Highfive

[Lionell N. Pacin]

@skylynnowena

Lionell maste sig igennem mylderet af elever med en sandwich i hånden, som han tog en stor bid af. Han havde lige fået fri, og han kunne ikke vente helt til aftensmad med at få nogen indenbords, derfor havde han gemt en sandwich fra frokosten i sin taske, hvilket han priste sig lykkelig for, som hans spiste sandwichen. Tom mave var, noget, han hadede, meget, og han elskede mad.
"Hov, sorry." Mumlede han, da har nær havde skubbet en lyshåret pige omkuld. Han prøvede, at få øje på Skylynn, hans bedsteveninde, men der var bare så ekstremt mange mennesker, det var faktisk ret irriterende. Hans utålmodighed var elendig, det vidste alle, der kendte ham bare lidt, og han gad ikke rende rundt og lede efter Skylynn hele dagen. Han tog endnu en bid af sin sandwich, da han gennem de mange elever fik øje på den velkendte skikkelse. En anelse klodset maste han sig frem, mens han spiste sin sandwich - enten så det komisk ud, eller også lignede han en herre dum idiot, men det tænkte han ikke specielt over. Han havde aldrig været typen, der tænkte særlig meget, nej, han lod sine instinkter, styrer ham, og det var ikke altid lige godt. Altså, han fik en skideballe af sin mor, hver gang han kom hjem i ferierne, fordi han fik skrabbet så mange eftersidninger sammen, men han kunne ikke lide at kede sig. Det gjorde han i timerne, så han havde bare sørget for lidt sjov.. Professorer er bare så dramatiske.. "Hey Sky!" Han nåede endelig frem til sin veninde og tog endnu en bid af sandwichen, der var blevet betydelige mindre. "Ved du hvad? Jeg var ved at dø af kedsomhed i Magiens Historie, sådan bogstavelig talt!" Hans ord var lidt utydelig pga. maden i hans mund, men det lagde han ikke mærke til selv. "Eller også var jeg bare ved at falde i søvn." Han trak på skuldrene, det kunne han ikke helt huske, men det var det samme.

[Deleted]

Skylynn gik irriteret på gangen med sin skoletaske foran sig, mens hun forsøgte at lukke den. Den var alt for lille og det irriterede hende grænseløst at den idiotiske taske ikke kunne lukkes. Hun havde lige afsluttet timen i Magiens Historie, derfor var hun også næsten løbet ud at klassen ved lektionens afslutning. Hun skulle bare væk fra den dumme og røvsyge time. Derfor var hun også bare smuttet uden at have ventet på hendes bedste ven, Lionell. Derfor stod hun egentlig også bare og spejdede efter ham, midt på gangen og da hun så den genkendelige skikkelse brød et stor smil frem på hendes læber. "Hey Lio!" sagde hun glad og slog ham så hårdt hun kunne, på hans skulder. Selvom hun var klar over at hun ikke kunne slå så hårdt. "HAHA! Du lignede seriøst en der havde drukket for mange ingefærøl, sådan som du sad og vippede med hovedet." sagde Skylynn med et grin og vidste udmærket godt at sådan så man ud, når man var ved at falde i søvn. "Bemærkede du overhovedet de papirkugler jeg kastede på dig?" spurgte hun drillende og svag sin, endelig, lukket taske om på ryggen. En smule misundelig så hun da den sandwich Lionell havde i hånden. Gud hvor var hun sulten, nu når hun tænkte over det.

[Lionell N. Pacin]

Lionell skimtede lidt ned til sandwich, der var skrumpet, betydeligt, hvilket han ikke fandt specielt fedt. Nu han tænkte over det, burde han have taget mere end én ved frokost bordet.. Faktisk synes han, at det var totalt unfair, at man ikke måtte spise i timerne - hvad var det, der lige gjorde, at professorerne ikke ville have det? Han havde før overvejet at rende til Elevrådet med forslaget, at man skulle få lov at spise i timerne, men havde alligevel været fornuftig nok til at lade være. Professorer var simpelthen bare for stædige, irriterende nok.
Da Skylynn slog ham, kunne han ikke lade være med at grine flabet. "Du er så svag, Sky." Det havde da gjort lidt ondt, men ikke specielt, og han var desuden vandt til Skylynns "pufferi", som han foretrak at kalde dét. "Jamen det var bare så keeedeligt." Beklagede han sig, dog med et muntert smil på læberne. "Seriøst, hvorfor skal vi have om Romeo Gåde, når vi allerede ved alt om ham?" Fortsatte han og rystede på hovedet, så en lille tot af hans lyse hår røg ned i panden på ham. Hvis en forbi passerende havde hørt ham, ville de nok komme frem til den konklusion, at han var en idiot til Magiens Historie, og det, var ikke helt forkert; det var han! Han puttede det sidste sandwich i munden og var ved at spytte det ud igen i et grin, da han hørte Skylynns ord. "Kastede du papir på mig?" Det havde han overhovedet ikke lagt mærke til.. Han måtte seriøst have været døsig.
"Hvis vi ikke havde haft Diamaqima, så havde jeg sgu pjækket." Fastlog han med et smørret grin. Selvom U.G.L'erne lå lige om hjørnet, pjækkede han stadig fra en del timer, bare ikke fra Magiens Historie, for han fandt faktisk Diamaqima ret uhyggelig.. Han var vant til eftersidninger, men tanken om at sidde på Diamagimas kontor, var alligevel for skræmmende for ham, selvom han var Gryffindor-elev og alt det shit.