I'm not drunk!

[Deleted]

Mattheus var ikke særlig meget ude at rejse.. Det kunne være fordi at han ikke var særlig god til sit job, men ikke desto mindre så gjorde han sit bedste. ”Det kan være det kommer en dag.. Det er jo ikke til at sige,” sagde han sandfærdigt. Han sendte hende et smil. At han ikke ville finde hende i rendestenen, håbede han godt nok også for hendes skyld, for han ønskede jo heller ikke at der skulle ske hende noget.. Det ønskede han jo ikke der skulle ske med nogen so helst. Det var jo også derfor, at han havde det erhverv og arbejde, som han havde lige nu. ”Hvis det er derfor jeg er så øm, så kan det heller ikke anbefales.. Det er virkelig hårdt,” sagde han med et svagt smil på læben. Selv nu hvor han var nogenlunde sig selv.. hvis man så bort fra den kvalme og vanvittige hovedpine, så var han faktisk ved at kunne kende sig selv en smule.
Mattheus vendte blikket mod hende. Hun skulle hjem til sin far? Det ville han da ikke afholde hende fra. ”Jeg vil ikke afholde dig fra at søge til din far, Kayla,” sagde han med en ærlig stemme. Han sad jo bare her med sin kvalme og det hele, også selvom.. han faktisk godt kunne lide at nogen ville vælge ham.. først. Han rystede let på hovedet. Drukkenbold? Ja, det var jo nok ham i det her tilfælde. ”Nu fremstiller du det jo som en skam, at have noget at lave,” påpegede han let drillende, da han igen vendte blikket mod hende. For nu havde han det en smule bedre.. Og det var godt. ”Hvis det var så vidt, men nej.. Jeg var bare ude efter en dum dag.. og så er det endnu dummere at drikke.. Fandt jeg ud af.”

[Deleted]

Kayla kom med et lille grin: "Well måske..." sagde hun blot, det var nu meget hyggeligt at tale med ham. Han virkede både sød og venlig, og lige nu også en smule forvirrende. Først tænkte han bare på at komme hjem og nu ville han nærmest slet ikke ud af døren? Men hun spurgte ikke ind til det, hun ville ikke blandes ind i noget: "Åh tro mig, du afholder mig ikke fra noget jeg ikke kan undvære" sagde hun i et suk og rullede med øjnene, hun orkede ikke at besøge sin far så ofte som hun skulle, han var flink nok men ofte så var han virkeligt bare for meget: "Vil helst bare sove" sagde hun med et lille grin og kiggede roligt i mod ham.

"Kan jeg godt forestille mig, dumme dage har vi alle... Men altså... Din aften endte da okay, du lever da" sagde hun i et lille smil, ikek fordi han ville dø af at sove i rendestenen men man vidste jo naturligvis aldrig hvad eller hvem man ville støde ind i.

[Deleted]

Mattheus trak let på smilebåndet. Lige nu var det ikke hans arbejde, som han ønskede at snakke om, for det ville der ikke ligefrem komme noget godt ud af, og det vidste han jo godt. Han vendte blikket mod hende igen. ”Du fremstiler næsten din egen far som en.. irriterende mand at være omkring?” spurgte han. Lidt for at lade spørgsmålet ligge i det åbne. At hun så derimod helst ville sove, forstod han godt.. Det måtte da alligevel være et hårdt arbejde, som hun havde gang i. ”Det er vel.. også et hårdt arbejde, er det ikke?” spurgte han med en sigende mine. Et sted også fordi at han var nysgerrig af sig. Han ville jo gerne lære hende lidt mere at kende, nu hvor hun havde taget sig af ham igennem hans største brandert nogensinde.
”Jeg lever da, og det er da ikke min egen fortjeneste… Jeg har meget at takke dig for, Kayla.. og jeg værdsætter det virkelig,” fortalte han ærligt, idet han igen satte sig en smule op igen. ”Jeg kan i hvert fald love dig for, at det ikke kommer til at ske igen..” Han førte roligt spanden fra sig, for at svinge benene udover sengekanten. Han ville jo heller ikke holde på hende, hvis hun havde fået fri.

[Deleted]

"Det er han også" sagde Kayla og smilede kort: "For det meste" tilføjede hun, det var jo ikke fordi at hun hadede sin far. Men stod det til ham så boede hun stadig hjemme ved ham, væk fra magi og magiske ting. Han kunne ikke særligt godt lide denne verden, nok primært efter brudet med Kayla's mor som var den af de to der havde relation til den magiske verden, hendes far var mest bare en helt almindeligt muggler som hendes mor havde mødt dengang de var teenagere.

"Jo til tider, mest når man skal møde klokken fire" sagde hun og bed sig let i underlæben, det var virkeligt det der var det værste, når man skulle tidligt op for var der noget som Kayla ikke ligefrem kunne prale af at være, så var det et morgenmenneske. Hun grinede kort af hans svar: "Synd, du var ellers meget hyggeligt at redde" grinede hun, redde var måske lige at overdrive en smule, men han var da hyggelig og det var da ikke ofte den type mennesker man mødte i diagonalstrædet på den tid.

[Deleted]

Ved hendes ord, kunne Mattheus da ikke lade være med at smile lidt for sig selv. Hun var nu meget sød at snakke med, og det var noget som han godt kunne lide, ingen tvivl om det. ”Jeg tror bare det er typisk forældre, når man bliver ældre,” fortalte han ærligt. Selv var han jo skilsmissebarn, og hans mor havde fundet sammen med Alyxias far.. hvor Alyxia fremstod som hans forlovede. Ja, til tider havde han uden tvivl også svært ved den, men det var jo så derimod ikke rigtigt noget, som han kunne gøre det største ved lige nu. Han blev siddende på sengekanten og med blikket vendt i hendes retning. Så flink som hun var.. og så viste hun ham endda den interesse, hvilket uden tvivl var noget af det bedste af det hele, og noget som han uden tvivl godt kunne lide. Han himlede let med øjnene og strøg hånden kort over hans hår og videre over nakken. Det var faktisk ikke særlig sjovt.. han hadede at have det sådan her, men når det var det selskab man blev mødt af i den anden ende, så hjalp det uden tvivl en hel de på det. ”Pas på med hvad du siger..det kan jo ske, at det sker igen.. Bare for at møde en som dig,” påpegede han tydeligt morende. Han havde jo uden tvivl været heldig i det her tilfælde.

[Deleted]

Kayla smilede roligt: "Well min far er muggler, ikke magisk overhovedet. Han syntes alt dette her er noget pjat og jeg burde flygte herfra imens jeg kan" sagde hun i et smil, det var som om at hendes far troede at den magiske verden var en form for sekt, men på den anden side når man ikke kendte ret meget til den så var det jo også en smule underligt: "Efter ham og min mor er gået fra hinanden er han blevet helt væk" sagde hun med et smil og rystede let på hovedet, men hendes far var også en ældre mand efterhånden, de havde fået hende i en sen alder og hun havde lært at elske ham som han var.

"Well hvis de er lige så søde som dig, så skal de være velkommende" sagde hun og blinkede til ham med det ene øje inden hun let grinede og hendes egen hjerne kom på overarbejde. Wooot, tog hun lige sig selv i at flirte med ham? Han havde jo lige sagt at han var forlovet, doh! Typisk. Hun rejste sig op mest for at distrahere sig selv og gik så hen til vasken og fyldte sin hånd med vand to gange for så let at drikke det.

[Deleted]

Mattheus trak let på smilebåndet. I det store og hele, så kunne han jo godt sætte sig i den situation, for han havde det jo lidt på samme måde med sin egen far, lige foruden det faktum, at manden jo var død nu. ”Tell me about it.. Min far var på præcis samme måde. Han foragtet alt af magi.. Alt,” sagde han med en ærlig stemme. Sågar ham selv, havde hans far jo hadet for at være magisk og for optagelsen på Hogwarts, som han fandt væmmelse hvad angik.. Og han kunne ikke lide det. ”Min far forandrede sig aldrig.. Det vil være en skam, at forvente, at din far skulle gøre det samme.. Nyd alligevel tiden med ham, mens han er omkring,” sagde han ærligt.
Mattheus kunne ikke lade være med at smile. Flirten kunne man vel godt sige, at han var med på, for han kunne lide anerkendelsen og bekræftelsen i det hele, for det var noget, som han helt klart også havde brug for, ingen tvivl om det. Han grinede svagt og vendte blikket let ned mod sengen, inden han vendte sig mod hende endnu en gang. ”Det er jo ikke til at vide.. jeg er jo one of a kind.” Han blinkede let til hende. Det styrkede lidt hans selvtillid at høre hende sige sådan noget. Han kunne godt lide, at hun kaldte ham for søg.. Det var noget som han uden tvivl havde brug for at vide.

[Deleted]

Kayla smilede let: "Well min far var ikke sådan da jeg var yngre, det er klart blevet værre med alderen" sagde hun roligt. Ja hun elskede skam sin far, men på mange punkter var han bare.. Alt for meget, og selvom hun elskede at besøge ham så endte han altid med at forklare hende om at hun ikke skulle gøre dit og dat, og at hun burde flygte, og at hendes arbejde var mærkeligt. Ja der var mange mærkelige ting i deres forhold, men inderst inde elskede hun skam sin far.

"Undskyld, det var ikke for at være upassende" endte hun med at sige efter hans sidste sætning og smilede så venligt til ham imens hun huskede sig selv på det faktum at han var forlovet og at hun havde lovet sin far ikke at være sammen med en i denne verden: "Skal jeg følge dig hjem?" spurgte hun roligt og kiggede over i mod ham imens hun let afventede ham. Hun ville da også gerne sikre sig at han kom hjem igen i et stykke, han havde jo ikke engang været oppe at stå endnu.

[Deleted]

Mattheus var vant til tanken om at være uelsket af sin egen far, så det at hun havde en, var da altid noget som hun skulle være glad for. Hans egen far ville ikke engang kigge på ham, når han havde ønsket det. ”En skam.. Du sal virkelig nyde tiden med ham, så lang tid, at du har den,” sagde han ærligt, også selvom det var ord, som han mente. Han lod hovedet søge let på sned. En flirt kunne han nu godt tage.. Den anerkendelse og bekræftelse som lå i det, var uden tvivl noget som faldt i den rigtig gode jord ved ham, og det skjulte han bestemt heller ikke. Han havde brug for det.. Specielt i den her tid, hvor hans egen forlovede ikke kunne give det til ham. Tungen strøg han let over sine læber, mens han lod hovedet søge let på sned. ”Tænk ikke på det. Det.. er ikke så slemt,” sagde han roligt. At huns å ville hjælpe ham hjem, ville han nu ikke have noget imod, selvom det nu ikke var en anden kvinde, som Aly skulle se ham med. Han trak vejret dybt. Han kunne godt mærke på hende, at hun gerne ville hjem.. Og han forstod hende jo godt. ”Jeg tvivler på at det er en god idé.. Men tak for tilbuddet. Jeg skal nok selv komme hjem,” fortalte han roligt. Ikke fordi at han ville afvise hende, for det var skam slet ikke det som han var ude på. ”Jeg har opholdt dig længe nok.. Jeg.. takker mange gange igen, Kayla,” sagde han venligt.

[Deleted]

Kayla nikkede: "Det gør jeg nu egentligt også men... Ja... Nogengange er han bare for meget" sagde hun med et lille smil: "Ja undskyld det var ikke fordi jeg ville blande dig ind i det" sagde hun venligt og lagde hovedet let på skrå, det var ikke fordi hun ville belaste ham med alle sine kedelige familie historier, så godt kendte de jo trods alt slet ikke hinanden: "Ikke en god idé?" spurgte hun en smule tvivlende, hun var ikke helt sikker på hvad han mente med sætningen og om det var en... Hentydning til at han ikke ønskede hendes selskab? Hun kendte ham jo slet ikke godt nok til at aflæse ham endnu og måtte derfor blot afvente ham.

"Du opholder mig ikke" sagde hun og grinede: "Det har jeg sagt et par gange nu" sagde hun blot og smilede til ham, hun skulle jo ikke nå noget udover at spise ved sin far - men der var jo lang tid til at aftensmaden blev sat på bordet, klokken var jo trods alt kun et par minutter over et.

[Deleted]

Mattheus havde nu ikke noget imod, at hun fortalte ham sådan noget. Han kunne uanset ikke drømme om at videregive det. Han sendte hende et smil. ”Jeg har nu ikke noget imod det. Det er rart at snakke med andre mennesker.. hvor man også er i stand til at huske samtalen bagefter,” afviste han roligt. Selv havde han jo en far, som ikke ville vedkendes ham, og selvfølgelig gjorde det ondt, kun fordi at man var magikyndig, så han ville selvfølgelig håbe på, at hun ville nyde tiden med sin far, så lang tid at hun havde ham. Han rystede på hovedet. ”Nej.. ikke en god idé. Jeg er oppe at slås med.. min forlovede i den her tid, og hvis hun ser mig med en anden kvinde.. så.. ja,” sagde han og trak på skuldrene. Hvad andet kunne han da sige?
Mattheus trak let på smilebåndet. Så lang tid han ikke opholdt hende, så havde han det faktisk ganske fint i den anden ende. ”Siden jeg nu ikke opholder dig, Kayla, så.. vil jeg gerne have lov til at byde dig på en kop kaffe som tak for at redde mig fra en nat i en rendesten.. Hvis du ikke har travlt med at komme videre..?” Et sted også mest som en tak, men også for at have nogen at snakke med. Det var ikke nogen hemmelighed, at han faktisk et sted var en ensom mand.

[Deleted]

Kayla grinede let: "Yeah... Well i går vrøvlede du mest bare" sagde Kayla med et roligt smil og lagde så let hovedet på skrå imens hun roligt betragtede ham, ja sådan var de fleste jo når de var fulde, de vrøvlede og snakkede om underlige ting, og det havde han nu engang også gjort. Selvom det nu havde moret hende en smule.

Kayla smilede en smule forundret til ham og rynkede sin pande inden hun skilte sine læber ad for at svare. "Så.. Du er bange for at din forlovede ser dig med en kvinde, også invitere du mig på kaffe?" spurgte hun og bed sig forundret i underlæben, det gjorde hun ofte når hun blev genert eller tænkte, og lige nu undrede hun sig blot en smule, dog slap hun hurtigt sin underlæbe og smilede så: "Men jo det vil jeg da gerne" svarede hun blot, hun havde fire timer til hun skulle hjem til sin far, så tid havde hun nok af.

[Deleted]

Mattheus trak undskyldende på smilebåndet. Han kunne jo heller ikke ligefrem lade være med det. ”Det.. tænkte jeg nok.. Jeg beklager,” sagde han ærligt. Han kunne ærlig talt heller ikke huske særlig meget fra dagen i forvejen, og det stod han gerne ved. Det var.. underligt, ikke at kunne huske noget, og netop derfor, kunne han bestemt heller ikke anbefale nogen at gøre det på den måde, som han nu havde gjort det.
Det kunne godt være, at det lød underligt, men han ville faktisk gerne give hende den kop kaffe.. Et sted for selv at vågne lidt op, i stedet for det andet. Han lod hovedet søge let på sned, da han vendte blikket ned mod sine hænder igen. ”Det lyder underligt, det ved jeg godt.. Men.. ja,” sagde han med en ærlig stemme, da han igen vendte blikket i hendes retning. At hun så sagde ja, fik ham til at smile langt mere bredt. Det var dejligt at blive mødt med andet end afvisninger, hvis han nu selv skulle sige det, og det stod han gerne fast på i den anden ende, det var slet ikke det! ”Det glæder mig, så.. hvis der er et sted jeg kan.. gøre mig lidt i stand. så kan vi tage af sted?” foreslog han. At hun havde valgt at gå med til det, var noget som faktisk gjorde ham glad.

[Deleted]

Kayla smilede let til ham og rystede så på hovedet. "Det gør ingenting..." sagde hun og var egentligt bare glad for at han ikke var typen der forsøgte at rage løs på hende, de mænd havde hun mødt en gang for meget i fuldskab, heldigvis virkede han som en fyr der om ikke andet havde nogenlunde kontrol over sig selv og sin krop, også selvom han var fuld og ret så klodset.

Kayla grinede kort: "Jeg skulle faktisk lige til at foreslÃ¥ et bad" sagde hun, han lugtede jo ikke ligefrem særligt godt: "Der er tøj i skabet derover... Og badeværelset er derude" sagde hun og pegede først pÃ¥ et skab i mørkt træ og derefter pÃ¥ døren som førte ud pÃ¥ et badeværelse, stedet havde altid en masse forskelligt tøj, skabet var kæmpe stort indvendigt, der var jo ofte patienter der ikke selv havde noget med: "Jeg venter pÃ¥ dig ude i forhallen, sÃ¥ tjekker jeg lige nu imens" sagde hun med et smil: "Og fÃ¥r skiftet tøj" sagde hun og kiggede kort ned af sig selv, den limegrønne uniform var ikke ligefrem super lækker.

[Deleted]

Mattheus vidste, at han var en mand som bare plaprede når han var fuld.. han gjorde jo ikke noget udover det, og det havde han heller aldrig nogensinde gjort. ”Jeg er bare glad for at snakke når jeg er fuld.. Uanset hvad jeg har sagt til dig, så skal du ikke tage dig af det,” bad han med en rolig stemme. Han vidste ikke hvad han havde sagt, eller hvad han har gjort.. alt hvad han havde lavet fra forholdsvis kort efter han havde mødt Edward og frem til han var vågnet op her, var blank.. han kunne virkelig ikke huske det.
Mattheus trak let på smilebåndet. Et bad ville bestemt ikke gøre ham noget! Han lignede jo en som boede på gaden! En simpel vagabond! Og det var bestemt ikke sådan, at han ønskede at se ud, når han gav den kop kaffe, som de tilsyneladende begge to godt kunne bruge. ”I så fald, så siger jeg rigtig mange tak.. Jeg skal nok gøre det hurtigt,” tilføjede han roligt, idet han rejste sig. Selvom han stadig følte at gulvet sejlede, så var han sikker på, at det nok tidsnok skulle gå over.. det håbede han da i hvert fald! Han greb omkring sengen, selvom han denne gang formåede at komme ordentlig op at stå.. og det passede ham egentlig ganske fint. Han søgte let vakkelvorn hen til skabet, for at se hvad der var af tøj. Noget rent og fint ville uden tvivl gøre underværker for ham.