Hide and Seek

[Deleted]

Et fnys, hvilket egentlig skulle forestille et kort grin undslap Loke, som hun fortalte, at hun ikke læste meget. Ja, det var jo egentlig ret ironisk taget i betragtning af, at hun jo var forfatter og her hørte læsning næsten til. Men på den anden side; hvis hun skrev om samfundet og den slags, så behøvede hun vel heller ikke læse særlig meget, hvis hun allerede vidste noget, da der jo nok ikke var megen behov for at skulle hende inspiration. "Det er jo skuespil," informerede Loke. "Man skal kunne påtage sig og indleve sig i mange forskellige karakterer."
"Tjah..." Han lænede sig eftertænksomt tilbage. "Han er lidt en parodi på Frankenstein's tjener. Han er bare generelt skør, men så alligevel ikke. Jeg tror De skal se ham i aktion for at få et ordentligt indblik i ham." Han lyttede dernæst efter på hendes forklaring om, hvordan det kunne være, at hun holdt sig til at skrive om samfundet. Han nikkede forstående. "Trist," bemærkede han, om det var til det med ægteskabet eller det andet, måtte hun selv vurdere. "Men så kan De jo altid bare tage ud og prøve noget nyt. Rejse lidt rundt og opleve noget. Det kommer man langt med." Selv kendte han jo meget til det med at rejse rundt omkring og vidste derfor også, at det virkelig var en metode, der virkede på inspirationen.
Loke nikkede. "Det er noteret," sagde han og tog elegant hendes hånd og kyssede hendes knoer, som han havde lært sig altid faldt i god fod hos kvinder. "Loke Mortem," præsenterede han sig, som han gav slip på hendes hånd. Han tog ikke videre notits af, at hun kom alene, da det ofte var et ømt emne for folk, da hun jo netop havde fortalt ham, at hendes ægteskab ikke havde fungeret.

[Isobel Ebony Conelly]

Der havde desværre aldrig været meget tid til at nyde litteratur på den måde, selvom det nok var en ironisk tanke. Isobel trak lidt skævt på smilebåndet og lænede sig tilbage i stolen mens hun igen tog en tår af sin vin.
Hun fandt det imponerende at en mand eller kvinde, kunne spille flere forskellige roller, påtage sig forskellige personligheder, på så overbevisende måde, at de kunne underholde stort set alle grupper. Hun hævede et slankt øjenbryn. Det var lidt svært at forestille sig ham i en sådan rolle, men det var det med skuespillere, de overraskede jo ofte. "Jeg synes det er imponerende. Umiddelbart ville jeg aldrig forestille mig at De kunne påtage dem en sådan person, hvilket selvfølgleig er en del af underholdningen. Jeg vil glæde mig til at se dig i aktion," sagde hun med et lille nik i hans retning.
Isobel satte glasset fra sig med et stille suk. Savnede hun sit ægteskab? Ja.. og så alligevel, følte hun sig mere fri. "Sådanne små puds, spiller livet en engang i mellem. Jeg kunne godt tænke mig at rejse lidt rundt," svarede hun ærligt. Pengene var ikke til det lige nu, men måske en dag. "Har De rejst meget rundt?" spurgte hun lidt nysgerrigt.
Hendes kinder blussede svagt da han kyssede hendes knoer. Den hilsen havde hun aldrig før fået. "Loke.. det er nordisk, kommer du derfra?" spurgte hun og trak hånden til sig igen.

[Deleted]

Nej, umiddelbart så ville Loke nok ikke virke som den person, der ville kunne bringe rollen som Riff Raff til retfærdighed. Men kendte man ham godt nok, ville man nok have en anden holdning. Han var jo trods alt en Mortem, så han kunne jo ikke undgå at være lidt sær. Men det var vel en del af charmen ved dem, når man først nåede ned under det første formelle og ofte ret så arrogante lag, som de havde tendens til at besidde.
"Sikkert ikke," sagde han med en selvtilfreds undertone. "Men ja, det er jo netop underholdningen i det. Kender man ikke stykket, så ved man aldrig, hvad man får. Men De skal glæde Dem. Efter min mening, er det et af de bedste, der nogensinde er blevet skrevet." Det havde i hvert fald aldrig formået at skuffe et publikum, hvis det bare var ordentligt iscenesat, og det var det her i dette her i hvert fald.
Han nikkede forstående. "Sådan er det jo," sagde han med et skuldertræk. "Jeg er meget frem og tilbage mellem her, Sverige og Frankrig, så jeg laver da nogle stop på vejen," sagde han, eftersom alle hans rejser aldrig havde været ment som direkte rejser. "Men jeg kan anbefale det. God inspiration, og det er også sundt at komme lidt væk engang imellem." Det fortalte hans egne erfaringer ham i hvert fald, og de måtte jo - som alt andet han sagde - være rigtige. "Jeg kommer fra Sverige. Mine forældre studerer nordisk mytologi," forklarede han, da han ofte havde fået stillet netop det spørgsmål med navnet mange gange før.

[Isobel Ebony Conelly]

At dømme ud fra hans lidt elegante væremåde, var det svært at forestille sig at han kunne påtage sig en sådan slags rolle, men hele idéen ved at være skuespiller, var vel at man kunne træde helt ud af sin egen karakter for at spille en anden?
Isobel så op på ham med sit rødvinsglas stadig i hånden. På mange måder var det inspirerende i sig selv at møde ham, det var ikke ofte hun mødte så interessante mennesker og slet ikke på et smudsigt sted som dette. "Det er det der er spædningen ved det hele. Jeg vil glæde mig til at se det," gentog hun oprigtigt. Måske en tur eller to i teateret faktisk ville kunne gøre en hel del for hendes kreativitet. Et lille smil krusedes på hendes læber.
"Virkelig? Sverige? Jeg har flere gange overvejet at tage til Norge bare for at se lidt andet, og jeg ved ikke meget om norden," indrømmede hun og lænede sig lidt tilbage. Det var misundelsesværdigt at han så, så meget af verden når hun havde bundet sig herhjemme.
"Ja det er det vel. Det virkede bare mere fristende da jeg havde nogen at tage af sted sammen med. Min ma..eksmand var meget i Sverige og talte godt om det," fortalte hun og prøvede lidt at skjule sin bitterhed. Desværre var det også der han havde fundet sin blonde veninde, der havde været yngre og bedre end hende.
"Åh på den måde," sagde hun og nikkede forstående.

[Deleted]

"Jeg må dog advare på forhånd om, at der ikke er nogen bestemt mening bag dette stykke," sagde han velvidende at mange mennesker ofte var forvirret over det bagefter. De have fanget historien, men det virkede alligevel uforståeligt, at mange troede de havde misset noget. "Historien fanger De let, men så ved De på forhånd, at De ikke skal spekulere for meget over lige dette her stykke; De skal blot more Dem." Rocky Horror var i den grad noget for sig selv, og det var ikke alle, der lige huskede på, at det jo var en komedie.
"Norge er et pænt sted," sagde han eftertænksomt, mens han nikkede over hendes overvejelser. "Skandinavien generelt ville jeg helt klart anbefale, hvis De gerne vil rejse et eller andet sted hen en dag. Dog hvis du vil se bjerge, så er det Norge eller Sverige, de skal holde Dem til. Det har De ikke i Danmark. Men det er til gengæld meget mindre og meget nemmere at finde et sted, hvor man kan være lidt i fred," indrømmede han, da han selv fandt både Norge og Sverige meget overbefolket nogen gange. Det var Danmark selvfølgelig også, men hans erfaringer fortalte ham, at det i hvert fald ikke var ligeså slemt der.
Det var selvfølgelig forståeligt nok. Hvis man var vant til selskab, så var det ikke altid en opmuntrende tanke at skulle afsted alene. "Men nogen gange så er det alligevel det, der er brug for," poienterede hans ved hendes bemærkning. "At komme veæk fra alt det dagligdags og bare selv tage afsted."

[Isobel Ebony Conelly]

"Jeg tager med for underholdnings skyld og lader være med at bekymre mig om de små detaljer," svarede hun med et lidt afslappet smil. Underligt nok kunne hun godt lide hans selskab, det var ikke lige på dette sted, hun havde forventet at finde godt selskab.. og flot selskab, hun var stadig lidt betaget af hans ydre, hvilket var så mærkeligt, han måtte da også være langt yngre end hende! "Det trænger jeg også til, så det passer mig fint," sagde hun med et lille grin og satte sit vinglas fra sig igen, for at lytte interesseret til hans beretninger om norden. Det var meget begrænser hvad hun vidste om de enkelte steder. "Det lyder som nogle smukke steder. Dog bliver jeg ret hurtigt betaget af natur, så jeg tror jeg skulle gå for Norge eller Sverige i det tilfælde," konstaterede hun lidt for sig selv.
Måske hun bare skulle springe ud i det?
"Det kan der være noget om. Når alt kommer til alt, er det nok en tilvænningssag ligesom alt andet," konstaterede hun med et stille suk. Det ville være bedre end at blive ved med at bo på hendes brors sofa i hvert fald, desuden så var det på tide at få de oplevelser som hendes ægteskab havde sat en stopper for. "De har ganske ret," fastslog hun med et endeligt nik.

[Deleted]

"Udmærket," sagde han og gned hænderne. "Jeg skal også nok sørge for at tilsende en guide til publikums deltagelse sammen med biletterne," tilføjede han, da det gik op for ham, at hun nok ikke kendte de regler. "Det er sådan noget som at blæse sæbebobler og kaste med ris og toast på de rigtige steder. Og så er der selvfølgelig også tilråbene under sangene; det er faktisk ganske morsomt." Det løs fuldkommen latterligt, det vidste han godt. Men det var også fuldkommen latterligt, og det var jo det sjoveste ved det hele. Normalte kastede man jo ikke rundt med ting i teatret, men det var næsten en regel under Rocky Horror.
Loke måtte nu også indrømme, at han foretrak Sverige fremfor både Norge og Danmark, hvis han skulle vælge mellem dem, så han havde ikke noget imod, at hun valgte det lille land fra. "Forståeligt," sagde han og nikkede. "Der er intet som en pæn natur. Der er meget at se i både Sverige og Norge, selvom jeg nu selv foretrækker Sverige. Men det er vel af åbenlyse grunde." Det var jo trods alt dér, hvor han var født og opvokset.
"Det er heller ikke altid skidt at være lidt for sig selv engang imellem." Måske det bare var ham med sin blodsfanatiske familie, der syntes det? Det kunne man jo aldrig vide, men sådan havde han det nu engang. Noget af det bedste ved at rejse var jo turen derhen, hvor han endnu var for sig selv. Selvom det selvfølgelig også var rart, når man var nået frem og var sammen med folk. Men det var nu rart at være for sig selv, det kunne han ikke benægte.

[Isobel Ebony Conelly]

Hun hævede et lidt undrende øjenbryn. "En guide ligefrem? Hold da op jeg vidste ikke det var så avanceret," sagde hun med et let grin. Det skulle nok blive en oplevelse, og en som hun faktisk glædede sig ret meget til! "Men jeg ser frem til det, det lyder virkelig morsomt," indrømmede hun og rettede sig lidt op. Fra sin taske fandt hun en fjerpen og et stykke pergament og skrev hendes navn og adresse ned derpå, hvorefter hun skubbede den lille note hen til ham. "Så burde du kunne finde mig," hun lagde fjerpennen tilbage i sin taske og vendte sig mod ham igen.
Hun nikkede. "Klart De gør det. Det er noget fascinerende over norden af en eller anden grund. Jeg vil bestemt tage det til efterretning," sagde hun ærligt. Umiddelbart ville hun aldrig gætte på at han var fra den familie han var, ligesom hun heller aldrig ville tro at der var folk af samme holdning i hendes familie, når hun nu var halvblod.
Isobel tømte det sidste af sit glas med vin. "Det har været en fornøjelse Loke. Jeg glæder mig til at høre fra dig, men jeg er bange for at jeg må videre for nu. Min åndssvage bror, mener jeg skal være hjemme til spisetid.. brødre," hun himlede med øjnene hvorefter hun rejste sig. "Vi ses jo snart," hun lyste op med et bredt smil inden hun forlod kroen.

//Out