Forårsdag

[Deleted]

@ben

Nicole kørte elegant noget af sit lange, lyse hår, om bag sit øre så hun bedre kunne se, hvor hun gik. Det var lang tid, siden hun havde været nede ved søen. Det var nok grundet vinteren, der lige var draget bort. Når det var vinter, havde hun virkelig ikke lyst til at bevæge sig udenfor. Det var koldt, og man blev bare syg, og hjemmefra havde hun lært, at man altid skulle undgå en forkølelse, hvis det var muligt. Det var spild af tid at ligge og hoste under et tæppe i flere uger. Derhjemme havde de selvfølgelig store, varme, behagelige dyner, som han kunne putte sig under, men det var ikke lige at finde på Hogwarts. Der var bare et par sølle tæpper. Det havde hun lært at leve med, men hun blev altid glad, når hun kom hjem til sin familie og kunne leve, som hun bedst kunne lide det: luksuriøst, smuk, fornemt! Sådan var hun jo vokset op.
Hun nåede ned til søens kant og bøjede forsigt ned i knæ, så hun let kunne køre en hånd gennem det lysegrå vand. Det var nok meget flottere under en blå himmel, men idag måtte hun desværre leve med, at vandet spejlede sig i grå forårs skyer. Hun trak hånden op af vandet, da det blev lidt for koldt til hendes smag og strakte sin arm ud i fulde længde for så at ryste den, så vandet forhåbentlig, forsvandt fra hendes hånd uden, at det ramte hendes fine tøj. Det ville hun absolut ikke bryde sig om.
Hun rejste sig op med rank ryk for at lade den blide vind rive lidt i hendes hår, inden hun vendte sig om med intention at vende tilbage til slottet. Hun havde bare lige haft brug for lidt frisk luft til hjernen, og da hun kun havde en meget tynd, lille jakke på, var hun så småt begyndt at fryse, så hun måtte tilbage. Hun skulle jo ikke blive forkølet! Det ville være mod hendes principper!

[Deleted]

Miles stønnede let, efter at have løbet hele vejen fra klokketårnet, hvor han nettop lige havde forladt en gruppe af drenge. Deres samtaler havde til sidst kedet ham, især da de var begyndt at snakke om hvilke piger der var flotte og hvem de gerne ville score. Miles havde intet imod piger og han fandt dem da også fascinerende, men han gad ikke at snakke om dem, det føltes for ham alt for sært og det var grunden til han havde sagt til dem at han ville løbe sig en tur. De have rystet på hoved af ham, de syntes han trænede for meget og ikke rigtig havde tid til dem, men de forstod ikke Miles. Han var ambitiøs og fast besluttet på at han ville være, professionel quidditch spiller enten målmand eller søger, da det var de to poster han bedst kunne lide. Men han skulle også holde sig i form, for han var jo nettop kommet på puffernes hold som søger, og han havde haft sin første kamp for en uge siden, hvor han havde fanget det gyldne lyn og fik derfor hans hold til at vinde. Miles skubbede den store tunge dør op, da han endelig havde nået bunden, han tog roligt et skridt udenfor hvorefter han ånde den friske luft ind. Miles var en fyr som elskede den friske luft, han var en natur fyr og desuden langt fra bange for højder, han fik lyst til en flyvetur men orkede dog ikke at gå op efter sin kost, det måtte blive senere eller imorgen. Miles smilede let, kørte en hånd igennem det blonde hår, før han roligt begav sig afsted ned imod søen for at få sig en gåtur. Han gik lidt i sine egne tanker og lage derfor heller ikke mærke til at der kom en pige imod ham, så han ramte ind i hende for så overrasket at tage et skridt bagud. Hans blik rettede sig mod pigen, som han syntes han havde set før, hun var vist en af slangerne" det må du virklig undskylde, jeg må have gået i mine tanker, er du okay?"spurgte han helt igennem høfligt og sendte hende et skævt undskylende smil. Han betragtede hende let, hun var en af de kønne piger, han håbede blot ikke at hun var en af de der blodfanatiker. De var så irriterende og så ikke at selv de magiker uden rent blod, kunne være dygtig troldmænd og hekse. Han havde aldrig rigtig forstået det, måske fordi han selv var halvblods.

[Deleted]

Nicole trak sin tynde jakke tættere omkring sig, som hun gik op mod slottet. Forårsvinden var virkelig kold, og det var en ubehagelig følelse, når det gik hende helt ind til huden. Det brød hun sig bestemt ikke om. Når hun kom indenfor, skulle hun bare op til pejsen og varme sig, for måske at få sig en lille snak med Savannah, hendes bedste veninde.
Før hun vidste af det, var hun ved at miste balancen, da en eller anden uforsigtig person stødte ind i hende. Hun vaklede på sine ben og var tæt på at falde, men holdt akkurat lige balancen, hvilket var heldigt. Var hun faldet, ville hendes fine tøj, hun havde fået af sin mor til jul blevet beskidt og det, havde hun ikke tolereret! Hun slog sine øjne op og så på en person, der nok var på hendes egen alder. En dreng. Hun skulle til at sige noget, da han kom hende i forekøbet. Hun blev overrasket over hans høflige tone, nu til dags, var der ikke mange, der kunne finde ud af at tale ordentligt, havde hun bemærket. "De må se Dem bedre for næste gang." Sagde hun formelt og kiggede på ham. "Det går lige. Tak, fordi De spørger." Svarede hun på hans, 'er du okay' og sendte ham et hurtigt, lille smil. Hun havde set ham på gangene før og nok også haft et par timer med ham, men hun kendte ham ikke, så vidt hun kunne huske.
Et pludselig vindstød overrumplede hende, og hun krøb lidt sammen af kulde. Den vind var da forfærdelig. Hun opdagede til sin egen forskrækkelse, at hun var begyndt at klapre med tænderne, hvor uhøfligt af hende! "Det må De m-meget un-undskylde." Fik hun sagt besværet til ham. "Jeg må n-nok hellere gå op p-på sslottet, inden det bliver pinligt for mig og Dem med mine klaprende tænder." Sagde hun halv forlegent til ham og mærkede, hvor irriteret hun var på sine tænder, men hun kunne desværre ikke stoppe deres klapren.

[Deleted]

Miles så hendes bevægelser, og grab da også fat i hende for hun ikke skulle falde, før han så slap da hun stod helt sikkert igen. Han smilede let, betragtede hende og prøvede at huske hvorfra han havde set hende henne, muligvis i timerne ? han var ikke helt sikker, men dog sikker på at hun var en køn pige og det fik ham til at skrue lidt op for charmen, let lod han en hånd køre gennem sit hår, imens han ventede på hendes svar, håbe at hun ikke var blevet alt for sur på ham. Hvorfor kunne han ikke også bare lærer at kigge sig for? men alle de tanker havde fået hans fokus væk fra omgivelserne, ligne nu overvejede han om han snart brude skrive en ugle til sin far, fortælle ham at han var kommet på quidditch holdet som søger. Miles far ville sikkert blive stolt, han savnede ham en smule i ny og næ, da han var tæt knyttet til ham, Miles så kort rundt før han igen så på hende"Der var godt, og jeg skal nok huske det" svarede han roligt med et skævt smil. Han kunne se hendes tænder klapre, før hun selv nåde at sige det, derfor tog han roligt den sorte kappe af med de gule farver på og grævlingen, for så at række den frem imod hende, af ren venlighed. Desuden kunne han godt trænge til selskab fra en af modsatte køn, og hun var et oplagt valg" øv, men du må da gerne låne min kappe? jeg kunne godt bruge lidt selskab på min gåtur" sagde han venligt, men med en selvsikker og charme i stemmen, imens han let lagde hoved på skrå og så på hende med et bedende blik, samt et skævt smil på læben. Han gik tætter på hende og lage forsigtigt kappen om hendes skuldre, som en rigtig gentleman før han trådte et par skridt væk fra hende igen, for ikke at være for tæt på " mit navn er forresten Miles Dougal" sagde han let, før han rakte en hånd frem imod hende" Hufflepuffer på 5 årgang, og de er? " spurgte han venligt, men også nysgerrig. Miles havde altid elsket at møde nye folk, og var god til at starte samtaler selv med fremmede folk, han var bare den meget åbne type. Som kun lukkede sig inde hvis han blev vred, eller når han fløj. Når han fløj gennem luften, glemte han for det meste tiden og alle problemerne, han blev i et med kosten og lod hans krop styre den uden tanker. 

[Deleted]

Nicole mærkede, hvordan han greb fat i hende, for at hun ikke vilde falde. Det var da pænt af ham. Han virkede ikke som en af de sædvanlige idioter, som man plejede at støde ind i. Det kunne hun yderst godt lide. Nu kendte hun ham ikke så godt. Kun fra Hogwarts' gange og timerne, men hans udstråling fejlede absolut intet. Han mindede hende vel lidt om Orion, hendes bror, som var en af de eneste, hun kunne fortælle alt, hvad hun havde på hjerte. Det mindede hende om, at hun lige skulle mødes med ham i opjoldsstuen på et tidspunkt. Hun havde en ting eller to at fortælle ham, og det var bare ikke altid lige let, for hun havde travlt med U.G.L'erne, mens han, Orion, havde travlt med F.U.T'erne. Hun glædede sig overhovedet ikke til næste år, for de ville han ikke være at finde på Hogwarts. Så skulle hun sende ham breve, og det ville aldrig blive det samme.
"Elskværdigt." Svarede hun ham og hans skæve smil, som hun faktisk synes, så, ret sødt ud. Hun mærkede dog hurtigt kulden igen og vidste, det var på tide for hende at vende tilbage til den varme opholdsstue, selvom drengen foran hende virkede super flink. Hun rejste sit hoved for at sige til ham, at hun nok måtte gå, men blev helt overrumplet, da han tilbød, hende hans kappe. "Det er a-alt for meget." Sagde hun, men virkede dog ikke overbevisende i sit tonefald. Hun frøs virkelig. "E-en gåtur ville v-være dejligt." Svarede hun ham med et lille smil og vidste ikke, hvorfor hun havde sagt ja. Varmen og lektierne ventede jo oppe på slottet. Hvad lavede hun dog? Det fik hun dog ikke tid til at svare på, for da, mærkede hun, hvordan han lagde den varme kappe over hende skuldre og hun kunne med det samme mærke varmen, der hurtigt spredte sig tilbage i hendes krop.
"Goddag Miles." Sagde hun og tog hans fremstrakte hånd i håb om, at han var okay med, at hun kaldte ham ved fornavn. Det plejede hun ikke at gøre med mange. "Jeg er døbt Nicole Cliar Dunmeyer." Præsenterede hun sig selv og kunne mærke en underlig følelse af, at hun ikke havde lyst til at give slip på hans hånd, så det gjorde hun ikke. "Jeg er på Ravenclaw, også 5. årgang." Svarede hun ham igen med det lille smil, der var placeret på hendes blege læber.
Hun kunne mærke, at det ville være akavet, hvis hun blev ved med at holde hans hånd derfor, gav hun modvilligt slip på den og stirrede genert i den anden retning af, hvor han stod. Hun vidst, ikke, hvad der lige gik af hende. Hun var ikke vant til at reagere på sådanne måder, hvilket også gjorde hende en anelse utryk. Hun kunne bedst lide at vide, hvad hun var ude i, men det vidste hun ærlig talt ikke lige nu.

[Deleted]

Miles sendte et stort smil, var taknemlig for at hun gerne ville med på en gåtur, det var altid rart at møde nye mennesker og noget sagde ham at hun måske kunne blive en god ven eller mere end det. Hans venner havde haft kærester, men ikke ham for det var først dette år han havde fået øjnende op for piger, og fundet ud af at de kunne blive andet end venner, han ville faktisk meget gerne have en kæreste for det lød så hyggeligt og rart. Miles havde altid været høflig, men også meget åbent og for ham var det nemt at snakke med nye mennesker, men hende her fik ham til at rødme svagt. Han tog hendes hånd og gav den et blidt klem " sikke kønt navn Nicole" sagde han ærligt, for ham var det ikke akavet at holde i hånd, det tænke han langt fra over, men da hun slap hans og så væk smilede han blot blidt. Miles blev mere rolig da hun sagde hun var fra Ravenclaw og ikke Slytherin som han havde gættet på, han trådte let et skridt frem, tog hendes hånd i sin hvorefter han roligt begyndte at gå let. Han regnede med at hun ville følge med og det var nu hyggeligt at holde hendes hånd, den var så dejlig blød og hun dufte sørme godt! Miles så let imod hende " så er du en af de kloge"sagde han muntert, før han rødmed let og vendte blikket imod søen. Hun kunne bare slippe hans hånd hvis hun ville " hvor i verden kommer du fra?"spurgte han nysgerrig imens han gik videre. Han nød luften, frøs ikke engang og havde det også rart med at hun lånte hans kappe, han smilede let for sig selv imens han gik der ved hendes side, andre ville nok tro de var et par. Miles havde ikke haft det nemt da han skulle placeres på et kollige, for det første var han vennernes ven og for det andet var han modig, men til sidst havde hatten råbt Hufflepuffe og det havde han det helt fint med, så længe han ikke blev en af slangren så var han glad. Han var faldet godt til og de fleste fra Hufflepuffe kendte ham, han havde mange venner både tætte og bare venner, men han havde dog også familie på skolen nemlige sine to søstre. Han var desuden en god elev i timerne, meget snaskagelig og velformulerende, han gik op i at passe sine ting og få gode karakter, selvom de vigtigteste fag for ham var forsvar mod mørkets kræfter og flyving, gik han op i at få gode karakter i så mange fag som muligt.