Something there

[Deleted]

Dette emne er tilegnet @jenna 

Miles sukkede tungt, som han langsomt tog et trin af gangen, imens en dråbe sved løb ned fra hans pande. Det havde været en lang dag, med kedelige timer og så en hård omgang quidditch, hvor han endnu engang råbte højt, fordi holdet stadig ikke helt havde accepteret at Miles var lederen, indtil Evan igen var klar. Han havde ikke engang orket at skifte tøj, da han begav sig op imod ugleriet for at sende en ugle hjem, om at han ville blive på skolen i weekenden, og desuden havde hans søster sagt hun gerne ville snakke med ham.  Miles havde ikke helt fanget hvad de skulle snakke om, men han havde sagt de kunne mødes i tårnet efter træning, og så havde han desuden også en smule brug for at være alene bare kort tid. Der skete så mange ting her for tiden, lektierne voksede, kærligheden var besværlig og så presse han sig selv til det yderste i quidditch træningne. Så der var en logisk grund, til at han var så træt, man kunne se det på hans øjne for der var tydelige rander at se og hans hår var uglet, som det ellers aldrig var. Han havde da også fået sendt et nervøst blik imod sig, fra en af lærene da han unde en time var gået kold, og faldet i søvn med hoved nede i bogen på bordet, læren havde sendt ham til hospitals fløjen. Der havde han fået af vide, at han skulle tage den med ro de næste par dage og at han havde udviklet en mild form for stress, som gjorde ham så træt og irertabel. Miles nåede endelig hele vejen op ad trappen, fandt sin ugle og fik den sendt afsted med brevet til sin far, før han gik ud og sank sammen på øverste trappetrin lige udenfor tårnet. Han lukkede øjnende og lod hoved hvile imod sine arme som han lage ovenpå knæene. Han sukkede tungt og prøvede at tømme sit sind for tanker, da sygeplejeske havde rådet ham til det, hun havde også sagt at han ikke burde træne, men han kunne ikke svigt sit hold, og det var jo desuden det han skulle arbejde med når han blev færdig med skolen.  



Dagens tøj

[Deleted]

Jenna havde i småløb bevæget sig op mod ugleriet, da hun havde fået afvide hvis hun skulle fortælle miles noget. Hvor ingen andre lyttet var det der. Da hun havde nærmet sig det en del kunne hun mærke at hendes krop, næsten frøs til is. Hun var begyndt at blive ret så nervøs, da hun ville fortælle miles.
At hun ikke kom med hvem til hans far mere, samt at hun ville flytte hjem til Lupus og alt det der var sket. Hun rettet kort i sit hår der stadig var letter fugtigt efter en omgang quidditch træning. Hun havde tilladt sig selv, et hurtigt bad og noget rent tøj, før hun med artiklen hun lige så godt kunne sende i lommen.
Hun var blevet ret så overasket over at miles havde ænret sig lidt, hun havde også godt lagt mærke til randerne han havde under øjene. Lige pludselig følte hun sig meget ældre end de 13, men hun følte også at hun måtte tage og hjælpe Miles lidt.
Hun havde efter hånden gået lidt i sine egne tanker da hun kigget op mod indgangen til ugleriet. Hvor hun genkendte personen der sad som til at være miles. Hun uden at tænke over at hun for kort tid siden havde slået anklen, begyndte hun at sætte i løb hen til tårnet og op. Da hun nået op valgte hun at sætte sig på det øverste, trappetrin hvor hun sad og kigget på miles. Hendes hænder var begyndt at rette hans hår.

"Miles hvad sker der for dig? hvorfor er du blevet sådan?" Hun var blevet nød til at tage et andet emne end hun havde regnet med op. Alligevel mente hun at det emne alligevel virket meget mere vigtigt nu, end det hun rigtigt ville ha snakket med miles om. hun sad bare og kigget på ham, mens hun rettet på hans hår. Da hun efterhånden ikke vidste hvad hun skulle sige, men hun var også den eneste i familien han kunne snakke med, men de var på Hogwarts. Det var nok også derfor hun hurtigt ville hjælpe miles, da hun ikke kunne lide at se ham sådan.
Det var også grunden til at hun nu var bange, for om hun skulle fortælle mis at de så ikke var helt søskende mere. Det var ikke noget som hun selv, var glad for men hun ville også snakke med miles om hun skulle blive boene hos hans far. sammen med ham, eller bare flytte hjem til sin egen far, hun ville ikke gøre det sværer for miles, det var også grunden til at hun ville snakke med ham om det.

[Deleted]

Miles sukkede tungt, tog en dyb indånding og pustede ud igen, imens han lige nu tænkte på hvor rart det blev når han skulle stoppe her. At kunne flytte hjemmefra og begynde træning til, at komme på et af de store quidditch hold, men desvære skal man være fyldt 18 år for ellers var han stoppet på skolen for længst, så det første år efter skolen ville han nok også gerne rejse i, opleve verden på egen hånd. Han slog blikket op, da han hørte fodtrin og hans søster var på vej, han ville aller helst bare være alene lige nu men han havde lovet det. Hun ville fortælle ham noget og han kunne ikke helt gætte på hvad det var, men forventede det værste så som at nogle var efter hende. Miles rystede kort på hoved * tag dig sammen* tænkte han, og satte en lidt frisker facade op, han var den ældste og her på det sidse var han blevet mere voksen, ikke længere så frisk på ballade men holdt sig mere for sig selv og fokuserede på lektier og træning istedet for vennerne. Han havde mere brug for at være sig selv, var også begyndt at træne sin krop mere og havde fået flere muskler samtidig med han fokuserede på sin kost, istedet for bare at spise løs. Valgt han nu grønsager og masser af kød, samt æg, dog så hans krop lidt hærget ud på grund af stress, men det var der intet at gøre ved. Han sendte hende et smil, da hun satte sig bag ham, dog rykkede han sig så hun ikke kunne røre hans hår, hun burde vide at han hade det. Han fnøs let, trak på skulderen og så op på hende " ikke noget, det går fint" svarede han, en smule afvigende " og desuden aftalte vi at mødes, for at du skulle fortælle noget og ikke snakke om mig" sagde han roligt og sendte et skævt smil, som dog ikke nåde hans øjne. Han lod sig læne op ad tårnets mur, så han nu bedre kunne kigge på hende, med et lidt hævet øjenbryn " så hvad ville du?" spurgte han nysgerrig og for at skifte emne. Hun behøvede ikke bekymre sig om ham, han kunne klare sig selv og ja han var som sagt vokset en del og ønskede egnelig blot at flytte hjemmefra snart, men det blev først når han stoppede her. Så kunne hans far også få lidt mere fred der hjemme, så var der kun hans søster at han skulle tage sig af. 

[Deleted]

Jenna sad lidt og kigget på dem. "Miles det sorger mig at se dig sådan her, når du har det sådan her tror jeg ikke du vil tae det jeg vil sige særligt godt" Hendes smil, var ikke til at finde. Samt at hun havde en lille tåre i øjenkrogen som hun fjernet. Det var ikke normalt for hende at være kold, det var en af de ting hun var begyndt at blive. Eftersom at hun var vokset meget personligt, selv om hun stadig kun lignede en 13 Årig pige, følte hun sig en del år ældre.

" Miles tag dig sammen, jeg ved godt at quidditch betyder alt for dig. Vær nu sød ikke at ødelægge din krop" Hun sagde det inden hun rejste sig op og gik ind for hurtigt at få sendt artiklen afsted. inden hun gik ud igen, hvor hun hørte hvad Miles sagde. "Du vil sikkert bar blive urolig hvis jeg fortalte hvad der er sket, og jeg vil ikke ødelægge vores forhold. Slet ikke når du virker til ikke at have det særlig godt." Hun prøvet at fange hans blik, hendes blik var sorget.
Hun havde trods alt også ændret sig meget på det seneste tid, hun var begyndt at sove mindre. Da hun bekymret sig for hendes bror, mens hun selv brugte makeup på at fjerne de mørkerander. Til hendes held og glæde regnet det ikke, for så ville hun helt sikkert blive afsløret ret så hurtigt.