Post af Deleted den Apr 28, 2015 12:39:06 GMT 1
Tag: Isobel Ebony Conelly
Det havde netop været præmieren på Rocky Horror, og alt var gået, som det skulle. Eller rettere sagt, så var det hele gået fuldkommen op i hat og briller, og der havde været optil flere ændringer grundet improvisation oppe på scenen, og det var jo også sådan, det hele skulle være under dette stykke. Det hele var bare én stor omgang makværk, men hvis man ikke lagde for meget i det og bare sørgede for at more sig, så var det Satme også morsomt. Toast, bobler og ris, der havde fløjet rundt over det hele, og folk, der sad med både aviser og deltagelses-guides over deres hovedet, mens de samtidig var ved at falde om af grin, af det, der skete oppe på scenen. Alt i alt, så havde det sådan set bare været en kæmpe stor succes.
Loke havde netop fået fjernet sin paryk og makeup samt fået skiftet til sit sædvanlige, lidt mere elegante, tøj. Han havde været lyshåret og halv-skaldet oppe på scenen, mens han sprang rundt som en gal, så det var vist synd at sige, at han havde mindet om sig selv. Og med makeuppen på så var det sådan set kun stemmen, man kunne genkende ham ved, hvis man selvfølgelig ikke havde læst programmet og dermed også rollelisten. Men af udseende alene og med afstand, så var det fuldkommen umuligt.
Lige nu var han på vej ud fra skuespillernes udgang fra teatret for at komme hjemad. De boede ikke langt derfra, så der var ingen grund til at transferere. Han gik hen mod hovedindgangen, hvor der endnu stod nogle mennesker tilbage og snakkede om showet. De fleste af de tilbageværende så ud til at have moret sig strålende, mens et par stykker så meget forvirret ud.