Suitcase

[Roddy Wolverine]

Kaya Elisabeth Hansen

__

Roddy tog det sidste der var på det runde glasbord ud i køkkenet hvor han stillede det på køkkenbordet og bøjede sig ned i knæ og åbnede køkkenskabet under håndvasken og fandt baljer og alt frem hvor han rejse sig op og lagde dem på den anden side af køkkenbordet og lukkede skabet efter sig hvorefter han tænde for vandet og mærkede efter om det var begyndt og blive varmt og da det var så småt ved og blive varmt, stillede han den hvide balje ned i håndvasken og tog opvaskemiddel frem og hældte det noget ned i baljen hvorefter han lagde diverse ting ned i baljen og stoppede for vandet, så der ikke stod vand og sæbe overalt.

Han begyndte så småt og vaske tingene op efter aftensmaden og stillede dem på tørrepladen ved den anden håndvask og det han havde fået vasket alt fra aftensmaden op lod han de resterende ting stå og tørre lidt hvorefter han hang viskestykket til tørrer på stolen og gik videre ind i de to første stuer. Han kunne sagtens mærke, at han ikke længere var den der boede alene i huset, det rodet dog ikke, hvilket Roddy var glad for, men han havde været så vant til og være alene i sit eget hjem i mange år efterhånden, men for tiden var det slut. Hans tidligere veninde, Kaya havde intet sted og bo og hun havde sent som igår eftermiddags stået udenfor hans hoveddør, og den første tanke der var gået igennem hans hoved var hvad hun mon lavede her, men det fik han hurtigt forklaret, med, at hun intet sted havde og bo og Roddy boede alligevel i et hus hvor der var både stueetage, første og anden sal og Roddy havde valgt og give Kaya hele anden salen, som bestod af et stort badeværelse, stort soveværelse og terrasen, han vidste nemlig, at en hver pige trængte til og have 'sit eget private sted', så derfor valgte han anden salen til hende. 

Roddy gik ind det man kaldte 'familie stuen' og satte sig i sin sofa og sad og kiggede ud af terrassedøren og så på, at himlen var ved og blive mørk udenfor og tænkte på en masse tanker. 

[Kaya Elisabeth Hansen]

Efter mødet med Lia hjemme hos Benjamin, havde Kaya meget hurtigt droppet ideen om at bo hos sin storebror. Hun havde sovet lidt på må og få hele sommerferien, men var i går søgt til Roddy. At han så havde tilbudt hende hele hans anden sal, var bestemt ikke noget hun brokkede sig over. Efter maden var hun søgt op for at tage sig et bad, og stod nu på sit værelse med håndklædet om håret, og var ved at få nattøj på. som i hendes tilfælde bestod af en over size t-shirt.

Hun satte sig på gelænderet og lod sig rutsje ned af det til første salen, og gik ned af de sidste trin til stueetagen. "Hvor vil du ha de våde håndklæder?" spurgte hun og sendte Roddy et lille smil. Hvordan hun end kunne smile, efter alt hvad der var sket, var hende en gåde, men hun var nok bare glad for at Roddy havde tilbudt hende at være der, om ikke andet til hun fandt sig en lejelighed selv.

[Roddy Wolverine]

Roddy sad stadig og kiggede ud gennem døren af imens han var i sin egen lille verden. Hans tanker tænkte alt for meget igennem og nogle af dem ville han bare hellere ikke have i hovedet. Hans tanker blev hevet ud af den velkendte stemme bag ham hvilket fik ham opmærksomt rettet mod Kaya, som stod i en oversize t-shirt og med et håndklæde viklet rundt og hendes ellers mellem blonde med brunt skær hår. Hun havde et smil på læben, som Roddy gengældte med et smil og rejste sig o paf sin sofa og gik hen mod Kaya ,,Dem skal jeg nok tage, men du kan altid følge med, hvis du vil" sagde Roddy og tog i det frie håndklæde fra Kaya og gik igennem den lange gang der var mellem stuen, køkkenet, som også førte til trappen til første og anden sal. Roddy åbnede åbnede en dør, som førte til en lille træningsrum hvor han gik igennem de maskinerne og hen til en dør, som han åbnede. Døren førte ind til et bryggers, hvor der både var vaskemaskine, tørretumbler, vasketøjskurve og alt hvad der ellers normalt tilhørte et bryggers.

Råddy åbnede den ene vasketøjskurv hvor der kun var håndklæder i ,,Alle hådnklæder skal i dén her vasketøjskurv." sagde Roddy og pegede på den ene kurv hvor han derefter pegede på en anden ,,I den her skal der være alt normalt tøj i og i den her." sagde Roddy og pegede på den sidste ,;Der skal der være sengetøj og lagen." sagde Roddy og smilede. Han prøvede virkelig og holde sine tanker for sig selv for han ville ikke risikere og miste noget og han ville slet ikke miste Kaya for det men han vidste bare, at han hellere ikke ville kunne holde det inde alt for længe. ,,Er der noget du tænke dig og lave?" spurgte Roddy om bare for og få lettet sin egen tryggen.

[Kaya Elisabeth Hansen]

Hun nikkede roligt, hun kunne jo ligeså godt gå med, så hun vidste det til en anden gang. Hendes ben, skulder og mave gjorde stadig ondt fra da Lia havde haft fat i hende, men hun bed smerten i sig, der var ikke nogen som skulle finde ud af noget. Derfor smilede hun, holdt hovedet højt, som hun altid havde gjort. Alligevel humpede hun en smule som hun fulgte efter Roddy. De mange maskiner som stod i rummet de nåde frem til, havde Kaya virkelig ingen idé om hvad var for noget.

"Håndklæder, tøj og sengetøj, okay" sagde hun og bøjede sig forover for at fjerne håndklædet hun havde om håret, og smed det i vasketøjskruven som Roddy havde anvist til, og rettede sig derefter op igen. Hun trak lidt på skulderne, "hmm, ikke lige sådan umildbart, har du da nogen planer for i aften?" spurgte hun med et roligt smil på læberne, hun var jo sådan set hoppet i nattøjet, så det var ikke lige fordi hun havde nogle planer om at forlade huset.

[Roddy Wolverine]

Roddy førte sin hånd op til hans halvlange brune krøllede hår og førte det bagud imens hans øjne stadig kiggede på Kaya da hun i stille bevægelser tog sit håndklædet af fra hendes hår af. Han prøvede virkelig og styre sine tanker, for ganske ja, han havde set Kaya nøgen før, intet nyt idet men der var noget mere nyt for Roddy, normalt havde han kun oplevet den her følelse engang og det var med hans eks kæreste, men ellers havde hans hjerte lukket alt ude, hans øjne faldt dog på, at Kaya hvis nok havde fået styr på hvor de forskellige ting skulle være henne og havde smidt håndklædet til vask.

Roddy kiggede atter igen på Kaya, som så ud til ikke og skulle ud af døren mere idag, men der var hellere ikke det største ting og tage i byen på, Roddy boede nemlig i det nordlige London, hvilket krævede bil for og køre dem til centrum ,,Jamen jeg tænker på vi måske kunne se film i stuen og hygge med til godter og sådan?" forslog Roddy, dog ikke for og lyde for romantisk over for Kaya, mest fordi han ville ikke afsløre noget lige nu og her. Han bed sig en smule i sin underlæbe og kiggede lidt rundt omkring de forskellige ting.

[Kaya Elisabeth Hansen]

Hun sendte ham et roligt smil, som hun bemærkede at han kiggede på hende, "er du okay?" spurgte hun og tippede hovedet en smule til den ene side, så det lange, lyse, våde hår fladt til den ene side og blottede hendes hals. Hun havde aldrig været en blufærdig pige, så at stå kun i nattøj foran Roddy lagde hun ikke noget i, desuden, så havde han jo ligesom set hvad der var at se, og hun var nu også ret sikker på, hun ikke havde været hans første, så han havde vel set en kvinde krop før eller to.

Hun havde godt set film før, sammen med Elliott første gang hun havde været med ham hjemme, hun havde dog haft en eller anden dårlig vane med, ikke rigtigt at følge med i filmene, men mere begynde at pille ved ting hun ikke burde. Hun kløede sig lidt i håret, "det kan vi godt" sagde hun så, og vendte rundt på hælene for at sætte retningen tilbage den vej de var kommet fra. "Seriøst Rod, er der noget galt?" spurgte hun, og vendte blikket mod ham som de nåde tilbage til stuen.

[Roddy Wolverine]

Roddy tænkte tanker i hovedet på ham selv, at han burde tage sig sammen. Det var Kaya, men det var også der problemet lå for Roddy selv. Kaya var den pige der havde hennemgået så meget, nærmest allerede mere end hvad Roddy selv havde oplevet og hun var endda yngre end ham. Han havde ganske ej blevet ordenlig klog på hvordan Kaya's tanker fungerede og sommetider ønskede han hellere ikke, at vide det. Unik, det var i hvert fald det eneste ord han kunne sætte på hende.

,,Jeg har det helt fint." halv løj Roddy en smule til Kaya's spørgsmål og kørte atter igen hans hånd igennem hans brune krøller og følte med Kaya yd af bryggerset, videre hen af træningsrummet og derefter til den lange gang, som ville lede dem tilbage til stuen og køkkenet. Roddy kiggede diverse steder hen og gjorde mange ting for ikke og se på Kaya, hun skulle nødig buste ham i og kigge på hende. Han fortrød ikke, at han sagde ja til, at hun kunne bo her, overhovedet, han var glad for selskabet, uden tvivl. Roddy's opmærksomhed blev dog drejet hen mod Kaya da hun spurgtemere ind til om det var noget galt ,,Hvad skulle der dog være galt?" spurgte Roddy en lille smule stille om imens han atter kiggede væk igen og gik hen mod køkkenet hvor han fandt noget af drikke frem fra køleskabet af og tog dem med hen i stuen hvor Kaya stadig stod og kiggede seriøst på ham.

Roddy tog en dyb vejrtrækning og prøvede og holde øjenkontakten med Kaya og selvom han sikkert vil stå i en lorte situation lige nu, så måtte sandheden på bordet, ,,Okay hvis du absolut vil vide hvad der er i vejen er mine følelser for dig! Jeg hader, at jeg elsker dig!" udbrød Roddy i ingenting. Han ville ikke havde råbt af Kaya på den hårde måde men han kunne intet holde inde længere. Han havde holdt det inde for længe nu.

[Kaya Elisabeth Hansen]

Hun sendte han et lille smil, "okay.." sagde hun så en smule tøvende. Hun var utrolig taknemlig for at Roddy havde taget hende ind, da hun havde stået foran hans dør, og spurgt om hun kunne sove der, at han så oven i købet havde tilbudt hende hele anden salen, kunne hun jo næsten ikke få armene ned over, selvom hun havde lovet ham, at hun nok skulle finde et andet sted at bo hurtigt, havde han været utrolig gæstfri.

Hun trak lidt på skulderne, "det ved jeg ikke.. du virker bare så stille" sagde hun og lod sig dumpe ned i sofaen, mens Roddy gik mod køkkenet. Hun sad med en fod på gulvet og det andet ben oppe i sofaen, og vendte blikket mod Roddy som han kom tilbage. Hun nåde dårligt nok at opfange hvad han sagde fordi hun blev så overrasket over hans hævede stemme, så der gik et par sekunder hvor hun bare sad og stirrede på ham, mens hans ord kørte på repead i hendes hoved, "hvad?" sagde hun med et hævet øjenbryn, og rystede så kraftigt på hovedet. Det kunne hun da slet ikke forholde sig til, hun havde lige mistet barn nummer to, hun stod uden forældre, hendes bedste ven boede sammen med hendes værste fjende, og nu smed Roddy sådanne en bombe? "For fanden Roddy!" hævede hun stemmen og slog en flad hånd hårdt mod sofaen hun sad i, og så på ham med et par ravgule øjne.

[Roddy Wolverine]

Kaya havde ganske ret, Roddy virkede stille og det var hellere ikke normalt, at han var det for normalt havde han altid et eller andet på hjerte men det havde fået det vigtigste sagt og alligevel var det kommet ud på en forkert toneleje men han kunne ikke klare det længere. Ja, Kaya var nok ikke lige den der sikkert knyttede sig til en speciel fyr efter hendes eks, som Roddy stadig aldrig lærte navnet på, men han ville bare vise hende, hvordan han var og han kunne hjælpe hende og stå ved hende hvis hun var i problemer, såsom nu hvor hun intet sted havde af bo.

,,For fanden hvad er der med mig? Du spurgte selv hvad der var galt og du fik dit svar, Er du så tilfreds eller er der mere du vil vide?" lød det en smule hårdt for Roddy af men han havde holdt det for inde alt for længe og med alt det der skete rundt omkring han med varulve jægerne gjorde det ikke bedre for ham selv.

[Kaya Elisabeth Hansen]

Hun mærkede vreden sprede sig i hendes krop, det måtte simpelthen være en dårlig joke. Nu havde hun endelig fundet sig et sted hun kunne bo, men hun kunne jo for pokker ikke bo her, når det nu viste sig at Roddy havde følelser for hende. Men havde hun noget valg? Hun havde ingen andre steder at tage hen. Hendes forældre var udelukket, Jayden var udelukket, kun fordi han boede sammen med Westen, og ham skulle hun i hvert fald ikke bo sammen med, hendes bror var udelukket, hun nægtede at bo under samme tag som den kvinde der lige havde dræbt hendes barn og givet hende både psykiske og fysiske ar.

Hun bed sig hårdt i læberen, "det er meget muligt jeg selv spurgte, men det var ikke lige frem en kærlighedserklæring jeg regnede med at få smidt i hovedet" rassede hun, og rejste sig fra sofaen, "og nej, jeg vil ikke vide noget som helst andet" svarede hun og vendte rundt på hælende og satte retningen mod trappen. Hun ville op og pakke sine ting, hun ville væk inden hendes temperament ville løbe afsted med hende, mere end det gjorde i forvejen i hvert fald. Hun var tosset, rasende, han kunne sgu da ikke bare sige sådan noget til hende.

[Roddy Wolverine]

Roddy tog en dyb indånding med lukkede øjne men hans tanker tænkte ikke klare på grund af det. Han vidste, at hans temperament var ved og være oppe i det røde felt nu og det var ikke engang hjælp fra nogen fuldmåne overhovedet, det var temperamentet i ham selv der røg i kog og da han kiggede ind i Kaya's øjne var de ikke de nøddebrune øjne der viste sig men de ravgule, men han viste ingen tegn for frygt. Han var jo i samme båd som hende selv med den samme forbandelse der løb igennem deres krop og om han selv viste de ravgule øjne var han ligeglad med.

,,Du spurgte selv om der var noget i vejen så må du jo tage som det kommer, men som sædvanlig bliver det på børnehavefaconen med, at du altid løber din vej, væk fra alle dine problemer istedet for du faktisk prøver og blive ældre! Prøv og være voksen bare for engangskyld!" udbrød Roddy efter Kaya da hun havde vendt sig om og sikkert var igang med og halv løbet op af trapperne for og pakke sine ting og atter købe væk fra sine problemer. Han var hård i munden men det var den rene sandhed der kom ud af ham. Han rystede bare blot kort på hovedet af hende og vidste ikke om han skulle lade hende pakke alt sit lort og flytte væk herfra eller sparke hende ud. Hvad havde hun regnet med, at han ville sige; at alt var fint og der var intet og bekymre sig om? Roddy rystede bare atter kort på hovedet før han lod en flad hånd ramme væggen i aggression. Hun var ikke særlig åben selv med nogle ting hvilket var det der pissed ham af, at det kunne pisse hende af, at hun kunne blive sur over sådan noget. Hvad holde hun hemmeligt?

,,Men flyt da bare og bo på gaden, som den kujon du nu er med og løbe væk fra dine problemer!" råbte Roddy og åbnede terrasedøren og gik ud i haven imens hans hånd strøg igennem hans brune krøller.

[Kaya Elisabeth Hansen]

Roddys ord sendte Kaya langt over det røde felt, og hun stoppede bredt på halvvejs oppe af trappen, "tror du jeg stikker af fra mine problemer, hva? Troede du, at du kunne sige du elsker mig, at du har følelser for mig, og jeg så bare ville springe i armene på dig?" råbte hun mens hun hurtigt løb ned af trappen igen, "voksen? VOKSEN?" rasede hun "du ved ikke en skid om, hvad fanden jeg har været i gennem, så luk røven lige nu Roddy!" råbte hun, hendes hænder rystede af raseri, som hun tog nogle faretruende skridt i mod ham. Hans ord ramte uden tvivl hårdt, mest fordi hun vidste han talte sandt, så snart folk begyndte at vise den mindste smule bekymring for hende, viste bare et lille bitte tegn på, at de faktisk holdt af hende, så stak hun af, hvis hun altså havde muligheden for det, eller også udnyttede hun det.

Hun greb fat om en vase og satte i et halv løb efter ham, som han gik ud i haven, "vælg dine kampe med omhu" råbte hun og kastede vasen efter ham, al fornuft havde forladt hendes hoved, "vil du virkelig snakke om det, hva? Så fortæl da endelig, lad mig høre hvor længe du har elsket mig? Har du haft nogle frække fantasier om mig? Mh?" råbte hun og slog overdramatisk ud med armene, fuldstændig ligeglad med om naboerne ville høre hende, og at hun stod kun stod i sin over size t-shirt, og sikkert ville ende med at blive godt forkølet hvis hun blev uden for i flere timer.

[Roddy Wolverine]

Roddy gav et lille fnys fra sig over hvad Kaya sagde, nej selvfølgelig havde han ikke regnet med det, det var jo Kaya. Hun viste jo sjældent sine følelser, så selvfølgelig ville hun ikke kaste sig i hans arme. ,,Nej, jeg ved måske ikke hvor mange ting du har været igennem fordi du hellere ville lukke i som en østers og tro, at du kan klare det hele selv og hellere vil stikke af fra dine problemer, men indse det nu; man har aldrig brug for mindst én i verden til og fortælle hvad fanden der er sket i ens liv! Ellers ender man som en sindsyg og er det virkelig hvad du har tænkt dig? Hvad er det du er så bange for og lade folk vise, at de rent faktisk holder af dig?!" udbrød Roddy helt men han viste ingen frygt da hun trådte imod hans retning. Han ville bare have Kaya til og indse, at hvis hun blev ved med og være sådan, så ville hun jo helt til sidst gå ned.

Efter Roddy var gået ud i haven og kiggede lidt på de forskellige ting og få trukket vejret en smule hørte han Kaya bag ved ham hvor hans opmærksomhed blev atter vendt mod Kaya, som stod stadig i sin oversize t-shirt med en vase i hånden og før Roddy så af det havde hun kastet den efter ham. ,,Skal jeg vælge mine kampe med omhu?" spurgte Roddy en lille smule halv flabet om imens han pegede på sig selv. Vasen, som Kaya havde kastet efter ham havde Roddy heldigvis undgået og fået i hovedet og selvom hvis han havde fået den i hovedet ville det ikke røre ham spor ,,Det er jo dig der vil snakke om det, men hvis du virkelig mener, at du kan tåle og høre hvad jeg har og sige så fint, jeg har elsket siden jeg var 18 år gammel! Så du kan selv regne ud hvor lang tid det for tiden er. Og hvorfor fanden skulle jeg forstille mig fantasier når jeg allerede har været i seng med dig, to gange? Så er der jo intet og skulle forstille sig, medmindre det er noget du ønsker jeg skulle." svarede Roddy hende og tog skridt hen imod Kaya og holde øjenkontakten med hende.

[Kaya Elisabeth Hansen]

Roddy formåde virkelig at ramme nogle ømme punkter på Kaya, også selvom hun ikke viste det. Hun vidste godt, hun ikke kunne klare alting selv, men det betød ikke at hun havde tænkt sig at give op. Hun var en Hansen, og en Hansen gav aldrig op, lige meget hvor sort det end måtte se ud. "Jeg kan klare mig selv Roddy, jeg behøver ingen mand til at redde mig, det er alligevel for sent, jeg er sindssyg! Hvad vil du ha jeg skal sige? Det er sikkert sandt, hvad du end har læst om mig, så ja, jeg lukker i, og der er ikke nogen som får lov til at komme for tæt på, for hver gang jeg har lukket op for nogen, er en eller anden blevet såret og jeg magter det ikke mere!" forsatte hun i sin råbende tone. Hun var helt bestemt unik, og ikke til at blive klog på, på punkter havde hun vel også et forskuret syn på verden.

"JA! Det skal du" rasede hun, og hun havde altid vidst hun havde et stort temperament, hun havde for pokker slået en mand ihjel på grund af det. Lige som hun troede hun ikke kunne blive mere rasende kom der flere ord ud af Roddys mund "fucking 3 år Roddy!" sagde hun arrigt, og tog sig til hovedet, "det var et retorisk spørgsmål!" råbte hun som han begyndte at svare på det med fantasierne, og fik kastet en potteplante efter ham, eftersom hendes første forsøg på at ramme ham med vasen, var mislykkes, "jeg var der sjovt nok selv begge gange! Hvad jeg ønsker?! Vil du virkelig vide hvad jeg ønsker?" spurgte hun spydigt, men blev stående selvom han kom tættere på hende.

[Roddy Wolverine]

Roddy kiggede og sukkede halvt opgivende på Kaya. Hun havde ikke tømt ham for ord, overhovedet, han havde mange ting og sige hvilket også fik ham til og bide sig selv halvt i læben over hendes kommentar tilbage til ham ,,For og få det hele på det rene, Kaya, så er jeg pisse ligeglad med hvad der bliver skrevet om dig, jeg læser ikke engang Profettidene overhovedet! Alt inde for journalisten verden er nærmest og vende alt op og ned så man ikke ved hvad der er sandt! Jeg kender dig jo for helvede, men det vælger du selv ikke og indse! Atter som du selv siger, du kan ikke mere fordi du er træt og blive såret og jeg forstår famende også godt, men hvis du virkelig kendte mig, tror du så ærligt, at jeg ville sørge dig?! Tror du virkelig, at jeg er sådan en fyr?! For hvis du tror det, så kan du ligeså godt gå op og pakke alt dit lort!" brød Roddy ud med. Han havde i mange år lært, at man ikke altid skulle tro på hvad der stod i aviser og blade, det havde han nemlig selv fundet ud af. 

Han stoppede halvt brat op da han så, at Kaya havde fundet noget andet og kaste med, som var større end en vase denne her gang hvor han gav endnu et opgivende suk fra sine læber af imens han dukkede sig og beskyttede hobedet for krukken for og sikre han ikke blev ramt da Kaya kastede den hvorefter han et hørte et halvt brag hvor han kiggede bag sig og så potteplanten smadre ud i flere stykke hvorefter han rejste sig op og atter kig tættere på hende ,,Hvis du absolut vil slå på et eller andet så slå for filen på mig! Du kommer ingen vegne med og kaste ting efter mig." sagde Roddy og mente det. Selvom Roddy virkelig var oppe i det røde felt kunne han ikke få sig selv til og slå på en pige. Den eneste gang havde lagt en finger på en pige var da det var op til fuldmåne, han havde drukket og var sur i forvejen ,,Men ja så sig for helvede hvad du ønsker, når du alligevel brænder for det for helvede da!" halv råbte Roddy atter endnu engang og vidste med sig selv, at han ville blive hæs i hans stemme imorgen end den allerede var i forvejen.