Møde med en kollega

[Deleted]

Dette emne er tilegnet Raven Andrew Fox

Lowan sukkede let, da han en smule haltende skubbe døren op til sit kontor, for så at træde ind dog vendte han det skilt på døren, som fortalte om han var der eller ej. Så det nu vidste at han var der inde, og at folk udefra var velkommene, hans elskede hunde lå og sov tung, de fik ham til at smile kort før han smuttede ind på sit værelse. Her fandt han noget rener tøj, før han så tog et dejlig bad imens han lod tankerene strømme. Det var rart at være tilbage på sin gamle skole, han havde altid elsket dette sted og da jobbet som pedel stod ledig, slog han hurtigt til. Hans gamle arbejde var sagt op for et år tid siden, efter hans ulykke var dragetæmmer simpelthen for farligt for ham, hans halten kunne koste ham livet så derfor var han stoppet. Lowan havde været udfor en ulykke med en drage, og det havde kostet ham dyrt, for hans venstre ben var skadet så han, nu var dømt til at halte og tage eliksirer imod smerte som benet gav ham ofte, især vis han gik for meget. Men han ville ikke bare droppe at arbejde, så da dette job var ledig sagde han ja, da han intet havde imod at reparere ting og alt hvad jobbet ellers bød. Lowan slukkede vandet, og fik hurtigt tørret sig, før han iførte sig et nyt sæt tøj, som bestod af en hvid langærmet bluse, en brunlig vest og et par grå bukser samt en brun kappe. Da alt var ordnet, fik han lavet sig en kop kaffe, som han roligt bar ind på kontoret og satte sig ved sit skrivebord. Her lænede han sig lidt tilbage i stolen og lagde armene let over kors, imens han skævede hen mod døren og tænkte på om der mon ville ske noget i dag. Lowan var stadig ret ny, det var langt fra alle de ansatte han kendte endnu, og eleverne havde han heller ikke helt styr på endnu. Men der var dog et par elever som ofte kom og besøgte ham, fordi de havde brug for at snakke, selvom han dog ikke var den store snakker. Lowan stammere, noget han aldrig har været stolt af, og noget som han har svært ved at styrer. 

[Deleted]

Raven havde netop færdiggjort dagens sidste undervisningsseance og var egentlig på vej ned på sit kontor, da hun var gået forbi en ustandselig regnsky midt på gangen. Det lod til at være en a de yngre elever der havde prøvet sig med en besværgelse der var gået galt, og selvom hun selv havde forsøgt at for at få den til at tørre ud eller forsvinde, så ville intet af det lykkes.
Derfor havde hun nu kurs mod pedellens kontor. Det var ikke længe siden de havde fået en ny på stedet, som hun endnu ikke havde hilst på, men så igen - ingen af professorene kendte Raven som værende specielt social eller interesseret i sine kollegaer. Hun holdt sig for sig selv, og snakkede højst med et par spøgelser hist og her, primært fordi hun altid frygtede at komme i avisen med rygter om hang til flere yngre mænd, sådan ville hun ikke udstilles igen.
Hun stoppede op foran døren til kontoret og hævede hånden for at banke på døren. Hendes kappe var gjort af grøn og sort, smuk silkestof med kønne broderier. Når de endelig skulle holde sig til den slags beklædning på skolen, kunne det jo ligeså godt se lidt godt ud også.
I stedet på at vente på at han ville åbne op, tog hun i håndtaget og skubbede roligt døren op, for at stikke hovedet ind. Det mørke hår var bundet op i en ret så elegant frisurer der dog ikke lagde skjul på at hun var en lidt stram dame.
"Mr.Balfour. Velkommen til, mit navn er Raven Pierce, jeg underviser i latin," forklarede hun uden at spilde tiden.
"JEg beklager at forstyrre freden, men en af eleverne har fejlet i en besværgelse og er kommet til at lave en konstant regnene sky, der nu har fået halve gangen på 2 sal til at flyde over. Er det noget De ville tage Dem af?" spurgte hun høfligt, og dog med et blik der sagde at han ikke rigtigt havde noget andet valg, for sådan var hun bare.

[Deleted]

Lowan sukkede let, tog en tår af kaffen, imens han efterhånden begyndte at kede sig lidt. Der måtte vel ske noget snart? han hade når der ikke var noget at tage sig til, han følte sig ensom som han sad der i stilhed og stirrede på døren. Han rystede på hoved af sig selv, skammede sig over sig selv. Lowan fandt avisen frem fra sin skuffe, den var ikke ligfrem ny men det gik nok, så havde han i det mindste noget at lave. Han begyndte roligt at læse,bladre side og drak af kaffen en gang i mellem, hans ene hun var vågnet op, og havde bevæget sig hen og lagt sig ved hans fødder hvor den så lå og slappede af, han kunne ikke lade være med at smile kort, de hunde var da skønne og muligvis hans bedste venner, de var der altid for ham og dømte ham ikke. Lowan løftede blikket da der blev banket på døren" Kom ind" lød det højt dog en smule usikkert, han nåde lige at rejse sig fra stolen. Da en kvinde skubbede døren op og trådte ind på hans kontor, Lowan havde set hende før, i spisestuen men havde ikke hilst på hende, så det overraskede ham lidt at hun nu stod her på hans ydmyge kontor, som stadig var en smule rodet fordi han manglede et par møbler. Lowan hævede det en øjnebryn imens han betragtede hende en anelse, han skubbe så stolen væk for så at gå hen imod hende, dog haltede han på det venstre ben, han stoppede op få metre fra hende. Lowan smilede så og rakte en hånd høfligt imod hende"Taaaak Raven, når okaay det errr også ettt spænende faaag" sagde han, hans stemme var varm men han stammede ca. ved vært andet ord, hans accent var fremmede og man kunne ikke helt sætte en finger på hvor den stammede fra med mindre man selv kendte til Australien. Hvis hun tog hans hånd, ville han give den et fast håndtryk og hvis ikke ville han blot stikke den i lommen, for ikke at lade den være i luften. Han sendte et varmt smil" deee forstyrrede ikke, jeg lavede ikke noget" svarede han venligt, dog stadig stammende, før han så kørte en hånd igennem det korte hår "En regnsky ? sikke dog noooget, det må jeg heller få taget mig af" sagde han roligt" de ville vel ikke følge mig der hen? så kan jeg få det ordnet med det saamme, men selvfølgelig vis du har travlt kan jeg sagtens selv finde det" sagde han høfligt. Men det ville nu være hyggeligt med lidt selskab, så kunne han også lære hende lidt bedre at kende, men selvfølgelig vidste han ikke om hun havde travlt, lærene havde jo altid meget at se til og det var ikke meget han så til dem, kun hvis der var problemer eller til måltiderne, hvor han sad ved højbordet aller længst ude. Lowan så afventende på hende, med rolige øjne og rank ryg, dog med det ene knæ lidt bøjet fordi det gjorde ondt, den drageskade var da også kun til besvær. 

[Deleted]

Raven åbnede på hans opfordring, døren lidt mere og trådte helt ind på kontoret, dog stadig med hånden hvilende på håndtaget. Hendes blik gled kortvarigt hen over hundene der lå på gulvet, og gav hende lyst til at flygte den anden vej. Dyr havde aldrig været hendes kop the og da slet ikke køtere, men det ville nok ikke være et godt indledende samtale emne med en helt ny kollega, så hun lod det ligge og rømmede sig så i stedet.
Hendes nøddebrune øjne tog ham igen i betragtning. "Det er ganske interessant ja," svarede hun medgivende. Ellers havde hun jo næppe brugt så mange år på at undervise i det. Hans stammen var hende lidt underlig. Accenten i sig selv ville hun nok havde fundet charmerende, hvis det ikke havde været for hans lidt usikre tale, dog var det heller ikke op til hende at fælde nogen form for dom over ham.
"Det er jeg glad for," hendes tone var en anelse spids, men det var ikke fordi han havde gjort noget forkert, sådan talte hun bare generelt overfor alle, hvilket også var derfor hun var en af de professorer der holdt sig mest for sig selv.
Hun nikkede. Der gik alligevel nogen tid før middagen var klar, og eftersom Hogwarts var et kæmpe sted, så kunne hun kun forestille sig hvor svært det kunne være at finde vej. "Nej jeg har netop afsluttet min undervisningen, så jeg følger Dem glædeligt på vejen. Det er ikke til at finde rundt som ny her alligevel, og de risikerer bare at støde ind i Peeves," svarede hun og himlede med øjnene. Magen til pestilens skulle man sørme lede langt efter. Nej de skulle jo nødig skræmme ham væk fra skolen allerede!

[Deleted]

Lowan sukkede svagt, fik langsomt kontrol over sin stemme igen, for ikke at stamme for meget. Han smilede venligt og betragtede hende let, hun virkede meget fjern og hendes ord var spidse så han vidste ikke helt, om det var hans skyld eller om hun bare snakkede sådan. Hundene løftede kort hoved og så imod hende, men lagde så hoved ned og lukkede øjnende igen, de var opdraget til ikke at overfalde fremmede, da han vidste at mange var bange for hunde. Han nikkede let, kørte en hånd igennem håret igen, imens han så let på hende" det er trods alt min opgave" sagde han nu mere roligt og kun med en svag stammen ved sidste ord. Men langt fra så slemt fra som før, det krævede dog også meget mere af ham, for hans skulle fokusere på hvert et ord, han gik kort haltenende hen til sit skrivebord hvor han snuppede sin stav fra bordet. Så vendte han sig om imod hende og nikkede let" tak, det er jeg glad for" svarede han høfligt med et ægte smil, før han trådte forbi hende" ham har jeg haft glæden af at møde en gang" sagde han med et suk, det spøgelse gav ham bare mere arbejde med alt det rod. Lowan vendte sig om imod hende ude på gangen" skal vi?"spurgte han venligt, og lagde hoved en anelse på skrå. Han havde studeret mange bøger om husholdnings besværgelser og alt hvad han kunne få brug for, i sit job her, for dette job var jo langt fra som at tæmme dragere. Han savnede i ny og næ sit gamle job, men hans halten kunne koste ham livet, så dette her var bedre og det skulle jo nok gå, nu gik han efter snart at finde sig en kvinde for han ville så gerne være far. Dog var de fleste kvinder ikke interesserede i ham, når de opdagede hans hatlen og stammen, skred de for det meste, de gik åbenbart kun efter udsende og fejlfrit sind. Lowan gav dog ikke op, der måtte være en kvinde et sted, som ville elske ham for den han er, han skubbede disse tanker væk, og så afventede imod hende " hvor længe har de så været ansat her?"spurgte han så, blot for at skubbe stilheden væk og for at lære hende lidt bedre at kende. Han stak roligt sine hænder i bukselommerne, imens han tålmodigt ventede på at de skulle gå. 

[Deleted]

Det var sjældent Raven tænkte over den tone hun gjorde brug af overfor andre, både elever og kollegaer. Hun levede et liv hvor hun skubbede folk fra sig, fordi de få, der havde været tæt på hende, havde svigtet i sidste ende. Hendes eksmand var smuttet med sin datter, og hendes efterfølgende kæreste var afgået ved døden ret kort tid efter, og siden hen havde hun fået et rygte for at have hang for sine yngre kollegaer, hvilket bestemt ikke var tilfældet!
"Det er sandt, men der havde ikke været grund til at ulejlige Dem hvis jeg selv havde været i stand til at klare den," påpegede hun og skævede igen kort til hundene, inden hun bakkede mod døren da det lod til at han ville følge hende på vejen. Hun bed sig godt fast i at hans stammen var blevet lidt bedre, men hun kommenterede det ikke.
"Han er en pestilens som vi desværre aldrig slipper helt af med, han har før skræmt pedellerne væk fra skolen," fortalte hun roligt og gjorde tegn til at han skulle følge med. Først gik hun ret hurtigt, men blev ligeså hurtigt mindet om at han var haltende, hvilket tvang hende til at sætte farten lidt ned. Det var en kende irriterende.
Hvordan han var endt på et sted som dette med huslige pligter, forstod hun sig ikke på, umiddelbart virkede han ikke ligefrem som typen på det. Dog spurgte hun ikke ind, men gik med løftet hage ned af gangene for at lede ham hen til det såkaldte gerningssted. Man kunne allerede høre hvordan vandet plaskede da de kom tættere på.
"I snart.. 10 år," svarede hun lidt kortfattet. Det var ikke fordi hun ikke gad at snakke med ham, hun var bare ikke den bedste til den slags.

[Deleted]

Lowan smilede let, sørgede for at vænne skiltet på sin dør, så folk ikke skulle tro at han var der inde. Han havde skam mødt det spøgelse, og han kunne ikke lide ham, men det spøgelse skulle ikke få skovlen under ham. Han vendte sig roligt om imod hende, nikkede ganske let til hende og betragtede hende let, stadig var hendes tone langt fra så varm som hans, men han kendte hende selvfølgelig ikke og det var ikke hans job at bringe sådan emner på banen. Da hun begyndte at gå fulgte han rolig efter hende, dog et stykke bagud da hans ben forbød ham det hurtige tempo, han ville dog godt kunne løbe hvis det blev nødvendigt, men det slap han for da hun satte farten ned. Lowan nåde op ved siden af hende" undskyld min langsomme gang, det er en skade" sagde han lidt stille, da det irriterede ham, at han ikke bare kunne gå normalt, men at han var dømt til at sakke bagud. Han lyttede godt efter " bare rolig, han for ikke ramt på mig, der skal mere til at skræmme mig end et spøgelse " svarede han roligt, og sendte et forsigtig smil, det føltes lidt akavet at snakke med hende, når samtalerene stoppe så bart. Da de nærmede sig kunne han også høre vandet, men kunne også se at gulvet så småt blev vådt, det ville blive lidt af en udfordring men han skulle jo klare det, især nu hvor hun også var her, han så kort imod hende" det er mange år, men fast arbejde er også rart" lød det let" jeg savner stadig mit gamle job en smule" mumlede han let, før de nåde hen til regnbyen. Lowan stirrede på den svævende sorte sky, men smørrede så ærmerne op, hvorefter han trak sin stav og rette den imod skyen, hvorefter han prøvede med den første besværgelse. Der skete dog intet så han sukkede let, før han kastede endnu en, den prale også af så han prøvede en mere, denne gang lykkes det ham at få skyen til at forsvinde. Lowan kiggede nu på det våde gulv og kløede sig let på kinden, før han så kastede en besværgelse som fik vandet til at forsvinde hvorefter han smilede tilfreds. Lowan vendte blikket imod hende, lagde hoved let på skrå imens staven blev lagt væk " hvor fra i verden kommer de så fra?"spurgte han høfligt for at lette den trykkede stemning af stilhed.

[Deleted]

Peeves var grunden til at mange før ham, havde bukket under for presset. Heldigvis så man ofte Den Blodrøde Baron i nærheden til at holde ham lidt på plads, i hvert fald hvor hun færdedes, hvilket jo primært var omkring Slytherin kollegiet og gangene rundt omkring. Hun vendte hovedet en anelse og så ned på hans haltende gang. Egentlig havde det slet ikke været hendes mening at kommentere det, men nysgerrigheden prikkede nu alligevel lidt til hende. "En skade? Hvor har De fået den fra, hvis man må spørge?" spurgte hun roligt, og fortsatte ned af gangen til man kunne høre smaskende lyde under deres skridt.
Vandet løb ned af gangen og reflekterede det smukke loft. Regnskyen var der stadig, og stod mere eller mindre ned i stænger, det var næsten blevet værre siden hun havde forladt den, hvilket fik hende til at rynke lidt undrende på panden. "Nej det ville også være ærgerligt," kommenterede hun en kende åndsfraværende og stoppede tæt på væggen, mens han tog sig af problemerne. "Det er det," medgav hun blot. Sandt at sige så var hun nok begyndt at kede sig lidt ved alt den undervisning, hun havde aldrig brudt sig meget om børn, og tingene forandrede sig. Hun var ved at komme op i alderen og hvad havde hun opnået? "Hvad plejede de at lave?" spurgte hun lidt påtvunget og fugtede sine læber med et let strejf fra tungespidsen. Det måtte have været noget temmelig voldsomt med den skade han havde pådraget sig og som havde ændret hans gang. Det var næsten lettende at se ham få styr på skyen og på alt det omkringliggende vand. "Mig? Jeg er Britte," svarede hun ærligt. Det kunne godt høres på hendes accent.

[Deleted]

Peeves var slem, han kunne bedre lige Gryffindors spøgelse, for han var en flink mand og kom ofte for bare at snakke med Lowan. Det ville sige at Sir Nicholas, snakkede om en masse ting, imens han blot lyttede og stillede spørgmål, det var altid hyggeligt når han kom på besøg som han ofte gjorde. Lowan sukkede lydløst, før han vendte hoved imod hende, da hun spurgte ind til hans skade, han kløede sig let på kinden " det skete for 1 år siden, jeg blev angrebet af en ung drage, som gik i panik hvorefter den angreb mit ben som var tættest på den." sagde han roligt" den bragte mig dog til hjælp, efter jeg besvimede" tilføj han let, som for at forsvare kræet, det havde været en af de drager han havde op fostret, fordi moderen var død, dragen var faktisk utrolig tam og havde kun angrebet fordi den gik i panik da en af hans hunde kom for tæt på. Dragen var desværre forsvundet efter den grusomme hændelse, som havde kostet ham blod og meget smerte, men han berede den ikke spor, da den blot havde fulgt sit instinkt. Lowan var nu glad nok for, at regnen samt vandet nu var væk for det fortalte, at han kunne klare sådan opgaver, selvom det ikke var det han havde studeret. Han lænede sig let op ad væggen, på modsat side så han bedre kunne se hende, hans arme blev roligt lagt over kors og et roligt smil hvilede på hans læbe. Roligt nikkede han til hendes ord, selv kunne han ikke finde ud af at undervise, han ville være for nervøs, og bange for at folk ville grine bag hans ryg på grund af hans stammen. Men ind til videre havde han ikke oplevet det, det så dog ud til at de ældre piger fandt ham lækker, for de rødmede ofte når han gik forbi, eller fnisede akavet, det var nu ret sødt men han var gift og elskede sin kone højt. Lowan lagde hoved let på skrå" dragetæmmer" sagde han roligt" jeg er uddannet dragetæmmer og har arbejde med dem, siden jeg stoppede her på skolen som ung" sagde han let" det er nogle fascinerende væsner, meget ædle og smukke" tilføj han, med en stemme som var fyldt med passion. Dragere var det dyr han var knyttet mest til, udover dem var der selvfølgelighans hunde, samt vombat som var det dyr hans patronus havde taget form som, samt at der var et hår af dette dyr i hans stav. Lowan så let på hende" britte? så er de vel opvokset i England?"spurgte han let, med et hævet øjenbryn " jeg er fra Australien" tilføj han let. Han så kort imod sit armbåndsur" det ser ud til, at der snart er mad, vil de følges med ned til storsalen? ellers smutter jeg bare selv" sagde han spørgeren.  

[Deleted]

Raven havde sit helt eget spøgelse at trives med - Theo den mand hun før hans død havde datet, hvilket mange ville mene var underligt, men hans selskab var stadig ligeså godt, og på mange områder savnede hun ham faktisk. Tanken forsvandt dig hurtigt igen, for at hun igen kunne rette den fulde opmærksomhed mod skolens nye pedel. "Åh det er jeg ked af at høre. Jeg går ud fr aat du i så fald, plejede at arbejde med drager?" spurgte hun en kende retorisk. Med mindre han var et af de tåbelige mennesker der holdt den slags som kæledyr, dem fandtes der jo desværre også en hel del af.
Nu hvor vandet var forsvundet og skyen var det samme, så kunne eleverne frit færdes igen. Det ville blive dejligt efter middagen, det andet havde givet en frygtelig masse snavs at rydde op! Som han bekræftede hendes teori om at han arbejdede med drager, nikkede hun blot. "Det er også et interessant job. Der er i hvert fald et ret stort spring fra det og så til at gå rundt og fjerne magiske regnbyer på skolen," kommenterede hun og rettede sig lidt op, som tegn til at hun ville videre.
"Det er jeg ja," svarede hun ærligt og samlede høfligt hænderne foran sig. "Det er lang vejs fra. Hvordan havnede du her i Storbritannien?" spurgte hun en kende nysgerrig og gjorde tegn til at han bare skulle følge hende, hun skulle jo alligevel ned til middagen.