Post af Deleted den Feb 26, 2015 0:06:14 GMT 1
----------------------------------------------------------------
Endnu en time var ved at være overstået. Det var en af de sidste lektioner på dagen, så de fleste af de tilstedeværende elever sad enten og hang over bordene eller så bare umådelig trætte ud med hovedet hvilende i håndfladen. Det var vidst ikke nogen hemmelighed, at Muggler Studier ikke var med på top 3-listen over elevernes foretrukne fag. Hvorfor mon det var sådan? Det havde nok ikke den store relevans for de fleste på skolen - og så var der selvfølgelig alle fuldblodssnobberne, der afskyede alt, der havde med mugglere at gøre. Fiona, - en rødhåret Ravenclaw der havde placeret sig på anden bordrække - var ikke en af dem. Som mugglerfødt holdt hun sig helst på lang afstand fra de spydige blodfanatikere. Hun var ikke spor interesseret i at få nogen på nakken og var bestemt ikke den fjendtlige type. Hvis ikke hun brød sig om nogen, lod hun dem blot være og passede sit. Der var ingen grund til unødvendige skænderier. Det skabte ikke andet end en dårlig stemning, og det ville hun for alt i verden undgå, hvis hun kunne.
Den 16-årige studerende løftede sit blik fra det næsten helt blanke pergament, der lå glattet ud foran hende på bordet. Det var ikke mange notater, hun fik taget i dette fag. Hun kom fra et sted, hvor det er køre i bil var lige så normalt som en flyvetur på en kost. Mobiler blev brugt lige så meget som tryllestave. Der var intet, hun ikke vidste. Det var i hvert fald bagateller. Derfor havde hun også fået en del undrende spørgsmål fra venner og veninder om, hvorfor hun overhovedet deltog i timerne. Hun kunne jo alligevel alle svarerne? Og netop dérfor havde hun valgt det. Selvom hun elskede udfordringer, var det nu meget rart med at fag, hvor hun kunne koble lidt af og ikke behøvede at vride sin hjerne alt for meget... Og så havde professoren muligvis også en smule indflydelse på det. I modsætning til de andre havde Fiona øjnene rettet imod Professor Barden og lyttede opmærksomt til det, han sagde, trods det var noget viden, hun allerede var i besiddelse af.
En irriterende, høj lyd af stoleben, der gned mod gulvet, lød i lokalet, da timen kom til ende, og folk rejste sig op med deres bog under armen for derefter at forlade rummet. Det vil sige alle udover Fiona som endnu sad på sin plads med blikket hvilende mod professoren og et lille, men synligt smil dansende på læberne. En albue i siden fra veninden fik dog revet hende ud af den drømmeagtige tilstand, hun var faldet ind i. "Av! Hvad skulle det til for?!" udbrød hun - dog i et dæmpet toneleje - og sendte hendes veninde et lettere bebrejdende blik. "Er du snart færdig med at savle over ham, så vi kan smutte hen på biblioteket? Du lovede at hjælpe mig med ugens lektie i astronomi, husker du nok?" fik hun tilbage som svar, samtidig med at veninden skubbede stolen tilbage, så hun kunne rejse sig og fortsætte ud af samme dør, som de andre. Fiona spærrede kortvarigt de brune øjne op i en noget chokeret og rådvild grimasse. "Sschh..." tyssede hun med det samme, inden hun ligesom sin brunhårede veninde kom op at stå og lænede sig følgende en anelse over imod hende. "Jeg savler ikke," hviskede hun med et tydeligt spor af irritation i stemmen, hvilket veninden blot skeptisk løftede et øjenbryn af. "Mm-hmm.. kommer du så eller hvad?" Tatiana, som var navnet på den efterhånden ret utålmodige veninde, stod allerede i døråbningen og så afventende på Fiona. "Ja, jeg... bare gå i forvejen. Jeg skal lige... pakke min ting sammen," mumlede hun højt nok til, at hun ville kunne høre det. Tatiana kastede et blik ned på det sølle stykke pergament samt den lukkede bog, der lå på bordet, før hun atter så op på hende. "Mmm-hmm..." Øjenbrynet røg om muligt endnu højere op i panden og lige inden hun gik, tilsendte hun Fiona et smørret smil.
Den tøs. Bare han ikke havde hørt noget af det. En dyb, forberedende indånding blev taget og pustet ud som et lavmælt suk, hvorefter hun, med bogen trykket imod brystet, begav sig hen til Barden med et hamrende hjerte.
"Professor?" Hun rømmede sig kort. En prikkende, varm følelse skød op i hendes kinder, så snart ordet havde forladt hendes mund. Rødmede hun? Åh gud, bare det ikke kunne ses. Hun forsøgte så godt hun kunne at lukke det ud af hovedet. Det kunne forhåbentlig få temperaturen i hendes ansigt ned på normalen igen. Hun løftede den ene hånd op til øret, så det nu kun var den ene arm der holdt om bogen, og strøg en tot hår om bag det. Endnu engang rømmede hun sig, dog mere diskret end før. "Hvis du har tid, så har jeg et spørgsmål angående lektien.."
Den 16-årige studerende løftede sit blik fra det næsten helt blanke pergament, der lå glattet ud foran hende på bordet. Det var ikke mange notater, hun fik taget i dette fag. Hun kom fra et sted, hvor det er køre i bil var lige så normalt som en flyvetur på en kost. Mobiler blev brugt lige så meget som tryllestave. Der var intet, hun ikke vidste. Det var i hvert fald bagateller. Derfor havde hun også fået en del undrende spørgsmål fra venner og veninder om, hvorfor hun overhovedet deltog i timerne. Hun kunne jo alligevel alle svarerne? Og netop dérfor havde hun valgt det. Selvom hun elskede udfordringer, var det nu meget rart med at fag, hvor hun kunne koble lidt af og ikke behøvede at vride sin hjerne alt for meget... Og så havde professoren muligvis også en smule indflydelse på det. I modsætning til de andre havde Fiona øjnene rettet imod Professor Barden og lyttede opmærksomt til det, han sagde, trods det var noget viden, hun allerede var i besiddelse af.
En irriterende, høj lyd af stoleben, der gned mod gulvet, lød i lokalet, da timen kom til ende, og folk rejste sig op med deres bog under armen for derefter at forlade rummet. Det vil sige alle udover Fiona som endnu sad på sin plads med blikket hvilende mod professoren og et lille, men synligt smil dansende på læberne. En albue i siden fra veninden fik dog revet hende ud af den drømmeagtige tilstand, hun var faldet ind i. "Av! Hvad skulle det til for?!" udbrød hun - dog i et dæmpet toneleje - og sendte hendes veninde et lettere bebrejdende blik. "Er du snart færdig med at savle over ham, så vi kan smutte hen på biblioteket? Du lovede at hjælpe mig med ugens lektie i astronomi, husker du nok?" fik hun tilbage som svar, samtidig med at veninden skubbede stolen tilbage, så hun kunne rejse sig og fortsætte ud af samme dør, som de andre. Fiona spærrede kortvarigt de brune øjne op i en noget chokeret og rådvild grimasse. "Sschh..." tyssede hun med det samme, inden hun ligesom sin brunhårede veninde kom op at stå og lænede sig følgende en anelse over imod hende. "Jeg savler ikke," hviskede hun med et tydeligt spor af irritation i stemmen, hvilket veninden blot skeptisk løftede et øjenbryn af. "Mm-hmm.. kommer du så eller hvad?" Tatiana, som var navnet på den efterhånden ret utålmodige veninde, stod allerede i døråbningen og så afventende på Fiona. "Ja, jeg... bare gå i forvejen. Jeg skal lige... pakke min ting sammen," mumlede hun højt nok til, at hun ville kunne høre det. Tatiana kastede et blik ned på det sølle stykke pergament samt den lukkede bog, der lå på bordet, før hun atter så op på hende. "Mmm-hmm..." Øjenbrynet røg om muligt endnu højere op i panden og lige inden hun gik, tilsendte hun Fiona et smørret smil.
Den tøs. Bare han ikke havde hørt noget af det. En dyb, forberedende indånding blev taget og pustet ud som et lavmælt suk, hvorefter hun, med bogen trykket imod brystet, begav sig hen til Barden med et hamrende hjerte.
"Professor?" Hun rømmede sig kort. En prikkende, varm følelse skød op i hendes kinder, så snart ordet havde forladt hendes mund. Rødmede hun? Åh gud, bare det ikke kunne ses. Hun forsøgte så godt hun kunne at lukke det ud af hovedet. Det kunne forhåbentlig få temperaturen i hendes ansigt ned på normalen igen. Hun løftede den ene hånd op til øret, så det nu kun var den ene arm der holdt om bogen, og strøg en tot hår om bag det. Endnu engang rømmede hun sig, dog mere diskret end før. "Hvis du har tid, så har jeg et spørgsmål angående lektien.."
Denne side er desværre blevet lukket ned. Vi henviser til 
