Everyday Raining

[Deleted]

Jophiel smilede tilbage til hende. "Næsten," det genkendelige skæve smil trådte frem på hans læber. Hun var da også en helt irriterende smuk ung kvinde. Han burde ikke se på hende på den måde, men nu var det jo ham så han havde lidt svært bed ikke at se hende på den måde.
Samtalen omkring huset i Grækenland var sådan set reel nok. Han havde et lille meget specielt hus. Han elskede det hus, skønt det var meget specielt. "Jamen det må vi så finde ud af, hvis du opfører dig pænt," han sendte hende et snedigt blik, inden han sænkede sig ned og kyssede hende igen.

Det var lidt pudsigt med Calista, rødhåret piger var normalt slet ikke hans fortrukne, mest fordi han vidste at de for det meste havde et ret stort temperament med sig, men med Calista var det ikke noget problem for ham. Faktisk fandt han modspillet ufattelig underholdnede og nu hvor de lå her, kunne han ikke tænke på nogen anden han hellere ville ligge og kysse på.
Da hendes hånd søgte under hans skjorte måtte han kortvarrigt bryde kysset med et mildt suk. Han fangede hendes læber på ny og tog mere fat omkring bagdelen på hende, lod så hånden glide lidt op af baglåret for at finde tilbage igen. Problemet var nok at hendes berøringer begyndte at sende den faretruende varme igennem ham. Desperat forsøgte han at tænke på noget andet for ikke at ende med at skabe en meget akavet situation for dem begge.
Banken på døren fik ham dog til at trække sig som havde hun givet ham stød. Han mumlede et par gloser under sin lidt forpustede vejrtrækning som han rettede sig op og forsøgte at se helt normal ud skønt hans kinder blussede ganske svagt. "Ja, Mrs. Evergreen jeg er herinde." Svarede han og himlede med øjnene irriteret over at blive afbrudt.

[Calista Harriet Evergreen]

Stemningen havde ændret sig betragteligt. Hun havde allerede glemt hvad hun var irriteret over, måske det bare var en healende effekt hans kys havde, og hans varme hånd. Hendes hjerte slog spændte slag mens hun lå der under ham og forsøgte at koncentrere sig om at have en samtale, men hendes blik drev hele tiden ned på hans læber, i overvejelse om at kysse ham. "Jeg opfører mig da altid fint," argumenterede hun med et lille grin og strøg et par diskrete fingre mod hans nøgne hud.

Varmen fra hans hånd fik hende til at sitre. Der var ikke noget akavet eller pinligt i det, men hun tænkte heller ikke et sekund på at hans krop kunne reagere lidt mere.. synligt end hendes egen. Blidt masserede hun hans læber med sine, det var nok lidt en fantasi der endelig gik i opfyldelse, og lysten til at følge det til dørs kun blev større... desværre blev den også afbrudt.
Calista skjulte ikke hvor irriteret hun var med sit dramatiske suk og rul med øjnene. Hvor var det typisk! "Hvor er det typisk hende!" mumlede hun og kravlede utilfredst op i sengen. Godt nok var det uglede hår lidt afslørende, men det ville hendes mor næppe bide sig fast i. "En eller anden dag.." hun rystede på hovedet og lukkede øjnene for at se lidt skidt tilpas ud.

[Deleted]

Jophiel hævede et bryn af hende der tydeligt understregede det modsatte. Calista var virkelig ikke ligefrem uskyldigheden selv, selvom hun godt kunne se sådan ud. Ung og smuk og så havde hun bare et uskyldigt træk over sig, selv når hun prøvede at være pervers. "Vel gør du ej." pointerede han og fangede hendes læber på ny da fristelsen blev for stor.
Han sukkede mildt i kysset som hendes fingre gled over hans hud og han måtte igen modstå fristelsen til at sætte sig op i sengen og trække sin bluse af bare for at mærke hendes fingre kærtegne hver enkelt lille del af hans overkrop.

Han kunne mærke hvordan den milde dunken i underlivet, begyndte at blive en ende mere faretruende, men for pokker hvor var det svært at tænke på noget andet når de lå på denne måde og siden hvornår var hun blevet så god til at kysse? Deres læber arbejede mod hinanden og han kunne lige så tydeligt mærke hvordan resten af verden omkring dem var begyndt at sive ud, som fandtes den slet ikke.
Jophiel hadede den påmindelse der dukkede op i form af Calistas mor. Nu havde det hele været perfekt, men hun skulle bare ødelægge det. Han skævede lidt til Calista der så ud til at være mindst lige så irriteret og frustreret som han var. Jophiel prøvede desperat at rette lidt på skjorten der havde fået lidt mistænkelige krøller og få kontrol over de let blusende kinder.

[Calista Harriet Evergreen]

Mange blev lidt overrasket over hvor rap hun var i replikken, og hvor pervers hun kunne være. Det værste var at hun aldrig blev flov over det. Sygeplejerskerne på Mongus hadede at have hende der, fordi hun elskede at provokerer dem, men Jophiel kunne holde til det - Heldigvis. Hun lagde sig utilfredst på sengen og kastede et lidt dramatisk blik på hans krop. Så tæt på, og så ødelagde hendes forbandede mor det!
"Jeg elsker hendes timing," mumlede hun og lignede en lidt en slange der lå og ventede på at få lov til at æde hendes mor.

Uden videre advarsel braste hendes mor ind og stilte sig i døren. Hun glanede kun kort over Calista før hun lænede sig op af dørkarmen med sit mest forførende smil. "I var så stille. Jeg ville blot sikre mig at alt var okay," sagde hun med en grim form for uskyld. Caliste rømmede sig lidt og gjorde sit bedste for at se skidt ud. "Jeg fik det lidt dårligt. Det er vidst bedst at Jophiel bliver lidt," hun så hen på ham med et lidt sigende blik og håbede lidt på at han fangede den.
Det ændrede dog ikke på den forfærdelige lyst til at prøve sig med en utilgivelig forbandelse!

[Deleted]

Jophiel brød sig bestemt heller ikke om at blive afbrudt. Ikke at han regnede med at de skulle have hed elskov i endes mors hus, men han kunne da godt have brugt lidt mere kæleri. Han nåede ikke at svare på Calistas ord før hendes mor kom brasende ind. Jophiel som lidt panisk fik rettet sin bluse ud, lod de blå øjne og det velkendte drengede smil blive rettet mod moderen.
Han opfangede hurtigt Calis fiskeri. "Jah..hun fik det skidt så jeg tænkte at jeg ville holde øje med hende til hun falder i søvn." Sammentyggede han uden at kigge på den rødhåret pige i sengen. Det skulle jo helst ikke virke for mistænkeligt.

Hele denne situation var så frustrerende for det første fordi han havde en lumsk fornemmelse af at kvinden i døren forsøgte at flirte med ham, og for det andet fordi han virkelig bare gerne ville være alene med Calista. Det der frustrerede ham endnu mere, var at fornuften var begyndt at vende tilbage med ting som, "hvad pokker laver jeg?" "Jeg kan miste mit job." "Hun er alt for ung" og så videre. Ikke noget han ligefrem havde lyst til at lytte til, men han kunne ikke rigtigt lade være.
Han hadede det, han hadede hendes mor for at have ødelagt deres øjeblik og alligevel sad han her og smilede til hende som intet var galt.

[Calista Harriet Evergreen]

Calista frygtede lidt at hendes ildrøde kinder ville afsløre dem, men ud over det, var intet spor mistænkeligt. Hun trak dynen op over sig og sendte sin mor et lidt beklagende blik, selvom hun i sit hoved sendte eder og forbandelser efter hende, af meget grim art! "Alt er okay mor. Jophiel her sidder ved mig lidt, så du kan bare gå i seng eller karbad eller sådan noget," forsøgte hun og håbede inderligt at hendes mor ville gøre det uden at stille spørgsmål.
"Åh ja selvfølgelig. Jeg har noget jeg gerne vil have dig til at kigge på Jophiel, så gider du at komme når du har tid?" spurgte hun med et glimt i øjet, der vidnede om at det nok bare var en dårlig undskyldning for at tage hans tid.

"Sov godt kære Husk at flette dit hår, det er så fladt og kedeligt," kommenterede hun hvorefter hun lukkede døren. Calista lignede en der var på randen til at eksplodere. "Fladt og kedeligt? Hun kan fandme selv være flad og kedelig," mumlede hun hidsigt og glemte for et øjeblik at Jophiel stadig var der. Det var irriterende og vammelt at se på hvor hårdt hendes mor prøvede! "Og du undrede dig over hvorfor jeg altid var ved at gå amok når jeg blev hentet?" hun sendte ham et sigende blik og håbede på, at han nu forstod hvorfor.

[Deleted]

Han nikkede med overdriven entusiasme da Calista forklarede hendes mor om situationen. Han måtte under samme lejlighed erfare at den unge pige var uhyggelig god til at lyve hvilket han nok burde skrive sig bag øret. ”Ja jeg tænker lige at blive lidt for at sikre mig hun er okay.” Tilføjede han for at gøre løgnen mere troværdig skønt det i grunden nok var ganske unødvendigt. Hendes mors spørgsmål gav ham indrømmet lidt bange anelser og alligevel tog han sig selv i at nikke. ”Jeg skal nok lige komme forbi når jeg er færdig her.” Han sendte hende et af de charmerende smil han ikke engang tænkte over når han brugte fordi det bare faldt ham så naturligt.

Som hun forlod værelset åndede han lettet op og kiggede tilbage på Calista. ”Det var ubehagelig tæt på,” indrømmede han med et farligt glimt i øjet og et lidt for morende smil på læben. Det var ingen hemmelighed at han elskede spændingen. Lidt som i trance lod han en hånd løbe gennem hendes flammerøde hår. ”Jeg håber du er klar over at det jeg sagde tidligere med at flette hinandens hår kun var noget jeg fyrede af for at få dig til at tage mig med herhjem…hvilket jeg faktisk næsten lidt fortryder nu…din mor er en…speciel kvinde.” Han skar en mild grimasse og så ned på hende som han lod hånden glide over hendes kind inden han lænede sig frem for at placerer et kys på hendes pande. ”Måske du skulle få noget søvn?” Forslog han uden egentlig selv at bifalde tanken, men det var bare lidt som om at deres øjeblik var røget lidt i vasken nu.

[Calista Harriet Evergreen]

Efter at have levet i det her miljø i 20 år, så blev man helt automatisk mester til at lyve. Sørgerligt men sandt. Hendes mor lod heller ikke til at opfatte hvor usandt det var. Hun måtte bide sig selv hårdt i tungen for ikke at grine af Jophiel. Hendes mor havde virkelig kastet sin kærlighed på ham, og det generede hende lidt, men samtidig så var det lidt sjovt at se hvor meget han væmmedes ved det. "Du får ikke lov til at slippe, det ved du godt ikke?" sagde hun lidt drillende og lænede hovedet mod den hånd der gled igennem hendes røde hår.

"Det var ret tæt på. Var jeg den eneste der tændte lidt på det?" spurgte hun med et lille glimt i øjet. Nu var hun jo ikke kendt for at lægge fingre i mellem, heller ikke når det kom til den slags. Det havde jo givet et lille sug i maven der havde fået hende til at føle sig ret levende. "Synes du virkelig? Den første fyr jeg nogensinde havde med hjemme, endte i hendes seng. Hun er vammel," mumlede hun og sukkede. "Og hun er kun rig fordi min stedfar døde," tilføjede hun og kunne stadig ikke helt skjule hvor bizart hun selv synes det var. Hans lille kys på panden var slet ikke godt nok nu. Lidt bestemt greb hun ud efter hans skjorte og trak sig selv op, for at give ham et rigtigt kys. "Det burde jeg," medgav hun og smilede lidt for sig selv, stadig med fingrene lukket omkring hans skjorte.

[Deleted]

Jophiel havde en virkelig dårlig fornemmelse omkring alt dette her, hendes mor virkede alt for ivrig efter at have ham på enehånd end han brød sig om. Han ignorerede Calistas kommentar og smilede blor høfligt til hendes mor.
Havde det ikke været med chancen for at blive smidt ud eller få en klage på halsen havde han nok kommenteret at han bestemt ikke var til desperate ældre damer, han havde trods alt smag...for det meste. Naturligvis kunne en betydelig mængde alkohol godt være med til at sløre hans dømmekræft, men det var en anden historie.

Han gloede på Calista med et snedigt smil ved hendes kommentar. "Jeg er ikke sikker på at min jomfruelige tankegang kan følge med dig, din perverse unge!" Kommeterede han morende. Det var nu løgn, han måtte indrømme i sit stille sind at chancen for at blive busted kun øgede spændingen, det var nok også derfor han var endt i arkiverne med Anna.
Hendes afsløring fik ham til at tabe underkæben. "Jeg ved ikke hvad der chokerer mig mest, at du faktisk har haft en fyr med hjemme eller at din mor snuppede ham." Indrømmede han med et skævt smil. Han skulle til at svare på den del med stedfaren, men nåede det ikke før hendes læber dækkede hans og han mærkede hendes sollide tag i hans skjorte. "Nemlig," blikket var låst til hendes som hun trak sig, de sad så tæt og han kunne mærke kroppe skrige efter mere. Han burde ikke give efter, men alligevel endte han med at læne sig frem og fange hendes læber på ny.

[Calista Harriet Evergreen]

Hendes mor havde bestemt ikke lagt skjul på sine intentioner, og Calista vidste bedre end nogen hvad der ventede ham når han forlod det her værelse, hvilket han snart ville blive nødt til hvis ikke hun skulle komme tilbage og spille bekymret mor, kun for at få hans opmærksomhed naturligvis. Et listigt smil sneg sig hen over hendes læber. "Nej jeg ved det godt, men bare vent om et par dage er din hjerne knap så jomfruelig," lovede hun lidt drillende. Man skulle tro at hendes havde været det men sådan var det slet ikke.

"Tro det eller ej, jeg forsøgte. Men min 20 år ældre mor var langt mere fristende end et kommende lig, trods alt," hun sagde det i sjov, men der var alligevel en undertone af alvor. Somme tider plagede det hende meget at hun var dødsyg, for det skræmte mange væk, det var jo ikke fordi hun var smitsom eller noget. Hendes blik hvilede i hans i det der føltes som lange sekunder, inden han lænede sig frem og fangede hendes læber på ny. Calista lænede sig lidt tilbage uden at slippe taget i ham, så hun trak ham med ned over sig i stedet. Den mand var ubeskriveligt lækker! Lidt modvilligt brød hun kysset, dog kun med millimeter mellem deres læber. "Du burde virkelig komme ud, inden hun kommer igen," mumlede hun næsten mod hans læber. Ikke fordi hun havde lyst til at give slip!

[Deleted]

Jophiel havde ret dårlige fornemmelser angående Calistas mor og han var allerede nu begyndt at finde på diverse undskyldninger for at undgå nærkontakt med hende, disse undskyldninger løb fra Aids til at han var gift. Den sidste var nok ikke så logisk eftersom Calista jo havde afsløret tidligere at det ikke forhindrede ham i at hygge med andre. Han kunne jo også bare sige at han var bøsse, havde Calista sagt hans eks var en kvinde? Det havde hun vidst og så dybt ønskede han alligevel ikke at synke.
"Er det et løfte?" Spurgte han ind med sit snedige smil på læben. Han kunne godt lide den leg de legede skønt den var farlig for dem begge. Han kunne miste jobbet og hun kunne blive såret.

Han så på hende med et bebrejdende blik, "det kan jeg sguda godt forstå hvis du altid snakker sådan om dig selv. Du må da overbevise fyren om at du vil have ham," påpegede han og hævede brynene. Han lod sig rive med ned over hende inden deres kys blev brudt på ny, "prøv at overbevis mig om at jeg burde blive her hos dig, frem for at gå ud hvor din mor venter." Udfordrede han hende som svar og lod smilet vokse. Hvis han kendte hende ret havde hun også svært ved at sige nej til en udfordring, hun mindede ganske meget om ham selv på det punkt.
Lige nu spillede hun så smart, hvilket han elskede, så kunne hun da få lov til at blive lidt udfordret i stedet.

[Calista Harriet Evergreen]

"Det er et løfte," sagde hun lidt bestemt. Hun fornemmede godt hvordan han nærmest gled væk i sine egne tanker, hvilket ikke helt passede prinsessen. Hun lagde en hånd på hans kind og klappede den blidt. "Hey mester, det er her det foregår," insisterede hun med et lidt kækt glimt i øjet. Hvem havde nogensinde troet at hun skulle have en så flot fyr i sin seng? Denne gang håbede hun bare at han ikke ville ende i hendes mors seng.

Hun så lidt fornærmet på ham, men kom hurtigt til at grine. Hvad snakkede han om? Hun var da god ved sine fyrer var hun ikke? "Jeg vil gerne have fyren, men du har ret, jeg må overbevise fyren om at han også vil have mig," hun sendte ham et sigende blik. Han var naturligvis 'fyren'. Desværre så havde Jophiel allerede fanget hendes konkurrencegen. Hun bed sig i læben og rømmede sig lidt. "Okay først og fremmest burde du virkelig gå ud til hende, men fint.. jeg kan være yderst overbevisende," hun lagde hovedet lidt på skrå og greb ud efter hans skjorte igen, kun for at trække ham helt ned over sig igen. Den anden hånd lagde sig i hans nakke så hun kunne kysse ham, dybt og længselsfuldt. Han kunne ikke gå, de var nødt til at gøre det her bare lidt længere.

[Deleted]

Opslugt af sine egne tanker fik han ikke helt svaret mere på det. Det var ikke for at skubbe hende ude, han anede bare virkelig ikke hvordan han skulle undgå at komme i klemme med Calistas mor. Bogstavelig talt. Måske han kunne sige at han var blevet dårlig.
Han blinkede overrasket som hun kaldte ham tilbage til sig og så på hende i et par sekunder hvor han lige skulle fange tråden på ny, "sorry Røde, jeg prøvede lige at udtænke en god undskyldning for ikke at skulle gå ud til din mor." Han smilede skævt, "har du en form for nødudgang herinde?" Han sendte hende et blik fyldt med falsk forhåbning velvidnede om at chancen for det var ca 0.

"Lige netop." Understregede han med et morende blik som han langsomt glemte hvad han havde i vente når han gik ud. Han ignorerede at han burde gå ud, at hun havde ret var så en helt anden side af sagen. Han flyttede sine læber helt tæt på hendes igen, men uden at kysse hende. "Så overbevis mig." Hviskede han og mødte hendes blik med sine intense blå øjne.
Han fulgte hende og lagde sig over hende som han kyssede hende tilbage med alt hvad han havde uden at tænke over konsekvenserne, en egenskab han havde kær. Han lod en hånd glide op langs hendes side og flettede det ene ben ind mellem hendes. Ikke at han havde brug for meget overbevisning, men hvor han dog elskede at se hende give alt hvad hun havde.

[Calista Harriet Evergreen]

Nu havde han betrådt den farlige grund, han kunne umuligt undslippe hendes mor nu hvor hun allerede havde sat sig for at ville have ham. Lige nu havde Calista dog ingen intentioner om at slippe ham. "Jeg an spille død?" foreslog hun lidt drillende og stjal et kys fra ans læber, inden hun igen slap ham. Han smagte dejligt.
"Desværre ikke," mumlede hun og sukkede lidt ærgerligt. De kunne jo prøve at låse døren, men det ville næppe stoppe hendes meget desperate mor. Det var slet ikke grænseoverskridende for hende at være så tæt på ham, hvilket det ville være for så mange andre piger i hendes alder.

Hans varme ånde kildede hendes læber så tæt han var på, det pirrede hende hvilket var en lidt sjov følelse. Hendes fingre gled gennem hans halvlange hår, begravede sig i de mørke lokker. "Bliv ved mig, hviskede hun bedende, hvorefter hun fangede hans læber. Den hånd der var luket omkring hans skjorte løsnedes og gled ned over hans side. Det var godt at mærke hans vægt over hende, der holdt hende ned. Forsigtigt førte hun sin hånd op under hans bluse og berørte hans varme, nøgne hud. Det sitrede helt i hendes fingre efter at studere ham lidt, men det virkede også lidt for vovet.

[Deleted]

"Hmm.." Han lå og kiggede på hende med en tænksom mine. Spille død var ikke en dårlig ide udover han ikke var sikker på om hendes mor så bare ville nyde at have ham for sig selv og så bare droppe at tilkalde efter hjælp. "Tror du det ville virke?" Spurgte han som overvejede han virkelig muligheden. Han kunne slet ikke klare tanken om at skulle ud til hendes mor igen.
Kysset fik ham atter på andre tanker skønt det var kort. Han gengældte det og smilede svagt mod hendes læber. Det var faktisk utroligt så tiltrækkende hun var blevet jo mere de havde lært hinanden at kende. Han vidste jo godt at det aldrig ville gå, han var hendes healer og hun var ikke bare en pige han skulle forføre, skønt han helvedes gerne ville. Alt dette forhindrede ham alligevel ikke i at udfordre hende lidt -og nyde godt af det, det var jo meget uskyldigt fortalte han sig selv.

Hendes lettere tiggende stemme rørte uden tvivl også noget inden i ham. Hun var faktisk uhyggelig overbevisende! Han holdt sit blik rettet mod hendes som hun snoede sine fingre ind i hans hår og sænkede sig så mod hendes læber for at møde hende i kysset. Hånden der sneg sig under hans skjorte fik ham til at at presse sig mod hende, ikke for at mase hende, men bare for at mærke mere. Under samme lejlighed lod han selv en hånd glide ned langs hendes side. Han lænede sig lidt mere ind over hende og lod hånden glide nedover hendes bagdel.
Han brød kysset for at lade læberne glide lidt ned over hendes hals for derefter at finde hendes læber på ny, denne gang en smule mere lægselsfuldt. Han kunne mærke sin krop begynde at reagerer en smule på hendes berøring hvilket gav ham lyst til at prøve bare lidt mere, derfor lod han sin hånd glide en smule op og derefter søge ind under hendes bluse for at nusse hendes mave lige under navlen. Han vidste at dette var helt ufattelig dumt, men han havde ikke lyst til at stoppe, ikke endnu i hvert fald. Han brød kysset for at fange hendes blik et par sekunder "du har jo næsten fået mig overbevist nu" sukkede han blidt.