adresse, banked han på døren og ventede på tilladelse, inden han bare ville brage ind. Delvist fordi han kunne have taget fejl af adressen, og det ville være herre akavet. Men han kom jo fra en pæn familie, og der var bare visse manerer, der sad fast på ham som ganske normale ting at gøre. Mange mennesker fandt det charmerende eller usldvanligt, men han tænkte ikke altid selv over det.

[Isobel Ebony Conelly]

I et roligt øjeblik, stod hun og betragtede sig eget værk. Bordet var kun til to, så der havde hun ikke kunnet gøre så meget, og der stod en god flaske vin på bordet, men ingen levende lys, det skulle ikke virke som mere end det var, men det var nok lidt en vane for hende at gøre alt så hyggeligt og perfektionistisk.
Det gik ikke rigtigt op for hende at hun var faldet lidt hen i sine egne tanker, før det bankede på døren og hun brat blev revet ud af sit tankespind med et lille sæt. Pludselig meldte der sig en lille nervøs spændthed i maven. Det var mange år siden hun havde gjort noget der bare mindede om det her, for bare 2 år siden, havde hun vidst at det var hendes mand der kom ind af døren, men nu var det en ny mand, et nyt bekendtskab som hun først var ved at lære at kende.
Inden hun gik hen for at åben døren, tog Isobel en lidt dyb indånding, og lod et varmt smil falde naturligt på hendes læber idet hun gik hen og åbnede for ham. "Din timing er imponerende som altid, Loke," kommenterede hun og lænede sig lidt op af dørkarmen. "Kom endelig inden for," indbød hun og trådte lidt til siden, så der var plads til at han kunne passere hende. et var næsten urimeligt at han var så charmerende, nogen burde forbyde det! På den anden side så var tanker folkfrie.
Det lignede ikke hende at være nervøs i sociale sammenhænge, men Loke havde nu alligevel lidt en tendens til at kunne gøre hende lidt urolig på en måde. "Kommer du direkte fra teateret?" spurgte hun intereseret og vendte sig mod ham.

[Deleted]

Han måtte indrømme det. Han havde glædet sig rigtig meget til at skulle mødes med hende igen. Hun var et rigtig godt selskab, som han ønskede at nyde mere af, og når de nu endte med at være lidt mere i det private, så ville de jo også kunne lære hinanden noget bedre at kende. Uden det skulle forståes på en forkert måde.
Det selvsikre, halvflabede smil fandt hurtigt ved til Lokes ansigt, som døren blev åbnet, og hans timing blev komplimenteret. "Det var den perfektion, vi snakkede om sidst," indskød han. Men det var blot endnu en af de gode manerer, der var en vane for ham. Han kunne heller ikke selv fordrage, når folk hele tiden var for sent på den, så hvis han ikke var der lige på slaget, så foretrak han hellere at være der i god tid.
Loke trådte ind over dørtærsklen, som hun bød ham indenfor og befriede sig hurtigt fra sit overtøj. Selv syntes han det var alt for varmt, han havde det bedre, hvis det var en smule køligere, men han kunne ikke risikere, at hans stemme blev påvirket så tæt på prøverne. "Nej, vi har øvet dansekoreografier i dag, så du havde kunnet lugte det, hvis det var tilfældet," sagde han. Han havde hurtigt været hjemme, inden han havde begivet sig hjem til hende, men han behøvede ikke lang tid for at gøre sig i stand.
Allerede nu, selvom han endnu ikke havde set meget af huset, kunne han konkludere, at hun måtte bo rigtig pænt. Sådan så det i hvert fald ud. Dette behagede ham dog, for selv holdt han ikke specielt meget af rod.

[Isobel Ebony Conelly]

Udadtil var omgivelserne en kende intime, men selvom Loke fascinerede hende på mange måder, så havde hun en forhåbning om bare at få en ven. Hun kunne ikke huske hvornår hun sidst havde haft andre venner end Lawrences familie, det var nok bare ikke rigtigt gået op for hende hvor meget hun havde givet slip på.
"Det er en god pointe," medgav hun med et varmt smil. Det var svært for hende ikke at blive i godt humør omkring hans selvfede person.Som han passerede hende, lukkede hun døren efter ham og vendte sig i stedet om mod ham. Det var stadig godt koldt uden for, derfor havde hun også sørget for en lun temperatur herinde, mens det så ud som om det stadig sneede en lille smule. "Dansekoreografier? Virkelig? Er I gået i gang med et nyt stykke?" spurgte hun nysgerrigt og gjorde tegn til at han kunne følge hende ind i stuen. Alt var meget ryddeligt, der var ikke for mange diggedarer rundt omkring. Hele stedet var lidt for moderne til hendes smag, men da hun stod uden noget, så havde hun ikke rigtigt haft råd til sine egne møbler, og dem hun havde haft, havde hun smidt ud efter sin skillesmisse.
Maden stod allerede anrettet på en tallerken i form af Den Utætte Kedels siganturret. En velstegt medium bøf pyntet med lidt grønt, samt en form for en lille keddel lavet af brød, med indhold af irsk stuvning. "Værsågod, sæt dig endelig. Jeg håber du er sulten," tilføjede hun og mærkede sin egen mave rumle lidt. Nu havde hun jo stået med maden i flere timer, så hun havde helt glemt at spise.

[Deleted]

"Halvt om halvt," svarede Loke, da de jo endnu ikke var færdig med at vise de sidste Rocky Horror stykker, men de var spredt lidt mere ud over forskellige aftener. "Det er fordi det ikke er et stykke, vi kender i forvejen. Vi skal have lavet nye koreografier til den, så vi har været nødt til at gå i gang tidligt. Men den er vist meget kendt hos mugglerne. Grease, hedder den." Selv havde han aldrig hørt om det stykke, men som han umiddelbart kunne fornemme, så var det vist rigtig godt, selvom han ikke var sat ind i det hele endnu.
Han fulgte efter hende og studerede stedet nøje, mens de bevægede sig afsted. Det var pænt og rydeligt. Lidt moderne måske, men ikke i sådan en overdreven grad, at det ville kunne genere ham. Mortem'erne var jo ikke just kendte for at være de mest nytænkende mennesker på planeten. "Du bor ganske nydeligt," bemærkede han, da de ankom til stuen, og han kort havde givet sig tid til også at observere den grundigt.
D han blev budt en plads, nikkede han kort, vel som en eller anden form for 'tak som byder', før han placerede sig på den ene stol ved bordet, hvor den yderst tiltalende mad stod. Han nikkede endnu engang, men denne gang som et ja. "Dødsulten," besvarede han, da han heller ikke havde fået meget at spise over dagen. Han havde aldrig været god til at spise særlig meget, det lå til familien, men der var nogle tidspunkter, hvor man havde ventet så længe med det, at sulten alligevel endte med at overkomme én.

[Isobel Ebony Conelly]

Isobel håbede at alle de som trængte til en forløsning, ville tage ind og se de sidste forestillinger. Hun kunne stadig sidde og smile for sig selv når hun kom i tanke om nogle af de latterlige øjeblikke. "Grease? Virkelig?! Min mor elskede den da hun levede. Jeg voksede så meget op med den at jeg havde en pigedrøm om at være Sandie Dee," indrømmede hun med et lille grin, hvorefter hun rystede på hovedet. Åh ja, den pinlige teenageperiode som de fleste ønskede at glemme. "Kender I jeres rolle?" spurgte hun lidt nysgerrigt og satte sig ned på stolen overfor ham.
Kort søgte hendes blik rundt i stuen med et lidt skeptisk blik. "Tak, men det er nu ikke mit. Det er min brors, men han er her ikke for tiden så jeg tillod mig at sætte en kvindelig hånd på det," sagde hun og greb ud efter rødvinsflasken så hun kunne skænke dem begge et glas. Dog fyldte hun bevidst kun sit halvt op, for ikke at lade sig friste af skæbnen. "Tak endelig for dig inden det bliver koldt," hun gjorde gestus mod tallerkenen og sendte ham et varm smil. Nervøsiteten var faldet lidt til jorden igen - heldigvis, hun havde i første omgang slet ikke haft grund til at være nervøs, men hun kunne slet ikke huske hvornår hun sidst havde haft en stille og rolig snak med en ven over god mad og et lækkert glas vin.

[Deleted]

Loke nikkede og kunne ikke lade være med at smile over hendes begejstring ved denne nyhed. Han noterede sig, at hun havde sagt, dengang hendes mor levede, så det emne ville han ikke bringe op. Ikke i aften i hvert fald. "Den virker også spændende. Vi har ikke lavet andet end lidt koreografi, men jeg har en fornemmelse af, at jeg skal havde en masse stads i håret." Det skulle i hvert fald nok ende med at blive en interessant oplevelse.
Han rystede på hovedet. "Nej, ikke ligefrem. Jeg tror jeg er den eneste, der står fast på som Danny, men ellers er han vist stadig lidt i tvivl. Jeg tror han overvejer at hive min kusine ind fra en af de andre scener," hans blik ændrede sig og så nu en smule lusket ud. "Du skulle da næsten prøve at gå til audition," drillede han.
Efter endnu et kig rundt nikkede han. "Alt bliver meget pænere efter en kvindelig hånd," medgav han hende, overraskende nok, oprigtigt.
"Det behøver, du ikke sige to gange," sagde Loke, inden han begyndte at tage mad på tallerkenen. Han måtte indrømme, at selvom han aldrig havde været en store madtyde, så, så det yderst delikat ud. Men nu var han jo også vant til alle de der overfine retter, så det var rart med lidt afvæksling. "Har du egentlig overvejet det med at tage med ind på teatret en dag?" Spurgte han, som han var færdig med en anelse perfektionistisk at tage på tallerkenen.

[Isobel Ebony Conelly]

Det var så mange år hendes forældre var døde, at det ikke engang påvirkede hende at snakke om mere. Jared havde taget sig godt af hende.. frem til nu i hvert fald. "Jeg tror du har ret. Men du ville nu se godt ud alligevel," tilføjede hun med et lidt skævt smil. Danny var lækker, Loke var lækker, det var næsten alt for meget lækkerhed, hun var allerede fast besluttet på at det var et stykke hun var nødt til at se!
"Naturligvis skal du spille Danny. Sig til når billetterne kommer til salg, så bliver jeg den første i køen," hun tog en mundfuld af maden og skyllede den ned med en lille tår vin, ikke de store slurke hun havde haft tendens til gennem de sidste par måneder. Hendes kinder blev indrøde idet hun sank. "Mig? Nej det tror jeg ikke ville være en god idé, men jeg kan manuskriptet ud af hovedet, så hvis du mangler én at øve replikker med, så ved du hvor du kan finde mig," svarede hun og lagde hovedet lidt på skrå. Sandheden var at hun ville elske at spille Sandie Dee, men hun var ikke sikker på at hun overhovedet kunne finde ud af skuespil eller endnu mindre sang.
"Ja. Jeg vil meget gerne med derind," hun lyste lidt op. Teaterlivet havde gjort hende lidt nysgerrig, og så var der jo den gulerod, hvor hun havde mulighed for at bruge lidt mere tid sammen med ham.

[Deleted]

"Selvfølgelig vil jeg det. Jeg ser fabelagtig ud, uanset hvad jeg er klædt med," sagde han, og havde han haft langt hår, så ville han også have svinget med det oveni købet. Det var faktisk der, hans overvejelser engang imellem lå med sit hår. At gro det langt, så han kunne lave et rigtigt divasving, som hans kusine, Lupa, så ofte havde demonstreret for ham. Det der med at være en prima donna lå vel bare lidt til familien.
Han rystede på hovedet. "Ah-ah, du er VIP, sveske, du skal da ikke til at stå i kø," sagde han og lavede sin berømte håndbevægelse, der altid havde det med at forekommen i situationer som disse. "Strålende idé! Så kommer du jo også til at kunne øve replikker samtidig," sagde han og havde tydeligvis ikke tænkt sig at give slip på den idé.
"Fremragende," sagde han. "Så kan vi jo arrangere det med, at det ville passe med auditiondagen," og derefter fortsatte han med maden, som om aftalen allerede var i hus. Meget kunne man påstå om Loke, men selvom han umiddelbart ikke virkede som typen, så var han stædig, og han nu havde han besluttet sig for, at dette var en idé, der i sandhed skulle føres ud i livet. "Raoul vil også blive glad for én, der kender stykket," tilføjede han derefter.

[Isobel Ebony Conelly]

Isobel slog blikket op under sine øjenbryn. "Okay det er en ret god pointe," medgav hun og rettede sig lidt op i stedet. Loke kunne nok tage en sæk over hovedet og stadig se ligeså godt ud. Somme tider kunne hans evige selvtillid stadig overraske hende, men det gjorde hende kun i godt humør. "Åh det lyder godt. Kø og høje hæle, er ikke en god sammensætning siger jeg dig," hun gjorde en meget undstregende håndbevægelse. Det var sjældent hun ikke gik i høje hæle, hun var trods alt en kvinde med respekt for sig selv.
Hun tog en mundfuld og lagde bestikket fra sig for at se på ham med et meget opgivende blik mens hun fik tygget af munden. "Du er virkelig ikke en mand der tager nej for et nej, er du?" spurgte hun med et lille grin. Det var næsten mere en konstatering end et egentlig spørgsmål måtte hun nok indrømme.
"Måske du først lige skulle undersøge om jeg overhovedet har den mindste smule talent, for det tvivler jeg stærkt på," tilføjede hun og mærkede sine kinder blive lidt varme. Det handlede nok ligeså meget om at overvinde sin egen generthed, men hun havde aldrig spillet skuespil før... i den forstand, nu var hun jo journalist, så hun havde jo nok levet af at spille skuepsil på en måde. "Hvordan kan du være så sikker på at jeg ikke kommer til at gøre dig til grin?" spurgte hun lidt drillende.

[Deleted]

"Som altid," tilføjede Loke i et halvt grin. Selvfølgelig var han ikke så arrogant, at han virkelig mente alle disse kommentarer, han kom med, men han var på den anden side godt klar over, at han ikke så helt ringe ud. Og det var han mere end parat på at omfavne. Resten var nu mere fordi, han syntes, det var sjovt. Det var der så til gengæld mange andre, der ikke havde samme mening omkring, men det måtte de om.
Han nikkede med overdreven alvorlig mine. "Hvis du ankommer i høje hæle, darling, så falder folk om på grund af din blændende skønhed. Der bliver slet ingen kø at stå i," han blinkede til hende, inden han tog en tår af vinen og vendte tilbage til maden igen. Jo, han kunne skam også godt finde ud af at komplimentere andre end sig selv.
Et medgivende blik blev sendt i Isobels retning, eftersom hun havde fuldkommen ret. Loke hørte kun, det han havde lyst til at høre, og det ville man hurtigt lære. Det velkendte skæve smil fandt hurtigt vej tilbage på Lokes ansigt igen ved hendes kommentar. "Du tvivler?" Han rystede bebrejdende på hovedet. "Det er ikke den rette attitude at dukke op med. Du bliver nødt til at tro lidt mere på dig selv. Jeg er overbevist om, at du har rigeligt talent, hvis du bare giver dig selv en chance." I Lokes hoved, så var det hendes største problem. Hun manglede selvtillid. Noget han ikke kunne lade være med at finde en smule bedårende, men han ville også hjertens gerne hjælpe hende på rette vej.
Loke fnøs. "Jeg husker ikke sidst, jeg blev pinligt berørt. Én ting må du huske, skatter, der er ikke noget, der er ydmygende, medmindre du selv synes det." En af de gyldne regler man måtte kunne, når man arbejde med teater. Specielt hvis man havde været med i som komedie, der var så forrygt som Rocky Horror.

[Isobel Ebony Conelly]

Det var stadig lidt svært at vurdere om hans selvtillid og arrogance var reel eller om det nærmere var en facade til at dække over noget andet, men det var et af de små mysterier der kun gjorde ham spændende. "Tak. Det handler om at udnytte sine fortrin ikke?" hun blinkede morende til ham og tog en sidste tår af det lille glas vin hun havde skænket, før hun skubbede både den og tallerkenen lidt fra sig.
Det her var blevet til en lidt for farlig vej. Selvtillid havde hun rigeligt af. Ikke så meget som ham ganske åbenlyst, men altså hun anede jo ikke om hun var elendig til den slags! "Hvad snakker du om? Jeg har da masse tro på mig selv," argumenterede hun med en falsk fornæmet attitude der blev lidt ødelagt af hendes alt for store smil. Hun lagde en hånd på brystet og rystede lidt på hovedet. "Jeg tror på at jeg er dygtig journalist. Uh og jeg er fantastisk til at vælge stiletter! Min eksmand mente jeg var en født kysser, men jeg har aldrig hørt noget om skuespil," fastholdt hun og lo blidt. Det var ment i sjov. Det meste af det selvfølgelig, for hun var dygtig til sit arbejde.
"Gid jeg kunne være ligeså hæmningsløs som dig Loke, men fint. Lad det komme an på en prøve, lad os tage en scene... hvis du da kan huske dine replikker," hun rejste sig med et lidt udfordrende glimt i øjet og et lidt for charmerende smil, der fik de fleste til at overgive sig. Mænd i hvert fald.

[Deleted]

"Så absolut," medgav Loke med et overdrevent seriøst nik og ansigtsudtryk. Men det var jo heller ikke løgn. Han skulle være den sidste til at nægte, at hun var køn, for det var hun bestemt. Hun var faktisk virkelig pæn endda.
Loke kunne ikke holde latteren tilbage ved hendes kommentar. Ikke at han forsøgte. Men det var en af de ting, han nød ved hendes selskab. Det var morsomt og ikke alt for formelt. Når disse situationer hændte i for hans familie, hvilket det gjorde overraskende ofte, så var det gakket og gik fuldkommen amok. Men sådan at kunne sidde stille og roligt og stadig have det sjovt, det var nu alligevel en rar forandring.
Hæmningsløs? Ja, det var vist lige ordet. Medmindre en højere rangeret eller ældre fra familien havde noget at skulle have sagt i sagen, så bøjede han sig som en græsstrå. Men hvis de ikke kom i vejen, så var der indtil videre ikke noget, der kunne holde ham igen. Specielt ikke tanken om at blive pinligt berørt, for det skete bare ikke for ham.
Han hævede øjenbrynene og gengældte hendes udfordrende blik. Det skæve smil bredte sig, som han rejste sig efter hende, han lagde derefter armene over kors og udstrålede ren selvsikkerhed, da han talte igen. "Hvilken scene skal vi tage?" Spurgte han og håbede inderligt på, at det ville være én, han havde øvet. Han kendte ikke hele manuskriptet endnu, men nogle scener, havde de været igennem derhjemme, og han havde en god hukommelse.

[Isobel Ebony Conelly]

Isobel skubbede sin stol godt ind til bordet og vendte sig mod ham med et lidt for selvsikkert blik, også selvom hun nok nærmere var sikker på at hun ville gøre sig selv til grin overfor ham. Han skulle nok snart indse hvorfor hun ikke skulle i nærheden af en audition.
Normalt ville Isobel aldrig smide hæmningerne på den her måde. Godt nok elskede hun at have det sjovt, men nu havde hun været nogens hustru i så mange år, og alting var blevet vane og prestige, det var fantastisk ikke at skulle tænke på en andens image mere end sin egen morskab.
"Uh! Hvad med den scene hvor han møder Sandy igen efter deres lille strandepisode?" foreslog hun ivrigt. Det var en sjov scene.
Ligesom ham lagde hun armene på kors over brystet og lod hovedet glide lidt på skrå. Han virkede lidt for cool omkring alt det her. "Jeg er sikker på det ville klæde dig at være en idiot," sagde hun og blinkede lidt drillende til ham.
Hvor hun dog elskede at han gik med til det her, selvom det nok ville blive værst for hende selv i sidste ende.