We need to talk

[Deleted]

Mattheus vidste skam godt, at han ikke var uskyldigheden selv, og at han havde meget af skylden i denne sag, men Trescott gjorde det kun værre ved at rode sådan rundt i det! Han kunne slet ikke have det! Han tvivlede dog på at manden vil kunne holde sig fra Aly, men den sag lod han ligge. Ordene gjorde ondt.. Tillid.. Det var ikke just det som deres forhold havde været præget af. "Mange tusind tak for hentydningen, Trescott.. Jeg siger rigtig mange tak," begyndte han med en stemme tydeligt præget af ren sarkasme, for det gjorde ondt. Han stolede ikke på Aly, og han vidste, at hun heller ikke stolede på ham. Om Aly overhovedet elskede ham, kom han virkelig i tvivl om til tider.. Han fik det jo aldrig at vide af hende, og nu hvor han sov på sofaen, kunne man jo heller ikke ligefrem påstå at der var noget parmæssigt i deres parforhold. "Jeg prøver fandme at få det hele til at fungere, Scott, men det er virkelig ikke nemt!" Han knyttede næverne. Månen var ganske vidst ovre, men han havde uden tvivl stadig temperament. Han måtte snakke med Zeke.. Man måtte da kunne gøre noget ved det? "Hun kunne ikke blive hurtig nok færdig efter det scenarie, kan jeg så fortælle dig.. Hun har følelser for dig, og jeg tvivler ærlig talt på, at det her bare er et lille crush for dig.." Han vendte blikket sigende mod sin gamle ven. Det gjorde ondt, at de ikke kunne finde ud af det, for han manglede virkelig nogen.. bare... ja, nogen. Han vendte blikket væk fra ham. "Det er ligemeget, jeg skal nok selv finde en løsning. Jeg har en måned inden næste gang.." endte han kortfattet, inden han kastede kappen om sine skuldre. Det var nok ikke ligefrem det ønskede resultat, men selv Trescott virkede ikke interesseret i at fortsætte en samtale.. og folk kiggede, så han ville hellere kutte den af her. "Så du vil hellere tørre den af på mig? Hvorfor vil du fremhæve mig som den store og stygge, Trescott? Jeg regnede for pokker med at have dig som min forlover til mit bryllup," endte han kortfattet.

[Trescott Roden]

Scott rullede dramatisk med øjnene, "jeg beklager, men det er jo sandheden, og jeg siger ikke at Aly har været uskyldig i det henseende. I har begge ødelagt hinandens tillid og den slags tager tid at genopbygge om du kan lide det eller ej." Han gad ikke sidde og pakke tingene ind. Mattheus og Aly havde selv roddet sig ud alt det her, hvis de ville have det til at fungere måtte de kæmpe for det. Begge to. Scott var i hvert fald træt af at prøve at rede trådene ud. "Måske er det ikke nemt, men du må blive ved med at kæmpe, for det øjeblik du giver op falder det hele fra hinanden." Sagde han og slog blikket ned. Havde han kæmpet mere for Chrissandra kunne det være at de stadigvæk havde været sammen den dag i dag. Scott kunne godt mærke at der ikke var noget at diskuterer i dette henseende, Mattheus havde sat sig for at Aly havde følelser for Scott og han kunne ikke få ham på andre tanker. "Det ved jeg ikke noget om Matt." Sagde han, om hun havde følelser for ham, vidste han nu ikke rigtigt. Det kunne ligeså godt være manglen for bekræftigelse som Matt selv havde søgt andre steder. Dette var bare ikke noget Scott gad at bringe op, det så han intet godt komme ud af, det ville blot ende i endnu en diskussion. "Udemærket, men hvis du har brug for hjælp, så må du sige til." Sagde han lidt stille. Han ville jo ikke have noget imod at hjælpe Matt, det skulle bare ikke være påtvunget. Igen måtte Scott rulle irriteret med øjnene, "det er ikke det jeg mener Matt, men det er jo ligemeget hvad jeg siger så drejer du det rundt." Svarede han opgivende. "Men jeg kan også sige det på en anden måde, jeg vil gerne være din ven igen Matt, og jeg stiller mig gerne til rådighed for dig, du skal bare sige til." Han gloede lidt tvivlsomt på ham. "Du ville have mig som forlover? Det er en stor ære, og du skal vide at jeg er taknemmelig. Men jeg troede bare du ønksede at se mig så langt væk fra dig som muligt?" Han kunne slet ikke finde ud af Matt længere, det ene øjeblik skulle Scott holde sig væk fra ham og Aly og det næste fik han at vide at Matt havde overvejet ham som forlover? Men..hvorfor..de lavede jo ikke andet end at diskuterer.

[Deleted]

Mattheus stirrede i retningen af Trescott endnu en gang. "Jeg kan ikke fortsætte med at kæmpe på egen hånd, Trescott, og det ved du også godt. Jeg ved godt, at jeg ikke er uskyldigheden selv, men sådan som jeg føler, at det er fremstillet, så er det slet ikke retfærdigt overfor mig..!" endte han med en mere fast tone. Han knyttede næverne ganske let. Han knyttede næverne ganske let. "Hvis du dog bare vidste hvor tæt jeg var på at give det hele op.. Jeg kommer ingen vegne lige nu.." Han vendte blikket væk. Han havde brug for sin gamle ven, men det var svært... svært når det var på denne her måde, og han kunne slet ikke have med det at gøre i den anden ende. Han var alene.. han havde ikke rigtigt nogen at snakke med tingene om, og han havde generelt ikke nogen at være omkring.
At Trescott alligevel tilbød ham sin hjælp igen, efterlod ham med en direkte knude i maven, og det var svært... Det var virkelig, virkelig svært. Han trak vejret dybt. "Du kan uanset ikke hjælpe mig med den problematik, så det er lige meget.." Denne gang var hans ord nok mere en mumlen end at det var noget andet, men han kunne virkelig ikke gøre for det. "Det gør jo ingen forskel..." endte han med en dæmpet stemme, idet at han alligevel valgte at sætte sig på stolen endnu en gang. Ja, han havde ikke andre, som han kunne forestille sig som sin forlover.. og de havde jo været meget igennem og de kendte hinanden. Det var vel også gået op for ham, hvor lille en omgangskreds han egentlig havde? Og tanken fandt han uden tvivl skræmmende. "Hvis du ikke vil... så kan du jo sige nej.. Jeg har bare ikke andre som jeg kunne forestille mig i den rolle.. Jeg ville ikke have andre," sagde han mere dæmpet.

[Trescott Roden]

Scott kunne fornemme at den anspændte stemning var begyndt at lette en smule. Var han begyndt at trænge lidt ind til Matt? "Der er ingen der siger at du skal kæmpe alene Matt," sagde han og tog en dyb indånding. "Jeg ville hade ikke at måtte se Aly, ikke fordi jeg er ved at udvikle et mindre crush på hende, men fordi hun er min veninde og har været det i mange år, men...." han tog en lidt dyb indånding. "Du har været min ven længere, og hvis du ikke vil have at jeg ser hende så holder jeg mig væk...jeg ønsker ikke at skabe flere problemer for dig." Sagde han ærligt. Dette ord havde han naturligvis kun tænkt sig at holde så længe Matt holdt sit og lod Raquel og Zachary være. Hvis Matt havde valgt dem over Aly, så havde de også fundet ud af det, men han brød sig ikke om at sidde på sidelinjen mens Matt sårede både Raq, Zach og Aly. "Det kan godt være at jeg ikke er ekspert på varulve, men jeg kender en som jeg arbejdede under engang, han er også varulv, måske han kan hjælpe? Jeg er villig til at undersøge det hvis det er?" Han så lidt afventende på Mattheus. Det kunne godt være at Scott så en smule skeptisk ud, men det betød ikke at han ikke var ufattelig glad og taknemmelig for at Matt tildelte ham den store ære. "Det vil jeg meget gerne Matt, hvis du er okay med det," sagde han så og smilede lidt forsigtigt til ham.

[Deleted]

Mattheus var uden tvivl ved at blive træt af at råbe og skrige af Trescott. Det var trættende og det var udmattende, og han vidste jo godt, at det ikke bragte dem nogen vegne, også selvom den mand virkelig formåede at pisse ham godt og grundigt af! "Hvem skulle ærlig talt kæmpe ved min side, når Aly ikke viser mig den interesse?" spurgte han direkte. Ja, selvom det måske virkelig så sort ud, så agtet han at fuldføre det.. Trescott skulle i hvert fald ikke rende med den præmie og virkelig vise, at han var det bedre end hvad han selv var. Den tanke kunne han da slet ikke have med at gøre. Han prustede tungt, også fordi at han virkelig forsøgte at holde sig rolig. "At jeg har været din ven i længere tid, er ikke ensbetydende med at jeg prioriteres først, vel? Det frustrerer mig, at se dig komme så tæt på hende, når jeg ikke engang selv kan, Scott.." Han bed tænderne kraftigt sammen. Ja, varulven efterlod ham med noget af et hidsigt temperament, og han kunne ikke ligefrem lide det. Han rystede på hovedet. "Jeg er ved at finde ud af det hele.. Jeg har selv kontakt med en, som gerne vil hjælpe mig med... ja.. den omvæltning det er i mit liv," sagde han. Han havde jo sendt besked til Zeke, og han ville gerne hjælpe.. Det havde han lovet, så det håbede han da godt nok. Det skræmte ham egentlig lidt, at han ikke havde andre at gå til.. og han gad jo heller ikke alle disse problemer! Han nikkede. "Det vil jeg virkelig gerne.. Jeg har brug for den støtte på den store dag." Han sendte ham et skævt smil.

[Trescott Roden]

Scott tænkte lidt over tingene, "nu siger jeg ikke dette for at dømme, jeg siger bare havd Aly har sagt til mig," sagde han og sendte Matt et sigende blik, "Aly siger til mig at det er dig der ikke gider hende at hun prøver, men at du ikke ser hende." Han lagde hovedet lidt på skrå. "Mon ikke I bare er ude på et sidespor? Du ved ligesom en ond cirkel." Han tænkte lidt videre inden han igen snakkede. "Jeg mener hvis du ikke synes Aly giver dig opmærksomhed og hun ikke synes du giver hende...er det så ikke bare at sætte jer ned og snakke om det? I må jo være lige gode om det." Scott mente ikke at Mattheus havde hele skylden, men han var bestemt heller ikke uskyldig, i det mindste havde Aly ikke været i seng med nogen som han havde. "Nej det er ikke en selvfølge, det er bare mig der fortæller dig at det er jeg villig til at gøre for din skyld." Sagde han roligt. Scott hadede tanken om at skulle opgive sit venskab med Aly, og på sigt ville han nok ikke kunne klare det, men indtil Aly og Matt havde løst deres problemer kunne han godt holde sig i baggrunden. "Okay, men hvis der bliver problemer må du sige til." Sagde han blot. Han smilede til Matts ord, det var næsten som i gode gamle dage. "Jamen så kan du regne med mig," forsikrede han med et nik.

[Deleted]

Mattheus hævede sigende det ene bryn. Var det ham som ikke ville hende? Han følte virkelig, at han havde prøvet.. Ja, han var ganske vidst flyttet ud på sofaen, for han brød sig ikke om den akavede stilhed som lagde sig i soveværelset, og de lå jo ikke sammen alligevel. "Jeg ser hende ikke? Er det virkelig de ord, som hun har brugt?" Det gjorde ham ked af det, at hun ikke bare kom til ham istedet for at gå til Scott og brokke sig over det, for det gjorde jo heller ikke ligefrem sagerne nemmere for hans vedkommende! Han brummede med en tung og næsten opgivende mine, da han let rystede på hovedet igen. "Hvis hun er indstillet og har lyst til at snakke med mig, havde det været nemmere, Scott.." Det var ikke nogen hemmelighed, at deres forhold ikke ligefrem var noget at prale af.. For det var det da godt nok ikke. Det hele var et kaos, også selvom han var fast besluttet på at gøre noget ved det.. Det skulle gå. Han var bare ikke fristet til at sidde og snakke med hans problemer hvad angik Aly, med en mand, som han vidste havde noget for hende... det var virkelig bare for underligt. "Jeg kender dig.. Uanset hvad, så ved jeg, at du ikke er fristet til at opgive det.. men kun gør det fordi at du føler dig nødt til det." Han rystede igen let på hovedet. Hvorfor skulle det hele bare være så svært? Det var virkelig ikke nemt for ham! Han trak let på skuldrene. "Jeg har en lille måned inden næste fuldmåne.. Forhåbentlig når jeg at finde et andet sted inden," sagde han blot. Det var jo hans største problem lige nu. Smilet bredte sig kun en anlese mere naturligt. "Det vil jeg værdsætte," sagde han ærligt.

[Trescott Roden]

Scott tænkte sig en smule om, "jeg må indrømme at jeg ikke præcis kan huske det ordret, men ja det er basicly det hun har sagt." Forklarede han lidt eftertænksomt. Aly følte jo ikke at Matt gav hende noget opmærksomhed, og omvendt. Det ville da være lettere hvis de bare snakkede sammen så de kunne få løst deres problemer. "Jeg tror nu at hun er lige så villig som du." Sagde han lavmeldt, "jeg tror I er lige gode om det." Han så lidt ned. Han ønskede jo ikke at beskylde Mattheus, men samtidig kunne han heller ikke beskylde Aly. De var vel begge uden om det på en eller anden måde. "Sandt," sagde han. Der var ingen grund til at benægte det. "Jeg gør det fordi du er min ven, ikke fordi jeg har lyst. Men ikke destomindre gør jeg det." Han nikkede til Matts ord. "Okay," medgav han. "Jamen så er det en aftale," medgav Scott lidt mere munter.

[Deleted]

Mattheus var ikke meget for at diskutere sagen om Aly med Trescott, også fordi at han var mest bange for, at det var noget som den mand ville udnytte, når muligheden endelig var der. "Jeg har det sjovt nok lige modsat." Selv vidste han jo godt, at han ikke var uskyldigheden selv i denne her sag, men noget var han vel nødt til at gøre? Han ville virkelig gerne finde ud af det, men det krævede jo også at hun ville snakke med ham. "Jeg må jo se hvad jeg gør.. Hun er pissed nok på mig over, at jeg søgte til Raquel under fuldmånen," sagde han. Løgn var det ikke.. men han havde været nødt til at gøre, for ellers ville det da først gå galt! "Det løser sig forhåbentlig på et tidspunkt," endte han, mest for at feje den af banen, for det andet ønskede han ikke fortsætte med at snakke om.
Mattheus gled ned på stolen igen. Det var rart at snakke mere roligt, for det andet var da virkelig, virkelig trættende, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt igen i den anden ende. "Jeg ville værdsætte det i hvert fald.. Bare.. til vi finder ud af det," sagde han ærligt. Det frustrerede ham, når han vidste at Aly var glad for manden som han sad overfor. Han nikkede. "I værste tilfælde, så må jeg jo tage til Azkaban," sagde han ærligt, velvidende om, at det ikke var noget som han var særlig begejstret for.. men hvis der ikke var andre.. så måtte han jo. Han nikkede og med et mere naturligt smil på læben. "Hvad med.. at vi bare slår en streg over det hele, og... starter på en frisk?" spurgte han endeligt.

[Trescott Roden]

Scott kunne godt forstå at Aly var sur over at Matt havde søgt til Raquel, havde det været omvendt var Matt nok også blevet sur hvis hun havde søgt til ham i stedet for Matt. "Ja I skal nok finde ud af det." Svarede Scott lidt fladt, ikke fordi han ikke håbede at de ville løse det, for han var nok stadigvæk lidt af den overbevisning at Aly og Matt hørte sammen. Det var mere fordi han havde sagt det så mange mange gange før. For tiden virkede det bare mere som om at deres forhold var krise på krise. Han så ned i bordet og nikkede så. "Jeg skal nok holde mig væk til I løser det." Lovede han og bad inderst inde til at det ikke ville tage dem for lang tid. Scott tænkte lidt over hvad Matt sagde, "Azkaban lyder da ikke som nogen dårlig ide," påpegede han og trak let på skuldrene. At Matt forslog at slå en streg over det hele, som Scott havde forslået tidligere i samtalen, kom bag på ham, men ikke desto mindre var det en kæmpe lettelse. Hvor ville det dog være rart at lægge alt det kaos bag sig og bare blive venner igen. "Jeg synes det lyder som en glimrende ide, næsten som var det et geni der havde sagt det," jokede han lidt og daskede drillende Matt over skulderen.

[Deleted]

Matheus håbede selvfølgelig på at det ville blive nemmere og bedre mellem ham og Aly, for det havde han brug for. Han elskede hende jo.. Det gjorde han virkelig, og han ville bestemt heller ikke lade Trescott rende med hende! Det var nok mere der den lå faktisk. "Det håber jeg," sagde han blot. Livet med hende, ville blive hårdt ellers, og det vidste han jo udmærket godt. Han vendte blikket ned. Azkaban måtte jo blive hans alternativ, hvis han ikke fandt et andet sted ellers. "Tak," sagde han blot. Han ville gerne have Trescott lidt på afstand.. I hvert fald så frem til at han have fået løst de problemer som lå der, for der lå da rigeligt af dem i forvejen, og han hadede det virkelig! Han trak let på skuldrene. Azkaban var et frygteligt sted, og selv personligt havde han ikke meget lyst til at forvandle sig derinde blandt dødsgardister, andre kriminelle og dementorere. "Det bliver mit sidste alternativ.. Det er ikke ligefrem der jeg har lyst til at smide tøjet og hyle for fuldmånen," sagde han ærligt. Bare alene tanken om stedet, var nok til at give ham myrekryp, og han kunne slet ikke have med den tanke at gøre! Ikke i det hele taget! Det efterfølgende dask mod hans skulder, fik ham kun til at smile mere naturligt.. Det var rart.. Rart at komme lidt væk og tænke på andre ting end de gamle uoverensstemmelser. "Naturligvis.. Jeg har jo selv sagt det," påpegede han med et drilsk smil på læben. Han var faktisk umådelig lettet. 

[Trescott Roden]

Scott måtte kvæle et grin over Matts, 'smide tøjet og hyle for fuldmånen' kommentar. "Sorry," mumlede han. Scott forstod godt alvoren i Matts situation, men det havde bare lydt lidt morsomt. Scott rystede let på hovedet over ham. "Ja ja, lad det nu ikke stige dig til hovedet gamle dreng." sagde han morende og kastede et blik mod sit ur. "Hold da op, klokken er blevet mange!" Udbrød han forbavset. "Jeg bliver nok nødt til at smutte Matt, Sam har lavet mad til mig," undskyldte han sig og kom på benene. "Men vi snakkes ved, ikke sandt?" Han ville gerne lige have bekræftet at Matt faktisk mente det han havde sagt. Han svingede kappen over sine skuldre. Han havde lovet Sam at han ville være hjemme til aftensmad, så han måtte hellere overholde det nu hvor han havde brugt tid på at stå og lave den. Med et sidste smil i Mattheus retning, forlod Scott De Tre Koste. Han ville virkelig gerne være blevet, men kunne jo desværre ikke. Han forlod kroen og skyndte sig hjem.


//out

[Deleted]

Mattheus trak let på smilebåndet. Metaforen var måske underholdende, men det var omstændighederne bestemt ikke. Mattheus brød sig slet ikke om at være præget af fuldmånen på den måde.. og miste kontrollen helt og aldeles. "Godt nogen kan more sig på min bekostning," sagde han med en rolig stemme. Han magtede virkelig ikke at skændes mere, og da slet ikke hvis han ellers kunne blive fri for det. Hans blik gled mod hans skikkelse endnu en gang. De kunne more sig og de kunne have det sjovt.. Og det var det som han uden tvivl håbede på at kunne vende tilbage til igen. "... Kaldte du mig lige gammel?" Han skulede let drillende til ham, også selvom smilet falmede.. Skulle han gå? Han sukkede indædt og nikkede så forståeligt. "Det er også helt okay Trescott.. Du må komme godt hjem." Han nikkede i retningen af ham, da han forlod stedet og efterlod ham alene.. Han var lettet ganske vidst, men der var jo stadig ting, som han måtte finde ud af, og han vidste, at det heller ikke ville blive helt nemt. Han valgte selv at forlade stedet, for at søge hjemover. Langt mere lettet end hvad han havde regnet med.

//Out