Post af Deleted den Jan 25, 2015 22:05:57 GMT 1
Evan Riley
De mørkebrune øjne så sig omkring i den lille gårsplads. Hvis man fik øje på hende, ville man nærmest tro at hun var ude på noget hemmelighedsfuldt, sådan som hun luskede omkring. Måske burde Mirabelle bare have spankuleret over til den anden side, som havde hun fuld ret til at være der, istedet for at være så diskret. Enhver der så hende ville nok standse hende for at høre, hvad hun lavede - men heldigvis var der fuldstændig tomt.
Sommeren havde fået sit tag om den ellers så trivielle hverdag, som der plejede at bestå af det typiske, kølige, britiske vejr, som Mirabelle efterhånden var så vant til. Men hun var et sommermenneske, så hun priste sig lykkelig for at den endelig var ankommet med den sol og varme, hun havde gået rundt og savnet sådan siden sneen faldt.
Men der var også ting, der var mindre godt ved sommeren. For eksempel eksaminerne. De gav kun stress og irritation fra hendes side af, og hun tvivlede på, at der var nogen, der havde det på en anden måde.
Med bøgerne i favnen trådte Mirabelle ud fra sit skjulested bag muren. Det her var tåbeligt - hun kunne ligeså godt bare få det overstået.
Hun gav sig til at småløbe henover den åbne gårdsplads med kurs mod et sted, hvor hun ellers ALDRIG plejede at gå på...
... biblioteket.
Under de mørkeblonde slangekrøller fandtes der skam noget, der kaldtes seriøsitet, selvom det virkelig ikke blev brugt særlig meget. Mira var altid den der muntre type, der aldrig tog noget alvorligt og bare grinede af hvad som helst.
Ja, det var Mira.
Men Mirabelle var en helt anden. Mirabelle var hende den generte, der studerede i al hemmelighed for ikke at komme bagud med det faglige. Hun var en rigtig artig pige, som ikke kunne finde på at bryde reglerne og som kun brugte sine ord med omhu.
Og så var der Belle. Hun var en hensynsløs og kold pige, som ikke gav noget for at gøre andre tilfredse og bare gjorde, som det passede hende. Hun var ofte negativ og sarkastisk, og der skulle kun et par småfornærmelser til at hendes temperament begyndte at koge over.
Lige nu var hun Mirabelle, men hvorvidt hun ville forblive hende, var ikke til at sige.
De mørkebrune øjne så sig omkring i den lille gårsplads. Hvis man fik øje på hende, ville man nærmest tro at hun var ude på noget hemmelighedsfuldt, sådan som hun luskede omkring. Måske burde Mirabelle bare have spankuleret over til den anden side, som havde hun fuld ret til at være der, istedet for at være så diskret. Enhver der så hende ville nok standse hende for at høre, hvad hun lavede - men heldigvis var der fuldstændig tomt.
Sommeren havde fået sit tag om den ellers så trivielle hverdag, som der plejede at bestå af det typiske, kølige, britiske vejr, som Mirabelle efterhånden var så vant til. Men hun var et sommermenneske, så hun priste sig lykkelig for at den endelig var ankommet med den sol og varme, hun havde gået rundt og savnet sådan siden sneen faldt.
Men der var også ting, der var mindre godt ved sommeren. For eksempel eksaminerne. De gav kun stress og irritation fra hendes side af, og hun tvivlede på, at der var nogen, der havde det på en anden måde.
Med bøgerne i favnen trådte Mirabelle ud fra sit skjulested bag muren. Det her var tåbeligt - hun kunne ligeså godt bare få det overstået.
Hun gav sig til at småløbe henover den åbne gårdsplads med kurs mod et sted, hvor hun ellers ALDRIG plejede at gå på...
... biblioteket.
Under de mørkeblonde slangekrøller fandtes der skam noget, der kaldtes seriøsitet, selvom det virkelig ikke blev brugt særlig meget. Mira var altid den der muntre type, der aldrig tog noget alvorligt og bare grinede af hvad som helst.
Ja, det var Mira.
Men Mirabelle var en helt anden. Mirabelle var hende den generte, der studerede i al hemmelighed for ikke at komme bagud med det faglige. Hun var en rigtig artig pige, som ikke kunne finde på at bryde reglerne og som kun brugte sine ord med omhu.
Og så var der Belle. Hun var en hensynsløs og kold pige, som ikke gav noget for at gøre andre tilfredse og bare gjorde, som det passede hende. Hun var ofte negativ og sarkastisk, og der skulle kun et par småfornærmelser til at hendes temperament begyndte at koge over.
Lige nu var hun Mirabelle, men hvorvidt hun ville forblive hende, var ikke til at sige.
Denne side er desværre blevet lukket ned. Vi henviser til 
