Sliding Doors

[Roddy Wolverine]

@catie


Sommeren stod højt på den blå himmel, som ikke viste en eneste sky på himlen, hvilket også man kunne mærke med den brændende varme sol der bagte på en. Roddy havde nu i lidt over nogle måneder været på flugt fra varulve jæger, som havde vokset sig større og større, men for tiden stod alt stille til, om han var en af de heldige, som havde flygtet og overlevet, vidste han ikke for tiden. Han var stadig ikke helt tryg med og stole på folk så nemt, som han var før i tiden, da man aldrig vidste hvilken hemmelighed de selv gemte på ligesom ham selv. 

Roddy gik gående ned af de så velkendte af London's gader med en kop Strawberry and Creme fra Starbucks imens han kiggede på gaden han gik på imens han sugede op fra sugerøret af, han havde jo nedelig kunne finde lidt ro og fred på igen efter næsten tre måneder på flugt, hvilket ikke havde været det bedste for ham, han havde kun været heldig, at varulve jægerne var fusere, i hvert fald de fleste af dem, så han kunne magi, som de ikke kunne og selv han ønskede dem døde ligeså meget, som omvendt, så kunne han ikke gøre det. Han ville jo ikke vise, at der faktisk var en grund til og så varulve ihjel, Roddy havde altid være den anderledes type; han hadet faktisk og være varulv. Selvom han havde været det siden han var 18 år gammel ville han aldrig vende sig til det, smerterne og lidelsen, bare alt ville han ønske sig væk men der var stadig ikke fundet nogle kur endnu.

Roddy gik stadig i sine egne tanker og havde ikke opdage, at han var stødt på nogen eller noget ,,Det beklager jeg, jeg så ikke hvor jeg gik, jeg var i mine egne tanker." undskyldte Roddy for personen eller hvad han var nu gået ind i. 

[Deleted]

Det var en dejlig sommer dag, og man kunne gå i klipklapper og sommerkjole, så det gjorde Catie. Længe havde Catie haft følelser for Roddy, men hun har ikke kunnet få kontakt med ham, da der for tiden var mange varulve jægere, og hvis de skød varulven ville Roddy jo også selv dø. dette var den bedste dag i lang tid, solen havde ikke skindet så meget i år, og alle folk var så glade! Catie gik og nød sin hinbær-smoothie, imens hun stoppede lidt op og faldt i en lille snak med nogen hun kendte fra skole tiden eller lign.. det var midt på dagen og Catie vidste ikke hvad hun ville tage sig for, desværre, og ventede bare på et mirakel... lidt efter kunne hun mærke et puf ved hendes skulder, og hun tabte sin Smoothie, hun syns mandens stemme lød bekendt, men hun kunne ikke tyde den, "Det gør ikke noget", sagde hun og bare gik videre, og videre, indtil han standsede brat op, og kiggede lidt tilbage, hvor hun lige kunne skimte manden, straks kunne hun genkende ham, *Roddy* tænkte hun, og gik med hurtige skridt hen imod ham, og det så næsten ud som om han skulle skynde sig lidt, men lidt efter var hun lige bag ham, hun gik op ved siden af han og sagde med en glad stemme, "Roddy?" hun ventede lidt, "Længe siden!", og så fik hun et lillesmil på...

[Roddy Wolverine]

Roddy gav et enkelt smil til pigen, der bare havde smilet igen og sagt, at det intet gjorde ved, at han stødte ind i hende. Normalt var Roddy den, som ellers ville hjælpe og sørge for, om personen var okay men lige for tiden havde han forandret sig en smule på både godt og skidt. Varulvejægerene var der stadig og stod ved hvert hjørne parat til og dræbe ham, imens hans hjerte bankede hårdt i hans bryst af ren forelske i en pige, han havde kendt længe men intet turde sige noget til omkring det. Bange for og blive såret og bange for, at han aldrig ville finde den eneste ene en dag.

,,Roddy?" lød den samme piges stemme, som hurtigt atter igen fik Roddy's opmærksomhed da han vendte hovedet tilbage for og se hvem der kendte hans navn selvom han var på vej til og gå videre. ,,Catie?" halv spurgte Roddy selv og fik et stort smil på hans læber hvor hans smilehuller viste sig frem. Det var virkelig hende og før han vidste af det gik han med hurtige skridt og et hjerte der bankede endnu hårdere i brystet på ham og gav Catie et kram ,,Hvor har jeg savnet dig!" sagde han ind i hendes nakke og hår.

[Deleted]

Hun tog imod krammet, og svarede til ham, "Jeg har også savnet dig. MEGET endda" og så smilede hun stort. "Sig mig, hvor har du været så længe? Jeg har ikke hørt det mindste fra dig! Er der sket noget?", sagde hun hurtigt. Lidt alvorligt. Hvor var det dejligt at se ham igen,efter flere måneder hvor hun ikke havde hørt fra ham, det var også virkelig svært for Catie at holde det ud! Hvad hvis der var sket noget!? Hvis det var de dumme varulve-jægere, ville Catie virkelig blive sur på dem.

Ville han bare gå igen fra hende i 6 måneder igen efter denne lille snak, ved dette lille tilfældige møde?
Skulle hun så bare sidde og kede sig og være ensom igen? Igen, mens han bare i måneder løber rundt og løber fra varulve jægerne. Altså det kan godt være at de vil dræbe varulven, men de har ingen anelse om de dræber en tilfældig mand! "Er de, der varulve jægere? Du må ikke gå igen!" sagde hun. Det måtte bare ud, lige nu.

[Roddy Wolverine]

Roddy smilede mere glad, da Catie havde sagt, at hun også havde savnet ham. Roddy havde bare savnet, at have en tæt ven ind på sig som muligt og dem han i sin tid havde talt med, vidste han snart ikke om han kunne stole på længere. ,,Jeg har ærligt været virkelig meget rundt omkring og jeg beklager også hvis du har været bekymret men det var bare for dit bedste, hvis du intet vidste, jeg ville ikke risikere, at der skulle ske dig noget." svarede Roddy ærligt og plantede et kys på Catie's kind.

Roddy så lidt ned i jorden da Catie spurgte ind til omkring varulve jægerne og bed sig lidt i sin underlæbe, for det var jo deres skyld hvor han kiggede op på Catie Jeg vil aldrig forlade dig igen!" sagde Roddy ærligt og gav Catie et kys på munden imens en lille tårer gled ned af hans kind.
Han havde ikke gået for, at han skulle sårer Catie, han havde gået fordi han ikke ville have hende gjort ondt, men han havde såret hende alligevel.