So I'm back (Advarsel!)

[Prof. Darcel Montaque Lavoie]

Han lagde mærke til det glimt hun havde i sine øjne, da hun kaldte ham Professor. Han vidste godt, at han hadede titler. "Jordan, lad nu være med at kalde mig det... du ved, at jeg ikke bryder mig om det" påpegede han og kyssede hendes læber. Han kunne godt regne ud, at hun var faldet for hans hippie agtige tendenser. Det undrede ham ikke, det var også oftest hvad de fleste kunne lide ved ham. Jordan var dog en af de få, han havde taget til sig, som han rent faktisk var kærlig overfor. Hun så en hel anden side af ham, end så mange andre nogensinde ville kunne komme til. Han fnys en anelse af hendes spørgsmål, og rettede sin næse en smule på plads efter at hun havde prikket til den. Han så hende så i øjnene da hun sagde, at hun selvfølgelig elskede ham. Han måtte indrømme, at det varmede hans hjerte. "Jeg må indrømme, at jeg nu også elsker dig" svarede han hende. Det havde han jo nærmest gjort siden første gang, at han så på hende. Han grinte lidt over hendes kommentar om at hun ikke behøvede at voldtage ham, for at få noget ud af ham. Det havde hun selvfølgelig ret i, det behøvede hun ikke. Han grinte bare en smule over hendes ord, inden han kort nikkede for at fortælle hende, at hun havde ret. "Ej jeg er sikker på, at de ikke savler over mig Jordan. På det punkt tror jeg godt, du kan slappe af" pointerede han. Han vidste godt, at hun godt ville være tæt, hvilket også var fornuftigt. Det meste af hans undervisning foregik trods alt om aftenen for så var det nemmere at se stjernerne, og det var der de fleste andre havde fri. Hun arbejdede jo nok i dagstimerne, så det hele kunne godt blive lidt svært at få til at hænge sammen. Han vidste godt, at hun havde et behov for at vise, at han var hendes. Det gjorde ham ikke noget, for han havde også oftest et behov for at sige til alle andre mænd omkring ham, hvis en kvinde var hans. Dog havde han ikke haft noget med den kollega, medierne mente, at han havde flirtet med. Han hev efter vejret, da han mærkede hende. Hun mærkede så hendes negle ind mod hans hals. Han stønnede nydende derved, og begyndte så at bevæge sig inde i hende. Han holdt godt fat i hende, og nød at mærke hendes krop så tæt på. 

[Deleted]

”Ja jeg ved det godt du gør, men det klæder dig sådan at være professor” sagde hun med et drillende glimt i øjet. Den eneste grund til at hun vidste at han hadede det var fordi hun kendte hans personlighed. Egentlig havde hun jo ikke snakket med ham i hele den periode hvor han var blevet professor. Så den eneste anden måde hun kunne vide det på var hvis Valentin havde sagt noget. Hun gengældte hans kys og smilede let for sig selv. Hun lagde godt mærke til hans minde da hun havde svaret ham med et spørgsmål. Hun havde bare haft lyst til at drille ham en lille smule. Darcel var virkelig noget af det dejligste her i verden. Hun vidste godt at hun ikke skulle drille ham, men det gik jo nok når hun ligesom havde tænkt sig at indrømme hun elskede ham. ”Det er jeg glad for du gør” sagde hun med et varmt smil over sine læber da hun virkelig kunne mærke hvordan det varmede hende at han elskede hende. Hun nød at han grinte af hendes kommentar om hun ikke behøvede at voldtage ham. ”Jeg er stensikker på at de savler over min mand” sagde hun en anelse bestemt da hun var virkelig sikker på at eleverne stod og galende over hendes mand og kunne da også godt forstå hvis de var. Han var noget af det mest lækre her i verden. Hun havde et kæmpe behov for at fortælle hele verden at han var hendes. Noget af det kom sig sikkert også af at de havde været utro før, men noget andet af det var det ligeså meget var fordi hun var pokkers jaloux. Hun vidste jo også godt Darcel havde samme behov og det var også ganske fint med hende. Hun elskede når Darcel var på den der måde. Jordan lagde mærke til han hev efter vejret og kunne selv hellere ikke få vejret da det var så godt. Hun kunne ikke lade være med at bore sine negle ind i hans hud og nød at høre hans støn. Det var virkelig en fantastisk lyd. Hun selv holdte fast i ham ved at presse sine lår ind mod ham for at holde sig selv oppe og stønnede højlydt ligeglad med om hun larmede så meget at andre ville kunne høre hende for Darcel var hendes mand igen. ”Åååh.. Dar… Cel” stønnede hun og forsøgte at fange hans læber i et kys da hun nød at mærke ham på den der måde. Den der blide og bestemte følelse på en og samme gang flåde sådan i hende.

[Prof. Darcel Montaque Lavoie]

"Glæder det mig at være professor? Hmmm, jeg troede ikke at jeg behøvede at have en masse fine titler, Jordan" grinte han. Han hadede titler, men han kunne godt lide at læse en masse bøger og det havde bare været naturligt for ham at stoppe efter så mange år, hvor han havde læst det samme fag. For helved, hvor var han egentlig en nørd. Gad vide, hvad det var sådan en som Jordan så i en som ham. Det havde han egentlig lidt svært ved at forstå. Han vidste godt, at han da samtidig var kærlig og et varmt menneske, men det var han jo virkelig også kun overfor de få, han tog helt ind på livet af sig. Dem, der fik lov til at se en hel anden side af ham, end bare den glade og venlige mand, han også var. Jordan fik også lov til at se hans følsomme side, som hun virkelig var den eneste der kunne vække i ham, på den måde hun gjorde det på. Hun var den eneste, der nogensinde havde fået ham til at græde. Og lige nu, kunne han da helt sikkert også græde af ren glæde over de var sammen, men det gjorde han ikke. Han havde ikke lyst til at være en følelsesbamse lige nu. Han nikkede bare lidt til, at det var hun glad for og kiggede ind i hendes smukke øjne. Han kunne virkelig ikke modstå hendes skønhed og hele hendes dejlige væsen. Hun var al for pragtfuld. "Ej det gør de altså ikke Jordan, og de er jo bare mine elever. Så jeg har ikke tænkt på dem på den måde, skal du tænke på" svarede han, og smilte ganske charmerende til hende. Han havde da tænkt om nogen af hans kollegaer, at han godt kunne dem, men det var da også det. Det var aldrig nogensinde blevet til mere end det. Darcel vidste godt, at hans behov for at vise, at Jordan var hans, var fordi at han ville vise hele verden, at Jordan tilhørte ham, men også fordi der havde været episoder, hvor de havde været hinanden utro til højre og til venstre. Han ville helst ikke have, at det skulle ske igen, men han vidste, at det ikke var ham der ville starte det. Han nød at mærke hendes negle bore sig ind i hans hud. Bare det at mærke alle aspekter af hende, var faktisk bare dejligt. Det sendte elektriske stød gennem hele hans krop, og han oplevede en hel ny ekstase, han aldrig havde oplevet før. Det var lige før, at han kunne opnå et nirvana. Han mærkede at hun pressede sine lår ind mod ham og smilede lidt for sig selv. Han smilede frækt, da hun stønnede hans navn højlydt. "J...Jordan" stønnede han ind mod hendes øre, inden han gengældte hendes kys grådigt og forsatte sine bevægelser, han satte dog tempoet op, da han var noget så grådig. 

[Deleted]

“Ja det gør, men du er behøver skam hellere ikke have en fin titel. Den klæder dig bare alligevel” sagde hun med et glimt i øjet. Jordan kunne forklare Darcel om og om igen at hun bare var vild med det der kikset nørd. Det havde sin egne charme man bare ikke kunne forklare. En charme der egentlig havde været en ting som Jordan aldrig havde troet skulle være hendes type til hun havde mødt Darcel i sin tid. Det var måske også derfor han var noget specielt. Fordi hun aldrig havde været sammen med hans type før. Hun havde altid kun været sammen med de der populære og top smarte typer, men aldrig elsket dem som hun gjorde med Darcel. Hun var ræd for at hvis hun bandt sig til Darcel så ville Darcel holde op med at være Darcel og så ville hun jo miste ham. Jordan ville hellere ikke have sin følebamse lige nu. Hun ville have at han viste hvor højt han elskede hende og vise at han var en mand. Så kunne han være følebamse bagefter alt det han ville. ”Hmpf” mumlede hun en anelse irriteret da hun virkelig vendte det døve øre til. Det kunne godt være han ikke tænkte syndige tanker om sine elever, men det forhindrede ikke dem i at tanke det om hendes mand. Jordan kunne bare ikke med tanken om andre så på hendes mand og så var den ikke længere og det var trods for at hun selv havde været sammen med andre mænd og nogle kvinder. Det var jo noget andet.

Jordan var også helt væk i at mærke Darcel. Det var bedre end hun kunne huske det. Det var som om hendes krop huskede hvordan det var at være med Darcel og fik blodet til at pumpe blodet rundt i hendes krop mere voldsomt end hvis det havde været en hvilken som helst anden. Det frække smil fra hans side af fik hende til at skælve helt i nydelse. Hun mærkede han sætte tempoet op og greb fat i hans nakkehår for at vride sine fingre rundt om dem og hive godt fast fordi hun ikke kunne være i sin krop af ren og skær nydelse. Hendes støn tog da også til og hvert lille stød fra hans side af fik det hele til at fylde sammen af bare nydelse. Hun var da også nød til at bryde kysset igen blot for at lade sine støn glide henover sine læber. Hendes krop kunne slet ikke holde til så meget nydelse på en gang og ville helst bare have at det forsætte ud i al evighed.

[Prof. Darcel Montaque Lavoie]

Han rystede lidt på hovedet af hende. ”Nogle gange er du simpelthen så fjollet, Jordan” svarede han med et glimt i øret, og så så på hende med et dumt smil. Darcel ville ikke stoppe med at være Darcel, men det var jo selvfølgelig også svært at forstå hvis man var bange for, at det var de følelser, hun havde. Han ville bare ikke kunne forstå, at hun havde det sådan. Darcels problem med at binde sig var ikke, at han troede at Jordan ville stoppe med at være Jordan. Darcels probelm var nærmere, at han ikke brød sig om, at have folk tæt ind på sig. Han brød sig ikke om, at elske så dybt, som han gjorde. Han kunne ikke lide tanke om et andet menneske, kunne ødelægge ham eller for den sags skyld, betyde så meget for ham. Han grinte hjerteligt af hendes hmpf. Han gad jo ikke have nogle af sine elever, og så måtte det ligesom bare være sådan.

Efter lidt tid, kunne Darcel mærke han ikke kunne mere. Blandingen af ekstase og savnet af Jordan gjorde, at han ikke kunne holde ligeså længe som han plejede. Musklerne i hans krop strammede til, og lige meget hvad han gjorde, så havde de brug for forløsning. ”K..kommer” stønnede han ind mod hendes øre, og kom da heller ikke særlig længe efter. Hans krop føltes langt mere afslappet nu, og han hev også let efter vejret. Han træk så blidt ud af hende, og smilede til hende. ”Min elskede Jordan” hviskede han så, og stillede hende ned på gulvet. Han kyssede blidt hendes læber, inden han tog boxers og sin skjorte på igen.


//out