Filthy mudblood!

[Deleted]

Tag: @nolan

Det var en af de første timer, som Lucy skulle have på Hogwarts. Selv havde hun nu foretrukket at skulle gå på Beauxbatons ilgesom sin søster og stort set resten af familien, men det var en af de ting, man måtte finde sig i, når man var en Mortem. Familiens overhoved, Richard, ønskede jo, at de gerne skulle have folk ude på de tre største magiske skoler, og da de havde sig to på Durmstrang og en masse på Beauxbatons, og Lucy da endnu ikke var startet i skole, var det jo naturligvis hende, der skulle til Skotland og gå i skole. Ikke så smart, for hendes engelsk var ikke det bedste endnu. Selvom hun fint talte det, så var der alligevel visse ord, som hun endnu ikke havde styr på, og den franske accent var gennemtrængende.
Eliksir var noget af det, som Lucy havde glædet sig mest til at skulle have. Hendes oldefar var jo uddannet inden for sådan noget, så hun kunne ikke undgå at have sig en vis viden om det. Hun elskede eliksirbrygning og havde da også prøvet det nogle gange før, så da de i dag fik besked på at brygge en (ganske vist meget enkelt) eliksir, var Lucy blevet overlykkelig. Ikke noget hun gav udtryk for, men det gjorde hun også sjældent.
Den eneste ulempe ved denne time var, at det skulle gøres som gruppearbejde. Og som om det ikke var slemt nok, så havde Lucy fået den ære af at være sammen med en dreng, som hun var overbevist om måtte være mudderblod. Hun var ikke specielt glad for dette, men ville ikke lade hendes mishag over dette ødelægge hendes eliksir. "Jeg skal bruge misteltensbærene," sagde hun uden at kigge op fra karret, som hun netop var i færd med at røre rundt i som efterfølge af den tidligere ingrediens.

[Deleted]

Nolan, der skulle have sin første eleksir time, glædede sig egentligt ikke rigtigt, han anede jo intet om eleksire, eller noget andet af magiske ting, han følte sig lidt uden for, han snakkede ikke rigtigt med nogen, for han ville næppe lyde dum, derfor havde han heller ikke rigtigt rakt hånden op i nogen af de andre timer han havde haft. Han var bange for at de andre ville grine af ham eller gøre nar, over at han ikke viste noget. Men dog var han begyndt at lære og han var typen der lærte hurtigt, så derfor frygtede han ikke helt at de 7 år her skulle blive et helved. Han glædede sig selvfølgelig også meget til at komme rigtig igang.

Nolan der sad i eleksir lokalet, og ventede på de skulle gå igang, dog da de blev inddelt to og to, åndede Nolan lettet op, han håber at den pige som han var blevet sat sammen med viste noget mere end han selv gjorde. ” Hey” sagde Nolan stille og så på pigen da de satte sig sammen. ” øhm okay okay, jeg skal lige finde dem” sagde han og så på hende, han rystede en smule på hænderne, han var virkelig nervøs det var ret tydeligt. Han fandt dem endelig og rakte dem til hende. ” øhm jeg har altså ikke prøvet det her før” sagde han stille og så på hende.

[Deleted]

Lucy himlede med øjnene, som han gav sig til at finde dem. Selv kunne hun jo se dem i sættet, men havde travlt med at røre rundt i kedlen med opsmøgede ærmer samt håret, til en forandring, sat op. Normalt lod hun ellers håret hænge, men hun vidste af erfaringer, at man kunne ende med at fortryde det dybt, hvis ikke man satte det op. Ikke nok med, at det bare faldt ned i øjnene på en, og man blev ukoncentreret, men det kunne også ende med at falde ned i kedlen! Det kunne ødelægge eliksiren fuldstændig, og hvis man har virkelig uforsigtig, så kunne det også ende med at blive brændt af dernede, hvis man kom til at dyppe det deri.
"Nej, det kan jeg fornemme," sagde hun blot og tog imod ingredienserne, hvorefter hun tog de fire fra, der så bedst ud og puttede dem i kedlen, hvorefter hun rakte de resterende tilbage til ham, så de kunne blive lagt ordentlig på plads og ikke bare ligge og flyde. "Så derfor er du heldig at være i gruppe med en, der har," Tilføjede hun lavmælt, nok egentlig mere henvendt til sig selv. Hun var i hvert fald ikke desperat efter, at han skulle høre det, men ville heller ikke blive forlegen, hvis han gjorde. Hun lænede sig lidt ind over kedlen for at kigge ordentligt på eliksiren. Hun rakte ham derefter skeen. "Rør rundt i den, så finder jeg nogle frosne ashwinderæg," sagde hun. "Rolige cirkulationer med uret," tilføjede hun, som hun satte kursen op mod skabet med ingredienser. De havde heldigvis ikke fået besked på at brygge nogen bestemt eliksir, så Lucy kunne ikke dy sig fra at skulle vise sig en smule over for professoren med sit i forvejen gode kendskab til faget, som hun jo var godt bekendt med.

[Deleted]

Nolan så på hende, han var ikke vildt glad for den måde hun talte til ham, han kunne jo ikke gøre for at han ikke kendte til det her. han blev faktisk lige ked af det, men prøvede ikke at vise det. Hvorfor han blev ked af det viste han faktisk ikke. For det kunne jo være at hun ikke sagde det for at gøre grin med ham, men bare for at sige det. Han trak svagt på skulderne som hun puttede ingredienserne ned i kedlen, " Det jeg glad for jeg er " sagde han stille og så på hende. Måske de kunne blive venner, ? han havde endnu ikke nogen venner her på skolen, og kunne godt bruge nogen, for på børnehjemmet han kom fra, havde han heller ikke nogen venner, fordi de mente han var en særling og at han var mærkelig og ikke mindst bogorm. For Nolan elskede at læse. Faktisk elskede han at gå i skole og var meget lærenem, men til tider også ret klodset, men det var kun når han blev usikkert. Hvilket han garanterede ville være hele dette skole år.

Da hun sagde at han skulle røre i kedlen så han rundt efter at finde noget at røre med, men kunne ikke finde det. " øhm hvordan?" spurgte han og så rundt. " ooh" sagde han da han se de andre brugte en rørepind, han fandt hurtigt den der lå på deres bord, han begyndte at røre meget forsigtigt med uret, mens han ventede på at pigen ville komme tilbage. " Hvad hedder du ? jeg hedder Nolan" sagde han og rakte den frie hånd hen mod hende, men fik skubbet til kedlen, sådan at den væltede ned på gulvet og det hele sprøjtede ud af kedlen

[Deleted]

Som Lucy gik på til skabe, kunne hun ikke holde sig fra at spejde ud over de andre elever og blev blot endnu mere tilfreds med sig selv over dette syn. Det så nemlig ikke ud til, at der var ret mange af de andre, der havde specielt styr på, hvad de havde gang i. Mange stod med fortvivlede blikke over deres kar og kiggede hjælpeløst i deres bøger, mens andre forsøgte at få det til at fungere, men fejlede brutalt. Lucy smilede selvtilfreds for sig selv ved synet, hvorefter hun strakte sig op efter de frosne aswinderæg. Hun fik fat i krukken, hvorefter hun åbnede den og tog to af de frosne, røde æg på. Satte låget på krukken igen og satte den omhyggeligt på plads, hvor den havde stået før, hvorefter hun begav sig tilbage mod sit eget bord.
Da hun kom tilbage, havde ham drengen åbenbart ikke helt ødelagt eliksiren, hvilket lettede hende en hel del, da hun ikke just havde meget tiltro til mudderblod. For hende havde det ikke været usædvanligt at forestille sig, at han havde væltet det ud over det hele, blot fordi han havde urent blod. Det skulle dog vise sig, at forestillinger som disse ikke var helt ved siden af, eftersom hun knap nåede tilbage, inden han ragede kedlen om på siden og hele dens indhold løb ud over bordet og ned på gulvet. Hun stirrede måbende på væsken, der nu flød ud mellem rillerne i gulvet, hvorefter hun rettede et par lynende, grønne øjne op mod drengen. "Din store klovn!" Hvæsede hun, hvorefter hun hastede hen for at lægge æggene på bordet for så forgæves at prøve på at tørre noget af eliksiren op med en viskestykke, de havde fået til bordet. De var jo ikke kommet så langt som til at lære rengøringsbesværgelser endnu. Hun kendte formularene, men var ikke sikker på dem.

[Deleted]

Nolan så på hende, som han stod der hjælpløst og så på mens eliksirren rendte ud og ned på gulvet. Han så undskyldende på Lucy og sagde " det må du virkelig undskylde, det var ikke med vilje" sagde han stille og så på hende, " jeg ville bare " sagde han stille og viste ikke helt hvad han skulle sige eller gøre lige nu! han hadede sig selv helt inderst inde, han havde sikkert lige spildt enhver chance til at kunne komme til at blive venner med denne pige.

Han tog et viskestykke og satte sig ned på knæ for at hjælpe hende med at tørre op " vi bliver nødtil at lave en ny, vi har stadigvæk 1½ time, vi har kun brugt lidt under en halv time" sagde han stille for at prøve at mundtre hende op, han viste dog ikke om hun kunne muntres op han håbede det virkelig. Han kunne ikke lide at folk var sure på ham.

[Deleted]

Lucy sendte ham et par øjne, der skød lyn, som han forsøgte at undskylde sig fra situationen. Det var udelukket, at hun ville tilgive ham dette. Og chancen for at de skulle være blevet venner fra fra starten ikkeeksisterende. Han var så dårlig og ubekendt med alt, at han umuligt kunne være andet en mudderblod, og dem havde hun lært, at hun skulle holde sig fra. Hun kunne aldrig finde på at gå imod sine slægtninges ordre, så bare fornemmelsen af, at han var mudderblod ville faktisk være nok til at holde hende på afstand. Sådan havde hendes familie set på sagerne i århundrede, og det så ikke ud til, at de havde i sinde at skifte mening. Men det var Lucy endnu heller ikke gammel nok til at begynde at fundere over hvorfor. Alt hun vidste, var det, hun fik fortalt, og det holdt hun sig til indtil videre.
Hun sendte ham et vredt blik. "Ja, det er vi sjovt nok," vrissede hun, mens hun rejste sig op og hang viskestykket hen over bordet, da det var tilsølet i eliksiren. "Du fortætter med at tørre dit rod op, så laver jeg en ny," snerrede hun, hvorefter hun samlede kedlen op og satte den hen over ilden, så den kunne blive varmet op (selvfølgelig efter at have tørt det værste og det indeni af.) Hun gik derefter med lange skridt op imod skabet med ingredienser igen for at finde de nødvendige sager til den og kom så tilbage for at gå i gang med eliksiren endnu engang.