Savner dig for vildt!

[Deleted]

Et smil passerede Adrielas læber. Det var rent faktisk rart for hende, at høre James rose hende, for hvad hun havde opnået. "Det er det.. Men i dag, vil jeg ikke kunne undvære det for noget. Jeg ville ikke kunne undvære min lille pige," sagde hun med en tydelig stolthed i stemmen. For hende, var det noget, som rent faktisk betød ekstremt meget. Hun lod hovedet søge på sned. Lige nu var det bare rart at nogen også besøgte hende, for at se hvordan hun havde det. Alene det, var mere end hvad hun havde været vant til, siden hendes fader havde tvunget hende ud af landet.
Svagt måtte Adriela trække på skuldrene. Lige nu var det jo svært. Gammel var hun ikke, og det var ikke mange der i forvejen ville have noget med en ung kvinde at gøre, som havde et barn med sig. Kunne de ikke acceptere hendes datter, ville de ikke kunne få hende. Sådan var det bare. "Det kommer nok en dag.. Forhåbentlig. Det ville være rart at have nogen.. Men den lykkestjerne har endnu ikke smilet i min retning," sagde hun med en dæmpet stemme. Naturligvis gjorde det hende trist, men hun kunne jo ikke ligefrem gøre noget ved det, kunne man jo sige.

Det var virkelig svært for Adriela at forstå, at James nu skulle være til.. fyre. Han var hendes ekskæreste, og det var uden tvivl noget som kunne mærkes. Hun vendte blikket ned mod sine hænder. Det var da ikke klamt eller noget i den stil. Ikke i hendes øjne. Det var bare.. underligt! "Dømmer du det ikke lidt hårdt nu, synes du? Altså.. hvis det er dig, James.. så.." Et sted var hun vel endnu bange for at sige noget forkert? Hendes lille datter forstod heldigvis ikke alvoret i dette. "Hvad med at give det tid..?" fortsatte hun med en rolig stemme.

[James Scott Parker]

“Det kan jeg godt forstå Adri. Selvom jeg ikke selv har prøvet det så kan jeg godt forstå du ikke vil undvære det” sagde han med et smil over sine læber da han godt kunne forstå det. Det betød jo også bare at hun havde valgt det helt rigtige i at beholde sit barn i stedet for at få en abort.

”Jeg er sikker på det kommer en dag når en sød fyr kan finde ud af at du er dejlig og Leah blot er en bonus” sagde han med et bestemt nik da han bestemt synes Adri var en skøn tøs. Det var jo også derfor han stadig snakkede med hende selvom de ikke var kærester og han var bestemt glad for at Ryan ikke stod i vejen på den front mere.

”Dømmer det bestemt ikke hårdt Adri. Jeg kan ikke være til fyrer. Det er forkert og så er den bare ikke længere” sagde han med et lille let suk og rystede ganske let på hovedet. ”Tid? Uh ha. Jeg tror 2 år er mere end rigeligt tid” sagde han med en skæv grimasse da han virkelig bare ikke ville være til fyrer. Hele hans forhold med Amedee havde været for at komme væk fra tanken om fyrer. Hele grunden til han var Isadoras boytoy var samme grund. Han ville ikke. Han kunne ikke. Hans far ville ikke bryde sig om det og James kunne bare ikke få sig selv til det selvom han burde finde sig i det.

[Deleted]

Adriela smilede let for sig selv. Leah var virkelig alt for hende, også selvom det var svært til tider. Så stor var hun ikke, og Adriela selv, var jo ikke særlig gammel, kunne man jo sige. "Hun er blevet mit liv siden jeg mistede Ryan," sagde hun ærligt, som hun vendte blikket mod James igen. Denne gang fik den mand bare ikke lov til at bestemme hvorvidt om hun skulle se folk eller ikke, som han havde gjort før.
James havde måske ikke altid været lige sød ved hende, men hun havde været sammen med ham af en grund. "Jeg beder til at den dag kommer engang, men lige nu, tror jeg bare, at folk er skræmt af tanken ved en ung mor.. Du ved alt den snak med at have ødelagt og bortkastet sit liv og alle muligheder.. som folk nu snakker om," sagde hun med et kort træk på skuldrene. Leah rakte armene ud mod hende, hvor hun tog imod hende og satte hende på armen igen.
Svært var det for hende at forestille sig, at han skulle være til mænd. Han var jo hendes eks! Havde hun gjort noget forkert? Hun sukkede dæmpet. "Jeg er bare bange for, at det er begrænset hvad jeg kan gøre.. Altså.. det du kan gøre, er jo at.. lære at leve med det," sagde hun endeligt. Hvad andet kunne hun egentlig råde ham til at gøre?

[James Scott Parker]

“Forstår jeg godt hun er Adri. Hun er skøn. Længere er den ikke” sagde han med et smil over sine læber og nikkede ganske let for sig selv. Hun var helt klart en lille prinsesse og han kunne ikke andet end holde af hende. Det eneste der plagede ham lidt var at hun havde fået barn med sådan en knold til Ryan, men det var næsten ingenting så det gik jo nok. I sidste ende kunne han jo ikke rigtig bestemme hvem hun skulle være sammen med og han ville sådan set heller ikke prøve. Han priste sig bar lykkelig for hun var fuldblod.

”Tror jeg desværre også de er. Det er ikke så godt, men så når det sker så er det også en der mener det. Det er i sidste ende så meget mere værd” sagde han med et smil over sine læber og rakte hende sin prinsesse tilbage. Han kunne godt forstå Leah ikke ville blive hos ham når mor var lige der. Han tog en tår af det glas som Adri havde givet ham. ”Det skal du ikke være. Det var ikke derfor jeg kom søde. Jeg synes bare du skulle vide det om så jeg lære at leve med det eller ej” sagde han med et lille let bestemt nik da det var sådan det var. Han ville helst ikke leve med det og hun skulle bare vide at han nok en dag ville ende med at blive i forhold med en af sit eget køn. ”Jeg kom for at sikre mig du havde det godt og det kan jeg se du har. Jeg lover dig jeg ikke bare sådan glider fra dig igen Adri” sagde han med et varmt smil over sine læber og gav hende et kys på kinden inden han gik mod døren. At Adri havde det godt var bestemt vigtigt for ham.

[Deleted]

At høre James sige, at hendes lille datter var skøn, var uden tvivl en tanke, som faldt i ekstrem god jord hos hende. Leah var uden tvivl også hendes store stolthed, og det var hun heller ikke bange for at erkende for nogen som helst. "Det er hun virkelig," sagde hun med et smil på læben. Hun var uden tvivl rigtig stolt af sin lille datter.

Selvfølgelig ville den lille pige være ved sin mor, men det var også tydeligt, at hun kunne lide James. Et smil passerede hendes læber, som hun vendte blikket mod ham igen. "Må jeg tage den frækhed, at kalde dig for hendes onkel, James?" spurgte hun pludseligt. At tøsen i virkeligheden slet ikke var Ryans, var jo en ting, som hun valgte at holde hemmeligt. Den omgang med Overhovedet på Hogwarts, var ikke hendes mest stolte, men det havde været rart, og hun havde haft brug for det. "Men du har ret.. En dag, så kommer der en, som kan acceptere os begge," sagde hun optimistisk. Hun håbede og bad til at den dag ville komme på et tidspunkt.
At James ville videre, kunne hun da godt fornemme på det hele. "Jeg er glad for at du kiggede forbi, og.. ja, hvis du har brug for det, så ved du jo hvor jeg er," sagde hun roligt, inden hun søgte efter ham ud i gangen. Leah puttede mod hendes skulder. Det var også ved at være tid til hendes lur.

[James Scott Parker]

Han nikkede enigt med hendes ord om at hun var skøn. Han kunne ikke sætte andre ord på og Leah gav ham egentlig lyst til selv at få et barn, men han vidste godt at det næppe ville komme på tale nogensinde. Desuden duede det slet ikke når de snart ville overtage magten. Så havde han ikke tid og desuden ville han gerne gå fra Amedee da han virkelig ikke havde nogen følelser for hende længere.



”Ja det må du gerne. Hvis det gør jeg kommer tæt på hende så må du gerne” sagde han med et smil over sien læber. Han ville dog blive ganske rasende når han fandt ud af det var Lucas’. Han støttede jo ligeså meget op omkring det her fordi han var sikker på det var Ryans og selvom han ikke længere var ven med Ryan så ville han bestemt gerne hjælpe hende med barnet hvis det var Ryans. ”Ja det gør der og den dag vil jeg sikre mig at han ikke er et røvhul” sagde han en anelse bestemt da han bestemt ville sikre hendes fremtid med Leah. Adri skulle ikke have flere røvhuller i sit liv. Det ville han slet ikke tillade.

”Jeg skal nok komme igen Adri. Vær’ du slet ikke bange for det” sagde han med et smil og gav hende et kys på kinden inden han forlod hende og Leah. Han havde andre ting at se til og han ville bestemt besøge hende igen.


//Out//

[Deleted]

Leah var Lucas', også selvom det nu heller ikke ligefrem var en del af hendes liv, som hun havde lyst til at prale med, og særligt, som det stod lige i øjeblikket. Så lang tid, at hun kunne bilde folk det ind, så satte det også hende i et langt bedre lys, og den tanke, kunne hun faktisk godt lide. Det kunne vel også redde Leah på sigt? Og for hende, var det også det vigtigste af det hele.

At hun derimod godt måtte give ham titlen som Leahs onkel, var en fantastisk tanke for hende, og det kunne hun virkelig godt lide! "Det vil betyde meget for hende.. Selv hun, har brug for nogen, at have omkring sig," sagde hun med en rolig stemme. Særligt nu, hvor hun stod med ene ansvar overfor den lille frøken foran hende.
Smilet forblev på Adrielas læber. "Hun er endnu for lille til at tænke på den slags.. heldigvis," sagde hun endeligt, som hun vendte blikket mod den lille pige. Hun elskede hende virkelig mere, end hvad ord kunne beskrive.
James var på vej ud af døren. Selvom det havde været en kort visit, så havde det været vigtigt og betydningsfuldt for hende, og det var hun heller ikke bange for at erkende for ham. "Det ser jeg frem til.. kom godt hjem," sagde hun med et smil, som han forlod stedet. Dertil vendte hun sig om, og søgte tilbage til stuen, med sin glade og dejlige datter.

//Out