Snargaluffstubbe og Stedseblå Baskebuske

[Deleted]

Tilegnet: @matthan

   Ellas albuer var solidt plantet i langbordet på hver sin side af deres lærebog i botanik. Hendes øjne var let sammenknebne, fordi hun koncentrerede sig om ordene, der stod på siderne. Hun havde fået tilladelse af botaniklæreren til at være der efter skole, men med formaninger om, at hun skulle være forsigtig. Der var mange farlige planter i drivhusene, også planter, som man ikke som 4årselev var i stand til at tackle. Heldigvis kendte Ella udmærket sine egne kompetencer, og derfor stod der en enlig snargaluffstub på bordet foran hende, i behørig afstand, så længe hun læste. På trods af de lange, tjørnelignende slyngarme, der voksede ud fra stubben, så den mere eller mindre fredelig ud. Den rørte ikke på sig, så længe man ikke rørte ved den.
   Ella blev færdig med at læse siden ud, og skubbede da bogen fra sig, mens hendes blik faldt på stubben. Hun vidste, at hun kunne gøre det - for hun havde gjort det i en undervisningstime før. Alligevel trak hun vejret dybt, da hun påførte sig beskyttelsesbrillerne og gummebeskytteren for munden, før hun trak de tykke beskyttelseshandsker op over underarmene. Hun pustede tungt ud, og trak planten hen til sig.
   Og så kastede hun sig over den.
   I det øjeblik, hun rørte ved den, vågnede stubben til live og begyndte at slynge omkring med de stikkende arme. Ella undveg en af dem og klemte den fast med sine arme, så den ikke kunne nå hende. I mellemtiden havde en anden slyngarm fået viklet sig godt og grundigt ind i hendes hår, og hun havde fået en skramme på den ene kind.
   "For-den-Stedseblå-Baskebusk-da-også!" stønnede hun igennem gummebeskytteren, der forvrængede hendes stemme meget, og klemte flere af slyngarmene fast. Ella trak vejret hurtigt efter hinanden, da hun fik et pusterum, fordi hun holdt alle armene fast, på nær den, der stadig hev og sled i hendes hår. Med en kraftanstrengelse rykkede hun slyngarmene fra hinanden, så der åbenbarede sig et hul i midten. Hun stak frygtløst sin ene hånd ned gennem hullet for at få fat i frøkapslerne og skar en grimasse, da stubben lukkede sammen om hendes håndled. En grimasse af afsky, ikke så meget af smerte. Ella følte trang til at le overstadigt i et anfald af morbid humor. Det måtte være et syn - hun lå ind over stubben med en slyngarm filtret ind i sit hår og flere slyngarme fanget under sin arm. Andre slyngarme var blevet frie idet, hun havde sluppet sit tag for at stikke hånden ned i kernen, og piskede rundt omkring hende. Men Ella smilede triumferende.

[Deleted]

Endnu en dag fyldt med skoletimer, nye lektier og kedelige lærere var langt om længe ovre. Matthan havde sat sig i Slytherins opholdsstue for at starte på lektierne. Hvis han blev hurtigt færdig med dem, ville han hurtigere få lov til at slå sig løs og lave lige, hvad han havde lyst til. Tanken lød på en eller anden måde befriende, hvilket gjorde Matthan meget mere motiveret end før. Det var også hurtigt han var blevet færdig med sin lektie i Besværgelser, hvilket betød at han gik videre til Botanik, som lå som den næste i bunken. Matthan havde nemlig arrangeret sig et system med at lave lektierne i alfabetisk rækkefølge efter navnet. Det var nok lidt nørdet, men det fungerede fint for Matthan. Han var muligvis også en nørd, men i det mindste havde han charme og passion, hvilket mange af de såkaldte ’nørder’ manglede.

Til Matthans egen forvirring havde han ikke fået noteret sin lektier ned til Botanik, hvilket undrede ham meget. Så kom han dog i tanke om, at den vikar de havde haft i ugens løb slet ikke havde mindet ham om, at de skulle skrive lektien ned. Hvordan kunne man så overhovedet forvente, at han lavede sine lektier i det fag?

Nok om det. Matthan havde hurtigt trukket sin varme Slytherinkappe på og var gået ned langs de skrånede plæner, for at komme hen til drivhuset. Han nærede en stor interesse for Botanik, så selv hvis de betød at han måtte gå hele vejen tilbage fra kælderen og op til drivhusene, gjorde det slet ikke noget. Han kunne få mere viden om de interessante, magiske planter og det gjorde ham i bund og grund meget glad.

Da Matthan så nåede hen til drivhuset, kiggede han nysgerrigt i gennem glasset, da han fik øje på en skikkelse. Det var en pige, som sagde nogle stønnende ord, Matthan ikke helt kunne tyde. Forsigtigt skubbede Matthan skydedøren op og kiggede rundt i drivhuset. Det var ikke meget han fik kigget, da hans opmærksomhed sidst faldt på pigen fra Hufflepuff.

Egentligt orkede han nærmest ikke en af de venlige og godmodige Hufflepufflever lige nu, da han ikke havde lyst til at falde ind i en nærmest endeløs samtale. Dog blev Matthan pludseligt i godt humør over at se, hvor meget besvær denne pige havde med planten. Matthan gik over på den anden side af bordet, rømmede sig, men endte ud med at grine lidt.

”Brug for hjælp?” foreslog han først efter at der var gået lidt tid. Det her var nu meget underholdende.

[Deleted]

   Og Ella asede videre med Snargaluffstubben. Hendes koncentration var udelukket rettet imod den voldelige plante, og derfor lagde hun ikke det mindste mærke til, at hun fik selskab i drivhuset. Først da der var en, som rømmede sig, grinede lidt og sidenhen tiltalte hende, så Ella forvirret op, og hendes blik faldt kort på drengen på den anden side af bordet.
"Åh, hej Matthan," hilste hun mumlende igennem gummebeskytteren og prøvede at mønstre et smil, før hendes blik hurtigt vendte tilbage til stubben, der ikke virkede til at miste energi overhovedet. Hun kendte kun drengen ved navn fordi de var på samme årgang. Nogen egentlig samtale havde hun vidst aldrig rigtigt ført med ham, men de havde da haft timer sammen ind imellem. Ellas blik var beslutsomt, da hun rykkede slyngarmene fra hinanden igen.
   "Jeg tror, jeg har den lige om lidt!" fremmumlede hun til Matthans hjælpsomme tilbud, der faktisk havde overrasket hende lidt - drengen var jo fra Slytherin, så det var bestemt ikke ham, hun havde forventet at få hjælp fra. Snarere havde hun ventet, at han bare ville le hånligt ad hende over hendes anstrengelser. Men der var ikke nogen nem måde at høste frøkapslerne på, selvom det hjalp gevaldigt på det, om der havde været et par hænder mere.
   Med en triumferende lyd trak Ella hånden ud fra hullet. I hånden knugede hun en af de afskyelige, grønne og pulserende frøkapsler, som var på størrelse med en grapefrugt. Den blev kastet hurtigt ned i en lille skål, som hun havde medbragt til formålet, og i næste øjeblik slap hun alle slyngarmene fri og trådte så langt tilbage, det var hende muligt, så længe den sidste slyngarm stadig flåede i hendes hår.
   Ella spyttede med en grimasse gummebeskytteren ud og løftede begge sine behandskede hænder op til håret for at bese den lille katastrofe. Hun fjernede det hår, hun kunne, men var ikke meget bevendt så længe, hun havde de tykke beskyttelseshandsker på, som hun bestemt ikke ville tage af endnu. Hun rynkede panden, og rettede så blikket mod Matthan igen.
   "Kan du .. Vil du måske, øhm, skære den løs?" forhørte hun sig, mens hun holdt godt fast i slyngarmen, for at den ikke skulle rykke mere hår ud af hovedet på hende, end den allerede havde gjort. Ella turde ikke selv forsøge sig med Diffindo, så længe, hun ikke havde det fulde overblik. Hun kunne jo risikere at ramme forkert - ikke at det ville gøre noget, hvis hun kom til at tage en alt for stor tot hår med, for det kunne hun bare selv fikse lidt senere, men hun ville nødig snitte sig selv i huden. Dertil havde hun allerede skrammen på kinden, hvor en dråbe blod nu langsomt gled ned.

[Deleted]

Matthan kiggede bare en smule afventende på denne her Hufflepuffpige, faktisk kunne han ikke engang helt huske hendes navn, men hun kunne åbenbart huske hans. Det var faktisk lidt pinligt, men heller ikke meget, så det var nu ikke engang særligt slemt. Matthan lod hovedet ligge lidt på skrå, imens at han interesseret betragtede hendes kamp mod planten. De ubegavede Hufflepuffer var nu sjove nok at kigge på. Matthan udstødte endnu et lille grin, inden at han endeligt fik taget sig sammen til at gøre noget ved alt det her vold. Ikke fordi at var dårlig til at tage sig sammen og typisk var personen, der lavede overpringshandlinger. Det her var vidst blot fordi, at han kunne.

"Et øjeblik, så skal jeg være der," sagde han med et charmerende smil omkring læberne, inden han drejede rundt en enkel gang og orienterede sig rundt i rummet. Nu vidste han godt, hvordan man brugte en tryllestav til at skære og klippe i ting med, men lige præcis i denne situation fandt han det nu mere logisk at finde en havesaks eller noget lignende, blot i frygt for at skære pigens hår af. Det var langt og hvis hun mindede bare lidt om hans søster (hvilket det virkede som), var hun nok ikke glad for at få klippet noget af hendes hår af. Matthan gik længere væk fra pigen, indtil han kom hen langs glasvæggene, hvor der stod nogle borde langs. Han betragtede hver og et bord nøje, indtil han fandt en stor, gammeldags saks. Matthan skyndte sig at tage fat om den slankere del af saksen og gik hen mod denne pige i et lidt for afslappet tempo. Nok kunne han godt lide at spille helt, men han ville heller ikke virke forhastet og komme til at gøre et eller andet klodset midt i al travlheden.

Matthan gik om på højre side af pigen og begyndte at klippe lidt af grenene af, der derefter faldt sammen en af gangen. Det så alligevel ud til at pigen havde nået sit mål ved denne mission, man ikke burde udføre alene. Matthan ville dog ikke bearbejde hende eller noget. Måske havde hun ingen venner.

"Sådan, nu skulle du helst ikke blive angribet mere en højest nødvendigt," sagde han med en snert af sarkasme, inden han endnu en gang grinede kort. Det var ikke blevet til lange grin endnu, men han havde vel heller ikke rigtigt nogle at grine med.

"Men sig mig lige, du," han stoppede, da det endnu en gang gik op for ham, at han ikke kendte hendes navn. Forhåbentligt ville hun forstå, at han hentydende bad om navnet. "Du burde da ikke at gøre det her alene?"