(Advarsel) La vie parfaite

[Deleted]

At Jordan endda havde en arm omkring en anden kvinde som de lå på gulvet gjorde det bare endnu værre for Jordans lunte var og blev kort. Jordan havde øjne lige nu der lynede og gnistede for hun var noget så vred på ham og det der kvindemenneske der var alt for tæt på hendes mand. Hun kunne slet ikke have tanken. ”Jeg slapper fucking af Darcel!” sagde hun vredt og kunne slet ikke have det billede for sit indre blik som hun lige havde set. Hun mærkede armen om sig og skubbede den da også hurtigt og kraftfuldt væk fra sig ligeglad med om det ville få Darcel til at vælte igen. Mange ting skulle man, men man skulle bestemt ikke tage fat i Jordan når hun var i det der humør. Hun ville bare springe endnu mere af det og hun ville bestemt blive voldelig hvis det hele glippede. ”Du skal ikke røre mig” hvislede hun med en vred stemme og sendte Darcel et sæt vrede øjne. Jordan rystede let på hovedet af Darcel som tydeligt var stiv og stod og pegede af hende på den der måde. Han vendte blikket mod Summer og valgte at ignorer Darcels ord om at hun ikke skulle være en bitch omkring det her. Det var sådan hun var og det vidste han jo også godt. Hvis Summer havde læst Profettiende havde hun bestemt vist at Darcel havde en kæreste på selvom de ugen efter havde betvivlet deres forhold hvilket bare hellere ikke passede hende spor. ”Jeg kan da se du rører ham bitch! Hold dig fra min mand! Var du hende sækken som aviserne mente havde en flirt med min mand?” spurgte hun vredt da Jordan trods alt gik op i det som stod i diverse aviser. Nok havde hun ikke været kæreste med Darcel på det tidspunkt, men derfor havde det stadig gjort hende sur. Det var da også endnu en grund til hun havde taget sig sammen til at tage til England.

[Prof. Darcel Montaque Lavoie]

Darcel grinte lidt af Summer. "Jamen altså, det er jo dig der får mig til at danse en dans, hvor man tydeligvis skal have drukket vodka for at kunne finde ud af det! Man falder altså, når man har fået vin, Summer. Ked af, at sige det" forsvarede han sig efter deres fald. I hans eget hoved, hang det sådan sammen, og så ville det bare være hans undskyldning fra nu af.

Darcel så lidt på Jordan og grinte, da hun mente at hun slappede af. "Ja, eller også så slapper du ikke af, det er også bare et forslag Jordan. Jeg synes, du skal tage det roligt, putten lil" pointerede han med et grin. Der var sgu dai ingen grund til at stå der og skabe sig. Darcel kunne sjældent blive sur, og han gad heller ikke blive sur over hun råbte af dem. Han ville først blive sur, hvis der skete Summer noget. Hun havde først og fremmest ikke gjorde noget forkert, og Darcel holdt jo af Summer. Hun var en god kollega, og en af de få, han rent faktisk var på bølgelængde med. Det var fedt, at der rent faktisk var en, der havde samme anskuelse som ham selv. Og nok passede det ikke, at Darcel havde fortalt Summer en masse om Jordan, ja, han havde vist ikke en gang nævnt det, så betød det da ikke, at der var noget i mellem dem. Darcel var bare ikke en person, der tog folk tæt indtil sig. Han så ikke en grund til at kede andre med detaljer om hans liv. Darcel kendte godt Jordan. Han vidste godt, han skulle passe på, men det gad han ikke lige nu, desuden var han stiv. Han nægtede, at blive ædru bare på grund af hendes ankomst. "Hør Summer, du skal ikke tage dig af hende." sagde han mens han endnu havde sine arme omkring Jordan. "Jo, det bestemmer jeg sådan set  selv, Jordan" pointerede ham, inden han blev skubbet. Han ramte da også ind i et bord. Han skar en grimasse, da han mærkede en middelsmerte i sin lænd. Han gik over mod Jordan og Summer igen, og var stadig helt rolig, og ja, stadig beruset. Han havde dog øje for situationen. "Jordan slap nu af for helved!" sagde han bestemt, men med en rolig stemme. "Og hvad så hvis de skrev Summer og jeg flirter? Både hende og jeg, kan forsikre sig dig om, at vi ikke har flirtet. Vi har aldrig nogensinde gjort det" forsvarede han Summer, og egentlig også sig selv. "Jeg gentager Summer, du skal ikke tage dig af det hun siger, hun har ikke ret til at ødelægge vores aften." sagde han hårdt, men med den rolige stemme, som han stadig bevarede. Det gik jo alligevel mest ud over ham, så hvorfor blive vred? 

[Deleted]

Summer brød sig virkelig ikke om denne situation. Aldrig havde hun oplevet noget lignende, og hun var så ukomfortabel som hun kunne blive. Normalt var det ikke lige hende folk beskyldte for at være sammen med deres kærester, for hun var altid så sød, og det var sjældent at hun rørte ved folk mere end bare en hånd på en arm i et kort sekund. Det var egentlig kun fordi hun var fuld og fordi at Darcel var væltet, at hun rørte ved ham mere end hvad hun normalt gjorde. Og det havde jo ikke været med vilje, men det havde hans kæreste åbenbart ikke set. Eller også valgte hun at ignorere det.

"Hør, det var ikke med vilje, vi væltede bare. Der skete intet, og der er aldrig sket noget før," sagde hun, for at forsvare sig selv. Hun hadede når folk var sure på hende, og hun ville gøre stort set alt for at gøre så mange mennesker som muligt glade, også selvom hun ikke kendte dem, og endda også selvom de ikke var specielt søde overfor hende. Lige nu var hun villig til at forsvinde tilbage til sit kontor, hvis det var det der skulle til for at få Darcel's kæreste ned på jorden igen. Summer havde på ingen måde følelser for Darcel, de var bare venner, og nogle ret gode af slagsen. Han var den hun snakkede bedst med på skolen, og det var hun glad for. Men romantiske tanker havde hun slet ikke om ham. Hun var heller ikke sikker på den måde han reagerede overfor sin kæreste på, for Summer var ret sikker på, at kvinden ville eksplodere om få sekunder, men han tog det alt for let.

[Deleted]

At Darcel stod og grinte på den der måde over at hun tydeligt ikke slappede af gjorde hende bare meget værre. Der gik da hellere ikke mange sekunder før Jordan hævede sin ene hånd og kort tid efter sagde det også bare slask og der sad et pænt håndmærke på Darcels kind. Jordan var ganske jaloux anlagt. Hun var fransk så det syngede. Hun kunne slet ikke styre det. Hun vidste jo godt at hvis der var nogen her i verden som kendte hende så var det Darcel og hendes bror Loup. Jordan havde jo faktisk nærmest kun set de var væltet. Hun havde så også misforstået personen hvis hun havde set dem danse, men knapt så meget hvis hun havde set det var russisk folkedans for der var jo absolut intet sensuelt over den dans. Jordan så bare vredt på Darcel da han påpegede at Summer ikke skulle tage sig af hende. Hvad bildte han sig ind? ”Jeg er voksen Darcel. Jeg bestemmer over mig selv. Du er virkelig ikke min bror!” sagde hun vredt og kunne virkelig slå Darcel ihjel med sit blik. Sidst hun havde set Darcel havde hun da også skældt ham ud for at have været i seng med Valentin mens de havde været fra hinanden. Mange ting måtte man, men bestemt ikke røre Darcel om så de var i forhold eller ej og da slet ikke hendes egen skide bror inden han havde valgt at gå på date med Cerys. Hans ord om hun skulle slappe af trængte slet ikke ind til hende lige nu. Jordan valgte da også bevist at overhøre Darcels næste ord om at de aldrig havde haft en flirt og vendte blikket mod Summer. ”For det tror jeg på. Det kan jeg godt se. Har du set på ham for nylig eller lå du bare og roddede rundt med ham på gulvet? Han er og bliver uimodeståelig” sagde hun en anelse hovrende fordi Darcel trods alt var hendes mand. Jordan ville stikke Summer en lussing hvis hun gik. Man kunne ikke bare sådan stikke af midt i det hele. Man måtte da i det mindste komme med et bedre modsvar end det der. ”Haha Darcel. Hun er sjov hende der. Ved du det? Ikke engang kvinde nok til at stå op for sig selv” sagde hun med et let manisk grin som hun altid havde når hun var vred og gik over i en falsk latter. Det morede hende nærmest at Summer ikke forvarede sig selv bedre.

[Prof. Darcel Montaque Lavoie]

Darcel mærkede slaget ind mod sin kind. Det vil sige, at han mærkede en varm, så svigende følelse. Det blev efterfulgt af det klask det normalvis gav, når hud mødte andet hoved med en hvis styrke. Han kunne mærke, hvordan han kort hørte en svag syngen for sine øre, og tog sig så til kinden. Han så på Jordan med hårde, kolde øjne. Han slog ikke på piger; det var et princip. Han tog imod hendes slag, men han forandrede sig straks. Han var nu en hel anden side, end den Summer var vant til at se. Den hårde side af ham var nu tydelig, mest af alt fordi han ikke fandt sig i, at hun gjorde ham til grin offentligt. Det havde han aldrig brudt sig om. Det var ikke så meget, hans angst for, hvad folk tænkte om ham eller hende. Det var mere, det faktum, at han ikke ønskede, at der skulle være nogen form for indblanding fra andre kanter. Han havde godt bemærket, at der var blikke på dem, men Darcel så rundt på de mennesker som turde kigge, og de fik vendt blikket hurtigt væk igen. Nok var Darcel også hård udad til, og det var de færreste, han tog til sig, men det har var intet sammenlignet med det, han var normalt. Han bibeholdt dog roen. Han var ikke typen, som blev sur, med mindre det virkelig gjaldt. Han så endnu ikke en grund, til at blive sur. Han tog det jo også kun så let, fordi han kendte Jordan. Hun var sur det meste af tiden, det nyttede ikke at råbe af hende overhovedet. "Det er jeg også Jordan, og det virker da som om, at du vil kontrollere, hvem fanden jeg vil se af mine kollegaer. Hvis du gad at tage dig tid til at lytte på hvad jeg fortæller dig, ville du vide, at Summer er en rigtig god kollega, som jeg er venner med. Hvis du nu lyttede endnu mere til hvad jeg sagde, ville du vide, at jeg ikke kan enes med de fleste af mine kollegaer," pointerede han ganske roligt, dog med en hård og gennemborende stemme. Han holdt af Summer, men han havde aldrig haft nogle romantiske følelser for hende. De var ganske platoniske og venskabelige. Darcel rullede med øjnene af hende, da hun skulle stå at hovere. "For helved Jordan. Vi dansede russisk folkedans, og jeg faldt. Jeg hev Summer med ned. Lad hende da være," svarede han og så mod Summer med et undskyldende blik. Darcel var rimelig ligeglad med, at Jordans øjne kunne slå ihjel. Hun kunne lære, at lytte til hvad han fortalte hende i stedet for at lukke af. Det ville hjælpe. Darcels øjne lynnede ved hendes næste kommentar. Han tog fat i hendes håndled. "Jordan, du skal ikke fornærme hende. Det er ikke alle, som bevidst jagter drama bare for at få en smule indhold og spænding i sit liv," svarede han bestemt. 

[Deleted]

Summer følte sig utroligt akavet i den her situation, men på den anden side følte hun ikke rigtigt, at hun bare kunne gå sin vej. Hun var jo ligesom en del af det, men hun hadede at se andre mennesker skændes. Desuden var hun temmelig nervøs for hvad Darcel's kæreste ville gøre, hvis Summer bare stak af, så hun blev, selvom hun følte det var utrolig ubehageligt. Hun kunne ikke holde et lille gisp tilbage, da Jordan gav Darcel en syngende lussing, og hun holdt en hånd op foran munden.

Hun rystede på hovedet. "Vi har intet gjort galt. Du må meget undskylde hvis det så sådan ud, men der er intet sket," skyndte hun sig at sige, da hun fjernede sin hånd fra sin mund igen. Hun brød sig virkelig ikke om situationen, og selv Darcel virkede vred nu. En side hun aldrig havde set af ham før, og det var skræmmende.

[Deleted]

Jordan vidste jo godt Darcel ikke slog på piger og det var sådan set også lidt det som hun udnyttede lige nu. Hun så godt hans forandring i hans øjne, men hun var ligeglad. Han kunne bare lade være med at stå og grine på den der måde når hun var vred. Det var slet ikke så svært. Jordan var ligeglad med at de var offentligt og det var endda selvom hun godt vidste at Darcel havde et job på skolen og de var et sted hvor der kunne komme elever ind når som helst. Han havde trods alt lige ydmyget hende så hvorfor måtte hun ikke også ham? Det var vel kun fair? For hun så det som en ydmygelse at han bare stod og grinte på den der måde. ”For du ved godt hvor jaloux jeg er Darcel og du har været mig utro før. Har du allerede glemt det bare fordi det er nogle år siden huh? Man kan ikke nøjes med at være ven med dig Darcel. Det sagde du også om min bror og må jeg minde dig om den fulde idiot har fortalt mig at I har været i kanen sammen?” spurgte hun stadig ganske vred og rystede let på hovedet af Darcel. Hun ville ikke tro på at Summer ikke var ude på noget med hendes mand. Alle ville have ham og så var den bare ikke længere. Hvordan kunne man dog også andet med hans udseende? Det var over hendes fatteevne. Jordan ville ikke lytte efter. Det var sikkert der problemet lå. Hun kunne ikke forstå hvis alle ikke ønskede sig Darcel. Og især ikke med deres utro fortid. Jordan ignorerede både delen med folkedans og hun ikke skulle være efter Summer. Hun vred sin hånd fri da hun var skide sur lige nu og når hun var sur blev hun voldelig. Nogle gange var det sikkert godt at det var Valentin der var varulv og ikke Jordan selv. Det ville slet ikke passe særlig godt med hendes store temperament. Da Summer begyndte at snakke igen blev Jordan irriteret da hun ikke troede på dem og slog ud efter Summer så hun også ville få en lussing. ”Prøv dog at gøre mere modstand din lille luder!” råbte hun i mens og vidste godt at Darcel om lidt ville tage fat i hende og bede hende være stille og medmindre han tog fat i begge hendes arme og så hende alvorligt ind i øjnene ville hun ikke falde ned og lade Summer gå uden et ord.

[Prof. Darcel Montaque Lavoie]

Darcel så på Jordan, og kunne mærke hvordan han langsomt blev irriteret over de ord, hun sagde. Ja vist havde han været utro, men hun var startet det. Ellers havde han aldrig været det. Nok havde han været i seng med Valentin, men han havde ikke brug for at få det råbt over hele De Tre Koste. For det andet, så havde han ikke regnet med, at han nogensinde skulle se Jordan igen. Han havde det gjort det forbi den gang, og ikke regnet med, at de skulle mødes igen. Han havde savnet hende, og derfor havde han gjort det. Dette bidrog også kun til den offentlige ydmygelse i, at ikke alle behøvede blandes ind i noget, som ikke vedrørte dem. Desuden, så han ikke, hvordan han havde ydmyget Jordan. "Jordan nu tier du simpelthen stille. For det første, kan du hører på os begge, at ingen af os har lavet noget med hinanden. Du kan vel for helved lytte. For det andet, så synes jeg ikke vi skal pointere, hvem der var utro med hvem, og hvem der ødelagde hvem. Du var også utro, og du tog imod smykker fra andre mænd end mig. Du ved udemærket godt, hvorfor jeg endte det den gang, og du ved, jeg ikke synes det skal være sådan igen. Det har jeg sagt til dig. Og hva så, hvis jeg var sammen med Valentin, Jordan? Jeg troede aldrig, at vi to skulle ses igen," sagde han med et dybt suk, og så igen undskyldende mod Summer. Han havde ondt af hende, for at skulle være vidende til dette. Darcel nåede ikke at reagere, inden Jordan slog ud efter Summer. Han  ilede mod Jordan, og tog hårdt fat i hendes arme. "For helved Jordan! Nu tager du dig sammen!" sagde han, for første gang med en hævet stemme. Han så ind i hendes øjne med hårde, skuffede øjne og gav så slip efter et par minutter. Han så hen mod Summer, for at se hvordan hun havde det. "Undskyld Summer. Hvordan har du det?" spurgte han bekymret, og så så igen skuffet hen mod Jordan. "Jeg følger dig ud, Summer." sagde han roligt, og kiggede mod Jordan for at se, om hun ville gå med. 

[Deleted]

Summer kiggede på dem mens de fortsat skændtes. Det lød som om de havde haft mere end rigeligt med drama i deres forhold, noget hun godt kunne leve uden at have hørt om. Hun var virkelig glad for, at hendes egne forhold aldrig havde haft så meget drama i dem, for ellers var hun da nok gået ud af sit gode skind. Den ene der var utro mod den anden, omvendt og endda at Darcel havde været sammen med Jordan's bror. Det var langt mere drama end hun kunne klare. Og at de også havde tilgivet hinanden for alle de ting og fundet sammen igen, var langt over hendes forstand.

Hun udstødte en forskrækket lyd, da Jordan slog ud efter hende, og tog sig forarget til kinden. "Chto suka," mumlede hun for sig selv og gned sin ømme kind. Hun kunne mærke vreden brede sig i sin krop, noget der egentlig skete ret sjældent for hende. Hun var nærmest aldrig vred, og der skulle en del til, for at gøre hende hidsig. Men at denne fremmede kvinde kom og råbte ad hende, bare fordi hun var sammen med sin ven, og tilmed slog hende, det var for meget. "Jeg er absolut ligeglad med hvad du tror, men du skal ikke komme her og give mig en shlepok!" sagde hun med hævet stemme. Det russiske kunne hun ikke gøre for, hendes accent blev altid en del tykkere når hun var vred, når det en sjælden gang skete, at hun blev vred. Hun rystede på hovedet til Darcel og sendte ham et vredt blik, som om det var hans skyld, at hans kæreste flippede ud, men det var det selvfølgelig ikke. "Jeg vil ikke finde mig i det her. Pizda!" sagde hun og slog ud med armen. Når hun var vred var også det eneste tidspunkt hun bandede på, også selvom det var på russisk. Hun kunne ikke lade være med at ønske at det her havde været i Rusland, for så var chancen for, at Jordan havde fået et slag tilbage af Darcel ret så stor. Selvom de ikke ville indrømme det, var der mange russiske mænd, der stadig havde hang til at opføre sig gammeldags.

[Deleted]

Jordan var da ligeglad med at hele kroen ville vide at han havde været i seng med hendes bror. Folk måtte bare lærer at finde sig i at Darcel var til begge køn. Det ændrede jo intet ved ham overhovedet. Han var jo stadig Darcel. Hun var fliterende ligeglad med om han ikke troede at han ville se hende igen. Så måtte Loup da havde haft skrevet til hende at Darcel savnede hende så hun kunne være kommet i stedet for. Det havde da været bedre end de to havde haft samleje sammen. ”Så kunne I for helvede bede mig komme i stedet for det andet fis? Desuden tror jeg stadig ikke på hun ikke ser på min mand. Han er så skide lækker og dejlig man ikke kan gøre andet!” sagde hun bestemt og nikkede ganske let for sig selv. Hun kunne ikke tro på andet. Sådan var det bare. Hun havde ikke tænkt sig at stoppe lige nu. Hun var alt for meget op i det røde felt til det. Hun var ligeglad med om Summer snakkede russisk. Det kunne hun ikke tage sig. Hun skulle også lige til at sige noget tilbage til Summer idet Darcel tog fat i hendes arme og så ham ind i hans øjne. Hun lod ham stå sådan et stykke tid helt uden at sige et ord og så ham bare ind i øjnene som hun faldte ned på jorden igen. Jordan sendte Summer et ondt blik og begyndte at gå med da de andre gjorde stadig uden at sige noget. Hun havde ikke tænkt sig at sige undskyld til Darcel eller Summer, men hun gik nu stadig bare med i stilhed.

[Prof. Darcel Montaque Lavoie]

Darcel hævede et øjenbryn da Summer begyndte at råbe af Jordan. Han blev ikke sur over hun gjorde det, og heller ikke over de ord der blev sagt, da han godt regnede med at det var grimme ord. Det gav i hvert fald mening. Han forstod også hendes rektion, Jordan havde jo slået hende. Det der pissede ham af, var at han fik et vredt blik af Summer. Han havde prøvet at styre Jordan, men han kendte Jordan, og vidste hvordan man skulle være i nærheden af hende, når hun var sur. Han havde gjort, hvad han kunne. "Nu fletter I begge to fis...." sagde han vredt og med hævet stemme, men færdiggjorde ikke sin sætning, da han stoppede sig selv i den, og kiggede mod Jordan. Han sagde intet til det hun sagde, og sendte hende et hårdt blik. Han kiggede så mod Summer, som sjovt nok fik samme blik, fordi hun lige havde set vredt på ham. Som om hun vidste, hvordan man skulle behandle Jordan, når hun var sådan. Det gjorde dog heller ikke Jordan skulle være vred. I princippet gad han ikke nogen af dem lige nu. "tresser la chatte" mumlede han ganske lavt, da de begge snakkede. Det var ikke noget de kunne høre, og det betød egentlig også bare det han før var ved at sige, om at de skulle flette fisserne. Han tog en smøg frem fra sin lomme, og tændte den. Han var ret ligeglad med om man måtte ryge herinde eller ej lige nu. Han så lidt på dem begge to, da Jordan var begyndt at slappe af, og så så igen hårdt på Summer, for at se om hun var begyndt på det samme. "Fint, kan vi komme ud herfra, eh?" spurgte han, og tog fat i hver dages hånd, med smøgen i munden og styrede ud mod døren. Han var blevet ydmyget nok derinde. Han ville sige farvel til Summer, og fortælle hende at han ville besøge hende en ad dagene, men han ville ikke sige det mens Jordan kunne høre det, hvilket betød han skulle kramme hende. Det vidste han godt Jordan heller ikke ville blive glad for, men det var bedre end ingenting. 

[Deleted]

Summer kølede hurtigt af igen, nok mest fordi der slet ikke kom nogen respons far Jordan, hvilket nok var bedst. Det var heller ikke fordi hun kunne forblive vred længe, selvom hun stadig ikke var glad for den behandling hun havde fået af en vidt fremmed kvinde. Det lykkedes hende dog at lægge bånd på sig selv og ignorere hende, for der ville absolut ikke komme noget godt ud af at blive ved med at ryge i totterne på hinanden. Hun ville bare gerne væk derfra nu. Hun fortsatte dog med at mumle for sig selv på russisk, stadig forarget over, at hun var blevet slået.

Hun så godt da Darcel gav hende et blik, men hun rystede bare på hovedet og ignorerede det. De to skulle vist have en snak på et andet tidspunkt. Lige nu ville hun bare væk derfra, og det kunne ikke gå hurtigt nok. Heldigvis trak Darcel dem begge med uden for, og Summer nåede at gribe sin jakke på vej ud. Hun tog den på og trak sit lange, blonde hår fri af den, før hun lukkede den og rettede sig op. "Darcel," sagde hun bare, som for at sige at hun ville gå, hvorefter hun vendte sig og begyndte at gå ned ad hovedgaden, tilbage mod slottet.

[Deleted]

Jordan kunne godt svagt høre hvad Darcel sagde på fransk, men valgte ikke at reagere på det lige nu. Jordan var trods alt fransk så naturligvis ville hun kunne forstå hvad det var han sagde. Hun lod sig hive med udenfor, men hun sagde ikke mere. Det var virkelig kun Darcel og Valentin der kunne få hende ned på jorden og vidste hvordan de gjorde det. Hun var meget speciel når hun blev vred og det var sådan tingene var. Jordan håbede bare at Summer bare ville gå. Hun ville blive sur igen hvis hun så dem kramme. Det ville dog kun gå udover Darcel i denne omgang. Hun var virkelig egenrådig når det kom til Darcel og så var den bare ikke længere.

[Prof. Darcel Montaque Lavoie]

Darcel så på Summer, da hun sagde Darcel. Han lagde sin ene arm om hende, ganske kort inden hun gik. "Jeg taler med dig, når jeg kommer tilbage til skolen," sagde han lavt, inden han henvendte sig mod Jordan. Han lod Summer gå, trods for han stadig var irriteret på dem begge. Han kunne dog godt forstå, at Summer var blevet vred efter Jordan havde slået hende.
Darcel så skuffet mod Jordan og med et hårdt blik. "Kom," sagde han kortfattet, og nærmest som en order. Han var selv blevet ædru af hele den her forestilling. Han begyndte at gå mod Jordans lejlighed, mens han røg på en smøg. Han brugte den korte tur til at falde lidt ned, for selvom han ikke var blevet tydeligt sur, så var han stadig oprevet. Han smed smøgen, inden han gik indenfor og lod Jordan låse op, hvis det var det hun følte for. Han gik ind og tog sit overtøj af. Han så så på Jordan. "Skat," sagde han ganske roligt, og lagde sine arme om hende. "Jeg vil gerne have, at du opfører sig ordentligt i nærheden af mine kollegaer og i offentligheden. Jeg er professor nu, og jeg ønsker ikke, at risikere mit job. Jeg har længe været vant til, at der ikke er en kvinde i mit liv som jeg skal informere konstant om min gøren og laden." Forklarede han, og vidste godt, at han lige om lidt ville få en skideballe. Han ville bare gerne have lov til at tale færdig inden. Han gik ud mod hendes køkken, og fandt en vin og åbnede den. Han hældte op i to glas, og så kunne Jordan rase og skælde i mens. Han rakte så det ene glas til hende, og tog en tår af sit glas. 

[Deleted]

Summer gengældte ikke rigtigt Darcel's fesne halvkram, for hun var ærlig talt stadig for irriteret. Hun sagde dog ikke noget, for hun ville heller ikke gøre ham mere vred. "Vi ses på et tidspunkt," sagde hun bare, hvorefter hun gik op mod slottet igen. Hendes accent var forsvundet og hun talte igen ligesom hun plejede. Hun kølede mere og mere af for hvert skridt hun tog, og hun håbede virkelig aldrig at hun skulle møde den kvinde igen. Det havde ellers været så hyggeligt med Darcel, før hun kom ind og ødelagde det hele.

//Out.