Waiting For A Random Meeting...

[Deleted]

Aimee prøvede virkelig at ignorerer hans intense blikke, men det var svært,især fordi hun ikke havde den fjernest anelse om hvad han tænkte på. Om han lige nu sad og panikkede over at skulle holde hende ud gennem en hel kop kaffe. Eller om han måske, mod alt forventning, syntes at hun var okay selskab. "Desværre ja..det er værst når jeg bliver nervøs," indrømmede hun med svagt blussende kinder. Han forkom hende nu også som en tænker, en der overvejede hvert eneste handling meget nøje, men det skulle man vel også som forretningsmand, så man ikke dragede forhastede konklusioner.

Hendes blik blev ligeledes fanget af den blonde servitrice da hun vendte tilbage med de dampende kopper. Aimee smilede høfligt og lagde hænderne omkring sin kop. Hendes fingre var ret kolde så det var rart at mærke varmen gennem koppen. Hun gik udfra at blondine emnet var lukket land eftersom han ikke kommenterede yderligere på det så hun lod ham springe over i det andet emne. "Det kunne jeg forstille mig. Mugglere har ikke altid de samme fordele som magikere." Kommenterede hun og nippede en smule til kaffen, øjnene blev igen en smule urolige som han spurgte ind til hende, hun var jo ikke halvt så interessant som han var. "Jamen altså, jeg er mugglerfødt." Forklarede hun, det gik han nok ikke op i siden han havde firma i mugglerverden, "Mine forældre bor her i London," Hun tænkte lidt "Min mor er tjener på en restrent og min far er taxachauffør. Så har jeg en storebror, eller halvbror der arbejder inde for Ministeriet for Magi som leder at Oblivatorhovedkontoret." Der var ikke så meget mere at fortælle, "hvad med dig?" Spurgte hun lidt forsigtigt, han virkede som en ret lukket mand.

[Deleted]

Lawrence nikkede roligt: "Åh ja.. Nervøsitet er generelt en dræber"  sagde han roligt: "Men det kan være sødt" sagde han roligt, han havde ikke noget i mod kvinder der var nervøse og da slet ikke når Lawrence skulle have noget med dem at gøre, hun anede ikke hvad slags mand han var og egentligt havde han heller ikke som sådan tænkte sig at vise hende det, og alligevel så kunne en mand vel have lov til at drømme, og det var jo nok hvad han gjorde, han drømte om at de to kunne komme tættere på hinanden end de var lige nu, for hun var spændende og som ingen han nogensinde havde mødt, hvilket i sig selv vakte hans nysgerrighed.

"Nej præcist... Men jeg kan godt lide at give alle lige muligheder" sagde han og trak så afslappet på skuldrene, alle skulle være lige i følge ham, og sådan kunne han nu engang bedst håndterer verden: "Hold da op... Det lyder som om du kommer fra en rigtig kerne familie" sagde han og smilede så til hende i en rolig grimasse. "Jeg har ikke kontakt til mine forældre, jeg taler kun med mine bedsteforældre... Men ja, jeg vil hellere høre om dig... Du vil gerne åbne en boghandel engang?" spurgte han, om ikke andet for at komme væk fra at tale om sig selv, det brød han sig ikke om.

[Deleted]

Hun nikkede og sukkede blidt, "mon ikke jeg ender altid med at sige og gøre det underligste ting, så jeg beklager på forhånd." Hun rødmede let og bed sig i underlæben mens hun inderligt håbede at han ikke løb skrigende væk. "Sødt? Jeg ved ikke rigtigt," en lille tanke begyndte at snige sig ind på hende, hvad var dette her egentlig? Bare en hyggelig aftale fordi han havde et frihul og ikke vidste hvad han ellers skulle tage sig til, eller var det en date? Det sidste turde hun ikke helt håbe på og egentlig var hun ikke helt sikker på om hun ville have det skulle være en date. Han var en utrolig flot mand,og hun følte sig faktisk en kende draget mod ham, men hun vidste jo godt at hun på ingen måde kunne være god nok til ham, hun var jo bare, en helt almindelig pige og han var ham.

"Det lyder også fair," medgav hun og nikkede. Hans kommentar omkring familien fik hende til at smile lidt større. "Ja mine forældre er fantastiske," indrømmede hun, hendes far ville gøre alt for hende, hun var hans lille pige, hendes mor kunne godt være lidt spids sommetider, men der var ingen tvivl om at hun elskede Aimee. "Ja, min bror mistede desværre sin kone for nogen år tilbage, han har ikke rigtig været den samme siden." Forklarede hun med et let skuldertræk, "men jeg besøger ham en gang eller to om ugen for at muntre ham lidt op." Kieran havde ikke haft nogen kærester siden da,i hvert fald ikke af hvad Aimee kendte til. "Åh, det er jeg da ked af at høre." Sagde hun til den del med at han ikke havde kontakt til sine forældre. "Mig? Øh.. der er virkelig ikke så meget at fortælle," hun rødmede igen. "Men ja det ville være den store drøm, sådan noget koster desværre bare en masse penge jeg ikke har," hun tog igen en tår af sin kaffe der efterhånden var blevet lunken. "Man tjener ikke det helt store ved mit arbejde så det er ikke så realistisk at jeg får sparet op til det, men det er jo aldrig forkert at drømme." Hun smilede igen.

[Deleted]

Lawrence sad roligt og betragtede hende, hun var sjov og uden tvivl en kvinde som han ikke havde set en kvinde før. Han gad nu godt at vide hvor meget hun snakkede generelt, og om man kunne få hende til at være stille, hvilket nok fik lidt forkerte tanker i hovedet på ham, om hvordan han kunne få hende til at stoppe med at snakke: "Hver sin smag" kommenterede han afslappet, som hun talte omkring hvorvidt det var sødt eller ej. Lawrence vidste heller ikke om sødt var det rette ord at bruge, men det var facinerende om ikke andet, og det fik ham til bare at sidde og lytte og betragte hende, imens han smilede lidt diskret fra tid til anden, det var sjældent at et rigtigt stort smil kom frem på hans læber, og han var derfor bare afventende.

"Så længe man laver hvad man elsker, så skal alt nok ende med at komme til en" forsikrede han og smilede afslappet til hende, nu var Lawrence jo selv en mand der havde arbejdet utroligt hårdt for at få hvad han ville have, men nu var han heller ikke en mand der gav op, når man først havde sagt A, så måtte man synge videre til man nåde Å: "Kærester? X kærester?" spurgte han, ja måske det lød lidt som et forhør, men Lawrence var på ingen måde ekspert i smalltalk, specielt fordi han gerne ville vide mere om hende, end han ønskede at hun vidste om ham: "Vi burde nok slutte..." sagde han og tømte så sin kaffekop, det her var ved at blive en smule for intenst for ham, og han var ikke en mand der lod en sådan situation passerer, men noget sagde at han var nødt til at gøre det denne gang.

[Deleted]

Hun havde ikke den fjerneste anelse om hvilke tanker han sad med omkring hende og hendes evigt plabrende mund, men en del af hende ville virkelig gerne læse hans tanker eftersom han bare sad go så tænksom ud. "Ja.I guess." Hun trak en smule på skuldrene. Havde hun vidst hvad der forgik i hovedet på ham havde det nok skræmt livet af hende. Det lille smil som en sjælden gang imellem gled over hans ellers så udtryksløse ansigt fik hendes hjerte til at slå en kende hurtigere. Det kunne godt være at han ikke viste meget, men hans blik var bare så intenst, hun kunne ikke helt løsrive sig fra det. Som om at han havde så mange historier i baglandet, men ikke fortalte dem. Faktisk mindede det lidt om Kieran, som om at de begge var hjemsøgt at dæmoner de ikke kunne slippe af med.

Hun slog tanken ud af hovedet da det gik op for hende at hun bare havde siddet og stirret på ham i lidt for lange sekunder. "Måske en dag," sagde hun en smule drømmende, ikke at hun regnede med det, skønt hun var en drømmer. Spørgsmålet han stillede kom komplet bag på hende hun så først lidt uforstående på ham som havde hun ikke helt forstået hvad han mente. "Øh nej? Altså jeg har ingen kæreste." Nu blev det lidt pinligt og rødmen vendte trofast tilbage, "eller ekskæreste, eller jo men det var tilbage i børnehaven, jeg går ikke ud fra at det tæller?" Sagde hun i et lidt kikset forsøg på at være sjov. Hun rømmede sig lidt. "Og dig? Jeg mener, inviterer du tit random piger på kaffe?" Hun blev nødt til at spørge, desuden startede han selv. Hans pludselige lyst gjorde hende om muligt endnu mere befippet, havde hun sagt noget forkert? "O-okay," sagde hun lidt forvirret og kiggede ned på hendes halv fyldte kop, havde han ikke lige sagt han ikke havde travlt? Men okay, han havde nok bare ombestemt sig.

[Deleted]

"Tjah, det hele gælder vel..." sagde han blot, Lawrence havde aldrig været forelsket, han havde aldrig elsket andre end hans bedsteforældre og han var heller ikke interesseret i at elske nogen, kærlighed lød som noget der gjorde ondt når andre mennesker talte om det, og Lawrence havde derfor på ingen måde lyst til at være en del af det, han prøvede bare at komme igennem livet som det nu engang var, og det var udemærket godt ham: "Ikke ligefrem... Jeg har en ganske særlig smag" sagde han og smilede igen, men smilet ramte denne gang ikke hans øjne, og han kiggede derfor let frem for sig.

"Hyggeligt at møde dig Ms. Pandora..." sagde han og rejste sig op, inden han tog fat omkring hendes hånd og kyssede så blidt hendes håndryg, han havde nu alle dage været en ganske galant mand og i dag var ikke ligefrem nogen undtagelse, hun var virkeligt spændende og han håbede oprigtigt at se hende igen, også selvom han godt vidste at det mest fornuftige nok ville være at holde sig væk: "Til vi ses igen..." sagde han blot og nikkede så let i mod hende inden han forsvandt ud af døren, dette her havde været et virkeligt underligt møde og alligevel utroligt befriende, det var sjovt at gå nye veje.

//out