Rush hour

[Deleted]

Tilegnet: @darius

   Ella hastede op ad den ydre vindeltrappe, mens hun knuede sin skoletaske ind til sig og prøvede at undgå de værste ugleklatter på trappetrinene. Selvom det var tidligt på dagen, så stod solen allerede højt og var ved at varme alle omgivelserne op. Den sorte skolekappe varmede alt for meget, i hvert fald på vej op ad trapperne, så Ella holdt en pause for at tage den af og proppe den ned i skoletasken. Der var næsten ikke plads til mere, fordi den allerede var fyldt med bøger og pergament og andet, men med en kraftanstrengelse fik hun lukket den i igen.
   Ellas ugle var ikke kommet ind til morgenmaden, hvad hun ellers havde håbet, så hun kunne have sendt sit brev på det tidspunkt. I stedet havde hun bevæget sig mod ugleriet straks efter morgenmaden, og nu nåede hun snart sit mål. Hun rettede blikket op efter. Der var en heftig aktivitet fra ugler, der fløj ind og ud igennem vinduerne. Mange var stadig ved at finde på plads efter nattens jagt.
   Hun var netop på vej ind igennem døren, da en scrriitch-lyd brød uglernes tuden.
"For pokker da også!" klagede Ella, da det gik op for hende, at det var hendes taske, der var revnet, og alt indholdet nu flød ud på trappen. "Hvorfor skal det altid ske for mig?" Hun sukkede dybt, før hun fandt sin tryllestav frem fra inderlommen og reparerede sin taske med et lille sving og besværgelsen 'Reparo'. Så begyndte hun at samle det hele sammen. Mere af indholdet var røget flere trappetrin ned, deriblandt en krystalkugle til brug i spådom, som trillede larmende længere og længere ned.
   Genstand efter genstand, bog efter bog blev samlet op og puttet i tasken, efter hun havde tjekket, der ikke var kommet for meget snavs på.

[Deleted]

Darius gik med rolige skridt hen mod ugleriet. Han havde skrevet et brev til Nikki, som han havde været meget i tvivl om om han skulle sende. Han havde ikke set hende siden hun havde kysset ham, men nu gik hun jo heller ikke på skolen mere, så de rendte jo ikke bare tilfældigt ind i hinanden mere. Han var i tvivl om om han skulle sende brevet, da han ikke ville gøre tingene imellem dem værre. han vidste hvordan hun var. Han vidste at hun sikkert var sur på sig selv over at hun kyssede ham, fordi hun havdes været ved at åbne sig op overfor nogen.
Han var stadig i tvivl, da han nåede til trappen op til ugleriet. Han blev dog revet ud ad sine tanker, da han hørte og så en krystal kugle komme ned ad trapperne. Han lagde hivedet på skrå og så undrende på den. Han gik op ad tappen og tog fat i kuglen. han gik ud fra at der var en længere oppe der havde tabt den, så han bevægede sig roligt opad og så Ella Fairchild sidde på hug for at samle sine ting op.
"Goddag unge frøken Fairchild. Jeg går ud fra det er dig der har tabt denne?" Sagde han og rakte kuglen en smule frem. Han var næsten kendt for at være en smule arrogant og formel, men han var blevet bedre de sidste par år og var ikke så overfladisk som han før havde været. Dog elskede han den magt han havde ved at være præfekt.

[Deleted]

   Ella skulle sende et brev til sine forældre. Som sædvanligt. Der var ikke rigtigt andre, hun skrev breve til, og de ventede altid spændt på at høre nyt fra hende. Men hun var altid så bange for at skuffe dem. Hun vidste, de havde høje forventninger, siden hun lignede sin mor i et og alt. Hvad nu, hvis hun ikke kunne leve op til det? Næste år var U.G.L.-år, og Ella kunne mærke presset krybe ind på sig, når hun bare tænkte på det.
   Ella havde været så opsat på at få samlet samtlige af sine ejendele sammen, så hun slet ikke havde lagt mærke til, at der var en anden på vej op ad trapperne også. Derfor så hun overrasket op, da hun blev tiltalt. De mørke lokker blev strøget væk fra ansigtet, så hun kunne se, hvem der havde talt.
   "Åh, hej Darius." hilste hun ham en lille smule vagtsomt. Det fald hende ikke ind at hilse ham ved efternavn, selvom det måske havde været mere rigtigt. Men Ella foretrak fornavne. Det tillagde en anden dimension til relationen, medmindre det var til en lærer eller lignende. Så bøjede hun sig naturligvis for autoriteten.
   Ella kendte kun Darius ved navn, da han jo var præfekt, og derudover havde hun hørt flere tale om ham i modsigende vendinger. Det lod til, at han var velset af nogle, og knap så velset af andre. Ellas blik faldt på krystalkuglen i hans hånd. Det var da vældig flink af ham at samle den op og tage den med op ad trapperne.
   "Ja, det er min. Tak." Hun tog krystalkuglen ud af hans hånd og puttede den ned i tasken sammen med den sidste bog. Den handlede om metamorphose. Tilbage på trapperne var kun de mørke pletter fra de blækhuse, der var gået i stykker. Dem kunne hun ikke suge op igen.

[Deleted]

Darius smilede til den unge pige, som hun kiggede op på ham. Han gav hende kuglen og lagde mærke til bogen, inden hun lagde den i tasken. Han lænede sig op ad muren og smilede til hende."Velbekomme." Sagde han venligt og førte en hånd igennem sit hår. Det var allerede så uglet, at han ligeså godt kunne droppe at få det til at sidde pænt. Kun et bad ville klare det.
"Du synes metaphormose er interessant?" Spurgte han og hentydede til bogen hun havde lagt i sin taske. Hans mormor var det, så han kendte selv lidt til det. Han lagde brevet han havde i den ene hånd, ned i sin lomme. Han var ikke sikker på han ville sende det alligevel. Det ville sikkert ikke falde i god jord, og når det handlede om Nikki, så gjorde han ikke bare ting uden at tænke godt over det. Eller jo da han var yngre, men ikke mere.

[Deleted]

   Han var meget venligere, end hun havde regnet med. Det var Ella tydeligt overrasket over, men det fik hende også til at slappe betydeligt mere af. Hun rødmede dybt over hans kommentar. Der var jo ikke noget i det, det var bare fordi, i virkeligheden, ja, så var der jo en meget god grund til, at hun fandt det interessant.

   "Jah... Min mor er jo metamorphmagus, såh.. Du ved.. Det ligger ligesom i kortene." Hun trak formålsløst på skuldrene, fordi hun ikke vidste, hvad hun skulle sige. "Jeg synes, det er spændende." Hun hankede op i tasken, så den kom til at hænge bedre over hendes skulder. Når den var rigtig tung, så trak den hende helt skæv, men det var ikke tilfældet nu. Skolekappen fyldte bare meget. Så så hun spørgende på ham.

   "Skal vi, øh, følges resten af vejen?" foreslog hun famlende, da hun jo skulle finde sin ugle. Det var fint nok at stå at snakke, det var ikke det, men hun var bange for, at hun afholdt ham fra at udføre sine planer, og det ville hun helst ikke have på sig.