#Crime

[David Mulligan]

Daniel King 

David lallede rundt på udkig efter Daniel, men det var sgu lidt svært at få øje på ham, for det myldrede med elever. De fleste havde nok lige fået fri, ligesom han selv, det var derfor, han stadig havde sin taske om skulderen. Han var ikke lige nået tilbage til opholdsstuen med den. Det kunne jo altid gøres senere for lige den dag, havde han sagt til sig selv, at han ikke ville have noget at gøre med terpen til F.U.T'er eller andet i den retning. Nu havde han slidt så meget i et par dage. Han havde sgu brug for en pause! Derfor var det oplagt, at han kunne være sammen med Daniel. De kunne altid finde på et eller andet godt, det var da blevet erfaret gennem årene!
Han hoppede lidt for at se op over de mange hoveder. Det var ikke fordi, han var lille af højde, men det, var lidt svært at få sig et overblik med alle de mennesker.. Det var altid nemt for andre at få øje på ham for hans store krøller var ret genkendelige også på lang afstand. Krøller var bare fantastiske. Tiltrækkende, genkendelige, smadder flotte. De havde, da hele pakken, så det var ingen overraskelse, at han var blevet født med dem. "Av man." Mumlede han, som én eller anden idiot trådte ham over foden. Seriøst, kunne man ikke bare lærer at kigge sig for? Det var ikke fordi, han selv var specielt god til det, men whatever. Nu måtte Daniel bare godt dukke op. Han gad sgu ikke stå at glo sine øjne ud hele tiden. Det var kun sådan noget, deprimerede mennesker gjorde, og det var han langt fra. Han var selvfølgelig stresset over F.U.T'erne, men ellers var han i super godt humør. Det var jo endelig blevet sommer, og snart graduerede han. Det var sgu stort!

[Deleted]

Daniel havde været i opholdsstuen med sine ting. Han gad ikke slæbe rundt på dem, da han skulle finde David. Han havde ikke brugt meget tid på at terpe. Det gjorde han faktisk ikke generelt. Han burde nok, da han havde F.U.T'er der skulle bestås. Han var ikke uintelligent, så han skulle da nok bestå dem, men han burde nok gå lidt mere op i det. 
Han gik mellem de mange elever og fik så øje på David der stod og hoppede. Han begyndte at grine og stillede sig et lille stykke bag ham lænet op mod en væg. Han smilede til en køn pige og endte så igen sin opmærksomhed mod David. Han havde normalt held med pigerne og havde kysset med en del igennem sin skoletid, men der var dog en pige han var begyndt at tænke lidt på igen. Han rystede den tanke af sig og fortsatte med at grine ad David.
"Hvae, Mulligan? Prøver du på at finde ud af hvor højt du kan hoppe, eller?" Spurgte han med et grin.

[David Mulligan]

David blev ved med at stille sig på tær og hoppe lidt for at få øje på Daniel, men han var bare ikke at se. Gemte han sig, eller sådan noget? Det kunne godt lide hans kammerat, men måske var han bare oppe i opholdsstuen? Det ville være så typisk. Dér havde han jo ikke kigget. Måske havde Daniel været hurtigere end ham? Han skulle lige til at sætte kursen mod opholdsstuen, da han hørte den velkendte stemme. Med et skævt smil vendte han sig om mod Daniel. "Narh, jeg kiggede bare efter én idiot, der hedder Garcia. Kender du ham?" Grinte han og gik hen til Daniel. Det var, så David selv, der blev fundet, selvom han ledte.. En anelse kikset, men whatever det gik! Nu var Daniel der i hvert fald. Så behøvede han ikke at stå og hoppe længere. Det havde nok også set en anese dumt ud.
"Du ved godt, det ikke er pænt at gemme sig for sine venner, ikk'?" Sagde han flabet, som han nåede over til Daniel, der stod op af en væg. Han lod sin taske glide af hans arm og klaskede den ind i maven på Daniel, den gad han sgu ikke bærer længere. Det var ikke ligefrem, fordi han var super trænet, eller måske orkede han bare ikke, at bærer på sin taske, der var fyldt med store, tunge bøger. Det var nok mere det! Dog havde han også nogen stinkbomber i tasken, som de helt sikkert kunne få rigeligt nytte af. "Synes du ikke, alle eleverne ser så triste og udmattede ud?" Startede han ud og med et smørret grin. "Jeg mener, eksamen tager nok hårdt på alle. Det er, som om de slet ikke har tid til at smile.. Vi kan faktisk hjælpe dem med at komme i godt humør!" Han kørte en hånd gennem sine krøller, inden han ivrigt fortsatte. "Jeg har et par stinkbomber i min taske." Afsluttede han og sendte Daniel et ivrigt smil. Det var en hentydning til, at de skulle få lidt gang i syvende sal! Det var jo kedeligt at se på alle de triste ansigter. Det eksamens-halløj skabte altså ikke nogen god stemning!

[Deleted]

Daniel havde altid haft det så sjovt med David og det var en skam at de snart graduerede. Dog havde de begge snakkede om at studere til auror, så de ville da ikke miste kontakten efter, hvis de blev ved det. 
"Njaahhh...Jeg har hørt om ham. Han skulle vidst være den mest awesome person på hele skolen." Sagde han med et stort og flabet smil. Selvtilliden fejlede ihvertfald ikke noget. Det havde den aldrig gjort. 
Daniel slog ud med armene og så meget uskyldig ud. "Jeg gemte mig aldeles ikke. Jeg sagde bare ikke jeg stod bag dig." Han trak på skuldrene og smilede endnu engang. Daniel og David havde hurtigt fundet hinanden på en tidlig årgang, da de begge var nogle ballademagere og Daniel ville slet ikke have haft det så sjovt på Hogwarts hvis ikke David havde været der. 
Daniel kiggede på eleverne der myldrede forbi dem, som David nævnte dem. Han kunne ikke lade vær med at grine, da David snakkede om stinkbomber. Det kunne være så sjovt at tænde nogle af midt på gangen. "Ahhh...Synes du ikke vi skal opføre os ordentli...." Daniel begyndte at grine højt. "Undskyld jeg kunne simpelthen ikke fuldføre den sætning. Hvad venter vi dog på?" Han kastede David's taske tilbage til ham, da han altså ikke ville rode i andres tasker. "Det ville være synd hvis de ikke oplevede lidt, inden vi smutter." Sagde han og kunne ikke lade vær med at grine.