So this is... There is not even a name for it!

[James Scott Parker]

“Forstår jeg godt. I sidste ende bør det jo også at være det hele værd. Så betyder det jo at det er det helt rigtige for en. Jeg er virkelig imponeret over det” sagde han med et smil og nikkede let for sig selv. Han vidste godt selv at han normalt ikke var spor rosende i sine ord, men når han mente det. Sådan havde det altid været med ham. Det havde også været sådan før hændelsen med Darcel, men det var endnu mere nu end det havde været før i tiden.

Han nikkede ganske let. ”Jeg kan godt følge dig. Desuden er din datter også til en hver tid mere vigtig. En eller anden dag så lærer fyrerne at din lille prinsesse er super vigtig” sagde han med et smil over sine læber og nikkede let for sig selv. Han kunne godt forstå det var vanskeligt. Selvom han godt selv kunne tænke sig børn på et tidspunkt var han bestemt ikke selv klar til det ansvar der fulgte med og havde han datet Adri havde det bestemt også været et issue. Dog hvis man virkelig var glad for Adri måtte man altså finde sig i at tage hele pakken eller intet. Selv James ville tage sig sammen hvis det havde været ham.

James forstod jo hellere ikke selv han var til fyrer. Han kunne slet ikke døje det. Han ville ikke. Det var imod hans natur. Han var kendt som at være en player når han var en single og hele hans sexliv var smidt op på forsiden da Tyler havde ejet Profettiende om at han gik i seng med Isadora Collins før han var blevet kærester med Amedee for anden gang. Det var så unaturligt for ham at han ikke kunne have tanken om fyrer og havde undertrykt sig selv i lang tid. ”Jeg dømmer det bestemt ikke hårdt. Jeg er opdraget til at være sådan som du kender mig. Ikke være til freaking fyrer” sagde han og vrængede næse over sig selv. Det var virkelig for meget. ”Tid? Jeg har givet det 2 år Isa. Jeg kan stadig ikke vende mig til det. Det er..” sagde han og skær en grimasse igen. Og så fordi han faktisk bare nød at henkaste sig. Han ville ikke. Sikkert også fordi det hele var startet med en voldtægt.

[Isabella Collins]

Hendes kinder blusede en smule op, "Det er okay, jeg tror på dig" sagde hun og lod den ene hånd ae den efterhånden store mave. Det var helt ufatteligt så meget, som hun glædede sig til, at slippe af med maven og få lov til, at holde sine små babyer ordenligt. Hun grinte lavmeldt ved hans ord, "Det er en forfærdelig arbejdsskade. Og hvor ville jeg dog ønske Rachel ikke havde fyret mig.. Det er det jeg mener" sagde hun og slog roligt ud med hænderne, hun havde aldrig været typen som slog vildt omkring med bevægelser.

Isabella lod hovedet tippe en smule til den ene side, og så på James med et bekymret blik, "Det bestemmer man bare ikke altid selv søde, tro mig, jeg kender det alt for godt.." det sidste hun sagde var nok mere en mumlen en det var noget som helst andet. Hun ville da også ønske hun ikke var så glad for Tyler som hun nu engang var, men det var bare ikke noget hun selv kunne styre, selvom hun havde en god idé om, at når først babyerne var kommet til verden, så ville hun glemme alt om Tyler, fordi de ville tage alt hendes tid. Hun grinte lidt med, og kløede sig så lidt i baghovedet, "Ja okay.. Men uanset hvad, så syntes jeg du skal snakke med din kæreste, for det er ikke fair overfor hende," sagde hun og sendte ham et smil.

[James Scott Parker]

”Godt” sagde han med et smil over sine læber og nikkede let for sig selv. ”Tror jeg gerne på det er og jeg er sikker på Rachel har haft sine grunde. Desuden kom det jo frem du var sammen med din chef. Det ville aldrig være ok desværre” sagde han med en ganske let skæv grimasse over sine læber da det virkelig aldrig kunne være en ting han ville lære at forstå. Det var slet ikke ok at være sammen med sin chef selvom han da gerne indrømmede at hvis han kunne have samleje forfremmelse eller bedre forhold ville han bestemt gøre det. Lige nu skulle han bare lyde som om han var bedre. Han forstod dog stadig godt hun ville beholde sine børn.



”Du mener med Tyler?” spurgte han og hævede ganske let sit øjenbryn. Han var godt klar over man ikke selv valgte det, men han ville bare íkke have det. Det var direkte farligt for Darcel at han var glad for ham og det vidste James godt. Han forstod ikke at hun kunne være vild med en som Tyler, men omvendt forstod han jo heller ikke han selv var vild med Darcel så der var måske bare nogle ting man ikke skulle forstå her i livet. ”Ja jeg ved det godt. Jeg skal nok” sagde han med et suk da han vidste hun havde ret. Der var ingen vej udenom og han var nød til det. Han sank da også sit hoved en smule da han godt vidste at han var nød til det og Isabella desværre havde ret.