I'm comming home!

[Deleted]

De var nødt til at hjælpe hinanden, og derfor var Shade også rigtig ked af, at ha ikke var mere hjemme, end hvad han egentlig var. Han sendte hende et smil, som hun lænede sig mod ham. Kysset tog han imod til sit kind, inden han satte sig tættere på hende. Meget snart var hun færdig med at bladre i bogen, og billetterne ville komme til syne. Han glædede sig rent faktisk til at se hendes reaktion, når det gik op for hende, at de to - alene, skulle afsted i morgen. "Godt," sagde han med en rolig stemme.
At Piper i øjeblikket, sad og kiggede billeder over kommende oplevelser, som de rent faktisk skulle opleve, var en tanke som uden tvivl morede ham. Det morede ham, at se hende på denne måde, og særligt fordi at han selv glædede sig. Han havde selv ikke været ude af Storbritannien i rigtig mange år. Billetterne kom til syne.. Hendes reaktion alene på dem, var det som måtte more ham. Smilet bredte sig på hans læber, inden han rettede sig en anelse op. "Hvorfor ikke?" spurgte han med en rolig mine, da han igen vendte blikket mod hendes skikkelse. Han blinkede let til hende. "Jeg håber, at du har en taske der er stor nok.. Vi tager nemlig afsted i morgen," sagde han med et smil på læben. Han mente det. Det var en gave, som han hjertens gerne ville give til hende. En oplevelse og en mulighed for at koble fra og lade batterierne op. "Jeg har snakket med Matthew. Selv han har skænket dig fri de næste 14 dage. Der vil det kun være dig og mig," afsluttede han sandfærdigt. Glimtet meldte sig i hans øje. Han håbede naturligvis på at hun ville blive glad.

[Deleted]

De to klarede sig med de midler de nu engang havde, også selvom de ikke ofte kunne se hinanden. Lige nu havde bogen optaget hendes mange tanker. Hun sad og stirrede chokeret på de to biletter i hånden - begge dateret til i morgen allerede. Det var som om at tanken ikke rigtigt gik op for hende lige med det samme.
Hun havde ikke været uden for Storbritannien nogensinde, og dødsgarden havde lidt afholdt hende fra at prøve selvom hun havde overvejet det i den periode hvor shade havde været sammen med Iris. "Kan vi det? Jeg mener.. Theodore.. og hvad med Dusty?" spurgte hun helt forfjamsket. Hendes kinder var ildrøde. Sandheden var at hun ville elske at være sammen med ham alene i to uger. De havde aldrig særlig meget tid sammen og hun havde svært ved rigtigt at give sig hen når de aldrig var alene, og der altid var nye bekymringer om dødsgarden.
Matthew havde givet hende fri? "Har alle bare vidst det?" spurgte hun forundret. Så var det derfor at Matthew havde kørt så hårdt på hende!
"I morgen? Allerede?" hun kunne slet ikke finde hoved og hale i noget som helst lige nu, men det var første gang hun nogensinde havde været så glad. Uden videre varsel, sprang hun op i hans arme, væltede ham omkuld i sofaen og knugede sig ind til ham. Det var virkelig den bedste gave hun nogensinde havde fået!

[Deleted]

Shade vidste hvor bange Piper var for overraskelser, men han gik faktisk ud fra, at dette var en af de bedre, og en af dem, som han kunne tillade sig, at give hende. Han sendte hende et smil. At se hende sidde fuldstændig rundforvirret med billetterne i hånden, indikerede kun, at det valg, som han havde taget ved dette, havde været det rette. Han smiledel et.
"Dusty er klar over, at han skal være alene i 2 uger.. Han har gjort det før, Piper," forsikrede han hende. Selv var han ikke et sekund i tvivl om, at det nok skulle gå på den front. Hvad angik dødsgarden,var det jo straks en anden sag. Han kunne jo heller ikke komme længere væk fra Storbritannien end Australien, kunne han?
"Vi kan ikke komme længere væk fra England, Piper. Jeg kan love dig for, at der intet vil ske," sagde han roligt. Ferie, ophold og den slags, var nok heller ikke ligefrem det, som man regnede med at Piper ville tage på, samt det faktum, at Theodore næppe tænkte i de baner, så var det så sikkert, som det kunne blive.
Et grin brød stilheden, da hun direkte sprang ind i hans arme, og nærmest væltede ham ned i sofaen. Han lukkede grebet tæt omkring hende. Han håbede at hun ville blive lad.. Og det gjorde hun så sandelig! "Jeg ved hvor meget du hader overraskelser, Piper, men jeg håber, det her er en af dem, som du kan tilgive mig for," sagde han ærligt. Han vendte blikket roligt mod hende igen. Roligt plantede han et kys mod hendes tinding. De tog afsted i morgen.. og kunne se frem til fjorten dage, hvor det bare var dem. Det havde de begge uden tvivl brug for!

[Deleted]

Normalt hadede hun overraskelser, og på sit vis, stressede det hende også lidt, at de allerede skulle af sted i morgen, men det var bare lidt undertrykt af den inderlige glæde hun følte. Bogen lagde hun på bordet foran dem, hvorefter hun vendte sig lidt om mod ham. På den ene side, brød hun sig ikke meget om at lade Dusty blive hjemme her, men på den anden side, så havde de bare brug for kun at være dem. "Er det en god idé? Hvad hvis Theodore bryder ind?" spurgte hun bekymret. sandsynligheden for det var lille, havde han vidst hvor det var, så var det allerede sket og Dusty var jo ikke ligefrem den der bevægede sig mest uden for hjemmet.
"Det er langt væk. Men hvor bliver det skønt at komme væk fra London. Jeg har længtes lidt efter at kunne slappe lidt af, og efter at have tid med dig alene," indrømmede hun og kastede sig i hans arme, hvor hun samtidig væltede ham omkuld i sofaen, så hun lå oven på ham.
Hendes hånd gled ned over hans kind og videre til hans bryst, mens hun halvt om halvt lå ind over ham. "Det går an.. men kun fordi du er dig," tilføjede hun og lagde hovedet mod hans. "Jeg elsker dig," hviskede hun og kyssede hans kind. Han ville uden tvivl stikke af med prisen som verdens bedste kæreste! Alder var bare et tal, det var ubetydende for Piper, var ikke i tvivl om at han var den mand hun en dag ville gifte sig med.

[Deleted]

Shade kunne godt være romantisk, når han endelig skulle være det, og dette var ikke noget undtag. Hun var hans kæreste, og han var bekymret for hende, og særligt når hun påtog sig så meget, som hun gjorde i løbet af en dag. Han sendte hende et smil. "Dusty kan godt klare det selv for fjorten dage, skat. Vi har en god holder af vores hemmelighed," sagde han med en rolig stemme. Dusty ville de ikke finde, hvis de ikke vidste hvor de skulle lede, og med Matthew som holder af hemmeligheden, så kunne Theodore stå med næsen direkte op i ruden, og stadig intet se.
To hele uger sammen, ville ikke gøre Shade noget. Selv han havde brug for at koble fra. Han sendte hende et smil. Hånden hævede han let, nu hvor de lå der i sofaen, kun for at stryge den over hendes kind. "Og nu får vi muligheden. Det er fjorten dage, hvor det kun er dig og mig," sagde han med en rolig stemme. Det havde taget ham en krig at få styr på den ferie, men han ville gerne give hende det.. Han havde brug for det, og han var ikke i tvivl om, at hun havde det samme. Han vidste at det stressede hende, kun at have i aften til at pakke, inden de skulle tage afsted, men det var sådan landet lå i denne omgang. En glædelig overraskelse vel?
Kysset mod hans kind, fik et smil til at passere hans læber. "Jeg elsker også dig, Piper," endte han med en rolig stemme. Han lod hånden stryge over hendes kind og videre over hendes kæbe, som han tog et let fast tag i. Dog ikke hårdt. Han kyssede hendes læber. Et kys på kinden, var i hvert fald ikke godt nok for ham længere.

[Deleted]

Det her var en helt ny side af Shade, selvom hun nu var stoppet på skolen, så var han stadig den lidt bestemte, lidt mystiske mand der kom og gik som det passede ham, ikke at det gjorde hende noget, for det betød jo heldigvis også at hun fik et glimt af ham lidt oftere, end det egentlig var beregnet. "Det har vi. Du har ret, han skal nok klare sig," hun nikkede for sig selv, før hun så op og mødte hans blik. Dusty gik jo ikke ud, og dødsgarden ville ikke uden videre finde lejligheden, det var slet ikke nogen dum idé. Spænding og glæde begyndte at fylde hende, som sommerfugle i maven, for hun havde jo ikke prøvet at være væk fra Storbritannien før og da slet ikke på almindelig ferie. "Bare dig og mig i 14 dage.. du ved godt hvad det betyder ikke?" spurgte hun med et lidt smørret smil og løftede øjenbrynene op og ned et par gange for at understrege sin pointe, selvom den svage rødmen nok allerede havde afsløret hende lidt. Hun kunne jo ikke når de var her hvor Dusty var omkring dem, og de havde jo kun været sammen i snart 3 år. Blidt lænede hun sin kind mod hans hånd og betragtede hans blik, afventede næsten at han ville læne sig frem for at kysse hende. Hendes tommel strøg stille hen over hans bryst, skjult under skjorten, mens hun lænede sig lidt frem for at møde hans læber i et dybt kys. Somme tider frygtede hun næsten at han ikke vidste hvor meget hun satte pris på ham, selvom hun virkelig forsøgt at vise ham det på alle tænkelige måder!

[Deleted]

Den lidt hårde mand, havde Shade nu altid været, og dette var nu heller ikke ligefrem noget undtag. Med Matthew som deres hemmelighedsvogter, var Shade slet ikke bange for at lade Dusty være alene de næste 14 dage. De havde virkelig også brug for at komme ud efterhånden "Nemlig. Vi sørger for at Dusty har hvad han skal bruge her, og så kan vi tage afsted med god samvittighed." Selv vidste han i forvejen, at Dusty ikke ønskede at forlade huset. Han var i forvejen ikke meget til luftforandringer, og dette var uden tvivl noget, som kunne mærkes.
Shade vidste udmærket godt, hvad den tur ville give dem muligheden for, og det lystige glimt i hans øjne, var vel heller ikke til at tage fejl af? Begge var de så hårdt presset, at det nok var svært at forestille sig, at det skulle forholde sig på andet vis. Ikke at han kunne gøre noget ved det lige nu.. Lige nu ville han nyde denne dag med hende, inden de tog afsted i morgen. "Den tanke har jeg allerede tænkt mere end en gang," pointerede han med en sigende mine. Han kunne jo heller ikke ligefrem lade være, nu hvor han havde muligheden for det. Kysset gengældte han mere end glædeligt. Det betød ekstremt meget for ham, at have hende ved sig. Der var nemlig ikke det, som han ikke ville gøre for, og sammen med hende. "Jeg formoder, at du kan glæde dig lidt nu?" spurgte han, efter han havde brudt kysset, kun for at sende hende et varmt og kærligt smil. Han kunne jo heller ikke ligefrem lade være. Sandt at sige, at han jo havde brug for hende og bare gerne ville se hende smile og være lidt glad.

[Deleted]

Dusty skulle nok klare sig, for hun kunne nok godt overtale Matthew til at holde lidt øje med ham på sidelinjen, det var næsten ligesom at efterlade et barn derhjemme, så glad var hun blevet for det lille væsen. Piper var allerede fyldt af spænding og forventning, og hunglædede sig til der bare var de to. Hans bekræftende ord fik hende til at grine lidt og hendes kinder blussede. De havde ventet på det længe, de havde forsøgt flere gange, men efter Isiah var brudt ind, så havde det været svært for hende at finde ro til det. "Der er jo en bagtanke med alt," konkluderede hun og kunne ikke lade være med at grine lidt for sig selv. Hendes hånd strøg hans bryst med kærlig hånd. Alt det som de skulle opleve, langt væk fra dødsgarden, langt fra ministeriet og fra Matthew, hun kunne godt lide ham, men han var somme tider bare lidt en pest og en plage.
"Jeg glæder mig meget," bekræftede hun med et sjældent julelys i øjnene. "Faktisk har jeg slet ikke tid til at ligge her og putte med dig, selvom det er fristende, men jeg skal jo have pakket," sagde hun lidt drillende.
Piper hævede sig lidt og så ned på ham med et varmt blik, før hun bukkede sig og fangede hans læber i et lidt flygtigt kys. "Ingen tid at spilde," konstaterede hun og rejste sig, for at lunte nynnende ind i soveværelset. Det var et helt nyt humør og en helt ny opførsel fra hendes side, men hun glædede sig jo!
straks gik hun igang med at pakke!

//Out

[Deleted]

Dusty havde klaret sig alene for adskillige uger før, så det vidste Shade godt, at han kunne. De havde en rigtig god hemmelighedsvogter af deres hjem, så det var han nu heller ikke bange for. Han var sikker på, at det hele nok skulle gå. Desuden var deres rejsedestination langt væk fra England og Storbritannien, så hvad kunne der egentlig ske? Han smilede let for sig selv. Selvfølgelig var der en bagtanke med det hele. "Betragt det som en bonus," sagde han med et stille smil på læben.
Selvom Shade gerne ville ligge der og nyde det hele med hende, så vidste han jo godt, at det ikke ligefrem var en mulighed, som han ville få. Alt taget i betragtning, så skulle der pakkes og gøres ved. Han burde jo egentlig få gjort det samme. "Du har ret.. Vi burde faktisk begge to få pakket," sagde han endeligt. Han kunne jo se på hende, at hun virkelig glædede sig til at komme afsted, og denne tanke, var en tanke der glædede ham. Bare at se hende glad, var klart det bedste af det hele.
Shade satte sig op, som hun søgte ind på soveværelset for at få pakket. Han udveklsede hurtige blikke med Dusty, som selv stod med et smil. Selvom de stod der og skulle på ferie uden ham, var han glad på deres vegne. "Herren skal pakke med fruen," sagde Dusty. Shade nikkede, inden han strøg den lille husalf over hovedet. Han var jo nærmest som en søn for dem. Shade søgte ind på soveværelset, for selv at pakke. Han glædede sig til at komme afsted sammen med hende.

//Out