The Winner Takes It All

[Deleted]

Tilegnet: Chester Gerald Foster

Kvalitetsudstyr til Quidditch. Kit elskede den butik. Hun blev altid overvældet af gamle minder fra sin Hogwartstid, når hun gik derind. Det var dengang, hun havde udøvet quidditch. Basker for Hufflepuffs quidditchhold, mere præcist, senere Anfører også. Desværre var det ikke så meget quidditch, hun spenderede sin tid med den dag i dag, selvom hun ellers stadig satte stor pris på at se en kamp. Det var hendes egen skyld, kunne man sige, for da hun havde valgt at gå med karrieren som dragejæger, havde hun automatisk valgt en hel masse fra også. Det var ikke så indbringende, at hun kunne tillade sig at klatte galleonerne væk på den ene kamp efter den anden, og så kunne man jo diskutere, hvor meget karriere der i virkeligheden var i det.
Solen stod endnu højt på himmelen, selvom det var sen eftermiddag, men sommeren herskede også stadig i Storbritannien. Kit havde sorte sandaler på, korte sorte lædershorts og en armygrøn tanktop, foruden den sædvanlige smalskyggede hat, man ofte så hende med. De mørke lokker hang løst ned ad hendes ryg, hvilket ej heller var et særsyn, for selvom Kit ikke var den mest forfængelige kvinde, så var hun udmærket klar over, hvad der klædte hende, og hvad der ikke gjorde.
Inden hun gik ind, skoddede hun sin smøg og tog hatten af. Fingrene blev kørt løst igennem håret en enkelt gang, inden hun så sig omkring og indsnusede den markante duft af træ og lak. Sandt at sige skulle hun bare hente et nyt poleringssæt, som hun havde bestilt, eftersom hendes gamle var ved at være utrolig slidt. Selvom hun ikke spillede quidditch, så brugte hun tit kosten som transportmiddel, og den skulle selvfølgelig passes.
Hun slog tiden ihjel, mens hun ventede på, at der ville dukke en ekspedient op, ved at se sig omkring i butikken. Hendes blik blev selvfølgelig draget mod de nyeste koste i vinduet, men hun var standhaftig - hun havde ikke råd - og gav sig til at kigge bøgerne igennem i stedet.

[Chester Gerald Foster]

Ahh, sommer. Endnu en solrig dag, som burde, og blev, nydt i fulde drag af både hekse og troldmænd - små som store. Selvom starten af et nyt skoleår lå og lurede lige rundt om hjørnet, så det ikke ud til at gå de unge magikere på. De spadserede bekymringsfrit frem og tilbage på gågaden, bedre kendt som Diagonalstræde, med smil på læben, og nogle med en is i hånden, der med stor sandsynlighed var købt i Floridors Iscafé. Bedre is var ikke til at opsnuse.
Dog var det ikke alle, der var lige priviligerede, og kunne prale af at have fri. Chet, en mørkhåret mand i midten af tyverne, havde stadig en håndfuld timer tilbage af sin arbejdsdag. Men på trods af det gode vejr, generede det ham ikke vitterligt. Det sted var for ham et af de bedste at befinde sig på. Kvalitetsudstyr til Quidditch. Ikke nok med at han fik løn for det, så fik han tilmed lov til at arbejde med noget af det, han brændte allermest for - Quidditch. Klart, det var intet sammenlignet med at være en del af at ægte hold - intet kunne toppe dét - men i det mindste var han omgivet af alt lige fra de nyeste koste på markedet til de noget ældre udgaver, tromlere og smashere, dragter til de fire kollegiers Quidditch-hold, ja selv bøger om denne famøse troldmandssport.
En munter fløjten lød, idet Chet med spidset mund og en stor kasse i sin favn kom sjoskende, efter at have været ude bagved, for at hente en ny beholdning af startpakker ind i butikken. En lille støvsky løftede sig fra gulvet, da kassen blev sat ned foran et sæt tomme hylder, som han straks gik i gang med at fylde op, alt imens han nynnede melodien til Do The Hippogriff. Absolut intet kunne ødelægge hans humør i dag. Det var han overbevist om.
"Chester! Kom lige ud og hjælp!" Den hæse, galende stemme kom fra hans chef. Urgh, lærte han dog aldrig det pokkers navn? Hvor mange gange var det nødvendigt at fortælle ham, at det var Chet og ikke Chester? Tilsyneladende mere end 87. Chet himlede åbenlyst med øjnene, nu hvor chefen endnu var ude af syne, og stoppede udpakningen af varer. "Jeg kommer!" råbte han som svar, inden han drejede en halv omgang rundt og vendte næsen i den retning, hans overordnedes stemme var kommet fra.
Lyden af den knirkende hoveddør, der blev åbnet, og dørbjældens skingre klang, lod dem vide, at der netop var trådt en potentiel køber indenfor. Chets dybe, mørkebrune øjne søgte med det samme hen imod sin chef, som bekræftende nikkede og sendte ham afsted med en viftende hånd gestus. "Jeg klarer resten selv. Gå du bare ud og tag dig af kunden." Med et kort, forstående nik valsede han hen mod den forreste del af butikken igen.
Det tog ham ikke mere end ganske få sekunder at spotte vedkommende, som han lige så hurtigt fik identificeret som en ung kvinde. Der blev strøget en hånd nedover den bordeauxrøde strikvest et par gange, og diskret rettet på håret, før han begav sig hen til hende med et begyndende smil i den ene mundvig. "Undskyld mig, frøken. Kan jeg være behjælpelig med noget?" spurgte han og blottede en række brede, hvide tænder i ansatsen til et smil. "Hvis det er bøger, De er interesseret i, har vi så sent som i går fået nogle splinternye eksemplarer af Sam Hoghedges bestseller Quidditch - Ikke Bare Et Spil," fortalte han i et friskt tonefald. "De er ikke kommet på hylderne endnu, men jeg kan hente en ude bag, hvis De vil se den?" Han pegede med en tommelfinger over skulderen, og lod smilet vokse. Mens han afventede hendes svar, greb han chancen for at få set hende lidt mere an. Og jo mere han så på hende, desto mindre blev hans smil. Der var ét eller andet ved hendes ansigt, der virkede foruroligende bekendt. Vent... var det-..."Kit??"