In need of a friend

[Trescott Roden]

Scott smilede sødt til hende, "det ved jeg ikke om det gør Aly, jeg er langt fra perfekt, og det er jeg ret sikker på at Chriss også er klar over," sagde han og lod hovedet falde lidt på skrå. For ham var Chrissandra uden tvivl det bedste der var sket, hvad hun så i ham kunne han kun gætte sig til, men det var ikke noget han beklagede sig over. "Hvis ikke Matt har fattet det så er det bare fordi hans IQ er lavere end en burhønes." Sagde Scott med en let hoverysten, han vidste hvor meget Aly havde kæmpet for Matts opmærksomhed, men Matt havde haft så travlt med at se den anden vej. "Matt har bare brugt alt for meget tid til at have ondt af sig selv frem for at se hvor heldig han er, det er bestemt ikke din skyld." Forsikrede Scott hende. Han nikkede lidt til hendes ord, "uanset om du vælger at tilgive ham eller ej, så skal du vide at jeg altid vil være her for dig," sagde han roligt, han ville aldrig vende hende ryggen fordi hun afskår Matt, ærlig talt ville han langt hellere være der for hende end for Matt, Matt havde simpelthen såret ham for dybt til at Scott overhovedet vidste om de kunne få et venskab op igen. "Hør hvis du har lyst, så kan du komme hjem og sove ved os, og nej jeg gider ikke høre på du ikke vil være til besvær for det er du ikke!" Fastslog han så og så på hende. Han smilede lidt over hendes ord, "naturligvis gør jeg det Aly, du betyder meget for mig, og jeg hader at se dig så trist," indrømmede han og så medfølende på hende. Det burde nu nærmere være Matt der var der for hende på denne måde. "Vi kan ikke ændre hvad der skete dengang, og det var umuligt at forudse hvordan alt dette ville ende, fortryd ikke at du stoppede mig, du skal nok komme til at dele dit specielle øjeblik med den der er rigtig for dig, det er jeg sikker på." Hans stemme var fortrøstningsfuld.

[Alyxia Iearen McBeth]

Aly forsøgte virkelig at gengælde hans smil men det var ikke den nemmeste sag i verden. "Ingen er perfekte Scott.. hovedsagen er at du er en god mand og at du elsker hende," hun nikkede for sig selv og så ned på sine fumlende hænder, før hun i stedet vendte det mod loftet i et forsøg på at tilbageholde nye tårer. Mattheus havde virkelig ikke mange brikker at flytte rundt med og han så stadig sig selv som et offer, for hende og for Trescott, hvilket virkelig var begyndt at stige hende over hovedet. "Han havde ikke ondt nok af sig selv til at holde fingrene fra Raquel, men okay hvem kan hamle op med den kvinde," hun slog opgivende ud med hånden og sukkede tungt. Det var der jo ingen som kunne! Hun var mildest talt perfekt, nok den smukke kvinde hun nogensinde havde set faktisk. Allerede inden hun havde åbnet munden for at protestere mod at være til besvær, var han kommet hende i forkøbet. Hun rystede blidt på hovedet. "Tak, det er sødt af dig men nej tak. I har brug for tiden, jeg.. tror jeg finder et værelse et eller andet sted i nat," Mattheus skulle ikke have fornøjelsen af at se hende fuld, for det var hun, og hun var heller ikke meget for idéen om at have brug for hjælp, det slog hendes stolthed. "Jeg er træt af at have det på den her måde.. det er så udmattende konstant at bekymre sig og være ked af det.. det gror mig over hovedet," hun sukkede træt og lagde panden mod bordpladen hvor det næsten var fristende bare at ligge sig til at sove. For en gangs skyld var Scotts ord fornuftige og han havde ret i at de havde misset chancen, men lige nu fortrød hun det bittert. "Du kunne have været det specielle øjeblik," påpegede hun bare stadig liggende halvt om halvt ind over bordet.

[Trescott Roden]

Scott smilede lidt kærligt til hende, "og du er ved at være lidt for fuld," påpegede han, sandheden var jo at han ikke helt vidste hvad han skulle svare, han følte sig lagt fra som årets kæreste, han havde næsten brugt mere tid sammen med Zach og Raquel end sammen med Chriss og skønt hun ikke sagde det højt vidste han jo godt at det gik hende på. "Det er jo lige det han havde, måske føler han sig bare ikke god nok til dig, jeg synes personligt ikke han er god nok til dig." Sagde Scott med et fortrøstningsfuldt smil. "Og lad være med at sige den slags, selvfølgelig kan du da hamle op med hende, Raquel har kun sit gode udseende og sin willieslægt, hvorfor tror du at det altid ender med at fyrerne hygger sig med hende og så smutter videre." Påpegede han sandfærdigt, "i forhold til kvinder som Chriss og dig, kan Raquel godt pakke sammen." Sagde han sikkert. Han rystede stædigt på hovedet over hendes ord, "den går ikke frk. McBeth, du kommer med mig hjem, og bare til info så er en af mine dårlige sider min stædighed så prøv ikke at snige dig ud af det!" Han så på hende med et bedrevidende blik. Scott kunne godt forstå havd hun mente, "så sig det til ham, sig at han må vælge, at du ikke finder dig i at han går til andre, hvis han vil være i et forhold med dig, så er det dig han skal gå til og ikke alle mulige andre." hendes næste ord fik ham igen til at se overrasket på hende. "nu er det vidst alkoholen der taler igen." Sagde han lidt usikkert, "du ville ikke have ønsket at give din første gang til mig Aly, så speciel er jeg slet ikke." Han smilede forsigtigt til hende, "men det var sødt sagt." Han aede hende let over håret.

[Alyxia Iearen McBeth]

Aly nikkede. "Det er jeg," den kunne hun ikke lyve sig fri for, hun havde fået mere end hvad godt var, men denne her gang havde det ikke rigtigt gjort noget godt for hende, tværtimod. Hun havde ikke glemt noget af det. Det kom lidt bag på hende at høre ham sige at Mattheus ikke var god nok til hende, og hun ville gerne tro at han havde ret efter alt det her, men tanken om at miste ham var næsten ubærlig, for så stod hun alene. "Hvis ikke Matt er god nok til mig, så er der ingen der er. Han er langt hen af vejen den perfekte mand, og jeg følte mig virkelig heldig men... siden.. ja mødet med hans far og Azkaban hvor jeg har ændret mig så er det bare gået ned af bakke," en enkelt tårer undslap, som hun fik tørret væk med en hurtig finger. Hun var blevet angst for mange ting og berøring havde i lang tid været svært for hende, men sådan var det jo ikke mere! "Måske men.. hvornår har betænkelighed og charme nogensinde overgået den perfekte barm?" spurgte hun og rettede sig endelig op igen så hun kunne lade de blå øjne falde i hans blik. Han havde faktisk allerede fået hende til at føle sig lidt bedre tilpas, men hvad hjalp det i længden? Et lille smil listede sig alligevel ind selvom det var blandet med et lidt strengt blik. "Hvem er mest stædig af dig og mig?" spurgte hun direkte. De kendte begge svaret. Det ville være... akavet lige nu at være hjemme hos dem og det ønskede hun slet ikke. "Jeg har bedt ham om at vælge og han står fast på at der ikke er følelser involveret mellem ham og Raquel, og at han vil finde ud af det med mig, men kender du den følelse der siger at det ville være forkert at tilgive ham?" spurgte hun og lagde hovedet en smule på sned. Hendes hjerte slog lidt hurtigere. Det var måske lidt farligt at bevæge sig derud, men alkoholen gjorde hende desværre nok også mere ærlig end hvad godt var, "Jeg synes du er så speciel. Ja okay det havde måske ikke været den helt store kærlighed og alt det der, men det holdt ikke stik alligevel og jeg ved at jeg ville have elsket det," hun rakte forsigtigt ud efter hans hånd. Alt i hende skreg at hun burde gå nu, inden hun endte med at skubbe sin bedste ven fra sig i ren og skær dumhed og fuldskab.

[Trescott Roden]

Han smilede over at hun gav ham så hurtigt ret. "Det passer ikke, du fortjener kun det bedste af det bedste! Desværre er jeg optaget." det sidste var ment som en joke, han kunne bare ikke lade vær, desuden var han jo ret sikker på at alt med hvor god han var udelukkende var fordi hun var fuld og trist. Han blev dog hurtigt alvorlig igen, "ja Matt er god på rigtig mange punkter, men for at være ærlig er det ikke kun dig som har ændret dig, det har han i den grad også." Scott tog tænksomt en slurk af sin øl, "han er blevet langt mere sur og nærtagende og nu alt det her med Raquel." Scott rystede på hovedet, "det ligner ham bare slet ikke." Scott hævede udfordrende et bryn, "det er der vel kun en måde at finde ud af på Solstråle og jeg har den fantastiske fordel at være ædru." Svarede han. Aly skulle sove hjemme ved ham om han så skulle binde hende til sengen og selv sove på sofaen. Scott kunne bare ikke lide tanken om at hun skulle være alene, og han brød sig lige så lidt om at hun skulle hjem til Matt. "Du skal ikke tilgive ham før det føles rigtigt Aly, Mattheus brød din tillid, det er helt okay at du er sur på ham, der er bare nogle ting mang kan tilgive og nogle ting man ikke kan. Det betyder jo ikke at I ikke kan få det til at fungerer, men tilliden er ødelagt og det er okay at Mattheus skal svede for at genvinde den." Hendes ord fik ham til at tie, han så på hende med hovedet en smule på skrå, for lige nu kunne han slet ikke gennemskue hende, det måtte være alkoholen. "Det ville uden tvivl have været helt fantastisk, men det er en stor ting at gi, hvem ved så var du måske endt med at blive forelsket i mig, og det ville da have været kaos, bare se hvordan Matt reagere fordi han tror du er forelsket i mig, tænk hvis det havde været rigtigt." Han smilede lidt for sig selv. Det ville da uden tvivl have taget livet af Matt hvis hans underlige ideer havde været sande.

[Alyxia Iearen McBeth]

Aly så op på ham med et stille smil. Det hjalp lidt at han bare var.. Scott, så var noget i det mindste stadig som det plejede at være. "Ja satans, jeg kom for sent til det tog," svarede hun med et tungt suk og så ned. Jo mere Mattheus havde beskyldt hende for at tænke på ham og jo mere kærlig han blev, des mere.. kunne hun ikke lade være med at tænke på om han havde haft ret hele tiden, men det ville først være et kaos eftersom hun aldrig kunne gøre det med Chriss og heller aldrig ville få Scott til at føle den slags, han elskede jo virkelig Chrissandra, hvilket hun var glad for. "Han har været sur og nærtagende og mener at det hele er min skyld fordi jeg åbenbart er forelsket i dig. Det er i hvert fald hans konklusion, og de beskyldninger gør mig vanvittig..," hun fnøs. "Det er lige før jeg er nået til at punkt hvor jeg er begyndt at tro på ham," mumlede hun og stirrede et tilfældigt sted ud i luften. Det var måske lidt for farligt sagt, men hun skænkede det ikke en tanke. "Okay god point, jeg er ret fuld," erkendte hun og tog sig lidt til hovedet. Hun var fuld... hvorfor kunne hun ikke lade være med at le af sig selv over den tanke. Hun havde ikke lyst til at tage hjem, eller at være alene, men hun havde heller ikke lyst til at plage ham og Chrissandra. "Sidst brød vi op i 6 år over et kys, og selv da vi fandt sammen igen stolede jeg ikke på ham. Hvis han i det mindste kunne sige at han fortrød det og faktisk var ked af det, men tanken om at han har gjort det overlagt og været fuldstændig ligeglad mens jeg virkelig har kæmpet, det kan jeg ikke overskue," hun så ned på sine hænder og modstod trangen til at græde igen, måske fordi han bare var fantastisk og faktisk gjorde hende i bedre humør. Hun så i hans blik. "Jeg frygtede lidt at jeg en dag ville forelske mig i dig, og for at være ærlig tror jeg ikke det havde gjort en forskel om vi havde trukket den det sidste stykke eller ej, ud over at jeg kunne se tilbage på det som en god oplevelse. Jeg har ikke engang lyst til at give mig selv til Matt mere," hun lænede sig frem og lagde panden på hans skulder.

[Trescott Roden]

Scott sendte hende endnu et kærligt smil og lod hånden glide ned over hendes kind. "Spøg til side, jeg mener virkelig at jeg kun synes du fortjener det bedste, og medmindre Mattheus tager sig gevaldigt sammen er han ikke i den kategori." Det gjorde faktisk næsten ondt at sige det højt. Matt var hans ven og Scott så hellere end gerne at de to løste det sammen, men at han havde været så kold overfor Aly og alt det med at holde Zach skjult for ham, det ville Scott aldrig have gjort mod ham, heller ikke selvom Raquel havde fået ham til at love ikke at sige noget. Hendes ord slog næsten benene væk under ham, "sikke noget vrøvl, du er da ikke forelsket i mig Aly, det er bare Matt der sætter underlige tanker i hovedet på dig." Sagde han med rolig stemme, det måtte det være hun kunne umuligt være forelsket i ham, "havde du været forelsket i mig ville du jo tænke mere på mig end du gjorde på Matt, og derudover ville du få sommefugle i maven når vi sidder så tæt som vi gør nu. Plus du ville have lyst til at kysse mig" han smielde lidt muntert, "og ærlig talt så ligner du ikke en der kunne finde på at overfalde mig." Han blinkede kækt til hende, men blev så atter alvorlig, "det forstår jeg godt...kan det være at ham måske bare siger det for at ramme dig som du ramte ham dengang vi kyssede og sagde vi ikke fortrød?" Tanken strejfede ham først nu, men det ville da give mening. Han rystede blidt på hovedet af hende, "hvorfor skulle du dog falde for mig?" Sagde han med et lille smil, "det er klart at du tænker sådan nu fordi du er såret og forvirret, men en skønne dag vil du sikkert se tilbage på det og tænke, det var godt jeg ventede med at give det til en jeg virkelig elsker og holder af, om det så bliver Matt eller en anden heldig fyr." Scott så sødt på hende.

[Alyxia Iearen McBeth]

Hun smilede blidt til ham og gned hånden en smule mod hans hånd. "Jeg ved virkelig ikke hvad han har tænkt sig. Jeg har ikke lyst til at miste ham, men jeg har heller ikke lyst til at være den naive, der finder mig i hvad som helst. Hvis vi har de her problemer nu, hvordan ser det så ikke ud når vi først er blevet gift?" spurgte hun med et sørgmodigt blik. Hvorfor kunne hun ikke bare falde for en som ham, det havde alligevel været nemmere end det andet. Hun skulle netop til at åbne munden og give ham ret da han begav sig ud på en længere argumerintering af hvorfor hun ikke kunne føle for ham. Hun lukkede igen munden og lyttede med bankende hjerte. Hun tænkte meget på ham.. rigtig meget gennem det sidste stykke tid, og han fik hende til at føle sig... levende og som andet end bare den tomme skal der var tilbage efter opholdet i Azkaban. Hun så i hans blik og lyttede ikke rigtigt efter mere, ikke efter han havde nævnt lysten til at kysse ham. "Det har jeg... lyst til at kysse dig," sagde hun pludseligt og virkede stadig en kende åndsfraværende som var det alligevel først gået op for hende i det øjeblik. De havde altid været tiltrukket af hinanden, det var ingen hemmelighed, men det her var virkelig at være ude på dybt vand. Hun var nok den værste veninde nogensinde. "Jeg så hans blik. Han fortryder intet," fastholdt hun og så ned på sine hænder i et forsøg på at forkaste tanken om at kysse ham selvom alt i hende pludselig sitrede efter at gøre det.. som huskede hun den fantastiske følelse fra sidst selvom det var år siden nu. "Jeg... du har måske ret men jeg ville ønske at jeg havde givet det til dig," sagde hun til sidst og droppede at diskuterer med ham. Lige nu var hun virkelig ikke retfærdig overfor hverken ham, Chriss eller Matt men hun var såret og ligeglad lige nu.

[Trescott Roden]

Scott kunne godt se hvad hun mente, uanset hvad hun valgte ville det sætte hende i et ubehageligt dilemma. Han vidste at hun ikke brød sig om at være alene, måske var virkeligheden bare at Matt bare var 'praktisk' at blive hængende ved, fordi han var den der gjorde hun ikke var ensom. Dette ville Scott dog ikke sige højt for han ønskede jo ikke at de skulle gå fra hinanden når alt kom til alt. "Hvem ved, måske når tingene alligevel at løse sig," sagde han lidt fraværende, "og hvis du bliver enig med dig selv om at han ikke er den rette, så er jeg helt sikker på at du nok skal finde en som du føler er rigtig for dig." Han smilede sødt til hende. Hendes ord fik ham til at stivne i et par sekunder, han gloede lidt forvirret på hende, mens han prøvede at gennemskue om hun havde ment det seriøst. "Det tror jeg næppe, jeg tror bare du er forvirret lige nu Aly, hvis du virkelig ville kysse mig havde du allerede forsøgt for lang tid siden." Sagde han med overbevisning i stemmen, hun var virkelig fuld det var der ingen tvivl om, og det var helt sikkert derfor hun snakkede på den måde. Scott slog blikket lidt ned, han havde også set Matts blik og han var desværre enig med Aly der, Matt havde ikke fortrudt sine handlinger. "ikke endnu, men han skal nok blive klogere og på et tidspunkt vil han fortryde det." Sagde Scott forhåbningsfuld, skønt han ikke selv troede på det. "Det skal du ikke ønkse dig Aly, du kender mig, så havde du sikkert bare siddet her og været forelsket i mig i stedet," sagde han med et skævt smil. "Desuden er det en stor ting, det ville ikke være værd at smide væk på en engangsfornøjelse." Han så medfølende på hende.

[Alyxia Iearen McBeth]

Uhyggeligt som det end var, så var hun gået fra Mattheus uden at blinke hvis hun havde vidst at det ikke ville efterlade hende alene. Tanken om at skulle flytte fra huset hvor hun følte sig tryg uden noget at lave og sådan som hun havde det nu, det virkede nærmest uoverskueligt. "Måske," mumlede hun bare og stirrede på sit tomme glas og overvejede at kalde på Sam igen, men hun havde en idé om at Scott ikke ville lade hende. "Jeg har altid været sikker på at Mattheus var den rette, frem til nu... nu er jeg ikke så sikker mere, men vi har været sammen siden jeg var 13," det var virkelig mange år hun skulle give slip på hvor han havde hjulpet hende på så mange måder, og det vidste hun bare ikke om hun var klar til. De mange bekymringer blev skubbet til side for den ene tanke han pludselig havde sat i hovedet på ham. Han virkede nærmest chokeret over hende og det burde få hende til at undskylde og trække sig, men faktisk... så rørte det hende ikke. I et øjeblik uden noget der mindede det mindste om fornuft, lænede hun sig frem og fangede hans læber i et ømt kys. Det var nok det dummeste hun nogensinde havde gjort, men alligevel dvælede hun i et par sekunder ved det, før det gik op for hende at hun var godt i gang med at ødelægge hans liv. Hun spærrede øjnene op og trak sig mens hun førte en chokeret hånd op for hendes mund. Hun var virkelig ikke sig selv lige nu og det var det her da et meget klart eksempel på!

[Trescott Roden]

Han så på hende med et bekymret blik, det var tydeligt at hun havde en del at tænke over, men det var der jo sådan set heller ikke noget at sige til, Scott ville på et hvis punkt ønske at der var noget han kunne gøre eller sige for at lette hende for den smerte Mattheus havde påført hende, men alt han kunne gøre var at lytte. Scott nikkede og så lidt ned, "nogengange er man så sikker på at man har fundet den rette at man glemmer at lytte til sig selv." Sagde han stille, selv var han ret sikker på at han havde fundet det helt rigtige for ham sammen med Chriss, hun var så forstående og sød, selv når han var et fjols, hvilket han havde været ganske ofte her på det sidste. "Jeg ved at det er lang tid, men du bliver nødt til at lytte til dig selv, han er ikke den eneste gode mand i verden skal du huske." Der var ingen hentydninger i hans ord, det var blot et venskabeligt råd. Han sad et kort øjeblik i sine egne tanker de blev dog meget hurtigt brudt af hendes handling. Han spærrede øjnene op og var i et par lange sekunder så chokeret at han var handlingslammet, han dad bare der uden at gengælde kysset, men også uden at trække sig. En million tanker gled gennem hans hoved, hvad i alverden havde hun gang i?! Det var som om at realiteten pludselig gik op for ham og han trak sig omgående. "Aly..?" sagde han og så forvirret på hende, hun havde virkelig fået for meget at drikke nu!

[Alyxia Iearen McBeth]

Alt det her var bekymringer som hun virkelig ikke havde haft brug for at få oven i alt det andet hun måtte slås med, og hun ville lyve hvis hun påstod at hun ikke var vred på Mattheus over at plante hende i den situation, men hun vidste også at hun var nødt til at finde en løsning på en eller anden måde. "Jeg har altid været lykkelig for at have ham Scott.. det slog mig første gang den aften han blev anholdt og han havde givet mig et løfte om ikke at gøre noget kriminelt, for jeg kunne ikke undvære ham og han alligevel gjorde det, men jeg troede jo bare at jeg var vred," hun smed opgivende hænderne i skødet og rystede lidt på hovedet.
Kysset var kommet ligeså pludseligt for ham som det var for hende. Hun holdt begge hænder for sin mund og så nærmest skræmt på ham. Han var den eneste der altid var der for hende og nu var hun kun i gang med at skubbe ham væk. Selvfølgelig havde han ikke gengældt det.. hvad havde hun regnet med, han elskede Chrissandra og det var sådan det skulle være? Hun rystede på hovedet og kæmpede sig op på benene, selvom hele gulvet snurrede under hende og hun måtte støtte sig til bordet. "U-undskyld.. jeg er nødt til at gå," sagde hun endeligt og valsede lidt usikkert på benene langs krostuen og måtte støtte sig flere gange ved de borde hun kom til. Okay hun havde virkelig fået for meget. Hendes hjerte hamrede som ti vilde heste ved tanken om hvad hun lige havde gjort mod ham... og mod den eneste veninde hun havde tilbage i disse dage. Hvor hun dog håbede at han ikke ville følge efter. Hun slog døren op til det kolde vejr og trak sin kappe godt omkring sig før hun bare begyndte at gå uden at vide hvor pokker hun gik hen.

//Out

[Trescott Roden]

Scott nikkede forsigtigt til hendes ord "ja han har været god for dig på mange punkter, men du skal bare passe på at han ikke trækker dig helt ned," Scott smilede forsigtigt til hende. Kysset var virkelig forvirrende, ikke at han de eneste tanker der gled gennem hans hoved var hvorfor i alverden hun dog kyssede ham? Havde han ikke været så overrasket havde han nok grint af hendes total paniske blik, men faktisk var dette på ingen måde sjovt. "Aly vent.." Bad han og rejste sig, men hun var allerede på vej væk fra ham på usikre ben, han havde lyst til at følge efter hende og snakke med hende, og sikre sig at hun var okay, men på den anden side ville det se virkelig forkert ud hvis han fulgte efter hende nu hvor Sam også var her. Han sukkede som han så hende forsvinde ud i mørket og gik så op i bare til Sam. "Jeg aner ikke havd det der gik ud på," sagde han ærligt, "men vær sød ikke at sige noget til Chriss, jeg vil ikke ødelægge deres venskab." Han så forhåbningsfuld på sin lillebror, alt var lukket ned og det så ud til at det eneste Sam havde ventet på var at Scott og Aly skulle blive færdige med at snakke. "Lad os gå hjem," sagde Scott med en træt stemme og forlod krostuen.

//out

[Prof. Samuel Roden]

Sam så næsten lamslået til som Alyxia pludselig kyssede Scott. Dog var Scott hurtigt til at trække sig væk og inden længe var hun smuttet ud af døren. Sam stod lidt og kiggede efter hende før han vendte sin opmærksomhed mod Scott. Han kunne godt forstå hvorfor Scott ikke ville sige det videre, det havde nu også set ganske uskyldigt ud, skønt det var underligt at hun havde gjort det. "Okay. Og ja lad os gå hjem." Sagde han bare og nikkede. Han skyndte sig at pakke de sidste ting sammen og fulgte så sin bror udenfor.


// out