Post af Deleted den May 1, 2014 10:36:43 GMT 1
Mattheus kunne slet ikke lade være med at grine. Det var jo sjovt nok at give andre skylden. Desuden var det også dejligt nok at have andre at være sammen med. Det var også først nu, at det for alvor gik op for ham, hvor indgroet han var i gamle vaner og de relationer som han havde, for han havde jo faktisk ikke rigtigt nogen andre. ”Det er da en fantastisk undskyldning for at lade mig drikke det hele op,” sagde han morende. Han havde ganske vidst også sit arbejde på Ministeriet, men det var virkelig ikke noget som han magtede at tænke på lige nu. Det var virkelig dræbende og mere ødelæggende end andet, for han kunne da slet ikke overskue sin chef lige nu.
Der var måske andre fisk i det store hav, men det var bare ikke dem som han ville have, og det var det som et sted forvirrede ham.. Han vidste jo allerede nu, at det ikke ville gå mellem ham og Aly, og det var næsten det, som han måtte sige, var det værste af det hele. ”Men det er stadig ikke min Aly!” fastholdt han en kende døddrukken allerede. Han havde jo allerede nu fået en god del indenbords, og han kunne så sandelig godt mærke det i kinderne, som selv var blevet godt varme nu. Han smilede svagt. Aly satte ikke pris på ham.. det var sandt, men meget af det, vidste han så også, at han selv var skyld i, selvom det nok ikke gjorde tingene meget bedre af den grund. ”Jeg vil gerne tænke på andre ting… det er bare svært..” Han tog det andet krus til sig, som selv var godt fyldt op. Han tog del i skålen og tog en tår. Det gjorde virkelig godt.. Det viskede bekymringen væk om ikke andet.
Der var måske andre fisk i det store hav, men det var bare ikke dem som han ville have, og det var det som et sted forvirrede ham.. Han vidste jo allerede nu, at det ikke ville gå mellem ham og Aly, og det var næsten det, som han måtte sige, var det værste af det hele. ”Men det er stadig ikke min Aly!” fastholdt han en kende døddrukken allerede. Han havde jo allerede nu fået en god del indenbords, og han kunne så sandelig godt mærke det i kinderne, som selv var blevet godt varme nu. Han smilede svagt. Aly satte ikke pris på ham.. det var sandt, men meget af det, vidste han så også, at han selv var skyld i, selvom det nok ikke gjorde tingene meget bedre af den grund. ”Jeg vil gerne tænke på andre ting… det er bare svært..” Han tog det andet krus til sig, som selv var godt fyldt op. Han tog del i skålen og tog en tår. Det gjorde virkelig godt.. Det viskede bekymringen væk om ikke andet.