Post af Deleted den May 3, 2015 15:47:21 GMT 1
Tag: @ashleen
Det var faktisk sjovt, som det hele altid ledte til London, når man skulle diskutere forretning med folk. Det var lidt som om, at uanset hvad, man skulle snakke med en skuespiller-kollega om, så kom det altid til at foregår i London. Ikke at Felix havde så meget imod dette, han kunne skam godt lide London. Men det var nu alligevel lidt spøjst. Måske han skulle begynde at invitere folk til Newcastle i stedet? Der lå hans teater jo alligevel, og han havde indtil videre aldrig været ude for en forhandling, der ikke gik, som den skulle. Så det ville jo egentlig nok bare spare en masse tid, hvis man bare fra starten af inviterede folk derhen i stedet for at skulle på restaurant og alt mulig andet for at gøre et godt indtryk, når man forhandlede. Også selvom mange menneske måske ville mene, at det ikke var rigtig forhandling og forretning, han havde kørende dér. Men så man principielt på det, så var det nu engang det, det var.
Felix gik ind på Caféen, hvor han havde aftalt med Ashleen Norris at mødes for at snakke sagerne igennem. Han havde godt hørt om hende før, men det var da, han pludselig hørte hendes sangstemme en dag, han omgående havde taget kontakt til hende og bedt hende om at mødes til en diskussion. Hun vidste endnu ikke om hvad, men hun havde da sagt ja til det. Han manglede jo trods alt nogle vokaler til reklameshowet for The Newcastle Theatre, og hun passede bare perfekt oveni hans eget hoved. Hvis han var heldig, kunne han måske endda få lokket hende med i det stykke, der skulle afholdes i år 105, hvem vidste? Men det måtte komme på tale senere, for nu sad han egentlig bare på sin stol og afventede hendes ankomst.
Det var faktisk sjovt, som det hele altid ledte til London, når man skulle diskutere forretning med folk. Det var lidt som om, at uanset hvad, man skulle snakke med en skuespiller-kollega om, så kom det altid til at foregår i London. Ikke at Felix havde så meget imod dette, han kunne skam godt lide London. Men det var nu alligevel lidt spøjst. Måske han skulle begynde at invitere folk til Newcastle i stedet? Der lå hans teater jo alligevel, og han havde indtil videre aldrig været ude for en forhandling, der ikke gik, som den skulle. Så det ville jo egentlig nok bare spare en masse tid, hvis man bare fra starten af inviterede folk derhen i stedet for at skulle på restaurant og alt mulig andet for at gøre et godt indtryk, når man forhandlede. Også selvom mange menneske måske ville mene, at det ikke var rigtig forhandling og forretning, han havde kørende dér. Men så man principielt på det, så var det nu engang det, det var.
Felix gik ind på Caféen, hvor han havde aftalt med Ashleen Norris at mødes for at snakke sagerne igennem. Han havde godt hørt om hende før, men det var da, han pludselig hørte hendes sangstemme en dag, han omgående havde taget kontakt til hende og bedt hende om at mødes til en diskussion. Hun vidste endnu ikke om hvad, men hun havde da sagt ja til det. Han manglede jo trods alt nogle vokaler til reklameshowet for The Newcastle Theatre, og hun passede bare perfekt oveni hans eget hoved. Hvis han var heldig, kunne han måske endda få lokket hende med i det stykke, der skulle afholdes i år 105, hvem vidste? Men det måtte komme på tale senere, for nu sad han egentlig bare på sin stol og afventede hendes ankomst.