Hogsmeade-dag

[Darcy Cockburn]

Tilegnet: Elijah Jake McCloud

   Sommeren var ved at gå på hæld, men solen havde endnu ikke helt sluppet sit tag i Skotland. Det var den første weekend, hvor eleverne kunne besøge Hogsmeade, og varmen havde ikke afholdt dem fra at benytte sig af muligheden. Også Darcy havde valgt at forlade skolen denne dag. Da der alligevel var rigtig mange elever i Hogsmeade, var der heller ikke brug for helt så mange undervisere og overhoveder til at holde opsyn på skolen. Hun var tilbøjelig til at hellige sig sit arbejde hvert eneste minut på dagen, selvom hun øvede sig i at tage pauser. Dette var en slags pause.
   Darcy huskede De Tre Koste fra sin egen skoletid, og hun havde for det meste kun gode minder derfra. Det var et yndet sted for Hogwartselever at komme, og det havde ikke ændret sig, kunne Darcy konkludere efter at have sat sig ned på kroen. Hun havde kapret sig et af bordene i det ene hjørne, tæt ved vinduerne, men mange af de andre var besat af Hogwartselever, og folk fra landsbyen.
   De Tre Koste var berømt for deres ingefærøl, og det var derfor heller ikke overraskende det, som stod på bordet foran Darcy. Hendes blik var rettet imod en side i Profettidende, som hun tog en mundfuld fra sit krus. Hun havde lagt benene over kors og vippede helt ubevidst med den ene fod, som om hun var utålmodig. Det var en gammel vane - hun havde svært ved at sidde helt stille. Der var en tænksom rynke i hendes pande, som hendes blik gled henover avissiderne. Selvom De Tre Koste langt fra var et stille sted, så så hun ikke ud til at blive forstyrret over de mange stemmer og den megen støj fra de omkringstående borde.

[Elijah Jake McCloud]

Elijah bevægede sig upåvirket gennem menneskemyldret i Hogsmeade. Det måtte være elevdag i dag. Ikke at det var udråbt dag, det var bare den bedste måde at beskrive den dag hvor elever fra Hogwarts væltede rundt på hovedgaden og i butikkerne og De Tre Koste. Selv var han ankommet med planen om at skulle skrive en artikel om havd der rørte på sig på Hogwarts, måske interviewe et par ansatte og nogle elever. Der havde været ramaskrig over at Isiah Marsters var blevet ansat som Rektor, der gik jo rygter om at han havde hjulpet Theodore i sin tid, men intet kunne bevises. Dette havde forårsaget et enormt frafald i lærerstaben, samt bekymrede forældre der havde hevet deres børn hjem, men nu så det ud til at være ved at komme under kontrol igen. Han gik ind i den proppede krostue og kæmpede sig op mellem blandingen af elver og stamkunder for at bestille sig en indgefærøl. Han fik hurtigt sin bestilling og han bevægede sig ned for at finde et tomt bord, hvilket lod til at være en nærmest umulig opgave. I det samme fangede hans blik en kvinde der sad alene ved et bord og læste profettidende, hvilket var perfekt eftersom det var den avis Elijah selv arbejdede for. Han gik ned til hendes bord og rømmede sig forsigtigt. "Godeftermiddag, ville De have noget imod hvis jeg slog mig ned her?" Han kastede blikket rundt, "der er ikke rigtig nogen ledige pladser." Informerede han skønt det var ret åbenlyst.

[Darcy Cockburn]

   Darcy sukkede uhørligt og tog endnu en slurk af sin ingefærøl. Rynken i hendes pande blev ikke mindre, som hun læste videre. *Flere spekulationer om masseflygtningerne fra Hogwarts*, kunne hun konkludere i sine tanker, uden at blive spor overrasket over det. Det var efterhånden alt, hvad de havde at skrive om. I hvert fald, hvis det ikke skulle handle om mystiske forsvindinger og pludselige dødsfald i prominente familier. På mange punkter var Darcy glad for, at hun var mugglerfødt i en sag som denne - det gjorde naturligvis ikke hende selv særligt højt værdsat hos disse mørkets troldmænd, men hendes familie var heller ikke i overhængende fare - da havde det været værre, hvis hendes familie havde været en slægt af fuldblodsmagikere, som sympatiserede med mugglerne.
   Darcy blev overrasket, da nogen tiltalte hende. Hun lagde først ikke mærke til, at det var hende, der var blevet talt til på grund af støjen rundt omkring, men så kiggede hun frem bag avisen. Hendes øjne faldt på den mand, der havde talt, og hun lyste op i et venligt smil. Hun vidste, allerede inden han havde sagt det, at der var fyldt ved de fleste borde inde på kroen. Og hun var vel ikke gammel Puff'er for ingenting.
   "Naturligvis ikke, tag endelig plads." lød hendes svar, som hun nikkede imod stolen på den anden side af bordet. Der gik ikke mange sekunder, før hendes koncentration var om avisen igen, men det varede kun et øjeblik, så så hun frem på manden igen. "Elijah? De er journalist for Profettidende!" halvt spurgte, halvt konkluderede hun nysgerrigt og vendte derpå avisen rundt, så han kunne se det lille billede af sig selv ud for artiklen, og dermed regne ud, hvordan hun havde vidst det. Det var ren tilfældighed, at Darcy sad og læste Profettidende. Hun havde ikke læst en magikeravis i mange år efterhånden, men hun måtte indrømme, at det var rart med en opdatering på, hvordan tingene stod til i det magiske samfund. Hun havde været håbløst bagefter, da hun var rejst fra London for at komme til Hogwarts.

[Elijah Jake McCloud]

Han fik næsten lidt dårlig samvittighed over at have hevet hende ud af hendes koncentration omkring avisen, men igen, det var enten dét eller stå op og drikke sin ingefærøl. Ikke at han normalt tog sig af den slags, men det var nu engang bedst at få lov til at sidde ned og nyde den. Hendes svar fik ham til at lyse op i et lidt charmerende smil, "tusind tak!" Svarede han lettet og satte sig så ned på den henviste stol. Han skulle til at komme med en løs kommentar om den overfyldte krostue da hun pludselig uden videre nævnte hans navn. I et par lange sekunder kiggede han blot en kende forvirret på hende, lidt som om at han ikke kunne beslutte sig for om han måske burde kende hende et sted fra. Dog blev han hurtig klar over hvorfra hun havde navnet og han gav mentalt sig selv en over nakken for ikke at have regnet det ud. De isblå øjne hvilede kort på billede at ham selv før han atter vendte dem mod kvinden foran sig. "Ja det er jeg," medgav han for lige at bekræfte at hun havde set helt rigtigt. "Og nu føler jeg mig pludselig helt og aldeles uvidende omkring Dem," et sødt smil blev sendt i hendes retning, "hvad er Deres navn?" Imens han afventede svaret førte han glasset til sine læber og tog en nydende tår af den gullige væske.

[Darcy Cockburn]

   Darcys øjne hvilede på Elijah, som han først så forvirret ud, og det senere gik op for ham, hvor hun havde hans navn fra. Da han så mod hende igen, lænede hun sig tilbage og lukkede avisen sammen. Den blev foldet omhyggeligt, før hun puttede den ned i den taske, som hun havde stående ved siden af stolen - en kvinde gik aldrig nogen steder uden at have en taske med. Hun var egentlig ikke færdig med at læse den, men hun forventede nu, at de ville starte en samtale - det ville virke lidt mystisk blot at introducere sig for hinanden, og så blive stille. Desuden kunne hun altid læse avisen senere.
   "Det skal De aldeles ikke kere Dem for, jeg er ganske ubemærkelsesværdig. Mit navn er Darcy Cockburn." introducerede hun kort sig selv, da hun blev charmeret af hans søde smil. Hun lagde mærke til, at han havde blå øjne - en smule lysere end hende egne, hvis ikke hun tog meget fejl.
   "Jeg er overhoved oppe på skolen." uddybede hun smilende et øjeblik efter, da hun syntes, det kun var passende, når nu hun vidste, at han arbejdede som journalist for Profettidende. Noget for noget, sådan måtte det være. Darcy havde ikke noget særligt imod journalister. Der var mange, vidste hun, som af princip ikke brød sig om dem. Men på trods af, at Darcy før havde skullet snakke med dem i forbindelse med sit arbejde i Ministeriet, så havde hun aldrig fundet dem ubehagelige. Hvordan de var uden for deres arbejde, det havde hun aldrig haft mulighed for at erfare.

[Elijah Jake McCloud]

Han så lidt til som avisen omhyggeligt blev foldet og lagt væk. For ham var det lidt som at invitere til samtale, hvilket egentlig passede ham ganske glimrende, han var trods alt en social og uadvendt mand, men det skulle man jo også helst være med et job som hans. Han hold blikket låst fast på hende i et par lange sekunder. "Ubemærkelsesværdig? Det har jeg svært ved at tro." Han tog endnu en tår af sin øl og stillede den så tilbage på bordet hvor duggen fra glasset allerede havde lavet et par runde ringe. "Men hyggeligt at møde Dem frk. Darcy." Den lidt overdrevne høflighed, var ligeledes en 'skavank' som han havde tillagt sig fra jobbet, det plejede dog at gå i sig selv hvis han lærte folk bedre at kende. Han lyste interesseret op da hun fortalte ham om sin nuværende jobstilling. "Ah, hvor spændende." Sagde han sandfærdigt. "Hvilket kollegie styrer du så?" Selv havde han gået på Hufflepuff i tidernes morgen, en ting hans ældre brødre havde nyt godt af at drille ham med, side de begge havde gået på Ravenclaw. Selv den dag i dag kunne de finde på at mobbe ham lidt i al fredsommelighed, men sådan var det jo nu engang med brødre.

[Darcy Cockburn]

   Til sin egen overraskelse kunne Darcy mærke, hvordan hun blev varm i kinderne over Elijahs udtalelse. Hun slog sig mentalt oven i hovedet, og håbede på, at han ikke ville lægge mærke til det. Det måtte ganske enkelt være fordi, at hun omsider var ved at blive sig selv efter skilsmissen, konkluderede Darcy i sine tanker. Efter at have været i et parforhold igennem 9 år var det virkelig mærkværdigt, pludselig kun at have 'sig selv' igen. De første mange dage havde hun ikke anet, hvad hun skulle give sig til.
   "I lige måde, Elijah... Må jeg kalde Dem Elijah?" Det var vidst bedst lige at forehøre sig ad først. Hun var ikke så stor tilhænger af det der med efternavne og formaliteter - dertil var Darcy alt for afslappet. Noget, mugglerverdenen måtte have tillagt hende - de lagde nemlig ikke nær så stor vægt på høflighed og manerer, som magikerne gjorde.
   Hun lyste op i et smil, da hun fornemmede Elijah's oprigtighed. "Hufflepuff. Jeg ved, det er at overset og undervurderet kollegium." Darcy trak lidt løst på skuldrene. "Det er mit hjertebarn." Det var mest fordi, at hun forventede, at der i næste nu ville komme en masse fordomme frem - sådan var det oftest, også blandt eleverne. Det var bare ikke lige så anerkendt, som de tre andre kollegier, af en eller anden mystisk årsag.

[Elijah Jake McCloud]

Elija syntes at kunne fornemme en mild rødmen i hendes kinder, men han var ikke sikker, det kunne også bare være lyset. Han smilede varmt til hende og nikkede så, "gerne!" Sagde han næsten lettet, formaliteter lå til ham, men det var nu alligevel lidt anstrengende i længden og det lod lidt til at de ikke var den store nødvendighed i dette selvskab, hvilket var rart. Han førte atter glasset til sin mund og skulle til at tage en tår da hun afslørede at hun var overhoved for hans gamle kollegie. Med et overrasket udtryk stillede han glasset fra sig og smilede stort til hende, "Hvor har du dog ret!" Udbrød han og nikkede, endelig en der forstod sig på at Hufflepuff altså ikke bare var det kollegie 'resterne' blev smidt hen på. I sin iver glemte han ligeledes alt om den høflige tiltale. "Jeg er selv gammel Hufflepuffelev," fortalte han, "det er et skønt kollegie, men som du siger desværre ikke rigtig værdsat." Han smilede atter, et af de smil der nåede de blå øjne, der var ingen tvivl om at han var en stolt puffer.

[Darcy Cockburn]

   "Åh, er det rigtigt? Nej, hvor pudsigt!" Darcy lænede sig automatisk frem, da hun fandt, at det var en gammel Puff'er, hun sad overfor, og måtte flytte sin ingefærøl ud til siden, for ikke at vælte den med sine albuer, som hun satte i bordet. Hun bemærkede nok den pludselige mangel på høflig tiltale, men lod det forbigå sig. Uanset hvad, så var det bestemt ikke noget, der kunne støde hende.
   "Jeg havde forventet den sædvanlige diskussion om Hufflepuff's værdier." indrømmede hun med et strålende smil. "Men vi kan vidst hurtigt blive enige på dét punkt." Det var hun faktisk ikke et sekund i tvivl om, at de kunne, da hun løftede glasset med ingefærøl til sine læber og tog en slurk. Smilet sad stadig i hendes øjne, da hun satte glasset fra sig igen.
   "Nu har jeg kun fungeret som Overhoved siden sommerferien sluttede, men jeg fornemmer, at det ikke har ændret sig meget siden min egen tid på skolen." bemærkede hun med en snert af fortrydelse i sin stemme. Det var stadig overset og undervurderet. Men Darcy kunne jo passende være med til at ændre indtrykket af Hufflepuff-kollegiet til det bedre - det håbede hun i hvert fald, at hun kunne, men det var nok ikke en helt let opgave.

[Elijah Jake McCloud]

Han vippede bekræftende med hovedet, "Ja lille verden," sagde han med en munter undertone. Han fulgte hendes gestus med det klare blå øjne før han atter vendte blikket mod hende igen, "Det tror jeg at du har ganske ret i!" Medgav han og tænke først nu over at tiltalen havde ændret sig, dog ville det virkede underligt at ændre det tilbage igen nu. "Det er synd af folk ser sådan ned på kollegiet, det at være loyal er da en fantastisk egenskab," påpegede han med en smule stolthed i stemmen. Da han var elev på skolen var han da blevet stødt af de mange fordomme og hånlige kommentarer. Han havde aldrig forstået hvorfor det kollegie var så misforstået. "Så må du gøre dit bedste kan for at få kollegiet til at stråle," sagde han med et varmt smil. "Du ved, vise de andre at Puffere er mindst lige så meget værd som alle andre kollegier." Han førte selv sin øl til læberne og tog en tår. "Så hvordan endte du så som overhoved?" Spurgte han nysgerrigt. Hun havde virkelig formået at fange hans interesse, hvilket ikke skete særlig ofte. Han var god til sit job, men det betød ikke at han brændte for alle de historier han skrev ned. Dette var naturligvis off record, men alligevel. Hun lod til at være et interessant menneske skønt hun havde påstået det modsatte.

[Darcy Cockburn]

   "Ja, absolut! Og uden loyalitet kan hverdagen ikke fungere." medgav Darcy, imens hun nikkede let for at understrege sine ord og smilede forhåbningsfuldt. "Jeg vil prøve alt, hvad jeg kan i hvert fald! Eleverne er helt med på den, så det skal nok lykkes en dag." Og det var ganske sandt. Hun havde kun modtaget positive tilbagemeldinger fra eleverne, da hun havde fremført sine synspunkter og prøvet at motivere dem til at vise verden, hvad Hufflepuff'erne virkelig kunne! Og første skridt måtte jo være at få eleverne med på den. Der var en del, som havde tendens til bare at glide i baggrunden, fordi de vidste at det var, hvad man forventede fra dem.
   "Pyh, jamen det er en blanding af flere ting, må jeg sige. Kender du det, at man bare kommer til et punkt i sit liv, hvor man har fået nok?" forhørte Darcy sig med hævede øjenbryn, og fortsatte: "Sådan var det. Jeg var bare nødt til at prøve noget nyt. Og Hogwarts har altid været stedet for mig - jeg er mugglerfødt, forstår du, og skolen bliver bare véd med at forbløffe." Darcy trak lidt løst på skuldrene og lænede sig tilbage, så hun kunne trække ingefærøllen hen til sig. "Det og så det faktum, at jeg er ufattelig glad for børn, fik mig til at søge jobbet, da jeg fandt ud af, det var ledigt. At jeg så rent faktisk fik det, overraskede mig en del. Men de har selvfølgelig haft lidt svært ved at støve ansatte op på det sidste." Hun hævede glasset til munden.
   "Og nu taler jeg vidst lidt meget." beklagede hun, lige inden hun tog en slurk af sin ingefærøl. Det kolde kondensvand løb ned ad glasset og dryppede ned på hendes ben. Darcy børstede dråberne af benet, da glasset igen blev sat på bordet og skubbet lidt til siden.
   "Har du aldrig overvejet at vende tilbage til skolen?" spurgte hun et øjeblik efter, også for at dreje samtalen lidt over på ham og hans. Der var flere interessante stillinger på skolen, og Darcy skulle da ikke være sen til at indrømme, at hun også havde overvejet at søge stillingen som professor i Talmagi eller Eliksir, før hun besluttede sig for Overhoved-posten.

[Elijah Jake McCloud]

Elija nikkede vildt på hovedet, "Lige netop! Det er præcis det jeg har forsøgt at forklare mine brødre gennem hele livet." Svarede han morende. Han kunne ikke andet en at beundre hendes kampånd. Det var vel et eller andet sted rart at se nogen tage kampen op i stedet for bare at lade stå til. "Jeg er sikker på at du er et helt fantastisk overhoved. Eleverne kommer helt sikker til at elske dig." Han sendte hende et charmerende smil inden han tog endnu en tår af sit glas. Han nikkede i enighed til henes spørgsmål, "sommetider har man brug for at prøve noget nyt af," tilføjede han inden hun forsatte. Da hun afslørede sin blodstatus smilede han med nyvagt interesse. "Mugglerfødt," gentog han for lige at tygge lidt på ordene. "Interessant, selv er jeg fuldblod, men jeg må da indrømme at et sted som Hogwarts også altid har kunne overraske mig." Han smilede igen. "Men det kan mugglerverden nu også, jeg fatter ikke halvdelen af de debedutter I har at gøre godt med, men facinerende er det!" Han havde aldrig haft de store forsomme mod mugglerverden, eller ganske få i en kort periode på 4. årgang, hvilket havde skyldtes en forkert omgangskreds, men det bar lagt bag ham for lang tid siden. Han stoppede sin mindre tankestrøm for igen at lytte nærværende til hendes ord. "Ja det har jeg hørt noget om," indrømmede han, "rygterne siger at det har noget at gøre med den nye ledelse. Eller rettere den nye rektor," udspisificerede han og lænede sig interesseret lidt frem på stolen i takt med hun lænede sig tilbage. Hendes spørgsmål fik ham lidt til at tænke, "nej ikke rigtigt," svarede han tænksomt, "jeg ved ikke rigtigt hvilken stilling jeg skulle søge, Overhovedet er jo optaget nu," han blinkede lidt drilsk. "Ej jeg ville nok ikke egne mig på den post når alt kommer til alt. Jeg er ikke den store leder," han fugtede sine læber lidt med tungespidsen.

[Darcy Cockburn]

   Darcy smilede over hans omtale af brødrene. "Hvilket kollegium har de været på, da?" forhørte hun sig oprigtigt interesseret. Man så ofte, at en fuldblodsslægt så at sige havde et favoritkollegium, hvor de fleste af familiemedlemmerne kom hen. Og det var lige ofte ilde set, hvis man havnede det forkerte sted - sådan var det i hvert fald meget iblandt Slytherinerne, vidste hun - men de gik nok også lidt mere op i det, end de fleste andre. "Alle mine søskende er heldigvis mugglere, så de har aldrig fået hélt styr på det med kollegierne. Men det betyder ikke, de manglede noget at drille mig med, uha nej." fortalte hun med en lille latter. Det måtte være de yngste søskendes lod at blive drillet af sine ældre søskende - men på den anden side var det altid de små søskende, der var virkelig en pine overfor de store. Forholdet gik begge veje.
   Darcy hørte hans rosende ord og rødmede let igen. "Tak." smilede hun simpelt. Hun havde aldrig været særlig god til at modtage komplimenter - uanset om det var af den ene eller den anden slags. Måske fordi hun altid havde haft en særlig evne til at udslette sig selv fuldstændigt, så hun inderst inde ikke kunne lade være med at tvivle en lille smule på, at folk mente, hvad de sagde.
   Et stort smil bredte sig på hendes læber, der kort efter blev til en lille latter. Det havde altid været morsomt at høre, hvordan fuldblods - og også nogle gange halvblods - omtalte mugglerteknologien. Debedutter. "Jeg har en ven, som er fuldblods, der siger nøjagtig det samme. For mig har det altid været hverdag," fortalte hun ham lattermildt, og kunne da endelig tage den sidste slurk af sin ingefærøl. Hun havde efterhånden siddet på De Tre Koste et stykke tid, så den sidste slat var blevet ganske doven.
   "Jeg prøver ikke at lytte til rygterne." betroede hun ham med en lille grimasse, fordi det jo altid var svært at lade helt være med. "Jeg har det bedst, hvis jeg selv kan få lov til at danne mig et indtryk af folk. Og jeg må sige, jeg kun har agtelse tilovers for rektor." Det havde ikke noget at gøre med, at hun følte sig tvunget til at sige det - men hun kunne vitterlig ikke forstå, hvorfor alle nærede en så stor mistillid til rektor; fra Darcys synspunkt gjorde han det virkelig godt. Og det var jo heller ikke en let tid at være rektor i, så man måtte vel være til overbærende.
   "Det er jo også vigtigt at lave noget, man virkelig brænder for. Har du altid været journalist?" Darcy havde brændt for arbejdet i Ministeriet for Magi. I et langt stykke tid, og hun gjorde det stadig, da hun stoppede derinde. Det kedelige forstadsliv, derimod, havde næsten taget livet af hende.

[Elijah Jake McCloud]

"Ravenclaw," fortalte han som svar på hendes spørgsmål. Det var ikke så tit at nogen spurgte ind til ham, men det var faktisk meget hyggeligt til en forandring. Især fordi hun rent faktisk lod til at være interesseret og ikke bare høflig. "Så er du den eneste magiker i familien?" Hans blå øjne hvilede nysgerrigt på hende. Det var altid sjovt at høre om den slags. Mugglere brugte jo ikke ugler til postudlevering, så at modtage den først ugle..han smilede lidt for sig selv. Det måtte være et syn for Merlin. "Sådan er det vel altid med søskende." Sagde han morende og lukkede beggen hænder om øllen. Ikke fordi han havde tænkt at tage en tår, det var mere bare for at placerer sine hænder et eller andet sted. Hendes smil smittede lidt af på ham. Hun var faktisk en rigtig smuk kvinde, især når hun smilede. Han slog tanken lidt ud af hovedet. Han havde ikke ligefrem den største erfaring med kvinder, han var nok evig ungkarl, kun gift med sit arbejde. "Det er lidt sjovt at vi lever i den samme verden, og alligevel ved så lidt om hinanden, mugglere og magikere mener jeg." Uddybede han, igen gled et lidt charmerende smil over hans læber. "Det må være dejlig nemt at være halvblod, så kender man da til begge sider." Han så lidt frem for sig og tømte så selv sit glas. "Det er en virkelig god indstilling at have," medgav han. "Sådan har jeg det også selv." Han måtte selvfølgelig ikke være fordomsfuld som journalist, men det var der nu alligevel nogen der sommetider glemte. "Jeg har endnu ikke mødt ham, men jeg det skal nok komme, der er jo en del fokus på ham for tiden." Han kløede sig lidt i det mørke hår og kneb tænksomt øjnene en smule sammen. "Men hvis jeg kommer til Hogwarts en dag, så kan jeg måske lokke dig til at give mig en lille rundvisning? Det er jo mange år siden jeg har været der." Det ville da være en god undskyldning for at kunne mødes med hende igen. Han besvarede hendes spørgsmål med at nikke, "ja, jeg begyndte allerede efter Hogwarts." Det havde altid væet hans store drøm. I skoletiden havde han også været skribent for Den Glade Fjerpen.

[Darcy Cockburn]

   "Der er trods alt ikke en kæmpe forskel." bemærkede Darcy, og formodede, at han forstod, hvad hun hentydede til. Det havde været langt værre, dersom det havde været Slytherin - Ravenclaw og Hufflepuff havde trods alt en del værdier til fælles. "Så vidt, jeg ved, ja. Jeg har vidst en kusine, som har giftet sig med en troldmand, men det er jo ikke familie på helt samme måde." svarede hun med et let skuldertræk, som insinuerede, at det virkeligt heller ikke betød så meget for hende. Selvom forskellen for mange andre - fuldblods, måske - synes kæmpestor, så følte hun sig ikke anderledes end sin familie. En del syntes selvfølgelig, at hendes liv var noget pjat, fordi de aldrig rigtig kunne tro helt på det, men det slog Darcy hen. Hun var jo selv blevet ganske overrasket, da hun i sin tid fik beskeden fra Hogwarts - og det var en underdrivelse. "Familie er en skøn ting." bemærkede hun stilfærdigt. Det betød virkelig meget for hende, og havde været en af de største hindringer i forhold til jobbet på Hogwarts - hun var bundet til skolen en stor del af året, så det var begrænset, hvor meget hun kunne se dem.
   "Jeg tænker tit på, om vores verden nogensinde kunne integreres i mugglerne." funderede hun tænksomt og rynkede panden en smule. "Men det ville nok skabe for meget kaos, alligevel." sluttede hun og rystede lidt opgivende på hovedet for at klare tankerne.
   "Det kan til tider være svært at efterkomme, men hvis vi gør vores bedste, må det være godt nok." Darcy sagde til sig selv, at hun gik ind til alting uden fordomme - men hun vidste godt, at det ikke helt passede. Eksempelvis var hun i forsvarsposition hver eneste gang, hun stødte sammen med en Slytherin-elev - det at være mugglerfødt var jo en skændsel, så hun var ganske enkelt begyndt at forvente fra dem, at de haglede hende ned.
   "Det kan du tro, du kan! Jeg ville gøre det med glæde." udbrød Darcy med en ivrig nikken, da Elijah spurgte, om hun kunne lokkes til at give en rundvisning. Det bekom hende ganske naturligt at give menneskene omkring hende en hånd, og så meget desto bedre, når hun nød selskabet - og det måtte hun indrømme, at hun gjorde. "Er det derfor, du er i Hogsmeade? For at møde Rektor, mener jeg?" spurgte hun nysgerrigt og lænede sig frem igen. Han kunne i og for sig lige så godt bo i Hogsmeade.
   "Det må have været rart at være så sikker på, hvad du ville." Selv havde Darcy været rimelig rodløs det første stykke tid, indtil hun havde fået jobbet i Ministeriet for Magi. "Skal du have en ny?" forhørte hun sig og pegede på det nu tomme glas, for så havde hun til hensigt at gå op for at hente det.