Everything I didn't want...

[Deleted]

Demyan vidste godt at han havde ramt en nerve, og han vidst at han var en røv omkring det lige nu. En hundrede procent fuldtids idiot. Men igen var han nede ville han bare gerne hive folk med ned, så han ikke følte sig så alene og magtesløs. Han kørte en eftertænksom finger over hangen og lod blikket glide mod loftet som var det et ganske tekniske spørgsmål hun stillede ham. "Hmmm." Sagde han og trak tiden lidt. Han afsluttede proceduren ved at trække let på skuldrene og nikke, "ja det tror jeg faktisk at jeg er." Konkluderede han blot og smilede flabet til hende.
Skønt han var hård og tydeligvis manglede empati, eller rettere var ligeglad med det, så var han faktisk en ganske følsom fyr hvis man trykkede på de rette knapper. Ikke at han fortalte det til nogen som helst. De skulle jo helst ikke misbruge det! Hvilket hans paranoia fik ham til at tro at alle ville.

"Så der var en anden kvinde," sagde han en smule triumferende som havde han vundet et væddemål. Dog kunne han godt mærke på hende at han nok legede en smule i grænselandet lige nu. "Nej, jeg skal nok holde det for mig selv for nu." Sagde han og tog selv en tår af sin kaffe. "Så hvem var ham fyren? En mulig bejler? Tænk at splitte to venner..." han stoppede sig selv og rømmede sig som han kom i tanke om sit for nylige løfte om at holde det for sig selv. Igen førte han koppen til sine læber og hævede lidt skyldigt blikket mod hende ved hendes kommentar. "Du har ret, jeg skal nok prøve at skrue ned for charmen." Sagde han med et suk, "der er bare, jeg har svært ved ikke at kommenterer på folks dumheder." Han bed sig i læben, det var ikke adresseret specifikt til hende, han havde bare svært ved at at holde sin kæft i visse situationer, som hun jo også havde oplevet dengang på baren.

[Deleted]

Kayla kunne ikke andet end at sukke lidt: "Hør Demyan, jeg ved godt at du nok bare sidder og venter på at få lov til at grave mere i mit liv, men jeg har ikke lyst til at snakke om det" sagde hun roligt, ja der var en anden kvinde, og selvom de måske bare havde kysset imens de havde været sammen, så gjorde det stadig ondt på hende og Kayla vidste udemærket godt med sig selv at hun aldrig ville kunne tilgive ham for det: "Avery's far? Han er auror... En fin fyr, jeg troede vi skulle være sammen forevigt, men ja..." sagde Kayla og smilede så ganske forsigtigt, hun havde ikke rigtigt så meget mere at sige lige nu.

"Kærlighed er ikke en dumhed Demyan, men ja du har ret i at det ikke er sjovt når det ikke går godt" sagde hun roligt. "Men jeg fortryder på ingen måde at jeg fik min datter" pointerede hun dog, nej hun elskede Avery og hun ville ikke bytte hende væk for noget i verden, heller ikke selvom hun oprigtigt følte at hun hadede Mattheus i nogen situationer, så var det svært, fordi at han havde fået så mange følelser frem i hende.

[Deleted]

Demyan var udmærket klar over at han ikke ligefrem var verdens mest menneskekære person. Hans egoisme nåede ofte nye højder, men i det mindste var han ikke bange for at indrømme det. Han var dog lidt nysgerrig på hendes historie og det gjorde det så meget bedre at hun ikke begyndte at spørge ind til hans. "Hold nu op, så slemt kan det da ikke være," han slog let ud med hånden og lagde armene over kors. At det nok nærmere var på grund af hans attitude slog ham ikke rigtigt.
"Tror man ikke altid at man skal være sammen for evigt?" Spurgte han med et nyt skuldertræk, "ellers er der vel ingen fordel i at være kærester over bollevenner." Han sendte hende et sigende blik.

Han så på hende med en ikke overbevist mine. "Det får du mig nok aldrig overbevist om skatter." Sagde han let opgivende. "Hvorfor skulle man frivilligt kaste sig ud i noget der ville ende med at såre en?" Demyan troede simpelthen ikke på alt det der eneste-ene nonsens, det var komplet åndsvagt, så kunne folk sige han ikke vidste bedre fordi han ikke selv havde prøvet det, men igen krævede et jo også at man interesserede sig for at sætte andre før sig selv og den slags.

[Deleted]

Kayla ignorerede hans ord, han var virkeligt ikke en nem mand at være i rum med og Kayla prøvede inderligt bare at lukke ned for hans snak, hun have ikke brug for det lige nu, hun ville bare gerne være sig selv og ønskede at han skulle lade hende være: "Måske, men jeg er ikke typen der er bollevenner med nogen.." pointerede Kayla, hun var nok lidt en håbløs romantikker på det punkt og hun ønskede at være sammen med en der forstod hende og som kunne lide hende, hun ville inderligt gerne finde den eneste ene, blive gift og alle de ting som ja... De fleste jo nu engang drømte om, men som hun aldrig helt havde fået lov at opleve, hun troede hun havde fundet den eneste ene, men hun var blevet overrasket.

"Fordi at det er virkeligt rart imens det er... Ligesom grunden til man drikker sig fuld når man godt ved at man får tømmermænd" sagde hun ærligt og trak så på skuldrende, tjah det var vel egentligt meget simpelt, men man skulle nu nok havde oplevet det, før at man sådan rigtigt kunne forstå det: "Men jeg har fået min datter, så noget godt er der sket... Jeg ville ikke bytte hende væk for noget i verden" sagde hun ærligt og rystede så på hovedet, Avery betød alt i verden for hende.

[Deleted]

Han kunne godt mærke den dårlige stemning han havde fået spredt mellem dem. På den ene side var han godt tilfreds, så havde han det jo ikke elendigt alene. På den anden side havde han en lille bitte smule dårlig samvittighed. Han var trods alt ikke lavet af sten skønt det ville have været lettere i så mange henseender. "Hvorfor ikke? Der er da intet galt med at hygge sig lidt en gang imellem, slå sig lidt løs." Han blinkede til hende. Personligt ville han da gerne tilbyde sig, det krævede nok bare lige at han fik sine nedre regioner til at være en del mere samarbejdsvillige.

Det måtte han give hende, det var em god pointe, men stadigvæk ikke noget han gad at bevæge sig ud i. "Bortset fra at det tager langt længere tid at komme op end der gør efter en tur i byen." Understregede han, bare for at have sidste ord. "Ja hvis du siger det, nu er jeg ikke rigtigt til børn så jeg ville nok ikke tage det helt på samme måde hvis det var mig." Sagde han med et let skuldertræk. Han skulle satme ikke have noget med minimennekser at gøre, de larmede, savlede og lugtede -i visse tilfælde.

[Deleted]

Kayla smilede roligt til ham, men rystede så på hovedet: "Jeg er nok lidt en håbløs romantikker på det punkt" påpegede hun i et roligt suk, hun elskede virkeligt at få noget ud af dagen, og hun elskede at få noget ud af de forhold hun var i, hun ville ikke bare have seksuel kontakt, hun ville have følsesmessig kontakt og det var noget hun havde utroligt meget brug for: "Men lad os se... Jeg har ikke travlt, lige nu har jeg jo Avery at tage mig af" sagde Kayla i et roligt smil, den mand hun skulle finde, var jo også nødt til at accepterer det faktum at hun havde et barn, som hun var nødt til at have med ind i det hele.

"Måske, men tilgengæl vare det også længere end en tur i byen... Hvorfor tror du at det er så farligt?" spurgte hun roligt og kiggede over i mod ham, havde han virkeligt aldrig været forelsket eller den slags? Hun kunne næsten ikke tro det, det var så behagelig og dejlig en følelse og Kayla bare drømte om at opleve det igen, også selvom det gjorde ondt når det gik galt: "Måske ud ændre din holdning en dag, min ene søster har også altid sagt at børn var pest, men hun er vidst blevet mere og mere skruk med årene" sagde Kayla i et grin.

[Deleted]

Han rystede lidt på hovedet af hende. "I don't get it." Indrømmede han med et skuldertræk. Der var da ikke noget værre end at glo på på et par der slet ikke kunne se andet i verden end hinanden. Den type der "ville gøre alt" for hinanden. Det var til at brække sig over, især fordi det sjældent holdt i lægden. Hvordan kunne man gå fra at elske et anedet menneske højere end noget andet og så lige pludselig være personen utro? Så meget for den kærlighedserklæring. Latterligt. "Ja, du har vidst rigeligt om ørerne kan jeg forstille mig." Sagde han og skar en grimasse.

Demyan lod hovedet søge let på sned. "Jeg synes skam ikke det er farligt." Argumenterede han en smule hårdnakket, "jeg synes det er latterligt. Folk er så desperate efter at finde den eneste ene, og alt det pladder," han slog lidt ud med hånden, "de kaster sig for hinandens fødder, sig er at de betyder mere end livet selv, dette gælder dog kun til de finder noget der er bedre." Han rystede på hovedet endnu engang. "Så er det sgu letter at være sig selv og slippe for alt det drama." Konkluderede han og nikkede. "Beklager Love, men jeg ændre ikke min mening, jeg tror ikke på den slags." Indrømmede han med et skuldertræk.

[Deleted]

Kayla sukkede roligt, hun burde nok opgive at forklarer ham det: "Hvis du engang oplever det, Demyan... Så vil du forstå det" sagde hun roligt og smilede let, hun vidste at han nok skulle komme til at elske en kvinde engang, bare fordi at Kayla ikke kunne lide tanken om at et menneske som Demyan aldrig ville komme til at opleve det: "En del, især nu hvor du er i huset" sagde Kayla i et grin og blinkede så til ham, nu var han jo ikke verdens nemmeste menneske at være omkring.

"Jeg er ikke desperat, jeg vil bare gerne finde nogen at være sammen med, på den gode måde... Du ved, have det sjovt og bare... Skabe en familie" sagde Kayla i et roligt smil, hun glædede sig virkeligt meget: "Det er også fair nok, men jeg håber stadig at du kommer til at opleve det" sagde Kayla i et ganske roligt smil, og kiggede så roligt på uret: "Vi burde nok snart komme i seng, jeg har jo en datter der vågner før solen" sagde hun i et lille roligt grin.

[Deleted]

Han slog lidt afværgende ud med hånden. "Ja ja, hvis det kan gøre dig glad." Svarede han blot med en let hovedrysten. Han orkede virkelig ikke den slags det var besværligt og grænseoverskridende, hvorfor skulle man dog også ville sætte andre før sig selv det var jo direkte tåbeligt!
Hendes drillerier fik ham til at glo på hende med et påtaget fornærmet udtryk. "Var din mund!" Sagde han advarende, dog havde øjnene et lidt legesygt skær som ellers ikke viste sig så tit fra hans side.

Demyan hævede et bryn og lo lidt af udtalelsen. "En familie, åh ja, den klassiske drøm med hus, have, den perfekte mand og 2 unger ikke sandt?" Han så lidt frem for dig med endnu en hovedrysten, den slags var ikke for ham. "Jeg håber ærlig talt at jeg slipper." Afslørede han med et skuldertræk. "Men jeg håber da for dig at du finder hvad du søger. Selvom det er dumt." Han blinkede kækt og kiggede selv mod uret. Han var også ved at være godt træt faktisk. "Ja du har ret." Han rettede sig lidt op i kørestolen og trillede den så hen mod værelset. "Godnat Kayla." Sagde han næsten helt blidt inden han trillede ind på værelset der var gjort klar til ham.


// out