In need of a friend

[Alyxia Iearen McBeth]

Det var efterhånden ved at være frygtelig sent... så sent at De Tre Koste bare ventede på at få lov til at lukke ned for i aften. Der var ikke særlig mange samlet i krostuen, et par ældre herre henne ved et vindue som bartenderen flere gange havde forsøgt at lede ud og så hende som sad midt i lokalet lige under en lampe hvor skyggerne ikke faldt. Det var ikke det mest diskrete sted men hun havde siddet der i timer nu og fået mere end en ingefærøl. Det hele var begyndt at køre en smule rundt for hende, og hun kunne ikke lade være med at føle sig skuffet over at hun ikke havde det bedre.. faktisk havde hun stadig kvalme og en kæmpe knude i maven hun tvivlede på ville løsne sig. Måske hun burde gå over til noget lidt stærkere? "Sam? Kan jeg få en flaske ildwhiskey?" bad hun og så op på baren. Man kunne stadig se at hun havde grædt for hendes øjne var hævet, men ud over det så havde hun bare siddet for sig selv, med fingrene begravet i sine mørke lokker og stirret ned på bordet som var det den mest interessante ting i verden. Det var måske ikke det smarteste sted hun havde udset sig eftersom Trescotts lillebror arbejdede der og hun ville ikke have at nogle så hende på den her måde. Siden hende og Scotts aften havde hun holdt sig næsten helt fra alkohol, men nu var hun.. ligeglad? Ligesom Mattheus tilsyneladende var med at have været sammen med en anden. Hun havde stadig mange spørgsmål, og hun burde gå hjem og få lettet sit hjerte, men det fristede ikke ligefrem. Hendes ring lå på bordet foran hende, hun stirrede på den uden hverken mål eller mening. Lige nu var der ikke rigtigt nogen mening med noget som helst, hun ville bare drikke sig fuld og forhåbentligt glemme.

[Prof. Samuel Roden]

Sam stod i baren og tørrede et par glas af med hviskestykket der ellers hang over hans skulder. Han var efterhånden blevet ret hurtig til at servere, men han havde jo også arbejdet her i nogle måneder efterhånden. Han så ned på Alyxia med et af sine bekymrede blik. Scott plejede at kalde det for puppy-face'et han sagde at Sam ville kunne alle pigers hjerte ved bare at sende dem dét blik. Dog bankede Sams hjerte kun for Syrena, så det var ikke noget han havde tænkt sig at udnytte. Eftersom der ikke rigtigt var nogle i krostuen udover Alyxia og mændene i hjørnet af krostuen kunne Sam sagtens tillade sig at snakke lidt hvis han ville. Det skar ham lidt i hjertet at se Gryffindors gamle overhoved på denne måde. hun havde været så autoritær og hjælpsom dengang Scott lå i koma på Hogwarts, men nu sad hun der og kunne nemt ligne en af de gamle stamkunder. Stadigvæk med det bekymrede udtryk i ansigtet gik han ned til hende. "Synes du måske ikke at en flaske ildwhisky er lige i overkanten?" Spurgte han forsigtigt med en venlig undertone. Han havde kort forinden sendt en ugle efter Scott, han vidste jo at Aly og han var meget tætte og hun lignede virkelig en der kunne bruge en ven lige nu.

[Alyxia Iearen McBeth]

De Tre Koste havde måske ikke været det bedste vel. Der kom både elever og forældre til de elever hun havde haft og hun var i forvejen ikke populær ved dem eftersom enhver vidste at hun havde brugt en utilgivelig og havde siddet i Azkaban for det, men lige i aften var alyxia ligeglad med bogstavelig talt alt. Siden voldtægten var alting kun blevet værre.. hun havde taget sig selv i flere gange at ønske at hun stadig havde siddet i Azkaban, der havde hun i det mindste ikke skulle tage stilling til noget. Hendes blik faldt på Sam og hans bekymrede blik der kun gav hende endnu værre samvittighed. Det her lignede hende ikke, men hun ville bare gerne have lov til at glemme. "Det er sødt af dig Sam, men jeg kunne virkelig godt bruge en flaske," et sted bag sin tydelige beruselse, sendte hun ham et lille smil og fandt en god håndfuld galleoner frem som hun rakte frem mod ham. "Behold resten.. du har været fantastisk i aften," roste hun. Til tider dukkede det gamle overhoved lidt op i hende. Hun havde ikke den mest fjerne idé om at han havde sendt bud efter Trescott og i så fald havde hun nok heller ikke været her, for hun havde skam overvejet at tage hjem til ham med det samme, men med de problemer ham og Chrissandra havde, ville hun ikke pålægge ham sine egne.

[Prof. Samuel Roden]

Sam sukkede lidt. Som bartænder måtte han ikke nægte hende hvad hun bestildte, medmindre hun udviste aggressive tendenser og det kunne man vidst roligt sige ikke var tilfældet. "Okay.." sagde han lidt tøvende, "du kunne også bare nøjes med et glas?" En mild forhåbning var at spore i de grønbrune øjene. Han kunne ikke lide at se hende på denne måde, så stolt hun havde været sidst, det var da bestemt ikke længere tilfældet. Han så mod galleonerne som hun rakte frem, der var ingen tvivl om at det var en voldsom overpris hun havde i hånden der. "Så mange penge kan jeg altså ikke tage imod." Sagde han venligt og en kende overbærende. Han følte sig ikke ligefrem som dagens mand i skysovs når han bare måtte stå og fylde op mens han så på at hun blot blev mere og mere sølle og trist, han håbede bare inderligt at Scott snart ville dukke op.

[Trescott Roden]

Scott hastede mod De Tre Koste, han havde kort forinden modtaget en ugle fra Sam der sagde at han nok burde kommer derned, Aly var tilsyneladende helt nede og Scott havde en ret stærk fornemmelse af hvad det skyldes. Han åbende døren ind til krostuen og fik hurtigt øje på Aly der sad i midten af krostuen under lamepen, Sam stod ved hendes side og så gankse bekymret ud. Scott tog en dyb indånding velvidende om at denne samtale nok ville blive en af de ubehagelige. Han smilede taknemmeligt til Sam som han slog sig ned på stolen overfor Aly. "Hej Solstråle," sagde han stille og kiggede på hende med et medfølende blik. "Er det ikke langt over din sengetid?" Han prøvede ikke at vise hende hvor trist han faktisk var, men at se hende på denne måde gjorde ondt. Hun havde slet ikke fortjent den skæbne der var skænket til hende. Først voldtægten, så Azkaban og nu at finde ud af hendes forlovede fik tilfredsstillet sine lyster hos en anden kvinde. Forsigtigt rakte Scott ind over bordet og fangede hendes ene hånd med sin.

[Alyxia Iearen McBeth]

Det var ret ynkeligt at sidde på den her måde og bare blive ved med at bestille, men sidst havde hun lært at den slags fik en til at glemme bekymringerne og det havde hun brug lige nu. Hun sendte ham bare et halvhjertet smil og modstod fristelsen til at skælde ham ud, det var ikke hans skyld. "Okay.. så et glas, men så må du have genopfyldningen klar," påpegede hun bare og skævede lidt til det tomme krus foran hende som allerede var blevet fyldt lidt for mange gange. "Pjat, du fortjener dem," insisterede hun og lukkede øjnene et kort øjeblik i håb om at væggene ville stå lidt stille. Da Scotts stemme nåede hende, så hun igen op og vendte blikket mod ham. "Jeg vil ikke vove og påstå at jeg skinner særlig meget i aften," svarede hun og trak på smilebåndet selvom det mere eller mindre bare endte i en grimasse. Hvorfor blev hun rolig nu hvor han sad der? Hun kastede et lidt bebrejdende blik efter Sam, det var næppe tilfældigt at han var kommet her. Hun glemte dog hurtigt irritationen og så på deres hænder idet hun lukkede sin om hans. "Jo men... for helved Scott," mumlede hun og tog sig til panden. Pludselig kunne hun ikke rigtigt styrer tårerne der begyndte at trille. Hun så ned i bordpladen i det naive håb at han ikke ville se det og rystede på hovedet for sig selv. Hun skammede sig over at have følelserne uden på tøjet på den her måde, det lignede hende overhovedet ikke, men lige nu var der jo alligevel ikke rigtigt noget som lignede sig selv.

[Prof. Samuel Roden]

Sam var ret sikker på at han nok ikke ligefrem var ynglingen lige nu, og det var bestemt ikke fordi at han havde lyst til at fortælle en fuldvoksen kvinde at hun nok havde fået mere end rigeligt, men han brød sig bare ikke om at se hende på denne måde. "Bare rolig, vi løber ikke tør." Sagde han lidt mut, "nej det kan jeg virkelig ikke tage imod," sagde han lidt beskeden, i det samme fik han øje på Scott, han åndede lettet op. Sam slog blikket ned da hun så bebrejdende på ham, det var jo ikke fordi han ønskede at være en sladrahank, men Aly havde nok mere brug for Scott end for at se bunden i whiskyflasken. "Jeg henter en ingefærøl til dig," sagde Sam henvendt til Scott og skyndte sig væk fra bordet, de havde vidst en del at snakke igennem. Han fyldte en ingefærøl op og gik tilbage til bordet for at aflevere den til sin bror. "I må kalde hvis I har brug for noget," sagde han og håbede ikke at Aly hadede ham alt for meget. Han forsvandt atter op i baren.


// BBL

[Trescott Roden]

Scott smilede lidt forsigtigt til hende, "du skinner da altid," han smilede sødt til hende og derefter til Sam og nikkede så, "tak Sammy," sagde han før han fulgte sin yngre bror med blikket tl han var ude af høreviede. Som han så tårerne begynde at løbe ned af hendes kinder rejste han sig blot for at gå over og sætte sig ved siden af hende. Han lagde sine arme omkring hende, og trak hende ind til sig i en varm omfavnelse. "Det skal nok gå Aly," forsikrede han hende trøstende, og fugtede sine læber en smule. Han havde så ondt af hende, efter alt hvad hun havde gennemgået med voldtægten og Azkaban så var dette her da bunden. Tænk at Matt valgte at give sin møgdom til Raquel frem for til sin egen forlovede som havde kæmpet for hans opmærksomhed i så mange år. Det var så forkert på alle mulige måder, hvad havde Raquel helt præcist som Alyxia ikke havde? Scott kyssede hende forsigtigt på toppen af hovedet som han holdt hende tæt ind til sig for at trøste hende. Der lå intet i det, hun var en af hans bedste veninder og han hadede at se hende på denne måde! Hadede at se hvad Matt havde gjort ved hende.

[Alyxia Iearen McBeth]

Trescott var altid så sød ved hende, han fik hende til at føle sig godt tilpas og det havde han altid gjort, og ja det kunne have været så meget nemmere hvis hun dengang var faldet for ham frem for Mattheus, men det havde skæbnen nu engang ikke ville. "Tak.. det var sødt men usandt," hun forsøgte at sende ham et smil bag tårerne, men det kom ikke rigtigt frem som hun gerne ville have det. På sit vis var hun glad for at Sam havde sendt bud efter ham, og på den anden side var hun ked af og et sted flov over at han skulle se hende på den her måde. Hun lod sig trække ind i hans varme favn hvor hun kunne gemme sig lidt så de andre ikke skulle se hende græde på den måde. Aldrig havde hun været så skuffet, vred og ked af det på samme tid, der var nok ikke den ting hun ikke havde gjort for Mattheus, hun havde for pokker sagt nej til Scott, hvilket hun da om muligt fortrød endnu mere nu end hun gjorde før. Hun rystede på hovedet og trykkede sig lidt ind til ham. "Hv-hvordan skal d-det nok gå? Hvorfor kan j-jeg ikke bare være god n-nok til ham?" fremstammede hun et sted ind mod hans bryst. Det var ikke rigtigt gået op for hende at hun ikke havde fortalt Trescott hvad der var sket, men at han alligevel lod til at vide det hele.

[Trescott Roden]

Scott rystede bedrevidende på hovedet, "det er bestemt ikke usandt." Sagde han med overbevisning i stemmen, "bare fordi det er overskyet betyder det jo ikke at solen ikke skinner vel?" Han smilede lidt opmuntrende til hende. Som han holdt hende i sine arme begyndte han stille at hade Matt mere og mere for at lade hende gennemgå dette. Hvorfor kunne han ikke have nok i Aly som Scott havde nok i Chriss? Der var engang hvor alting bare havde været perfekt, dengang hvor de alle snakkede sammen og var venner, men nu var det vare som om at alting langsomt faldt fra hinanden. Hendes ord gjorde ondt, fordi han ikke kunne lide at høre hende sige sådan om sig selv, Scott flyttede lidt på sig så han kunne se på hende, "Aly det her er ikke din skyld! At Mattheus ikke kunne holde sig til dig er bare fordi han er en klaphat, desuden er Raquel willie, det må også have haft en effekt på ham." Dette troede Scott dog ikke selv på, ikke rigtigt anyway. Han havde set Matt sammen med Raquel og det lod ikke til bare at være almindelig tiltrækning. "Det er ikke dig der ikke er god nok, det er ham." Sagde Scott bestemt, "han er slet ikke dine tårer værd Aly." Sagde han stille. Desværre vidste han jo godt at han ikke selv var en skid bedre, han havde kysset med Aly og næsten gået i seng med hende mens han var sammen med Zara. Chriss var den eneste han havde været tro, men tilgengæld ville ingen i hele verden kunne få ham til at være utro fordi han elskede hende. Sådan burde Matt også have det med Aly.

[Alyxia Iearen McBeth]

Hans overbevisende tone varmede hende lidt. Han havde altid været god til at bekræfte hende, hvorfor kunne Mattheus ikke bare gøre det samme? "Hvis den dog bare snart ville skinne igennem," hviskede hun opgivende. Hvad var det hun gjorde så pokkers forkert? Hun blev siddende ind mod ham og forsøgte at trække vejret roligt, men det var svært på grund af tårerne der pludselig bare faldt mere eller mindre ustyrligt, måske også lidt på grund af alkoholen der kun havde forstærket hendes følelser. Aly trak sig lidt da han gjorde og så op på ham med et usikkert blik. "T-tror du selv på det? Han stod direkte o-og sagde at han ikke fortrød," påpegede hun og tørrede tårerne ved med håndryggen mens hun virkelig forsøgte at få lidt samling på sig selv igen. Det uhyggelige var, at det pludselig var befriende at tage ringen af. Hun skjulte ansigtet i sine hænder for et øjeblik, det hjalp at lukke det hele ude, men det i sig selv var svært. Først voldtægten, så Azkaban og nu det her, hvor meget mere skulle hun tage imod? "Jeg er s-så god at m-min forlovede ser s-sig nødsaget til at giv-give sig hen til e-en anden," påpegede hun og rynkede på panden idet hun opgivende lod hænderne falde ned i skødet og i stedet lod blikket falde i hans. De to øvrige mænd havde i mellemtiden forladt stedet så der kun sad de to og så Sam et eller andet sted.

[Trescott Roden]

"Det skal den nok komme til, bare vent og se." Sagde han og fjernede en tåre med sin tommelfinger. Han havde virkelig så ondt af hende, Scott skar en mindre grimasse. Mattheus var virkelig blevet en egoistisk røv i Scotts øjne. "Hvis han ikke fortryder er han bare en endnu større røv med ører," påpegede Scott. "Men bare fordi vi mænd traffer nogle latterlige beslutninger sommetider så betyder det ikke at vi ikke kan ændre os." Sagde han lidt stille. "Jeg var også Zara utro, med dig, og jeg fortrød heller ikke på noget tidspunkt." Hans stemme var overbevisende, "det gjorde ikke min handling fair overfor Zara, og for at være helt ærlig synes jeg uden tvivl at du fortjener langt bedre end Mattheus, men på den anden side...han valgte at fortælle dig det, når han bare kunne være stykket af med Raquel." Alyxia behøvede ikke at vide at Scott havde givet ham et ultimatum, faktisk irriterede det Scott helt vildt at en del af ham ikke kunne lade være med at forsvare Mattheus lidt. "Jeg forstår virkelig heller ikke hvorfor han valgte Raquel over dig, hvis du spørger mig er du langt mere værd end hun er. Du er sød, charmerende og godhjertet, Raquel er bare en egoistisk strigle." Han var stadigvæk bitter på Raquel, ingen tvivl der, men han mente trods alt sine ord. "Havde jeg ikke haft Chriss, ville jeg da til hver en tid vælge dig over Raquel." Sluttede han ærligt. Ikke at han på nogen måde overvejede at gå fra hende, han elskede hende, men tingene var da indrømmet blevet en del mere indviklet efter Zach var kommet ind i billedet, de brugte ikke så meget tid sammen som de førhen havde gjort. Ikke at det betød hans elskede hende mindre, tingene havde bare ændret sig mellem dem.

[Alyxia Iearen McBeth]

Hun lænede kinden blidt mod hans tommel og lod ham fjerne tårerne der dog hurtigt blev erstattet med nye. "Det er han åbenbart," medgav hun og så lidt bittert væk. Hun havde gjort absolut alt for at gemme sig til ham og så var han gået til en anden bag hendes ryg, hun troede virkelig ikke at noget kunne gøre så ondt. "Du elskede heller ikke Zara som du elsker Chriss.. hende kunne du jo aldrig finde på at være utro," påpegede hun bare. Selvfølgelig forsøgte han at forsvare Mattheus, hvilket egentlig bare irriterende, den mand fortjente ikke at blive forsvaret på nogen måde! Han lod faktisk til stadig at mene det var hendes skyld for han havde jo selv sagt at han ikke fik det derhjemme, så måtte han finde det et andet sted. Hun vendte sig mod det glas Sam havde hældt op til hende og tømte det i en ubehagelig slurk der hurtigt malede hendes kinder røde. Normalt ville hans ord havde fået hende til at smile, men denne gang nåede de hende ikke rigtigt. "Mattheus foretrækker åbenbart egoistisk strigle," sagde hun lidt kortfattet og gled lidt til den ene side, hun følte sig helt tung i kroppen og gulvet under hende snurrede voldsomt. "I så fald ville jeg næsten ønske at det havde været dig jeg havde været sammen med," hun sagde det uden at tænke sig om, og på sit vis mente hun det og så alligevel ikke. Da det gik op for hende hvad hun netop havde sagt tog hun sig til hovedet og forsøgte at komme på benene, selvom hun dumpede direkte ned i stolen igen uden at komme nogle vegne.

[Trescott Roden]

Ingen tvivl om at Scott var næsten lige så skuffet over Mattheus som Aly var, hvordan kunne han behandle hende så dårligt? Hun havde en ret god pointe i det hun sagde og han tog en slurk af sin ingefærøl for at tænke lidt længere over et godt svar. "Du har ret" sagde han med et lille suk, "jeg ville aldrig gøre det mod Chriss for jeg elsker hende." Han sukkede, "Matt burde heller ikke have gjort det her mod dig." Scott bed sig lidt i læben, "det er kun fordi Matt ikke ved hvor godt han har det," sagde han lidt opmuntrende. "Bare vent, han vil hurtigt indse at han har begået en kæmpe brøler og så vil han komme rendende igen." Forsikrede Scott hende, "så er det bare dit valg om du kan tilgive ham." Scott tog endnu en tår, men havde stadigvæk trøstende den ene arm omkring hende. "Hvor er Matt egentlig henne nu?" Egentlig vidste Scott ikke helt om han ville høre svaret, men han kunne da ikke sende Aly hjem til et tomt hus i denne tilstand, på den anden side kunne han heller ikke nænne at sende hende hjem til Mattheus. Hendes ord fik ham til at kigge lidt overrasket på hende, "det siger du kun fordi du er fuld," sagde han med et forsigtigt smil.

[Alyxia Iearen McBeth]

Mattheus sagde ganske vidst at han elskede hende og gerne ville finde ud af det hele, men hvordan kunne de finde ud af det når han brugte mere tid sammen med Raquel end med hende? Hun så ned og sukkede tungt. Selvfølgelig havde hun en pointe. "Netop, og det gør i øvrigt Chriss til en meget heldig kvinde," tilføjede hun lidt opgivende. For nu var tårerne stoppet men Aly vidste at det nok kun var for en kort bemærkning, hun havde det elendigt og det var ikke kun fordi hun havde drukket for meget. "Ikke ved hvor godt han har det? Ifølge ham så bekræfter jeg ham ikke, og så må han søge det et andet sted, men hvordan kan han sige det når jeg har kæmpet.. jeg har virkelig kæmpet for at få hans opmærksomhed og for at få bare én normal samtale uden at skulle skændes," udbrød hun og rystede på hovedet. Hun havde ikke sin fornuft med i alt det her, og omkring Trescott var det aldrig særlig smart. Hun burde bare gå men tanken om at tage hjem til Mattheus var ikke særlig fristende. "Det ved jeg ikke om jeg kan," mumlede hun dog oprigtigt og tog en dyb indånding for ikke at græde igen. "Hjemme.. tror jeg," hun kørte træt hånden hen over ansigtet, før hun så på ham med et fremmede intenst blik. "Jeg mener det.. det er altid dig som trøster mig, altid dig der bekræfter mig med søde ord, for det ved gode grød at Matt ikke gør særlig godt, jeg skulle virkelig ikke have stoppet dig den aften, det er muligvis mit livs største fejltagelse," hun så skamfuldt væk og gnubbede lidt nervøst sin arm. Hun havde gjort sig de tanker mange gange, men aldrig sagt dem højt fordi det ikke var fair overfor ham eller Chrissandra... eller Matt, men nu var hun nået til et punkt hvor hun var ligeglad med mere eller mindre alt.